Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 575 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1355 af 29. november 2023

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
Kapitel 1 1 Lovens anvendelsesområde
§ 1

Loven omfatter institutioner, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Private institutioner for gymnasial uddannelse er ikke omfattet af loven.

Stk. 2 Institutionerne kan af børne- og undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at de institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB).

Stk. 4 Institutionen skal i sit samlede virke under et og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Stk. 5 Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter.

Stk. 6 Institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten.

Stk. 7 Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens fastsættelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller godkendelse, jf. § 3, stk. 3, 3. pkt., § 6, stk. 2, 5. pkt., og § 7, stk. 2, og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Stk. 8 Institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan efter overenskomst med en eller flere kommunalbestyrelser varetage undervisning af elever i 7.-9. og 10. klasse med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. § 22 a, stk. 1, i lov om folkeskolen. Institutioner med ledig kapacitet skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen stille kapaciteten til rådighed herfor.

§ 2

En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2 For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 36 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2 1 Institutionernes oprettelse og nedlæggelse
§ 3

Børne- og undervisningsministeren kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Børne- og undervisningsministeren fastsætter institutionens vedtægt.

Stk. 2 For institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en privat institution for gymnasial uddannelse overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.Ministeren godkender vedtægten ved overgangen til selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

§ 4

Børne- og undervisningsministeren kan godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter børne- og undervisningsministerens beslutning og efter høring af institutionens bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til almen studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for kostophold.

§ 5

Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution.

Stk. 3 Ophører en institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.

Sammenlægning og spaltning af institutioner
§ 6

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner, der er omfattet af § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt.

Stk. 3 Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 4 Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2

§ 7

Ved en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter indgår, påser børne- og undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.

Stk. 2 Ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter godkender ministeren institutionens vedtægtsbestemmelser.

Kapitel 3 1 Kapacitetsstyring m.v.
§ 8

Børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib og efter indstilling fra institutionerne og i samarbejde med regionerne de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse og pre-ib på den pågældende institution eller afdeling, jf. dog stk. 4. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske gradvis.

Stk. 3 Hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Stk. 4 Regionsrådet kan om nødvendigt hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elevpladser.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure og regionsrådets tildeling af kapacitet efter stk. 4.

§ 8a

Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/23 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse:

  • 1) Herlev Gymnasium og HF på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

  • 2) Hvidovre Gymnasium og HF på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen.

  • 3) Høje-Taastrup Gymnasium på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen, dog undtaget særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b, og op til 32 elever i SAFE-klasser, institutionen har etableret.

  • 4) Viby Gymnasium på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den 3-årige periode, hvortil der udbetales tilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.

§ 8b

(Ophævet)

§ 9

Børne- og undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, jf. § 11.

Stk. 2 Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen udbydes, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen på det nedlagte uddannelsessted.

Regionsrådets opgaver
§ 10

Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådet koordinerer endvidere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse. 

Stk. 2 Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen.

Stk. 3 Med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

§ 11

Regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.

Stk. 2 Regionsrådet afgiver efter høring af den berørte institution indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution eller en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopretningsplan, jf. § 53 a, de efterfølgende 2 år ikke har opnået en andel af førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.

§ 11a

Regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til, at institutionen eller en afdeling under institutionen er et profilgymnasium. Til et profilgymnasium kan ansøgere, der er relevante for profilen, opnå forrang til at få reserveret en foreløbig plads på institutionen eller afdelingen som profilelev. En institution eller en afdeling skal have en særlig stærk faglig profil for at blive godkendt som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen og løbende fastsætte og ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institution eller afdeling, ændre loftet over andelen af profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på institutionen eller afdelingen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profilgymnasium.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.

Elevfordeling
§ 11b

Styrelsen for It og Læring indhenter til brug for elevfordeling oplysninger på individniveau om personnummer, institutionsnummer, uddannelse, klassetrin, klassebetegnelse, tilrettelæggelsen af elevens undervisningsforløb og start- og slutdato hos institutionen og oplysninger om cpr-id, navn, beskyttelse af navn og adresse, registrerede forældre og adresse hos Det Centrale Personregister og Danmarks Adresseregister.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne.

§ 11c

Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed for regionerne til brug for fordeling af ansøgere til de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og pre-ib. Styrelsen for It og Læring udvikler og driver fordelingsmekanismen på regionernes vegne. Regionerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i fordelingsmekanismen og kan i opgaveløsningen bl.a. behandle ansøgernes personnumre med henblik på en entydig identifikation.

