Socialfrikortsloven

Stk. 2 Der kan udstedes et socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer, som

• 1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service,

• 2) hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år og

• 3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3 Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at borgeren i perioden 2019-2022 kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår og i perioden 2023-2024 kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvartal af 2023 og 2024 kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borgerens sociale frikort.

Stk. 5 Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ikke i beregningen af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20 i lov om social service, jf. § 163 i lov om social service, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. § 163 a i lov om social service.

Stk. 6 Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.

Stk. 7 Beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 2 Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.

Stk. 3 Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren.

Stk. 4 I perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2020 er borgeren endvidere omfattet af ferielovens § 12, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 1-4, 6 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, jf. dog stk. 8.

Stk. 5 I perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2020 er borgerens arbejdsgiver omfattet af ferielovens § 47, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Stk. 6 Fra den 1. september 2020 er borgeren omfattet af ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.

Stk. 7 Fra den 1. september 2020 er borgerens arbejdsgiver omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.

Stk. 8 Ferielovens § 48 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 60 af 30. januar 2018 finder ikke anvendelse for ferie, der er optjent på baggrund af en indtægt på under 20.000 kr. for borgere, der anvender et socialt frikort.

Stk. 9 Overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk. 3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.

Stk. 2 Loven ophæves den 1. januar 2025.