Bygningsreglementet

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 5. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 2. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 7. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 6. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022, bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023 og bekendtgørelse nr. 855 af 26. juni 2024

I medfør af § 2, stk. 4, § 3, § 4 B, stk. 1, § 4 C, § 5, § 6, stk. 1, litra a-d, f, g, j, k og l, § 6, stk. 2 og 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 12, stk. 6, § 16 A, § 16 B, stk. 1, § 16 C, stk. 9, § 18, stk. 5, § 21, stk. 1 og 3, § 22, stk. 9, § 28, stk. 3, 4 og 7, § 30, stk. 2, § 30 A og § 30 C i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som senest ændret ved lov nr. 2156 af 27. november 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 945 af 21. juni 2022 om Bolig- og Planstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1 Tabeller til kapitel 5 - Brandforhold
  • Bilag 2 Tabeller til kapitel 11 - Energiforbrug
  • Bilag 3 Tabeller til kapitel 30 Kontrol af dokumentation for og udførelse af bærende konstruktioner og brandforhold
  • Bilag 4 Fravigelser af de præ-accepterede løsninger i brandklasse 2, jf. § 493, stk. 1, nr. 2
  • Bilag 5 Lovliggørelse af byggeri i konstruktionsklasse 2-4
  • Bilag 6 Lovliggørelse af byggeri i brandklasse 2-4

Der er 1 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

Fra
Til
Instans/myndighed
Afgørelsestype

Der er 45 afgørelser, som er markeret som tilhørende relaterede retsområder.
Søg i disse afgørelser:

  • Byggeret
Fra
Til
Instans
Afgørelsestype
Kapitel 1 Anvendelsesområde
§ 1

Bygningsreglementet gælder for al bebyggelse, medmindre andet følger af §§ 4-6.

§ 2

Bygningsreglementet finder anvendelse ved følgende typer af byggearbejder:

  • 1) Opførelse af ny bebyggelse.

  • 2) Tilbygning til bebyggelse.

  • 3) Ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller bygningsreglementet.

  • 4) Ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller bygningsreglementet.

  • 5) Nedrivning af bebyggelse.

  • 6) Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen.

§ 3

Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, og som træffer afgørelse efter bygningsreglementet.

Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelsesområde
§ 4

Bygningsreglementet gælder ikke for:

  • 1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet, samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for disse byggearbejders udførelse.

  • 2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg.

  • 3) Læskærme ved stoppesteder og lignende.

  • 4) Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og trykforøgeranlæg for vand-, afløbs- og fjernvarmesystemer samt radio- og blokhytter og relæhuse til offentlig trafik med et areal på højst 30 m² og en højde, der ikke overstiger 3,0 m.

  • 5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Beredskabsstyrelsen.

  • 6) Hegnsmure ved skel mod nabo, vej og sti på højst 1,8 m.

  • 7) Midlertidige udendørs camping- og salgsområder og lignende til højst 150 personer.

  • 8) Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde som er omfattet af lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. § 1, stk. 4, nr. 2.

  • 9) Indkvartering i medfør af beredskabslovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

  • 10) Midlertidig overnatning i hele eller dele af egen bolig.

  • 11) Private arrangementer i egen bolig.

§ 5

Følgende typer af byggearbejder skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse:

  • 1) Opførelse af og tilbygninger til garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m², placeres på terræn og udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

  • 2) Ombygninger af garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når ombygningerne udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

  • 3) Ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet og skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet.

  • 4) Ombygninger og andre forandringer i eksisterende byggeri, som ikke er omfattet af nr. 2 og 3, og som ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde eller forudsætningerne for de brandmæssige forhold. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet. Ændringer af lastvirkning på mindre end 5 pct. i forhold til eksisterende dokumentation og uændret statisk virkemåde af konstruktionen betragtes ikke som en ændring.

  • 5) Udendørs svømmebassiner og havepejse i tilknytning til enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse.

  • 6) Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen, og som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e.

  • 7) Opførelse af og om- og tilbygninger til campinghytter, mobilehomes og lignende, der er omfattet af campingreglementet.

  • 8) Opførelse af og om- og tilbygninger til kolonihavehuse, der er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed.

  • 9) Opførelse af og om- og tilbygninger til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m².

  • 10) Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.

  • 11) Bærerør, befæstelser og antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. § 2, nr. 4 og 5 i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur.

  • 12) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation.

  • 13) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.

  • 14) Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder.

  • 15) Færdigproducerede sanitetsbygninger med et areal på højst 25 m².

  • 16) Opførelse, til- og ombygning af én primitiv mindre bygning til lejlighedsvis overnatning pr. ejendom, f.eks. shelter og lignende, som opføres i tilknytning til fritliggende enfamilieshuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, rækkehuse og sommerhuse. Bygningen skal opfylde følgende betingelser:

    • a) Bygningen skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger for mindre bebyggelse i anvendelseskategori 1 og 4, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

    • b) Bygningen er ikke opvarmet.

    • c) Der er ikke installationer i bygningen, f.eks. toilet, vand eller varme.

    • d) Der er en eksisterende godkendt boligenhed på grunden.

    • e) Bygningen anvendes kun til privat brug.

    • f) Bygningen er højst i 1 etage og ikke hævet mere end 0,3 m over terræn.

    • g) Bygningen er højst 20 m2.

Stk. 2 Såfremt der skal foretages en helhedsvurdering efter kapitel 8 for byggearbejder omfattet af stk. 1, skal der søges om byggetilladelse efter § 10.

Stk. 3 Undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse efter bygningsreglementet undtager ikke fra overholdelse af og ansøgning om tilladelse eller registrering efter anden lovgivning.

§ 6

Følgende typer af bebyggelse er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse:

  • 1) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m² kan udføres uden at styrke og stabilitetsforhold eftervises ved beregning.

  • 2) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse er omfattet af følgende krav i afsnit II:

  • 3) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget fra bestemmelserne om bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 8.

  • 4) Bærerør, befæstelser og antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. § 2, nr. 4 og 5 i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur er undtaget fra bestemmelserne om bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 8.

  • 5) Kolonihavehuse, hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, er omfattet af følgende krav i denne bekendtgørelse:

  • 6) Bygningsafsnit, der ikke er indrettet som bygningsafsnit i anvendelseskategori 5, kan anvendes til midlertidig overnatning, når anvendelsen sker i henhold til 6 g.

  • 7) Primitiv mindre bygning til lejlighedsvis overnatning opført efter § 5, stk. 1, nr. 16, er omfattet af følgende krav i afsnit II i det omfang det er relevant for byggeriet:

    • a) Afløb i kapitel 4.

    • b) Brandforhold i kapitel 5.

    • c) Byggeplads i kapitel 7.

    • d) Byggeret og helhedsvurdering i kapitel 8.

    • e) Konstruktionsforhold i kapitel 15, men kan udføres uden at styrke og stabilitetsforhold eftervises ved beregning.

Transportable konstruktioner på byggepladser
§ 6a

Følgende konstruktioner skal overholde bygningsreglementet, men kan opstilles uden ansøgning om byggetilladelse uanset varighed:

  • 1) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, herunder byggepladsledelse, tilsynskontor og mødelokaler. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning.

  • 2) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og som anvendes til andre formål end selve udførelsen, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende, der ikke er egentligt byggearbejde, og som anvendes som en fast arbejdsplads. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning.

Stk. 2 Konstruktionerne nævnt i stk. 1, nr. 1, er omfattet af følgende krav i det omfang, de er relevante:

  • 1) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.

  • 2) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er dog ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.

Stk. 3 Konstruktionerne nævnt i stk. 1, nr. 2, er omfattet af følgende krav i det omfang, de er relevante:

  • 1) Brandforhold i kapitel 5.

  • 2) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.

  • 3) Energiforbrug i §§ 287-292.

  • 4) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er dog ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.

Øvrige transportable konstruktioner
§ 6b

Følgende transportable konstruktioner skal overholde bygningsreglementet, men kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse:

  • 1) Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage til privat brug.

  • 2) Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage, der ikke er til privat brug med et samlet areal på højst 100 m2.

  • 3) Scener, herunder automobilscener, uanset om scenen opstilles indendørs eller udendørs, der er højst 1,0 m i højden og uden overdækning.

  • 4) Tribuner, herunder automobiltribuner, der er højst 1,0 m i højden, målt fra terræn til gulvhøjde og uden overdækning.

  • 5) Gangbroer m.v. der er højst 1,0 m over terræn og uden overdækning.

  • 6) Skurvogne, letvogne, containere og lignende konstruktioner i 1 etage med ydervægge af fast materiale, som ikke opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde i tilknytning til en byggeplads. Bestemmelsen gælder, uanset om konstruktionen er på hjul eller ej. Konstruktionen må ikke anvendes til overnatning.

  • 7) Transportable konstruktioner, der opstilles og anvendes af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen til deres operationer, øvelser mv.

Stk. 2 Følgende transportable konstruktioner må alene opstilles uden forudgående byggetilladelse, hvis de er certificeret i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner og ikke anvendes til overnatning:

  • 1) Alle telte i mere end 1 etage.

  • 2) Mastesejl, parasoller og telte, der ikke er til privat brug, med et samlet areal på mere end 100 m2.

