Kapitel 1 Fælles bestemmelser
Indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring, har ret til brevveksling efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 55-56.
Stk. 2 Indsatte, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, har i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i 10 år, alene ret til at brevveksle, hvis kriminalforsorgsområdet meddeler tilladelse hertil, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55 a. 1. pkt. finder ikke anvendelse på brevveksling, som finder sted efter straffuldbyrdelseslovens § 56 og denne bekendtgørelses § 8.
Stk. 3 Efter § 59 b i straffuldbyrdelsesloven kan kriminalforsorgsområdet afskære en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, og som flere gange har overtrådt straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 1, § 55 a, stk. 1, eller § 57 a, stk. 1, fra retten til besøg, brevveksling og telefoni i et nærmere bestemt tidsrum.
De indsatte afholder selv udgifterne til brevpapir, konvolutter og porto, jf. dog § 10. Til indsatte, der hverken får udbetalt selvforvaltningsbeløb, har indtægt ved eget arbejde eller modtager offentlig ydelse til underhold, udleveres brevpapir og konvolutter af kriminalforsorgsområdet.
Stk. 2 Brevpapir og konvolutter, som udleveres af kriminalforsorgsområdet, må ikke være forsynet med stempel eller mærke, hvoraf det fremgår, at brevskriveren opholder sig i en institution under kriminalforsorgen. Ved kriminalforsorgsområdets ekspedition af breve til og fra indsatte skal der tages de fornødne diskretionshensyn.
Stk. 3 Breve skal ekspederes uden ugrundet forsinkelse. De indsatte skal underrettes om tidspunktet for normal postafsendelse. Når der er truffet afgørelse om, at gennemlæsning skal finde sted, skal den indsatte gøres opmærksom på, at meget omfattende brevveksling kan medføre forsinkelse af postbesørgelsen.
Kriminalforsorgsområdet åbner og lukker breve til og fra indsatte med henblik på at hindre ind- og udsmugling. Dette kan dog fraviges
-
1) i åbne fængsler og udslusningsfængsler, hvor forholdene gør en lempeligere ordning forsvarlig, og
-
2) i lukkede institutioner, når det i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt ud fra sikkerheds- og ordenshensyn og hensynet til den forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 2 Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 2, sker åbning og lukning af breve til og fra indsatte i den indsattes påsyn, medmindre der er truffet afgørelse om, at der skal ske gennemlæsning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3-5.
Har politidirektøren i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at en indsat skal udstå fængselsstraf m.v., oplyst, at den pågældende har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v., eller er det på anden vis oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning, skal kriminalforsorgsområdet til brug for afgørelsen om, hvorvidt breve til og fra den indsatte skal gennemlæses, sikre sig, at der foreligger de nødvendige oplysninger fra politiet om de omstændigheder, som er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4.
Når der træffes afgørelse om gennemlæsning af breve efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3-5, skal den indsatte gøres bekendt hermed. Orientering af den indsatte kan dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennemlæsningen ellers ville forspildes.
Når der træffes afgørelse om gennemlæsning og tilbageholdelse m.v. af breve efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3-8, skal der gøres notat om grunden hertil og resultatet af gennemlæsningen. Hvis afgørelsen vedrører gennemlæsning af brevveksling med en nærtstående person efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4 eller 5, eller vedrører tilbageholdelse af et brev efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 6, skal det endvidere fremgå af notatet, at den indsatte er orienteret om muligheden for at påklage afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen og om fristen for at indgive klage, jf. § 13, stk. 1-2. Hvis en sådan tilbageholdelse sker af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, skal notatet tillige indeholde oplysning om, at den indsatte er vejledt om, at den endelige administrative afgørelse om tilbageholdelse kan kræves indbragt for retten efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 2.
Breve, der tilbageholdes efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 6 og 7, opbevares af kriminalforsorgsområdet. Hvis indholdet af et tilbageholdt brev må antages at give politiet eller en anden af kriminalforsorgens myndigheder anledning til videre foranstaltning, afleveres det til vedkommende myndighed.
Kapitel 2 Særlige regler om brevveksling med offentlige myndigheder m.v.
Udover de i straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, nævnte myndigheder m.v., har indsatte ret til ukontrolleret brevveksling med
-
1) andre offentlige myndigheder,
-
2) forsvareren i en verserende sag om prøveudskrivning fra forvaring og
-
3) direktøren for kriminalforsorgsområdet.
Stk. 2 En udenlandsk indsat har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
Stk. 3 Breve til en offentlig myndighed eller en enkeltperson, som den indsatte efter stk. 1 og 2 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, har ret til at brevveksle ukontrolleret med, skal være adresseret til den pågældende myndighed eller enkeltperson.
Breve, som udveksles mellem en indsat og offentlige myndigheder m.fl., som den indsatte efter § 8 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, har ret til ukontrolleret brevveksling med, må ikke åbnes, gennemlæses eller tilbageholdes, men kan gennemlyses af institutionen med henblik på at hindre indsmugling.
Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt et tilsendt brev hidrører fra en offentlig myndighed m.v., som er omfattet af § 8 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, kan kriminalforsorgsområdet rette henvendelse til vedkommende myndighed m.v. med henblik på at klarlægge, om brevet hidrører fra denne, eller tilbagesende brevet til den angivne afsender for at få bekræftet, at brevet hidrører fra denne.
Kriminalforsorgsområdet afholder udgiften til porto fra indsatte til justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, direktøren for kriminalforsorgsområdet, domstolene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN’s Torturkomité, andre offentlige myndigheder og udgift til porto til udenlandske indsattes breve til hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
Stk. 2 Hvis særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, kan kriminalforsorgsområdet afholde udgiften til porto til den indsattes breve til andre, som den indsatte efter § 8 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, har ret til ukontrolleret brevveksling med.
Kapitel 3 Særlige regler for tilbageholdelse af breve til eller fra varetægtsarrestanter der er anbragt i afsoningsinstitution efter retsplejelovens § 777
Hvis tilbageholdelse af et brev til eller fra en varetægtsarrestant, der er anbragt i afsoningsinstitution efter retsplejelovens § 777, skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn, herunder for at forebygge strafbart forhold, overgives brevet til politiet.
Stk. 2 Når institutionen overgiver et brev til politiet efter stk. 1, finder retsplejelovens § 772 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 4 Administrativ klageadgang
Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
-
1) Gennemlæsning af brevveksling med en nærtstående person efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4 og 5.
-
2) Tilbageholdelse af et brev efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 6.
Stk. 2 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af denne frist.
Stk. 3 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.