Lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1432 af 21. december 2005

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
§ 1

Regeringen kan beslutte, at staten skal overtage brugsretten til skibe, der fører eller er berettiget til at føre dansk flag, når

  • 1) Danmark er i krig eller i krigslignende tilstand, herunder udsat for omfattende terrorvirksomhed, hvor det er nødvendigt at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger for at sikre tilførsler til landet og samfærdslen mellem landsdelene,

  • 2) omfattende katastrofer, herunder naturkatastrofer, gør det nødvendigt at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger for at sikre tilførsler til landet og samfærdslen mellem landsdelene,

  • 3) det er nødvendigt for, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser som medlem af NATO og FN i forbindelse med krig eller krigslignende tilstand i andre lande, herunder omfattende terrorvirksomhed, eller

  • 4) det er nødvendigt for, at Danmark kan opfylde andre internationale forpligtelser, hvor der i NATO, FN eller EU er truffet en bindende beslutning om at yde bistand til andre lande i forbindelse med alvorlige katastrofer, herunder naturkatastrofer.

Stk. 2 Det er en betingelse for overtagelse af brugsretten, at det normale skibsfartsmarked eller særlige civile eller militære arrangementer ikke kan opfylde det søtransportbehov, der følger af de i stk. 1 omhandlede situationer.

Stk. 3 Brugsretten til skibene skal tilbagegives til rederierne senest på det tidspunkt, hvor regeringen har besluttet, at en situation som beskrevet i stk. 1 er ophørt.

§ 2

I det tidsrum, hvor staten efter § 1 har overtaget brugsretten til et skib, betaler staten til rederiet eller garanterer rederiet en fragtrate, der mindst svarer til, hvad rederiet kunne have opnået ved anden beskæftigelse af skibet. Skibsfartsnævnet fastsætter fragtraten, jf. § 4, stk. 2. Statens udgifter refunderes af de fragter, som skibet indtjener.

Stk. 2 Skulle rederierne i forbindelse med overtagelsen af brugsretten lide andre tab end tab af fragtindtægter, vil Skibsfartsnævnet tage stilling til, om der skal ydes yderligere kompensation for at sikre, at der ydes fuld erstatning.

Stk. 3 Ved overtagelsen af brugsretten til et skib efter § 1 kan økonomi- og erhvervsministeren mod erstatning tilsidesætte eventuelle fragtaftaler, der er indgået på tidspunktet for overtagelsen. Hvor tilsidesættelse af fragtaftaler i de i § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte tilfælde bliver påkrævet, skal der anvendes skibe, som er omfattet af en forudgående aftale imellem Skibsfartsnævnet og det pågældende rederi.

Stk. 4 Medfører en overtagelse af brugsretten i medfør af § 1, stk. 1, at eksisterende panterettigheder forfalder, kan staten indtræde som kreditor på samme vilkår som hidtil gældende.

Stk. 5 Hvis statens overtagelse af brugsretten til et skib medfører, at de ved overtagelsen gældende forsikringer helt eller delvis ikke kan opretholdes eller helt eller delvis ikke yder dækning, eller at rederiet ikke kan tegne forsikring på sædvanlige vilkår, har staten ansvaret for, at der tegnes tilstrækkelige forsikringer, således at den gældende forsikringsdækning for skibet og dets besætning opretholdes eller tegnes på sædvanlige vilkår. Tegnes sådan forsikring ikke af staten, eller dækker den ikke samtidig med statens overtagelse af brugsretten, er staten ansvarlig for følgerne heraf.

§ 3

Når staten ikke har overtaget brugsretten til et skib i medfør af § 1, afholdes udgifterne ved Skibsfartsnævnets virksomhed af staten.

§ 4

Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter et skibsfartsnævn, som består af en formand, der udnævnes af ministeren, og seks andre medlemmer, hvoraf tre indstilles af Danmarks Rederiforening, to medlemmer indstilles af de søfarendes organisationer og et medlem indstilles af Søfartsstyrelsen. For hvert medlem udpeges en suppleant. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for en periode på 4 år og kan genudnævnes.

Stk. 2 Skibsfartsnævnet har ansvaret for, at et skib, hvor staten har overtaget brugsretten, udnyttes i overensstemmelse med det søtransportbehov, som har dannet grundlag for overtagelsen, enten ved, at nævnet bortchartrer skibet, eller ved, at nævnet påbyder rederiet at indgå en charteraftale med en befragter, der er anvist af nævnet. Skibsfartsnævnet har i disse tilfælde ansvaret for at fastsætte fragtraten for de overtagne skibe. Skibsfartsnævnet kan i øvrigt fastsætte vilkår i forbindelse hermed.

Stk. 3 Skibsfartsnævnet rådgiver økonomi- og erhvervsministeren i alle skibsfartsmæssige forhold i forbindelse med en beslutning om overtagelse af brugsretten til et skib efter § 1 og i forbindelse med en beslutning om, hvorvidt der ikke længere er behov for en sådan disposition.

Stk. 4 Skibsfartsnævnet rådgiver endvidere ministeren i alle skibsfartsmæssige forhold i forbindelse med internationale kriser, som kan berøre danske skibes sikkerhed.

Stk. 5 Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren. Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening varetager sekretariatet for Skibsfartsnævnet.

Stk. 6 Skibsfartsnævnets medlemmer og medhjælpere udøver hvervet under ansvar efter straffelovens §§152-152 f.

§ 5

Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge rederier, der har skibe, der fører eller er berettiget til at føre dansk flag, at indberette disse skibes positioner og rejser og kan i øvrigt kræve alle nødvendige oplysninger til brug for opfyldelse af denne lov.

§ 6

Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, at Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7

Skibsfartsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8

Den, der ikke uden unødigt ophold efterkommer et påbud, jf. § 1, stk. 1, § 4, stk. 2, og § 5, eller overtræder forskrifter udstedt i medfør af loven, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2 Tilsvarende straffes den, der

  • 1) til nævnet giver urigtige eller vildledende oplysninger,

  • 2) fortier oplysninger af betydning for nævnets dispositioner eller

  • 3) handler i strid med de af nævnet fastsatte vilkår.

Stk. 3 Begås de i stk. 2 omhandlede overtrædelser uagtsomt, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2 Lov om et skibsfartsnævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988, ophæves.

§ 10

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringer i anden lovgivning
§ 11

(Udeladt af redaktionen)