  • 3) Transportable konstruktioner i mere end 1 etage op til 3 etager og gulv i øverste etage må højst være 9,6 m over terræn.

  • 4) Scener, herunder automobilscener, der er mere end 1,0 m i højden, uanset om scenen opstilles indendørs eller udendørs.

  • 5) Alle overdækninger over scener, uanset scenens højde, hvis overdækning er mere end 50 m².

  • 6) Tribuner, herunder automobiltribuner, der er mere end 1,0 m i højden, målt fra terræn til gulvhøjde.

  • 7) Alle overdækninger over tribuner, uanset tribunens højde, hvis overdækningen er mere end 50 m².

  • 8) Portaler, med og uden inddækning, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade.

  • 9) Gangbroer, der er over 1,0 m i højden, med eller uden færdsel under gangbroen, uanset om gangbroen er med eller uden overdækning.

  • 10) Alle overdækninger over gangbroer.

  • 11) Tårne, storskærme, mobilantenner, højtalertårne, skillevægge og lignende selvstående konstruktioner, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade.

  • 12) Truss-systemer, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved svigt kan være risiko for væsentlig personskade.

Stk. 3 De transportable konstruktioner nævnt i stk. 1 og stk. 2 er omfattet af følgende krav:

  • 1) Byggeret i kapitel 8. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder kun for konstruktioner, der opstilles med en varighed på over 6 uger.

  • 2) Adgangsforhold ved bygningen i §§ 51-54.

  • 3) Værn i §§ 58-60.

  • 4) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.

  • 5) Brandforhold i kapitel 5.

Stk. 4 Stk. 2 omfatter også modulopbyggede konstruktioner, hvis udformning og størrelse medfører, at konstruktionen overstiger de i stk. 2 anførte grænser.

Stk. 5 Konstruktioner, der opstilles midlertidigt i op til 6 uger, er ikke omfattet af §§ 40, 43 og 46.

Stk. 6 Transportable konstruktioner, der ikke er omfattet af § 6 b, stk. 1, skal have byggetilladelse eller inspektionscertifikat, jf. bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner anbragt et synligt sted på den transportable konstruktion. Hvor der er krav om en pladsfordelingsplan, skal denne anbringes på et tydeligt, let læseligt sted ved alle primære indgange.

§ 6c

Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er alene omfattet af byggeloven efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, jf. byggelovens § 2, stk. 3. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er derfor ikke omfattet af § 6 b, stk. 1, eller § 6 b, stk. 3.

§ 6d

Transportable konstruktioner, der opstilles med en varighed på mere end 6 uger på den samme placering, må ikke opstilles uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 7. Ved byggesagsbehandling af en certificeret konstruktion omfattet af § 6 b, stk. 2, der ønskes opstillet i mere end 6 uger, kan certifikatet lægges til grund for opfyldelse af de tekniske krav, og det er alene de bebyggelsesregulerende forhold, der skal byggesagsbehandles. Bestemmelsen omfatter ikke transportable konstruktioner, som er omfattet af § 6 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 6e

For transportable konstruktioner, der anvendes af flere end 150 personer, skal meddelelse med oplysning om den transportable konstruktions indretning og brug, jf. §§ 156-158, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, konstruktionen tages i brug.

Midlertidige udendørs camping- og salgsområder og lignende.
§ 6f

Midlertidige udendørs campingområder til flere end 150 personer og midlertidige udendørs salgsområder og lignende til flere end 150 personer er i afsnit II alene omfattet af brandforhold i kapitel 5:

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte områder kræver ikke byggetilladelse, hvis det sker i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger for forsamlingstelte, midlertidige campingområder og midlertidige udendørs salgsområder i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, og kommunalbestyrelsen modtager meddelelse om områderne, jf. stk. 3.

Stk. 3 Meddelelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. kapitel 5, skal være modtaget af kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug.

Stk. 4 Hvis det i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse vurderes, at der skal inddrages en certificeret brandrådgiver jf. § 493, stk. 3, nr. 1, kan ansøger vælge, at kommunalbestyrelsen skal foretage den tekniske byggesagsbehandling af brandforhold, jf. kapitel 5 i stedet for en certificeret rådgiver. Dokumentation for overholdelse af kapitel 5 skal være modtaget af kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, at området tages i brug.

Midlertidig overnatning
§ 6g

Midlertidig overnatning i byggeri eller bygningsafsnit, der ikke kan henføres til anvendelseskategori 5, kan ske i sammenlagt højst 50 døgn inden for samme kalenderår. Overnatningen skal foregå i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 5.

Stk. 2 Ved midlertidig overnatning skal kommunalbestyrelsen have modtaget meddelelse om den midlertidige overnatning senest 2 uger før første overnatningsdøgn. Omfatter overnatningen flere end 150 personer, skal kommunalbestyrelsen have modtaget meddelelse om overnatningen senest 4 uger før.

Stk. 3 Den midlertidige overnatning skal ske i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger for midlertidige overnatninger, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

Stk. 4 Midlertidig overnatning, som ikke er omfattet af stk. 3, kan finde sted, når et af følgende punkter er opfyldt:

  • 1) Betingelserne for midlertidig overnatning er indarbejdet i byggeriets drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. §§ 143-146, og der er foretaget meddelelse i overensstemmelse med stk. 2.

  • 2) Der er givet byggetilladelse til den midlertidige overnatning. Dokumentation for, at den midlertidige overnatning sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 5, skal være modtaget af kommunalbestyrelsen senest 4 uger før første overnatningsdøgn.

Stk. 5 Overnatning i byggeri eller bygningsafsnit, der ikke kan henføres til anvendelseskategori 5, og som ikke opfylder stk. 1 – 4, betragtes som en anvendelsesændring, hvortil der skal søges byggetilladelse, jf. § 10.

Planer m.v. vedrørende brandmæssige forhold
§ 6h

Ved udarbejdelse eller ændring af pladsfordelingsplaner, indretningsplaner for flugtveje og inventaropstillingsplaner skal planen enten:

  • 1) indgå i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse,

  • 2) udfærdiges af en certificeret brandrådgiver, der er certificeret til at virke i den brandklasse, som byggeriet eller bygningsafsnittet indplaceres i, eller

  • 3) være indeholdt i certificeringen af en transportabel konstruktion.

Stk. 2 Udarbejdelse eller ændring af følgende dokumentation skal opfylde stk. 1, nr. 1-3, jf. dog stk. 3 og 4:

  • 1) Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner.

  • 2) Brand- og evakueringsinstruks.

  • 3) Driftsjournal.

  • 4) Brandplaner.

  • 5) Situationsplaner.

  • 6) Belægningsplaner for lagerafsnit.

  • 7) Belægningsplaner for midlertidige overnatninger.

  • 8) Værelsesplaner for hoteller mv.

  • 9) Etageplaner for hoteller mv.

Stk. 3 Hvis der ikke sker ændringer af forudsætningerne for de brandmæssige forhold, kan dokumentation, jf. stk. 2, udarbejdes og ændres uden brug af certificeret brandrådgiver eller ansøgning om byggetilladelse.

Stk. 4 Ved indarbejdelse af betingelser for midlertidig overnatning i et byggeris drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. § 6 g, stk. 4, nr. 1, skal denne udfærdiges af en certificeret brandrådgiver, der er certificeret til at virke i den brandklasse, som byggeriet eller bygningsafsnittet indplaceres i.

Stk. 5 For byggeri eller bygningsafsnit, der er omfattet af §§ 147 og 153, skal dokumentationen, jf. stk. 1 og 2, indsendes til kommunalbestyrelsen.

Midlertidige indendørsarrangementer
§ 6i

Kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse til afholdelse af midlertidige indendørsarrangementer i byggeri eller bygningsafsnit, som ikke er godkendt hertil, hvis det midlertidige indendørsarrangement omfatter højst samtidigt ophold af 1.000 personer. Der kan i et byggeri eller bygningsafsnit meddeles tilladelse til sådanne midlertidige arrangementer i højst 50 dage inden for samme kalenderår.

Stk. 2 Afholdelse af midlertidige indendørsarrangementer i byggeri eller bygningsafsnit, jf. stk. 1, er alene omfattet af følgende krav i afsnit II:

  • 1) Brandforhold i kapitel 5.

  • 2) Konstruktive forhold i kapitel 15, hvis anvendelsen af bygningen ændrer ved de bærende konstruktioners virkemåde. Ændringer af lastvirkning på mindre end 5 pct. i forhold til eksisterende dokumentation og uændret statisk virkemåde af konstruktionen betragtes ikke som en ændring.

Ansøgning om byggetilladelse
§ 7

Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt i §§ 4 og 5.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for behandling af ansøgninger om byggetilladelse, jf. § 39.

§ 8

Kommunalbestyrelsen kan afholde en forhåndsdialog med ansøger med henblik på at afklare rammerne for byggeprojektet og forhold til anden lovgivning.

§ 9

Ansøgning om byggetilladelse skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Ansøgninger, der ikke indgives ved den digitale løsning kan afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2 Er ansøgningen ikke signeret af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.

Stk. 3 Finder kommunalbestyrelsen, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale løsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved den digitale løsning efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved den digitale løsning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

§ 10

En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde:

  • 1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

  • 2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.