Stk. 2 Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra regionerne, for så vidt angår fordelingsmekanismen. Styrelsen skal sikre, at it-løsningen for systemet til elevfordeling opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.

Stk. 3 Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra regionerne give tilstrækkelige oplysninger til, at regionerne kan påse, at der er truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 4 Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med Danske Regioner nærmere regler om regionernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 2, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

§ 11d

(Ophævet)

§ 11e

(Ophævet)

§ 11f

(Ophævet)

§ 11g

Ansøgerne fordeles i fordelingsmekanismen, jf. stk. 2-4 og § 11 h. Førsteprioritetsønsker søges imødekommet før andenprioritetsønsker, som søges imødekommet før tredjeprioritetsønsker, som søges imødekommet før fjerdeprioritetsønsker, mens fjerdeprioriteter og efterfølgende prioriteter er sidestillede.

Stk. 2 Ansøgere kan opnå forrang til at blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse på en bestemt institution eller afdeling, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres førsteprioritet, og i visse tilfælde, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres andenprioritet. Ansøgere, som får forrang, kan få reserveret plads på en institution eller afdeling forud for øvrige ansøgere med samme prioritet, jf. regler fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 3 For ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske, må der højst være en transporttid på 45 minutter hver vej.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af transporttid.

§ 11h

Alle ansøgere, som har prioriteret en institution eller afdeling som førsteprioritet, får reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis institutionen eller afdelingen ikke har flere førsteprioritetsansøgere, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage. Hvis en institution eller afdeling har flere førsteprioritetsansøgere, end den har kapacitet til, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, reserveret en foreløbig plads forud for en ansøger med længere transporttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid og der ikke er kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller afdelingen, bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på institutionen eller afdelingen. Ansøgere, som ikke får reserveret en foreløbig plads på deres førsteprioritet, fordeles så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til efterfølgende prioriteter.

Stk. 2 Ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til en institution eller afdeling efter 1. pkt.

§ 11i

(Ophævet)

§ 11j

Regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale fordelingsmekanisme efter § 11 h.

Stk. 2 Regionsrådet fordeler ansøgerne, jf. stk. 1, til en af ansøgeren prioriteret institution eller afdeling med ledig kapacitet i den af ansøgeren prioriterede rækkefølge. Hvis der ikke er plads på en institution eller afdeling, jf. 1. pkt., skal regionsrådet fordele ansøgerne til den uddannelse, den enkelte ansøger har ønsket som førsteprioritet, på den institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren har kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen. Regionsrådet kan kun placere ansøgeren efter 2. pkt. på en institution eller afdeling inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Hvis der ikke er plads på en institution eller afdeling, jf. 1.-3. pkt., skal regionsrådet hæve kapaciteten på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på den institution eller afdeling, hvor ansøgeren får kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen. Regionsrådet kan dog i særlige tilfælde hæve kapaciteten på en anden institution eller afdeling inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens bopæl ligger i en tilstødende region.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår regionsrådet kan hæve kapaciteten på en anden institution eller afdeling end den, hvor ansøgeren har kortest transporttid, jf. stk. 2, 4. pkt.

§ 11k

Regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler til og med første hele uge af november de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i fordelingsrunden efter §§ 11 h og 11 j, og de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller skifter til en gymnasial uddannelse frem til og med første uge af november.  1. pkt. gælder dog ikke for ansøgere og elever, som bliver optaget efter § 14 eller § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2 Fordelingen nævnt i stk. 1 skal ske inden for rammerne af institutionernes eller afdelingernes kapacitet til en af ansøgerens eller elevens prioriterede uddannelsesønsker eller til den uddannelse, ansøgeren eller eleven har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling inden for 45 minutters transporttid. Regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nødvendigt eller i ganske særlige tilfælde for at tildele disse ansøgere og elever plads. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne og eleverne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens og elevens bopæl ligger i en tilstødende region.

§ 11 l ophæves den 1. december 2023, jf. § 4, nr. 1, og § 5 i lov nr. 1355 af 29. november 2023.
§ 11l

(Ophævet)

§ 12

Efter anmodning fra en ansøger eller forældremyndighedens indehaver genoptager regionsrådet sin behandling af ansøgningen med henblik på vurdering af, om der er grundlag for at give ansøgeren helt eller delvis medhold. Anmodning om genoptagelse skal indgives, senest 10 kalenderdage efter at afgørelsen om den foreløbige plads er modtaget.

