Forfattere: Kristian Torp
Udgivelsesdato: 20. juni 2023
ISBN: 9788757455670
- Side 187 -
...til lovgivningens tilpasning til tidens behov. Se samme s. 187 specifikt om Danske Lov 5-1-2. Bryde Andersen gennemgår i TfR 2019 s. 51 ff. de »samfundsmæssige strømninger, der prægede politik og retsvidenskab i årene forud for aftalelovens vedtagelse«. Artiklen berører også udviklingen op til og omkring aftalelovens § 36. I oplysningstiden og den
- Side 194 -
...af urimelige kontraktsvilkår. Se om emnet også Palle Bo Madsen : Vildfarelser, forudsætninger og billighed (1981) s. 166 ff. De aftaler, der i dag bedømmes under ordene »lov og ærbarhed«, har en væsentlig anden karakter, og begrundelsen for at erklære aftalerne ugyldige er kun sjældent et hensyn til den ene parts underlegenhed, jf. herom kapitel 9.
- Side 196 -
...dagældende §§ 36 og 37 om konventionalbod. De to kapitler fremstår samtidig som de klareste eksempler på det, Ussing beskriver som udviklingen af sociale beskyttelsesregler, dvs. regler til at værne parterne – typisk forbrugere 44 44. Tilsvarende Lynge Andersen : Aftalelovens § 36 (2018) s. 61. – imod at binde sig til vilkår, som ikke er i deres tarv.
(...)
...i dag sjældnere, end da Ussing skrev, og mange af reglerne tjener andre formål end i mellem- og efterkrigstiden. 47 47. Et praktisk vigtigt eksempel er boligreguleringslovens regler om maksimalpriser for andelsboliger, jf. om disses baggrund Kristian Graven : Erstatningsansvar ved prisfastsættelse af andelsboliger (2019) s. 27 f. og navnlig 52 ff.
(...)
- Side 197 -
...at kunne frakende løfter deres gyldighed (s. 195 ff.). 51 51. Vedtagelsen af aftalelovens § 36 kodificerede i vidt omfang den praksis, som citatet beskriver. Udsagnet knytter sig med andre ord ikke kun til det område, der i dag falder under DL 5-1-2. Ussings omtale af bestemmelsen skal læses med øje for denne forskel, jf. også nedenfor i afsnit 4.
- Side 198 -
...som på grund af den efterfølgende udvikling var blevet særligt byrdefulde for den ene part – en diskussion der hurtigt udviklede sig til en mere generel drøftelse af den aftaleretlige beskyttelse af forbrugere. 55 55. Lynge Andersen : Aftalelovens § 36 (2018) s. 72. Se i samme retning Henrik Tamm : De nordiske juristmøder 1872-1972 (1972) s. 132 f.
(...)
...diskussionen på NJM 1966 om behovet for revision af de nordiske aftalelove berørte spørgsmålet. Derimod har emnet 40-50 år senere været centralt i flere fællesnordiske indlæg i anledning af festskrifterne til fejring af aftalelovenes 90 år (for den svenske lovs vedkommende) og 100 år (for den danske ditto), jf. omtalen af disse i de følgende kapitler.
- Side 199 -
...herunder også i kraft af hans bidrag til udformningen af aftalelovens § 36. 59 59. Stig Jørgensen : Foreløbig redegørelse (1974) dannede grundlag for det efterfølgende lovarbejde. Se kritisk hertil Spleths bemærkninger i U 1974 B s. 245 ff. og Lyngsø i JUR 1974 s. 493 ff. Redegørelsen diskuteres indgående i Lynge Andersen : Aftalelovens § 36, s. 91 ff.
(...)
- Side 200 -
...beføjelse for domstolene til at tilsidesætte aftaler »når praktiske hensyn kræver det«. 64 64. Ussing : Aftaler (3. udgave 1950) s. 197. Både Ussing og Jørgensen skrev i en tid, hvor aftalelovens § 36 ikke fandtes, og citatet omfattede således blandt andet de billighedsbetragtninger, der i dag kan rummes i denne regel. Udsagnet er også i nutiden dækkende.
- Side 205 -
...med de herskende diskussionslinjer i aftaleretten, jf. afsnit 3.3 og 3.4. men den er siden anvendt i et væld af forskelligartede sager. 84 84. Lynge Andersen : Aftalelovens § 36 (2018) s. 391 peger på, at aftalelovens § 36 helt eller delvist har fortrængt flere af aftalelovens øvrige bestemmelser. Samme virkning har bestemmelsen haft på DL 5-1-2.
(...)
...forsikringsaftaleloven (der værner forsikringstageren), i lov om finansiel virksomhed (der værner kunden) m.v. Markedsføringslovgivningen kan ses som et nært beslægtet regelsæt, for så vidt som at mange af reglerne sigter til at værne forbrugere imod utilbørlig påvirkning, for herved at beskytte dem imod at indgå aftaler, de ellers ikke ville have indgået.
(...)
- Side 206 -
...generalklausul til at tilsidesætte i øvrigt gyldige aftaler, som domstolene af reale grunde ikke mener bør nyde retssystemets anerkendelse. Der er derfor en nær sammenhæng mellem behovet for reglen og dens anvendelsesområde. Det må haves in mente både ved læsning af ældre fremstillinger eller praksis og ved ethvert postulat om reglens fremtidige virke