  • 3) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

  • 4) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  • 5) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet som er relevant for byggearbejdet.

Stk. 2 En ansøgning om byggetilladelse skal, hvis det er relevant for byggearbejdet, indeholde:

  • 1) Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8 og kapitel 20.

  • 2) Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.

  • 3) For ombygninger og forandringer af eksisterende byggeri, hvor de bærende konstruktioners virkemåde ændres, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse det berørte konstruktionsafsnit kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.

  • 4) Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold.

  • 5) For ombygninger og forandringer af eksisterende byggeri, hvor forudsætningerne for de brandmæssige forhold ændres, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse det pågældende bygningsafsnit kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold. Det skal tages højde for, om ændringen påvirker andre dele af bygningens brandforhold.

  • 6) Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

Stk. 3 Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4 For et byggearbejde i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. §§ 18 og 19.

Stk. 5 For et byggearbejde i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. § 22 og 23.

Stk. 6 For byggearbejder, der henføres til konstruktionsklasse 1, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, er der ikke krav om, at dokumentationen udfærdiges af en certificeret statiker.

Stk. 7 For byggearbejder, der henføres til brandklasse 1, jf. stk. 2, nr. 4 og 5, er der ikke krav om, at dokumentationen udfærdiges af en certificeret brandrådgiver.

Stk. 8 Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

Stk. 9 En ansøgning skal udformes på dansk eller engelsk.

§ 11

Ansøgning om byggetilladelse til opstilling af en vindmølle samt byggearbejder herved skal indeholde:

  • 1) en tydelig beskrivelse af det arbejde, der udføres,

  • 2) tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser vindmøllens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel samt afstand til andre bebyggelser på grunden og

  • 3) nødvendige tilladelser efter anden lovgivning.

§ 11a

Ansøgning om byggetilladelse for anlæg med henblik på produktion af vedvarende energi er omfattet af regler vedr. tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen og tidsfrister m.v. i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE.

§ 11b

Ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder omfattet af §§ 6 f - 6 i skal, hvis det er relevant for byggearbejdet indeholde:

  • 1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

  • 2) Oplysninger til identifikation af det byggearbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf dimensioner og placering fremgår.

  • 3) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

  • 4) Dokumentation for overholdelse af kap. 5 og 15

Stk. 2 Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder efter stk. 1, kan ansøger vælge, at kommunalbestyrelsen skal foretage den tekniske byggesagsbehandling af de brand- og konstruktionsmæssige forhold, jf. kapitel 5 og 15.

Stk. 3 Foretager kommunalbestyrelsen den tekniske byggesagsbehandling af de brand- og konstruktionsmæssige forhold, vurderer kommunalbestyrelsen i hvilket omfang, der skal foreligge dokumentation. Kommunalbestyrelsen kan indhente sagkyndig bistand vedrørende dokumentation af de brand- og konstruktionsmæssige forhold. Udgifterne hertil afholdes af ansøger.

Stk. 4 Byggearbejder omfattet af §§ 6 f - 6 i er ikke omfattet af §§ 40, 43 og 46.

§ 12

Ved ansøgning om byggetilladelse til at give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg, skal der indsendes redegørelse for sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold, som gennemføres.

§ 13

Ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at bevare et ulovligt forhold signeres af ejeren personligt.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan meddele en ansøger dispensation til at fravige bestemmelser, som er fastsat i bygningsreglementet, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, der søges dispensation fra, jf. byggelovens § 22. Dispensationsadgangen omfatter ikke funktionskrav, hvor hensynet bag er brand- eller sikkerhedshensyn.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning, som er nødvendig for at kunne meddele dispensation.

Stk. 4 En dispensation er alene gyldig, når det fremgår eksplicit af byggetilladelsen eller på anden måde er meddelt skriftligt til ansøgeren.

Stk. 5 For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.

§ 14

Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde:

  • 1) Når det er nødvendigt for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund.

  • 2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom.

Stk. 2 Arbejde omfattet af stk. 1 skal varsles senest 14 dage før arbejdets påbegyndelse.

Stk. 3 Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er afsluttet, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før.

Stk. 4 Hvis ny bebyggelse eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel mod nabo medfører, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer det.

§ 15

Inden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal der indsendes meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Anvendelse af certificerede statikere i konstruktionsklasse 2-4
§ 16

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret statiker, der gennem sit virke, jf. kapitel 32 og 33, sikrer, at byggearbejdet er i overensstemmelse med kapitel 15 samt sikrer, at dokumentation herfor, jf. kapitel 28, er fyldestgørende, opfylder sit formål og er kontrolleret, jf. kapitel 30.

Stk. 2 Ansøgeren skal for de bærende konstruktioner sikre, at den statiske dokumentation er samlet og koordineret, så dokumentationen udgør et hele, jf. § 494, stk. 3.

§ 17

For byggearbejder i de enkelte konstruktionsklasser gælder følgende:

Stk. 2 For byggearbejder i konstruktionsklasse 4 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 14 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Stk. 3 Når der tilknyttes en certificeret statiker med et certifikat med begrænset gyldighedsområde, skal byggearbejdet i sin helhed være omfattet af certifikatets gyldighedsområde.

§ 18

Ansøgeren udpeger den certificerede statiker. Oplysning til identifikation af den certificerede statiker, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

Stk. 2 For byggeri i konstruktionsklasse 4 udpeger ansøgeren ligeledes en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af statikeren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

§ 19

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal følgende dokumentation indsendes sammen med ansøgningen om byggetilladelse:

Stk. 2 For byggerarbejde i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 498, stk. 2.

Anvendelse af certificeret brandrådgiver i brandklasse 2-4
§ 20

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i brandklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, der gennem sit virke, jf. kapitel 32 og 34, sikrer, at byggearbejdet er i overensstemmelse med kapitel 5 samt sikrer, at dokumentation herfor, jf. kapitel 29, er fyldestgørende, opfylder sit formål og er kontrolleret, jf. kapitel 30.

Stk. 2 Ved udarbejdelse eller ændring af planer mv., jf. § 6 h, stk. 1, nr. 2, skal den tilknyttede certificerede brandrådgiver, gennem sit virke, jf. kapitel 32 og 34, sikre, at byggearbejdet er i overensstemmelse med kapitel 5 samt sikre, at dokumentation herfor, jf. kapitel 29, er fyldestgørende, opfylder sit formål og er kontrolleret, jf. kapitel 30.

§ 21

For byggearbejder i de enkelte brandklasser gælder følgende:

Stk. 2 For byggearbejder i brandklasse 4 skal der tillige tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. Udarbejdelse eller ændring af planer, jf. § 6 h, stk. 1, nr. 2, for byggeri i brandklasse 4 er undtaget herfor, såfremt der ikke ændres på forudsætningerne for de brandmæssige forhold.

Stk. 3 Når der tilknyttes en certificeret brandrådgiver med et certifikat med begrænset gyldighedsområde, skal byggearbejdet i sin helhed være omfattet af certifikatets gyldighedsområde.

§ 22

Ansøgeren udpeger den eller de certificerede brandrådgivere. Oplysning til identifikation af disse, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

Stk. 2 For byggeri i brandklasse 4 udpeger ansøgeren ligeledes en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af brandrådgiveren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

§ 23

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejde i brandklasse 2-4 skal følgende dokumentation udfærdiges af den certificerede brandrådgiver og indsendes sammen med ansøgningen om byggetilladelse:

  • 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasser, jf. § 511.

  • 2) Oplysning om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

  • 3) Starterklæring, jf. § 508, stk. 1.

Stk. 2 For byggerarbejde i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 508, stk. 2.

§ 24

(Ophævet)

§ 25

(Ophævet)

§ 26

(Ophævet)

§ 27

(Ophævet)

Lovliggørelse af bærende konstruktioner og brandforhold
§ 28

Lovliggørelse af bærende konstruktioner indplaceret i konstruktionsklasse 2-4, skal tilknyttes certificeret statiker, jf. §§ 16-19 og ske i overensstemmelse med bilag 5. Lovliggørelse af bærende konstruktioner omfatter alene de bærende konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der er ulovlige, samt andre dele af byggeriet, såfremt disses virkemåde og dokumentation påvirkes heraf.

Stk. 2 Bærende konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der er omfattet af lovliggørelsen, jf. stk. 1, indplaceres i konstruktionsklasser i medfør af kapitel 26.

Stk. 3 Lovliggørelse af brandforhold indplaceret i brandklasse 2-4, skal tilknyttes certificeret brandrådgiver, jf. §§ 20-23 og ske i overensstemmelse med bilag 6. Lovliggørelse af brandforhold omfatter alene de brandforhold eller bygningsafsnit, der er ulovlige, samt andre dele af byggeriet, såfremt forudsætningerne for de brandmæssige forhold og dokumentation påvirkes heraf.

Stk. 4 Byggeri eller bygningsafsnit, der er omfattet af lovliggørelsen, jf. stk. 3, indplaceres i brandklasser i medfør af kapitel 27.

Stk. 5 Når der anvendes anden materiel regulering, end den, der gælder på lovliggørelsestidspunktet, anses de detailbaserede løsninger for brandsikring af byggeri, som opfyldte kravene til brandsikring i denne regulering, for præ-accepterede løsninger, jf. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, ved indplacering i brandklasser.