Stk. 2 Regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads kan af ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver påklages til børne- og undervisningsministeren. Påklage kan ikke ske, før genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest 10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det regionsråd, der har truffet afgørelsen.

Stk. 3 Regionsrådet skal, hvis regionsrådet ikke imødekommer klagen fuldt ud, senest 6 kalenderdage efter klagens indgivelse videresende klagen til børne- og undervisningsministeren. Klagen skal ved videresendelsen til børne- og undervisningsministeren være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens afgørelse, og en udtalelse fra regionsrådet med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 4 Når regionsrådet videresender klagen til børne- og undervisningsministeren, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver med en frist for at afgive bemærkninger til børne- og undervisningsministeren på 5 dage fra modtagelsen.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan træffe afgørelse om fastholdelse af regionsrådets afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for ansøgeren eller om hjemvisning af sagen til regionsrådets fornyede behandling.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan efterprøve retlige spørgsmål.

§ 12a

(Ophævet)

§ 12b

Institutionen kan ikke anvende ventelister for ansøgere, der ikke er optaget på eller har fået reserveret plads på institutionen, med henblik på efterfølgende tildeling af plads. Dette gælder også for ansøgere, der er elever på andre gymnasiale institutioner. 1. og 2. pkt. gælder ikke særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b i denne lov og § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Samarbejder mellem institutioner
§ 13

De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1 og 2, nævnte samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte koordinering.

Stk. 2 Koordineringen omfatter:

  • 1) Uddannelsen til almen studentereksamen.

  • 2) Uddannelsen til hf-eksamen.

  • 3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen.

  • 4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen.

  • 5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

§ 14

En institution, der udbyder den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen, uddannelse til merkantil studentereksamen eller uddannelse til teknisk studentereksamen eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, skal indgå i et eller flere gymnasiesamarbejder med andre institutioner, der udbyder en af disse uddannelser. En institution omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser med udbud af den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen kan deltage i samarbejdet, i det omfang regionsrådet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Stk. 2 Gymnasiesamarbejdet nedsættes af regionsrådet. Institutionerne inddrages i at fastsætte samarbejdets geografiske afgrænsning.

Stk. 3 Gymnasiesamarbejdet består af 1 eller 2 repræsentanter for regionsrådet og 1 repræsentant for hver institution eller afdeling i det geografiske område. Regionsrådet har formandskabet for gymnasiesamarbejdet og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed.

Stk. 4 Regionsrådets koordinering skal omfatte koordinering af et tilstrækkeligt og varieret udbud af studieretninger og valgfag og i øvrigt understøtte regionsrådets koordinering af den samlede indsats, jf. § 10, stk. 1. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold af gymnasiesamarbejdet.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om gymnasiesamarbejdet og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelse efter stk. 2-4.

§ 15

Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser.

Stk. 2 Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 10, stk. 2.

Kapitel 4 1 Institutionernes ledelse
§ 16

Institutionen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2 Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være udefrakommende, primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.

Stk. 3 Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, institutioner for uddannelsen til 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og institutioner for uddannelsen til hf-eksamen skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har erfaring fra erhvervsskolesektoren.

Stk. 4 Af og blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 5 Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Stk. 6 Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

Stk. 7 Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan børne- og undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.

§ 17

Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

  • 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.

  • 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.

  • 3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen.

  • 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.

Stk. 2 Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Bestyrelsens opgaver
§ 18

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.

§ 19

Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale.

Stk. 2 Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3 Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.

Bestyrelsens ansvar
§ 20

Bestyrelsen er over for børne- og undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2 Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra børne- og undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

  • 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

  • 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.

Stk. 3 Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan børne- og undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 21

Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.

Stk. 2 Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed.

Stk. 3 Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

  • 1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

  • 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

  • 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

  • 4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 4 Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel.

§ 22

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Søgsmålskompetence
§ 23

Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af børne- og undervisningsministeren.

Institutionens leder
§ 24

Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse.

Stk. 2 Institutionens leder påser,

  • 1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

  • 2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

  • 3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

  • 4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

§ 25

Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til hf-eksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen samt hf-enkeltfag, og som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.

Pædagogisk råd
§ 26

Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder, afdelingsledere og alle institutionens lærere.

Stk. 2 Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder.

Stk. 3 Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om pædagogiske råd.

Elevråd og kursistråd
§ 27

Ved hver institution for uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen har eleverne ret til at danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever/kursister i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers og kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for dem.

Stk. 2 På institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller kursistråd.

Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre
§ 28

Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også for institutioner, der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget.

