Kapitel 1 1 Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark.
Stk. 2 Evalueringsinstituttet rådgiver og samarbejder med undervisningsministeren og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner m.v. i spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelser m.v.
Stk. 3 Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og international erfaring med evaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.
Evalueringsinstituttet gennemfører af egen drift, jf. § 4, systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven, jf. dog stk. 2. For private institutioner gælder dette dog kun, i det omfang de modtager offentlige tilskud. Evalueringsinstituttet kan gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Instituttet fastsætter emner og metoder for de enkelte evalueringer.
Stk. 2 Evalueringer af undervisning på grundskoleniveau på friskoler og private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler gennemføres efter aftale med skolen.
Stk. 3 Evalueringer af uddannelser og undervisning, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven, som foregår ved uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område, og som går videre end evalueringer af uddannelser og undervisning, gennemføres efter aftale med vedkommende minister eller anden myndighed.
Stk. 4 Evalueringsområdet kan i øvrigt af undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område. edkommende minister skal anvise finansiering for sådanne evalueringer.
Evalueringsinstituttet kan endvidere gennemføre evalueringer efter anmodning. Evalueringer kan rekvireres af Undervisningsministeriet, andre ministerier, overordnede uddannelsesråd, regionsråd, kommunalbestyrelser, offentlige uddannelsesinstitutioner, godkendte eller tilskudsberettigede uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, der udbyder private uddannelser.
Stk. 2 Evalueringer efter stk. 1 gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.
Evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års evalueringsområder sendes til undervisningsministeren til godkendelse.
Stk. 2 Instituttet sender inden den 1. oktober instituttets budget, herunder rammer for tilskudsfinansierede aktiviteter og den indtægtsdækkede virksomhed, til undervisningsministerens godkendelse.
Danmarks Evalueringsinstitut ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren.
Stk. 2 Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde.
-
1) 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der beskikkes efter indstilling fra KL.
-
2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
-
3) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter fælles indstilling af FGU Danmark, Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen.
-
4) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser, der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademier, professionshøjskolerne og universiteterne.
-
5) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.
-
6) 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Danske Studerendes Fællesråd, DGS – Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE – Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU og Organisation for Professionshøjskolestuderende.
-
7) 1 medlem med viden og erfaring om dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.
Stk. 3 Af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere vælges 1 medlem til bestyrelsen. Den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4 Bestyrelsen kan endvidere supplere sig med yderligere et medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise.
Stk. 5 Bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode. Der kan ske genbeskikkelse.
Stk. 6 . Undervisningsministeren fastsætter instituttets vedtægt, herunder regler, der sikrer, at den evaluerede institution får mulighed for at udtale sig, inden rapporten offentliggøres. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af evalueringsinstituttet og fastlægger instituttets virksomhed.
Stk. 2 Bestyrelsen udarbejder efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de berørte ministerier årsprogrammet for instituttet, herunder forslag til rammer for tilskudsfinansierede aktiviteter og den indtægtsdækkede virksomhed.
Stk. 3 Instituttets leder ansættes og afskediges af bestyrelsen. Lederen ansætter og afskediger instituttets øvrige personale.
Stk. 4 Bestyrelsen kan efter indstilling fra lederen nedsætte en evalueringsgruppe for hver evaluering. Evalueringsgruppen består af personer med særlig sagkyndig ekspertise på det område, der skal evalueres. Medlemmer af bestyrelsen eller ansatte ved instituttet kan ikke indgå i evalueringsgruppen. Bestyrelsen sikrer, at medlemmerne af evalueringsgruppen ikke er inhabile.
Evalueringsgruppen, jf. § 6, stk. 4, har ansvaret for evalueringen og den evalueringsrapport, der skal afslutte evalueringen. Rapporten afgives til bestyrelsen. Evalueringsrapporter vedrørende evalueringer under Undervisningsministeriets område afleveres af bestyrelsen til undervisningsministeren senest 14 dage før offentliggørelsen. Andre evalueringsrapporter afleveres til vedkommende minister m.v., jf. § 2, stk. 3 og 4, eller vedkommende rekvirent, jf. § 3, senest 14 dage før offentliggørelsen.
Stk. 2 Evalueringsinstituttet offentliggør alle evalueringsrapporter og orienterer offentligheden om sin aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet.
Stk. 3 En begæring om aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering efter denne lov, kan først behandles, når den endelige rapport er offentliggjort.
Kapitel 2 1 Evaluering, herunder kvalitetsudvikling, opfølgning m.v.
Vedkommende minister kan fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1.
Vedkommende minister eller anden myndighed kan på baggrund af en afsluttet evaluering efter § 2 give uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed påbud om opfølgning på evalueringsrapporten.
Stk. 2 Påbud i henhold til stk. 1 kan ikke gives uddannelsesinstitutioner under universitetsloven.
Kapitel 2 a Akkrediteringsrapporter
Kapitel 3 1 Klage
Evalueringsinstituttets afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål, påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.