Stk. 6 Hvis lovliggørelsen efter kommunalbestyrelsens vurdering består af en simpel fysisk udbedring, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at stk. 1-5 ikke finder anvendelse, og selv foretage den byggetekniske sagsbehandling af lovliggørelsen.

§ 29

Inden lovliggørelse af byggeri i konstruktionsklasse 2-4 og brandklasse 2-4, jf. § 28, stk. 1 og 3, påbegyndes, skal ejeren indsende dokumentation i henhold til § 10 til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 Når lovliggørelsen foretages på baggrund af anden materiel regulering, end den gældende på lovliggørelsestidspunktet, skal der ikke indsendes dokumentation i henhold til § 10, stk. 2, nr. 6. I stedet skal der indsendes dokumentation for redningsberedskabets indsatsforhold, jf. den materielle regulering, som lovliggørelsen foretages efter, i det omfang det er relevant for lovliggørelsen.

Stk. 3 Dokumentationen for indplacering i konstruktionsklasser, jf. § 28, stk. 2, skal ske i henhold til § 503. Når lovliggørelsen baseres på anden materiel regulering end den, der gælder på lovliggørelsestidspunktet, skal dokumentationen omfatte de dele af konstruktionsgrundlag, statiske beregninger, konstruktionstegninger og modeller, der er nødvendige for at dokumentere indplaceringen i konstruktionsklasser. Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasser skal tillige omfatte en redegørelse for lovliggørelsen, jf. stk. 5.

Stk. 4 Dokumentation for indplacering i brandklasse, jf. § 28, stk. 4, skal ske i henhold til § 511. Dokumentation for indplacering i brandklasser skal tillige omfatte en redegørelse for lovliggørelsen, jf. stk. 5.

Stk. 5 Redegørelsen, jf. stk. 3 og 4, skal indeholde:

  • 1) en afgrænsning af de ulovlige forhold,

  • 2) omfanget af den allerede foreliggende dokumentation og dennes brugbarhed,

  • 3) resultatet af de indledende undersøgelser, og

  • 4) en beskrivelse af, hvorledes forholdene påtænkes lovliggjort.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om den dokumentation, der er indsendt, jf. stk. 1-5, er i overensstemmelse med de for lovliggørelsen relevante krav i den regulering, der ligger til grund for lovliggørelsen.

Stk. 7 Sker der ændringer undervejs i lovliggørelsen, som ikke er i overensstemmelse med den indsendte dokumentation, jf. stk. 1-5, har ejeren pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 8 Afslutning af lovliggørelsen sker i henhold til §§ 40-46 med følgende ændringer:

  • 1) Dokumentation og erklæringer jf. § 40, stk. 2, skal baseres på den lovgivning, der ligger til grund for lovliggørelsen.

  • 2) Dokumentation for bærende konstruktioner og dokumentation af brandforhold skal være i overensstemmelse med bilag 5 henholdsvis bilag 6.

Stk. 9 Hvis lovliggørelsen efter kommunalbestyrelsens vurdering består af en simpel fysisk udbedring, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at stk. 1-8 ikke finder anvendelse, og selv foretage den byggetekniske sagsbehandling af lovliggørelsen.

Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner i konstruktionsklasse 2-4, som ikke er certificeret og opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller o. lign.
§ 30a

Hvis der ikke er tilknyttet en certificeret statiker for transportable konstruktioner i konstruktionsklasse 2-4, og de transportable konstruktioner opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller og lignende, og konstruktionen ikke er certificeret, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af dokumentation af bærende konstruktioner, jf. kapitel 15.

Stk. 2 Dokumentationen for, at de bærende konstruktioner overholder bestemmelserne i kapitel 15 skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner. Afhængigt af den transportable konstruktion skal den statiske dokumentation indeholde følgende:

  • 1) Konstruktionsdokumentation:

    • a) A1. Projektgrundlag.

    • b) A2. Statiske beregninger.

    • c) A3. Konstruktionstegninger og modeller.

    • d) A4. Konstruktionsændringer.

  • 2) Projektdokumentation:

    • a) B1. Statisk projekteringsrapport.

    • b) B2. Statisk kontrolrapport.

    • c) B3. Statisk tilsynsrapport.

Stk. 3 For midlertidige transportable konstruktioner, som er omfattet af § 30 a, stk. 1, og som er i høj konsekvensklasse (CC3), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2019, skal der tilknyttes en anerkendt statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som skal sikre overholdelse af kapitel 15.

Stk. 4 Ansøger udpeger den anerkendte statiker. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

§ 30b

Ved ansøgning om byggetilladelse for midlertidige transportable konstruktioner, som er omfattet af § 30 a, stk. 3, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 15 overholdes.

Stk. 2 Den statiske dokumentation skal bilægges følgende dokumentation udfærdiget af en anerkendte statiker:

  • 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i konsekvensklasse,

  • 2) Erklæring, hvori det angives:

    • a) at dokumentationen for bærende konstruktioner er fremsendt,

    • b) at der er valgt de korrekte konsekvensklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende,

    • c) at dokumentationen godtgør, at byggeriet overholder bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, og

    • d) redegørelse for den anerkendte statikers virke.

Stk. 3 Erklæringen udarbejdes og underskrives personligt af den anerkendte statiker, jf. kapitel 35.

§ 30c

For konstruktioner omfattet af § 30 a, stk. 1, og som henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2013, skal der ved ansøgning til byggetilladelse endvidere indsendes en erklæring fra en tredjepartskontrollant, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som hverken direkte eller indirekte må være økonomisk forbunden med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen.

Stk. 2 Ansøger udpeger tredjepartskontrollanten. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

Stk. 3 I erklæringen angives:

  • 1) at den anerkendte statikers angivelse i erklæringen, jf. § 30 b stk. 2, nr. 2, litra b-d, er retvisende og

  • 2) redegørelse for den i stk. 1 anførte anerkendte statikers virke som tredjepartskontrollant.

Stk. 4 Erklæringen udformes og underskrives personligt af tredjepartskontrollanten, jf. kapitel 35.

Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som ikke er certificeret og opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller o. lign.
§ 31a

Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret rådgiver for transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller og lignende, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af brandforhold, jf. kapitel 5.

§ 31b

Ved ansøgning om byggetilladelse til transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt forsamlingslokaler, idrætshaller o.lign., hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 5 overholdes. Afhængigt af den transportable konstruktion skal dokumentationen indeholde følgende:

  • 1) Brandstrategirapport.

  • 2) Tegningsmateriale, som kan omfatte pladsfordelingsplaner.

  • 3) Beskrivelser, der viser de enkelte dele af de transportable konstruktioners brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og rednings- og indsatsforhold.

  • 4) Brandtekniske beregninger, hvor der anvendes brandteknisk dimensionering som en del af dokumentationen.

  • 5) Redegørelse for drift af den transportable konstruktion.

  • 6) Dokumentation for de brandtekniske egenskaber af de enkelte dele af de transportable konstruktioner og installationer samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og dele af de transportable konstruktioner løbende kontrolleres og vedligeholdes.

  • 7) Funktionsafprøvninger for de brandtekniske installationer.

  • 8) Systemintegrationstest, hvor flere brandtekniske installationer fungerer som et system.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 1. Udgifterne hertil afholdes af ansøger.

§§ 32-34

(Ophævet).

Byggetilladelse
§ 35

Meddelelse om byggetilladelse skal ske skriftligt til ansøger.

Stk. 2 Inden der kan gives byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning.

Stk. 3 Krav i byggetilladelsen, der er fastsat i medfør af anden lovgivning, skal fremgå særskilt af tilladelsen.

§ 36

Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 1, § 10, stk. 2, nr. 1, § 11, § 11 b, § 18 og § 22, er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.

Stk. 2 Hvis det ansøgte byggeri er indplaceret i konstruktionsklasse 1 skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 2, nr. 2 og 3 er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.

Stk. 3 Hvis det ansøgte byggeri er indplaceret i brandklasse 1, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 2, nr. 4-6 er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.

Stk. 4 Hvis det ansøgte byggeri er indplaceret i brandklasse 2-4 og byggeriet ikke er indsatstaktisk traditionelt, skal kommunalbestyrelsen fortage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 2, nr. 6 er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.

§ 37

En byggetilladelse er bindende.

Stk. 2 Sker der ændringer undervejs i byggearbejdet, som ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen, har ansøgeren pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen vurderer, om ændringerne i byggearbejdet giver anledning til at stille ændrede vilkår i tilladelsen eller træffe afgørelse på ny.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om byggetilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.

§ 38

Såfremt der ikke er foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen, inden der meddeles byggetilladelse, vurdere, om planen eller projektet vil påvirke et habitatområde negativt.

Stk. 2 Hvis der foreligger helt særlige og bydende nødvendige nationale hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke er andre alternativer, kan der, uanset stk. 1, meddeles byggetilladelse.

Byggesagsgebyr
§ 39

Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr for behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse. Gebyr kan også opkræves, hvor en ansøgning om byggetilladelse trækkes tilbage, hvor der meddeles afslag på ansøgningen samt ved kommunalbestyrelsens behandling af lovliggørelsessager og dispensationsansøgninger.