Kapitel 5 1 Tilskud til institutionerne m.v.
§ 29

En institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode.

§ 30

Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev for hver af de uddannelser og hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller uddannelsesforløb.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesforløb.

Stk. 4 Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til almen voksenuddannelse  og hf-enkeltfag.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 9, stk. 2.

Stk. 8 Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Stk. 9 Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 6 og 7.

Stk. 10 Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb.

Stk. 11 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3, 5-8 og 10, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-6 eller årspædagogikumkandidater efter stk. 10 og om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 12 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk. 1, nævnte institutioner og kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 13 Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter.

§ 30a

For kursister omfattet af § 2, stk. 2, i avu-loven, som ikke er fyldt 18 år på den første dag af undervisningsmodulet, betaler bopælskommunen tilskud efter en enhedstakst, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2 Institutionerne modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af personer omfattet af stk. 1. Institutioner opkræver ikke deltagerbetaling, jf. § 48, eller betaling for undervisningsmidler, jf. § 46, stk. 8, jf. § 49, for kursister omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Institutionerne beregner og opkræver betaling af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i stk. 1, hos bopælskommunen på grundlag af antal årskursister efter den takst, jf. stk. 1, der er fastsat i finansloven.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, anvendelse af tilmeldingsblanket med oplysning om den uddannelsessøgendes personnummer, beregning og opkrævning af betaling, betalingsfrister samt offentliggørelse af takster.

§ 30b

En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.

Stk. 2 En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af elever, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient.

§ 31

Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne.

§ 32

Kommuner kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.

§ 33

Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 1, stk. 3. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

§ 33a

Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på europaskolen godkendt efter § 58. Tilskud, fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

§ 33b

Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

§ 34

Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler herom.

§ 34a

Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 27, stk. 1, i avu-loven. Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§ 35

Tilskud kan udbetales forskudsvis.

§ 36

Statslige tilskud efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1, 3. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt., omfatter ikke dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1, 3. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne.

§ 37

Inden for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og over øvrige indtægter under et, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål.

Stk. 2 Tilskud, der efter § 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. stk. 3.

§ 38

Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 38a

Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen.

§ 39

Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter § 30, stk. 1-3 og 5-9, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af statens selvforsikringsordning.

§ 40

Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

§ 41

Børne- og undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne.

Regnskab og revision
§ 42

Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2 Institutionerne skal efter anmodning fra børne- og undervisningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 37, stk. 3 og 4. Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 3 Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 3 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 3, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 5 Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

§ 43

Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang .

Stk. 2 Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Kapitel 6 1 Tilskud til elever og kursister samt deltagerbetaling
Tilskud til specialpædagogisk bistand
§ 44

Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) og lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Stk. 2 Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

§ 44a

Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand, jf. § 44, skal indgives til Børne- og Undervisningsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Uddannelsesinstitutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever og kursister skal modtage afgørelser og meddelelser m.v. vedrørende ansøgningen digitalt.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning, herunder om

  • 1) indhold og udformning af ansøgninger,

  • 2) frister for indgivelse af ansøgninger,

  • 3) frister for indgivelse af oplysninger og

  • 4) frister for udbetalinger af støtte.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

§ 44b

Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 44, stk. 2 og 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af Europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2 Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Tilskud til undervisning i udlandet
§ 45

Børne- og undervisningsministeren kan til elever i de gymnasiale uddannelser med bopæl i Danmark, der har gennemført første år af uddannelsen til uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør pr. år et beløb fastsat på de årlige finanslove, dog højst den faktiske betaling for undervisningen.

Stk. 2 Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud og om betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets størrelse, udbetaling og tilbagebetaling.

Deltagerbetaling m.v.
§ 46

Undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til almen studentereksamen, den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen er vederlagsfri, jf. dog stk. 8.

Stk. 2 Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 67, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.

Stk. 3 Elever og kursister kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 60 i lov om de gymnasiale uddannelser, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 4 Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af børne- og undervisningsministerens regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 5 Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.

Stk. 6 Det i stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.

Stk. 7 De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne og kursisterne uden betaling, jf. dog stk. 8.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever og kursister eller for grupper af elever og kursister på institutionen.

§ 47

Hf-enkeltfagskursister skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding. Institutionen opkræver fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.

Stk. 2 Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.

Stk. 3 Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.

Stk. 4 Til hf-enkeltfagskursister, der er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget til hovedforløbet med eux, og som er færdiggjort efter den 1. juli 2014, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke.

