AVU-loven § 27

Denne konsoliderede version af aVU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)

Lov nr. 311 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 og lov nr. 745 af 08. juni 2018

§ 27

Et voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., har pligt til at tilbyde alle, der har adgang til uddannelse efter denne lov og efter lov om de gymnasiale uddannelser, en individuel kompetencevurdering i forhold til målene for et eller flere af de fag, der indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes af den pågældende institution som led i en almengymnasial uddannelse. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om individuel kompetencevurdering.

Stk. 2 Den individuelle kompetencevurdering efter stk. 1 finder sted uden samtidig ansøgning om optagelse på almen voksenuddannelse eller en gymnasial uddannelse, henholdsvis ansøgning om som selvstuderende at aflægge prøve i enkeltfag, der udbydes af en uddannelsesinstitution, der er omfattet af stk. 1.