Stk. 2 Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræves gebyr, kan gebyret opkræves efter tidsforbrug eller som et fast gebyr. Beslutter kommunalbestyrelsen at opkræve et fast gebyr for ansøgninger om byggetilladelse, kan der ikke opkræves gebyr efter tidsforbrug i de sagstyper, hvor der opkræves et fast gebyr.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper, er det alene udgifter forbundet med behandlingen af disse gebyrpålagte sager, som kommunalbestyrelsen kan dække via gebyrindtægterne.

Stk. 4 Opkræves gebyret efter tidsforbrug, fastsætter kommunalbestyrelsen selv sin timepris. Kommunalbestyrelsen skal opkræve samme timepris i de sagstyper, hvor der opkræves gebyr efter tidsforbrug.

Stk. 5 Betaling af gebyr efter tidsforbrug forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til at tage bygningen i brug.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gebyret efter stk. 5 skal forfalde til betaling i to rater. Første rate forfalder i det tilfælde til betaling ved meddelelse om byggetilladelse. Anden rate forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til at tage bygningen i brug.

Stk. 7 Ved opkrævning af gebyr efter tidsforbrug skal kommunalbestyrelsens tidsopgørelse for sagsbehandlingen udspecificeres i den enkelte byggesag.

Stk. 8 Opkræves gebyret som et fast gebyr, jf. stk. 2, må gebyret ikke overstige det beløb, der er fastsat i bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet. Betaling af det faste gebyr forfalder ved meddelelse om byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde byggetilladelsen, indtil gebyret er betalt.

Afslutning af byggesag
§ 40

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 Ved færdigmelding skal følgende fremsendes:

  • 1) Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A.

  • 2) Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet.

  • 3) Erklæring om, at der er fremsendt fyldestgørende dokumentation, der viser, at bygningsreglementets bestemmelser er opfyldt, samt at der er fremsendt drifts- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452.

  • 4) Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes.

  • 5) Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452.

Stk. 3 Bygningsejeren har pligt til at meddele forhold, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR i overensstemmelse med bekendtgørelse om ajourføring af bygnings- og boligregistret.

Stk. 4 Dokumentation, jf. stk. 2 skal udformes på dansk eller engelsk.

§ 41

For byggerarbejde omfattet af konstruktionsklasse 2-4, jf. kapitel 26, skal der med færdigmeldingen ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede statiker.

Stk. 2 For byggeri i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 2, der er udfærdiget af den statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol.

§ 42

For byggerarbejde omfattet af brandklasse 2-4, jf. kapitel 27, skal der med færdigmeldingen ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 509, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede brandrådgiver.

Stk. 2 For byggeri i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 509, stk. 2, der er udfærdiget af den brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol.

§ 43

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens ibrugtagningstilladelse.

Stk. 2 Inden kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til ibrugtagning af byggeriet, skal kommunalbestyrelsen kontrollere, at ansøgeren har indsendt dokumentation jf. § 40, stk. 2, nr. 1 og erklæringer jf. § 40, stk. 2, nr. 2 og 3.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om ibrugtagningstilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.

Stk. 4 Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af stk. 1 og kan derfor tages i brug uden tilladelse.

Stk. 5 Nedrivningsarbejder, der kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. § 47, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 44

Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelse kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Kommunalbestyrelsen skal give en frist for byggeriets færdiggørelse og kan kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, bortfalder tilladelsen til helt eller delvis brug af bebyggelsen, og byggeriet kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår til ansøger i de tilfælde, hvor der gives tilladelse til, at bebyggelse kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet.

Stk. 3 Stk. 1 finder også anvendelse på de byggesager, hvor der efter §§ 19 og 23 er fremsendt starterklæring.

§ 45

Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen eller lignende anlæg.

§ 46

Kommunalbestyrelsen skal i 10 pct. af de byggesager, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, foretage stikprøvekontrol med den samlede dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding af et byggearbejde, som dokumenterer overholdelse af bygningsreglementets krav i det færdige byggeri. Ved stikprøvekontrollen skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeriet overholder de for byggearbejdet relevante krav i bygningsreglementet.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal igangsætte stikprøvekontrollen inden for en måned efter, at der er meddelt ibrugtagningstilladelse, og meddele bygningsejeren, at byggesagen er udtaget til stikprøvekontrol.

Stk. 3 Ved byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel 15.

Stk. 4 Ved byggearbejder i brandklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel 5.

Stk. 5 Byggesager vedrørende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt byggesager vedrørende garager og carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af krav om stikprøvekontrol, jf. stk. 1.

Nedrivning af bebyggelse
§ 47

Nedrivning af bebyggelse, der kræver byggetilladelse at opføre, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, kan nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, når den enkelte bygning har et areal på højst 50 m².

Stk. 3 En ansøgning om nedrivning skal indeholde oplysning om identifikation af bygningen, herunder ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, og oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade, og skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for nedrivning af bebyggelse.

Stk. 5 Afslutning af en byggesag, hvor der er meddelt tilladelse til nedrivning af bebyggelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 2 Adgangsforhold
§ 48

Bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner.

Stk. 2 Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold.

Stk. 3 Fritliggende enfamiliehuse, der udelukkende anvendes til boligformål, er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold, jf. dog § 51, stk. 3, og § 52.

Adgangsforhold frem til bygningen
§ 49

Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra vej frem til alle adgange til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen.

Stk. 2 For grundens adgangsarealer skal følgende være opfyldt:

  • 1) Adgangs- og tilkørselsarealerne skal belyses. Trapper og ramper skal belyses stærkest.

  • 2) Adgangsforhold fra vej og parkeringsarealer til ejendommen skal være mindst 1,3 m bredt og med jævn fast belægning.

  • 3) Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, der kan suppleres med trin med en stigning på højst 0,15 m og en grund på mindst 0,3 m. For hver ende af rampen skal der være en vandret plads på mindst 1,3 x 1,3 m.

  • 4) Ramper må højst have en hældning på 1:20 (5 cm pr. m.). Ramper med en hældning på mere end 1:25 (4 cm pr. m.) skal have reposer for hver 12 m.

  • 5) Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper.

  • 6) Gangarealerne til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer.

  • 7) Oven for trapper skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,90 m før trappens begyndelse. Det yderste af trinflader og trinkanter skal markeres med kontrastfarve.

§ 50

Porte eller passager i adgangs- og tilkørselsarealer, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer.

Adgangsforhold ved bygningen
§ 51

Ved alle adgange til bygninger skal det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind i bygningen.

Stk. 2 For bygningens adgangsforhold skal følgende være opfyldt:

  • 1) Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til bygningen. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen, herunder til elevatorer i bygningens adgangsetage. Der kan anvendes ramper.

  • 2) Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der i adgangsvejen være yderligere 20 cm langs bygningsfacaden.

  • 3) Dørtrin må højst være 2,5 cm.

  • 4) Arealet ud for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv.

  • 5) Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning.

Stk. 3 For fritliggende enfamiliehuse er der krav om niveaufri adgang ved mindst én af bygningens yderdøre i stueetagen.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at fravige bestemmelsen i stk. 3, såfremt det vurderes, at bestemmelsen er uforenlig med hensynet til klimasikring, eller hvor terrænmæssige forhold umuliggør etablering af niveaufri adgang.

§ 52

Yderdøre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m.

Stk. 2 På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden.

Stk. 3 Stk. 2 gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse.

§ 53

§§ 51 og 52 gælder også for døre ved flugtveje i stueetagen, have-, altan- og terrassedøre samt døre til fælles tagterrasser, hvortil der er adgang fra elevator eller lignende.

§ 54

Ved opholdsarealer, parkeringsarealer samt eventuelle arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal der være adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende deres funktioner.

Fælles adgangsveje i bygningen
§ 55

Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra det fri eller via fælles adgangsveje i bygningen og frem til bygningens funktioner.

§ 56

Fælles adgangsveje, der fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler, udstillinger, salgsarealer eller andre enheder og funktioner på de enkelte etager, og som omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden for bygningen, herunder udvendigt adgangsareal til kælder, skal projekteres og udføres således, at:

  • 1) Der er direkte og uhindret adgang til elevatorer, beboelsesenheder og funktioner i erhvervsbyggerier samt til fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne.

  • 2) De har en tilstrækkelig bredde i forhold til anvendelsen, og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde. Den fri bredde skal være mindst 1,30 m.

  • 3) De er markeret ved forskellige materialer, farver eller belysning.

  • 4) Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,30 m x 1,30 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,60 m, skal desuden forsynes med en vandret repos for hver 0,60 m stigning. Ramper skal forsynes med håndlister i begge sider. Ved ramper med en hældning på 1:25 (4 cm pr. m) eller mindre kan håndlister udelades.

  • 5) Døre i fælles adgangsveje skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden.

  • 6) Dørtrin må maksimalt være 2,50 cm i højden.

Trapper
§ 57

Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og fri loftshøjde i forhold til den tilsigtede brug samt have en hældning, der gør dem lette og sikre at gå på. Bestemmelsen anses som opfyldt, når:

  • 1) Trappens fri bredde er mindst 1,0 m, og den fri højde målt lodret over hvert trins forkant og i trappens ganglinje er mindst 2,10 m.