Stk. 6 Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

§ 47a

For kursister på gymnasiale suppleringskurser (gsk) og supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er 2 år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet, senest 1 år efter at undervisningen er påbegyndt.

Stk. 2 For kursister på gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (gif), jf. § 65, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri.

Stk. 3 For kursister på gsk, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, jf. stk. 1, fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding.

§ 48

Kursister på almen voksenuddannelse skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetalingen og om, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding. Deltagerbetalingen udgør 110 kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i avu-loven. Deltagerbetalingen udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kursister med en videregående uddannelse opkræves dog fuld deltagerbetaling for alle fag, jf. § 47, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Stk. 2 De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.

Stk. 3 Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Stk. 4 Til kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1 med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.

§ 49

Bestemmelserne i § 46, stk. 7 og 8,gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse.

§ 49a

Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i almen voksenuddannelse eller hf-enkeltfag, og som ikke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end den, andre kursister skal betale efter regler fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller efter § 48, stk. 1. Forhøjelsen af deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1 nedsætte en eller flere takster pr. årselev, som er fastsat på de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter § 30, stk. 1-3, med det beløb, hvormed deltagerbetalingen er forhøjet for de pågældende kursister.

Stk. 3 Regler fastsat efter stk. 1 og takstnedsættelse efter stk. 2 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes 1 måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende.

Kapitel 7 1 Tilsyn
§ 50

Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne.

Stk. 2 Finder børne- og undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.

§ 51

Hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal børne- og undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

§ 52

Børne- og undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser, avu-loven eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt regler fastsat i medfør af disse love eller børne- og undervisningsministerens påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 2 For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 53

Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig.

Stk. 2 I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution adgangen til at optage elever efter § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig og institutionen som følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af § 6.

Stk. 6 Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte, sammenlagte eller spaltede institution.

§ 53a

Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis institutionen eller en afdeling under institutionen i 3 på hinanden følgende år ikke har opnået en andel af førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende gymnasiale uddannelse.

Stk. 2 Genopretningsplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser for genopretningen.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af regionsrådet, jf. § 11, stk. 2, nedlægge en institution eller en afdeling, hvis institutionen eller afdelingen senest 2 år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke har opnået førsteprioritetsansøgere til den pågældende gymnasiale uddannelse på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet.

Stk. 4 Nedlægges en institution eller en afdeling i medfør af stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution eller afdeling.

Oplysninger til ministeren
§ 54

Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud,gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Børne- og Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.

§ 55

Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2 Udbud af hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal annonceres offentligt. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud efter 1. pkt.

Klager
§ 56

Efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2 Klage over et voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for børne- og undervisningsministeren.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist.

§ 57

Afgørelser truffet af styrelsen om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever og kursister med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 3, kan af eleven eller kursisten indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 57a

Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Kapitel 8 1 Særlige institutioner
§ 58

Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium eller som en særskilt institution opretter og driver en europaskole.

Stk. 2 Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

Stk. 3 For europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og, for så vidt angår ordensregler, § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 For europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse.

Stk. 5 For hver elev, der er på de første ti klassetrin på europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.

Stk. 6 Afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution, af den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1, eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på europaskolen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for europaskolens sidste tre klassetrin.

§ 59

Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet.

§ 60

(Ophævet)

Kapitel 9 1 Forskellige bestemmelser
§ 61

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.

§ 62

Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med transportministeren bemyndige Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og leasingkontrakter, som Børne- og Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

§ 62a

Frikommuneforsøg iværksat efter § 9 i lov om frikommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i vedkommende frikommune forlænges indtil udgangen af skoleåret 2018/19. De oprindelig fastsatte vilkår gælder fortsat for forsøget.

§ 62b

Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode godkende en institution til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2 Godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og har aktivitet på den pågældende uddannelse. I partnerskabsaftalen fastsættes, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse skal fungere for udbuddet.

Stk. 3 § 11 finder tilsvarende anvendelse for udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Stk. 4 Hvor tilskud til uddannelsen ikke følger af denne lov, følger de af lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Kapitel 10 1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 63

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 § 62 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen.

Stk. 3 Bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 4. For så vidt angår almen voksenuddannelse og enkeltfag, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 4 For så vidt angår forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, træder § 30 i kraft den l. januar 2007.

Stk. 5 (Udelades)

Stk. 6 (Udelades)

Stk. 7 Følgende love og bestemmelser ophæves:

  • 1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005.

  • 2) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005.

Stk. 8 Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves.

Stk. 9 Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

§ 64

(Udelades)

§ 65

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.