  • 2) Trappens stigning (lodrette højde på trinnet) må ikke være større end 0,18 m.

  • 3) Grunden (trinnets vandrette dybde) på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper ikke er mindre end 0,28 m. I beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m.

  • 4) På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 0,20 m.

Værn
§ 58

Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer, skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, således at deres højde, udformning, frie åbninger i værnet mv. sikrer personer mod at falde ud over eller igennem dem. Bestemmelsen anses som opfyldt, når:

  • 1) Højden på værn eller rækværker er mindst 1,0 m.

  • 2) Højden på værn ved trapper og ramper er mindst 0,80 m og over trappereposer er mindst 0,90 m.

  • 3) Højden på værn ved trapper med bredere lysning end 0,30 m, altangange og luftsluser er mindst 1,20 m.

  • 4) Højden på værn skal måles over trinforkanter og ramper samt fra overkant af gulv/dæk.

  • 5) Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.

§ 59

Værn skal udføres, så den indbyrdes afstand mellem alle typer balustre, både lodrette og vandrette, ikke giver anledning til personskader. I den forbindelse skal der i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme mellem balustre.

§ 60

Værn udført af glas skal udføres i overensstemmelse med §§ 238-241.

Håndlister
§ 61

Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje, hvor der ikke er opsat værn, skal forsynes med håndlister i begge sider under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Håndlisterne skal være nemme at gribe om og holde fast i. Håndlister skal føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret.

Stk. 2 Håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,80 m.

Information
§ 62

I offentligt tilgængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig.

Stk. 2 Stk. 1 omfatter information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje mv.

Stk. 3 Informationen skal, under hensyn til bygningens anvendelse, være i form af punktskrift, lyd, piktogrammer, skrift og grafik i relief og ledelinjer.

Kapitel 3 Affaldssystemer
§ 63

Bygninger og bygningers udenomsarealer skal indrettes på en sådan måde, at det er muligt for brugerne at bortskaffe husholdningsaffald fra de enkelte enheder i bygningen eller på terræn i umiddelbar nærhed af bygningens hovedindgange.

§ 64

Husholdningsaffald skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt i bygningen eller på grunden indtil afhentning.

Stk. 2 Design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Der ikke opstår risiko for personers sundhed.

  • 2) Der ikke opstår komfortmæssige gener, f.eks. støj- og lugtgener.

  • 3) Det er muligt at foretage kildesortering.

  • 4) Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

§ 65

Affaldssystemerne skal indrettes, så det er muligt for brugerne at benytte dem ved egen hjælp.

§ 66

Affaldsbeholdere, bokse mv. skal være placeret i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen, eller så affaldet kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.

§ 67

Affaldsrum skal designes og udføres, så de er tilstrækkelig ventileret. Kravet anses for opfyldt, når:

  • 1) Der er tilførsel af udeluft enten via rist eller anden åbning til det fri ved gulv. Åbningsarealet skal kunne tilføre en volumenstrøm svarende til den udsugede volumenstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlæg skal den indblæste volumenstrøm svare til den udsugede volumenstrøm.

  • 2) Udsugningen har en volumenstrøm på i alt 1 l/s pr. affaldsbeholder, dog mindst 15 l/s.

§ 68

Affaldssystemer, herunder affaldsskakte, skal projekteres og udføres, så de under hensyn til det valgte system er tilstrækkelig ventileret.

Kapitel 4 Afløb
§ 69

Bygninger og udenomsarealer skal have afløb for spildevand, regnvand og vand fra tekniske installationer. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare.

  • 2) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

  • 3) Der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele.

  • 4) Der ikke sker forurening af jord, grundvand, af andre ledningsanlæg eller anden uhensigtsmæssig vandudsivning.

  • 5) Der ikke sker unødigt energiforbrug.

Generelt for afløbsinstallationer
§ 70

Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så det tilførte afløbsvand bortledes fra bygningen og de tilhørende udenomsarealer. Dette skal ske under hensyn til tilslutningsforhold og omgivelser samt til installationens, grundens og bygningens anvendelse.

Stk. 2 Afløbsinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 432 Afløbsinstallationer, afsnit 6 eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, jf. stk.1.

Stk. 3 §§ 69-81 kan opfyldes ved at følge DS 432 Afløbsinstallationer.

§ 71

Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så:

  • 1) Der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse.

  • 2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.

  • 3) De beskyttes mod frost.

  • 4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås.

  • 5) Rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger.

  • 6) Der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen.

  • 7) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.

  • 8) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.

  • 9) Der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand.

  • 10) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.

  • 11) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

  • 12) De holdes inden for ejendommen.

  • 13) Dækslers og afdækningers materialeegenskaber, styrke og bæreevne kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på andre afløbsinstallationer.

§ 72

Ved lægning af afløbsinstallationer i jorden skal underlaget placeres i frostfri dybde og på bæredygtig bund, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden.

§ 73

Afløbsinstallationer skal udføres som separatsystem, hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, eller hvor der af myndighederne stilles krav om separatsystem.

§ 74

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation.

Spildevand
§ 75

Vandinstallationer med aftapning samt tekniske installationer med f.eks. aftræk og køleflader, som kan afgive skadelige mængder kondensvand og overløb fra sikkerhedsventiler, skal forsynes med afløbsmulighed.

§ 76

Højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, der installeres i eller uden for bygningen, skal udføres i overensstemmelse med tabel 13 til DS 432 Afløbsinstallationer.

Regnvand
§ 77

Afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik.

Stk. 2 Tagvand skal holdes på egen grund.

Drænvand
§ 78

Installationer til dræning af bygninger mv. skal udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker mv.

Byggematerialer og produkter
§ 79

Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika:

  • 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller

  • 2) have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel 24.

Drift og vedligehold af afløbsinstallationer
§ 80

Drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 70-78.

Stk. 2 Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning af bygningen. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Stk. 3 Ubenyttede dele af en afløbsinstallation skal sikres mod indtrængen af rotter ved afpropning. Afpropning skal ske så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del af afløbssystemet.

§ 81

Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbsinstallationer, hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient.

Kapitel 5 Brand
Sikkerhed ved brand
§ 82

Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden.

Stk. 2 Design, projektering, udførelse, drift, kontrol og vedligehold af byggeri skal ske under hensyn til anvendelsen og under hensyn til, at:

  • 1) De anvendte materialer, bygningsdele, konstruktioner og installationer er brandmæssigt egnede i relation til deres placering og anvendelse.

  • 2) Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved byggeri.

  • 3) Konstruktioner har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.

  • 4) Det sikres, at der ikke sker brandspredning til byggeri på anden grund, at brand- og røgspredning til andet byggeri på egen grund begrænses, og at brand- og røgspredning i byggeri, hvor branden er opstået, begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering.

  • 5) Det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.

  • 6) Det sikres, at driften af byggeri sker på en sådan måde, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele levetiden.

  • 7) Det sikres, at konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

§ 83

Dokumentation for, at byggeri opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt.

Anvendelseskategori og risikoklasse
§ 84

Ved fastlæggelse af, hvilken brandsikring der er nødvendig for at opfylde kravene i kapitel 5, skal byggeri opdeles i ét eller flere bygningsafsnit med en sammenlignelig brandmæssig risiko.

Stk. 2 Ethvert bygningsafsnit skal henføres til mindst en anvendelseskategori, jf. bilag 1, tabel 1, og en risikoklasse, jf. bilag 1, tabel 2.

§ 85

Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som den enkelte brandmæssige enhed er indrettet til. Fastlæggelse af anvendelseskategorier for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 1.

Stk. 2 I et bygningsafsnit, der indeholder flere anvendelseskategorier, skal brandsikringen i hele bygningsafsnittet opfylde de krav, der gælder for den anvendelseskategori i afsnittet, der har det største sikringsbehov.

§ 86

Fastlæggelse af risikoklassen for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 2.

Stk. 2 Hvor et byggeri er indrettet i flere bygningsafsnit med fælles flugtveje, skal personantallet ved fastlæggelse af risikoklassen bestemmes som det samlede antal personer i de bygningsafsnit, som har fælles flugtveje.

Stk. 3 Hvor et byggeri har flere bygningsafsnit, som indplaceres i forskellige risikoklasser, og bygningsafsnittene har fælles flugtveje, skal den højeste risikoklasse, som et af bygningsafsnittene placeres i, gælde for alle de fælles flugtveje fra bygningsafsnittene, som flugtvejene betjener.

Materialer, konstruktioner og bygningsdele
§ 87

Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr
§ 88

Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, installeret i og ved bygninger, skal bidrage til bygningens brandsikkerhed. Valg af brandtekniske installationer skal ske under hensyn til behovet for, at:

  • 1) Branden detekteres på et tidligt tidspunkt i brandforløbet.

  • 2) Redningsberedskabet alarmeres hurtigt.

  • 3) Personer i bygningen varsles, så evakuering kan påbegyndes hurtigt.

  • 4) Evakuering af personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis via flugtveje.

  • 5) En brands udvikling kontrolleres.

  • 6) Røg og varme bortledes fra bygningen.

  • 7) Personer i og ved bygningen kan overskue flugtveje, og at de har mulighed for at orientere sig i forbindelse med evakuering.

  • 8) Redningsberedskabet har forsvarlige forhold under redningsindsats.

Stk. 2 Brandtekniske installationer skal projekteres og installeres, så de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid.

§ 89

§§ 90-133, der vedrører brandtekniske installationer, kan fraviges, hvis sikkerhedsniveauet, som fremgår af § 82, er overholdt, og dette dokumenteres.

§ 90

Bygningers brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr skal projekteres og installeres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

Stk. 2 Automatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg skal udføres med automatisk alarmoverførelse til redningsberedskabet.

Stk. 3 Hvis der i bygningen er installeret et varslingsanlæg, og der er installeret et automatisk brandalarmanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget aktiveres heraf.

Stk. 4 Brandslukningsmateriel skal være tydeligt markeret.

Evakuering og redning af personer
§ 91

Byggeri skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. Dette skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Personer kan blive opmærksomme på, at der er opstået en brand.

  • 2) Flugtveje udformes, så der kan ske en evakuering af personer.

  • 3) Redningsåbninger udformes, så der kan ske redning af personer.

§ 92

Byggeri skal udformes, så personer kan blive opmærksomme på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til:

  • 1) Behov for tidlig detektering.

  • 2) Behov for varsling af personer i byggeriet.

  • 3) Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

  • 4) Behov for alarmering af redningsberedskabet.

§ 93

Der skal installeres brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, som det er beskrevet i følgende:

  • 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal udføres med varslingsanlæg. Varslingsanlæg kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.

  • 2) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal varslingen ske med talt besked.

  • 3) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, der indeholder opholdsrum, som er indrettet til flere end 150 personer, og anvendes på en måde, der forringer muligheden for sikker evakuering, skal varslingsanlægget aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg.

  • 4) En boligenhed i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg.

  • 5) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje, som er indrettet med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser, skal udføres med automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Hvor alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, eller hvor bygningsafsnittet er indrettet med højst 10 soverum og højst 50 sovepladser, kan varsling undlades, såfremt der i alle soverum og flugtveje installeres røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup.

  • 6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 med tilhørende flugtveje skal udføres med et automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Varslingen skal tilpasses personerne i bygningsafsnittet. Hvor personer ikke selv kan reagere på varsling eller ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, skal varsling ske til personalet.

  • 7) Kolonihavehuse med strømforsyning udføres med røgalarmanlæg. Kolonihavehuse uden strømforsyning udføres med batteridrevet røgalarmer.

Stk. 2 Ved opfyldelse af stk. 1 skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

Stk. 3 Forsamlingstelte, der opstilles midlertidigt i op til 6 uger, er ikke omfattet af stk. 1, såfremt det dokumenteres, at der kan foretages en anden tilstrækkelig varsling af personer i forsamlingsteltet.

§ 94

En flugtvej er et sammenhængende system af udgange, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre, at personer kan forlade en bygning på sikker vis.

Stk. 2 Design, projektering og udførelse af flugtveje skal ske under hensyn til:

  • 1) Personers kendskab til flugtvejene i bygningen.

  • 2) At flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende.

  • 3) Personers mulighed for og evne til at anvende flugtveje i bygningen.

  • 4) At evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri.

  • 5) At der ikke opstår kritiske temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller tilsvarende kritiske forhold i det tidsrum, i hvilket flugtvejene skal anvendes til evakuering.

  • 6) At flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem.

  • 7) Døre i og til flugtveje skal være dimensioneret til det antal personer, som skal benytte dem.

  • 8) At flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde.

§ 95

Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i en bygning, når der i bygningen er et eller flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, og disse soverumsafsnit tilsammen har et etageareal, der er større end 1.000 m2, og bygningen samtidig er i mere end én etage over terræn.

§ 96

Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning:

  • 1) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet er indrettet til flere end 150 personer. Flugtvejs- og panikbelysning kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.

  • 2) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til flere end 150 personer.

  • 3) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum og opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades.

  • 4) I garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m2.

Stk. 2 Der skal installeres flugtvejsbelysning i garageanlæg med et etageareal større end 600 m2.

Stk. 3 Der skal installeres panikbelysning i flugtvejstrapper i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.

Stk. 4 Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 1, skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

Stk. 5 Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 4, og stk. 2, skal flere garageanlæg i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et garageanlæg.

§ 97

Brandmæssige enheder til personophold skal indrettes med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden vis.

§ 98

Design, projektering og udførelse af redningsåbninger skal ske under hensyn til:

  • 1) At personer i den brandmæssige enhed skal kunne give sig til kende.

  • 2) Antallet af personer, som den brandmæssige enhed er beregnet til.

  • 3) At de kan anvendes til redning af personer ved egen hjælp, hvor underkant af redningsåbning er højst 2,0 m over terræn, eller via redningsberedskabets stiger, hvor redningsåbningens og bygningens placering muliggør det.

  • 4) At redningsåbninger i brandmæssige enheder kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr, når der opholder sig personer som har lovlig adgang, i de pågældende brandmæssige enheder.

Bærende konstruktioners brandmodstandsevne
§ 99

I tilfælde af brand skal bygninger og bygningsdele have en tilstrækkelig brandmodsstandsevne.

Stk. 2 Projektering og udførelse af bygningers konstruktioner skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Evakuering af de personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis, og at der ikke sker væsentlige skader på bygningen.

  • 2) Der ikke sker skade på personer og bygninger på anden grund.

  • 3) Redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.

  • 4) Der ikke sker væsentlige skader på andre bygninger på egen grund, som kan medføre fare for personer eller redningsberedskabets redningsindsats.

§ 100

Brandmodstandsevnen for bærende bygningsdele bestemmes enten ved standardbrandpåvirkning eller ved anvendelse af et naturligt brandforløb som beskrevet i DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-2: Generelle laster – Brandlast og DS/EN 1991-1-2 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-2: Generelle laster – Brandlaster.

Stk. 2 Anvendes et naturligt brandforløb i medfør af stk. 1, skal det dokumenteres, at konstruktionen kan modstå det fulde brandforløb.

§ 101

§ 100 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at fravigelsen er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau som beskrevet i § 82 og § 344, stk. 2, nr. 1.

§ 102

Bæreevnen under brand skal bestemmes som beskrevet i kapitel 15.

§ 103

Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede bygningskonstruktion i brandmæssig henseende ikke har en ringere bæreevne i tilfælde af brand, end de enkelte bygningsdele i konstruktionen har. Dette gælder både bærende og brandadskillende bygningsdele.

Antændelse og brand- og røgspredning
§ 104

Byggeri skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

  • 2) Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.

  • 3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

  • 4) Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.

  • 5) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

§ 105

Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

Stk. 2 Affaldsrum skal placeres og udføres, så risikoen, for at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

§ 106

Det skal sikres, at rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele.

§ 107

Større fyringsanlæg skal placeres i selvstændige brandmæssige enheder med adgang direkte til det fri for at mindske risikoen for brandspredning.

§ 108

Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

§ 109

Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes:

  • 1) Antændelighed.

  • 2) Brandspredning.

  • 3) Produktion af varme og røg.

  • 4) Produktion af brændende dråber og partikler.

§ 110

Indvendige overflader i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som flugtvejen anvendes til evakuering af personer.

§ 111

Byggeri kan opdeles i flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre, at flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i et byggeri, og så der ikke sker væsentlig brandspredning.

§ 112

Bygningsafsnit skal udgøre en eller flere selvstændige brandmæssige enheder.

§ 113

(Ophævet).

§ 114

Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.

§ 115

Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele.

§ 116

Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved, at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder.

§ 117

Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at:

  • 1) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses.

  • 2) Der i bygninger med flere end én brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

  • 3) Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler.

  • 4) Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

§ 118

Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

§ 119

Midlertidige camping- og salgsområder skal placeres, indrettes og bruges på en sådan måde, at en brand kan begrænses til det område, hvor branden er opstået. Brandspredning til andre områder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

§ 120

I camping- og salgsområder skal der være brandslukningsmateriel i et sådant omfang, at tilstedeværende kan foretage en indledende slukning.

§ 121

Der skal i følgende bygningsafsnit installeres slangevinder for at sikre, at personer i bygningen kan foretage en indledende slukning:

  • 1) Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1, hvis etagearealet er større end 1.000 m².

  • 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til mere end 150 personer.

  • 3) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser.

  • 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6.

Stk. 2 I bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 med et etageareal større end 1.000 m2, som er indrettet til avlsbygninger, skal der være brandslukningsmateriel, så der kan foretages en indledende slukning.

Stk. 3 Telte er ikke omfattet af stk. 1. I telte med et areal større end 1.000 m2, eller som er beregnet til flere end 150 personer, skal der dog opstilles brandslukningsmateriel, så der kan foretages en indledende slukning.

§ 122

Der skal i rum, der er større end 1.000 m², installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkleranlæg for at reducere risikoen for brandudbredelse i rummet.

Stk. 2 Telte er ikke omfattet af stk. 1.

§ 123

Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i bygninger for at sikre mod brandspredning i følgende:

  • 1) Bygningsafsnit i bygninger i 1 etage i anvendelseskategori 1, med et etageareal større end 2.000 m², med undtagelse af:

    • a) Bygningsafsnit til kontor på højst 5.000 m².

    • b) Bygningsafsnit til avlsbrug.

    • c) Bygningsafsnit til industri og lager med en brandbelastning på højst 250 MJ/m².

    • d) Bygningsafsnit til industri og lager på højst 5.000 m² med en brandbelastning på højst 800 MJ/m².

  • 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, der har et etageareal større end 2.000 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage.

  • 3) Bygningsafsnit til lager i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m og etagearealet er større end 600 m².

  • 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, der har et etageareal større end 1.000 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage, jf. dog pkt. 5.

  • 5) Bygningsafsnit i 1 etage i anvendelseskategori 2 og 3, der har et etageareal større end 2.000 m², og som er beliggende i terrænniveau i bygninger med gulv i øverste etage højst 5,1 m over terræn.

  • 6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, der har et etageareal større end 2.000 m² ,og som er beliggende i bygninger i 1 etage.

  • 7) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, der har et etageareal større end 600 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage, jf. dog pkt. 8.

  • 8) Bygningsafsnit i fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse samt sommerhuse i anvendelseskategori 4, der har et etageareal:

    • a) større end 2.000 m2, eller

    • b) større end 600 m2 og har mere end 3 etager over terræn, eller

    • c) større end 600 m2 og har mere end 1 etage under terræn.

  • 9) Bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.

  • 10) Bygningsafsnit i garageanlæg med frie åbne ramper mellem bygningsafsnittene, når det samlede etageareal af bygningsafsnittene er større end 10.000 m².

Stk. 2 Telte med en brandbelastning på højst 800 MJ/m2 er ikke omfattet af stk. 1.

§ 124

Der skal i industri- og lagerbygninger samt for visse avlsbygninger i anvendelseskategori 1 installeres automatisk brandalarmanlæg for at sikre en tidlig alarmering af redningsberedskabet og for at sikre mod væsentlig brandspredning, såfremt:

  • 1) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 2.000 m², og der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg.

  • 2) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 5.000 m², og en stablingshøjde på mere end 10 m.

Brandspredning til bygninger på anden grund
§ 125

Byggeri skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte, eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til anden grund.

Redningsberedskabets indsatsmuligheder
§ 126

Byggeriets placering på grunden samt dets udformning skal sikre, at der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for, at redningsberedskabet kan foretage redning og bistå evakuering af personer og dyr. Det skal ligeledes sikres, at der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendigt hertil.

Stk. 2 Design, projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på grunden, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem til byggeriet.

  • 2) Det i og uden for byggeriet er muligt at fremføre det nødvendige udstyr til redning af personer samt til slukningsarbejde i forbindelse hermed.

  • 3) Bygninger indrettes, så der er mulighed for at kunne gennemføre en forsvarlig rednings- og slukningsindsats i forbindelse med redning.

§ 127

Brandtekniske installationer til redningsberedskabets brug skal være tydeligt markerede.

§ 128

I bygninger med redningsåbninger til brug for redningsberedskabets personredning med stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer.

§ 129

(Ophævet).

§ 130

I bygninger, hvor redningsberedskabets brandslanger ikke kan føres frem af de primære indtrængningsveje som trapper mv., skal der installeres stigrør.

§ 131

I redningsberedskabets primære indtrængningsveje skal der være mulighed for røgudluftning.

§ 132

I bygningsafsnit, hvor røgudluftning ikke kan ske ved naturlig ventilation via åbninger i ydervægge eller i tag, skal der på anden måde etableres mulighed for røgudluftning.

§ 133

I bygningsafsnit med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, skal der installeres mindst en brandmandselevator af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Stk. 2 I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, indrettet til sengeliggende eller personer med nedsat mobilitet, f.eks. plejeboliger eller hospitaler, skal der i tilstrækkeligt omfang installeres brandmandselevatorer, som har en sådan størrelse, at de kan anvendes til transport af sygesenge.

Funktionsafprøvning, kontrol og systemintegrationstest inden ibrugtagning
§ 134

Før ibrugtagning af et byggeri skal der gennemføres en funktionsafprøvning og kontrol af de brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel i byggeriet, der viser, at den enkelte brandtekniske installation og det enkelte brandslukningsmateriel fungerer efter hensigten.

Stk. 2 Funktionsafprøvning og kontrol udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

§ 135

For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal funktionsafprøvning og kontrol for følgende brandtekniske installationer foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:

  • 1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.

  • 2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.

  • 3) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.

  • 4) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.

  • 5) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.

  • 6) Varslingsanlæg.

Stk. 2 Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner, som opstilles midlertidigt, jf. § 6 b, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 136

Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der før ibrugtagning foretages systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

Stk. 2 Systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegrationstest foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer af inspektionsorganer.

Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger
§ 137

Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. § 82.

§ 138

Brugen af en bygning skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

§ 139

Det er ejeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre, at §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes.

§ 140

En bygnings brandsikringstiltag, herunder relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele bygningens levetid bidrager til brandsikkerheden, jf. § 82.

§ 141

Brandtekniske installationer, håndslukningsudstyr samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres.

Stk. 2 Kravet om løbende funktionsafprøvning og kontrol anses som opfyldt, hvis afprøvning og kontrol sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

Stk. 3 For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal den løbende funktionsafprøvning og kontrol af følgende brandtekniske installationer foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:

  • 1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.

  • 2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.

  • 3) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.

  • 4) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.

  • 5) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.

  • 6) Varslingsanlæg.

Stk. 4 Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af bekendtgørelser udstedt vedrørende bygningsreglement 2018 samt byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor funktionsafprøvning eller kontrol ved et akkrediteret inspektionsorgan er et krav i byggetilladelsen eller en forudsætning i den brandtekniske dokumentation for det pågældende byggeri.

Stk. 5 Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner som opstilles midlertidigt, jf. § 6 b, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 3.

Stk. 6 Bliver det akkrediterede inspektionsorgan ved en funktionsafprøvning opmærksom på, at anlæg er behæftet med fejl, der kan medføre risiko for konkret personskade i tilfælde af brand, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

§ 142

Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der foretages løbende systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

Stk. 2 Kravet om løbende systemintegrationstest i stk. 1 anses som opfyldt, hvis systemintegrationstesten sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

Stk. 3 Den løbende systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegrationstest foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer.

Stk. 4 Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af bekendtgørelser udstedt vedrørende bygningsreglement 2018 samt byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor systemintegrationstest ved et akkrediteret inspektionsorgan er et krav i byggetilladelsen eller en forudsætning i den brandtekniske dokumentation for det pågældende byggeri.

Stk. 5 Bliver det akkrediterede inspektionsorgan ved en systemintegrationstest opmærksom på, at anlæg er behæftet med fejl, der kan medføre risiko for konkret personskade i tilfælde af brand, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

§ 143

Før ibrugtagning skal der udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

Stk. 2 Udarbejdelse af en drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan ved ombygning af eller tilbygning til eksisterende bygningsafsnit kan udelades, såfremt der ikke sker en væsentlig ændret anvendelse eller ændres på forudsætningerne for de brandmæssige forhold.

Stk. 3 Drift, kontrol og vedligehold af brandsikringstiltag skal ske i henhold til den for bygningsafsnittet udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

§ 144

For eksisterende bygninger, hvor der ikke foreligger en godkendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

§ 145

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan skal udformes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt.

§ 146

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, anses for at opfylde bestemmelserne i dette afsnit.

§ 147

For nedenstående bygningsafsnit gælder tillige driftsmæssige krav som angivet i § 148:

  • 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 med undervisningsafsnit til flere end 150 personer.

  • 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 til flere end 150 personer.

  • 3) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser.

  • 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser.

  • 5) Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden i bygningen.

Stk. 2 Flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

§ 148

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende supplerende driftsmæssige krav er opfyldt:

  • 1) Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er).

  • 2) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.

  • 3) Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.

  • 4) Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.

  • 5) Der er udarbejdet og ophængt en pladsfordelingsplan i lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.

  • 6) Der er udarbejdet en driftsjournal for lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.

  • 7) Det dokumenteres, at kontroller som er foreskrevet i driftsjournalen er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet.

  • 8) Der i soverumsafsnit, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 3, er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer.

  • 9) Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter ganglængde på hver etage.

  • 10) Det sikres, at der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel.

  • 11) Der udarbejdes beskrivelser af omfang og frekvens af eventuelle brand- og evakueringsøvelser.

§ 149

For bygninger omfattet af § 147, anses en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, for at opfylde § 148.

§ 150

For eksisterende bygninger, omfattet af § 147, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, eller hvor den udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan ikke sikrer opfyldelse af §§ 137-142 og § 148, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

§ 151

I feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, skal der, uanset opførelsestidspunktet af feriehuset, installeres røgalarmer i passende omfang. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage.

§ 152

I eksisterende kirkerum, som anvendes til kirkelige handlinger, koncerter samt arrangementer af lignende karakter, som ikke medfører forøget brandrisiko, kan forhold, som ellers er gældende for forsamlingslokaler, jf. § 148, undlades.

Stk. 2 Kirkerum, hvor drift, kontrol og vedligehold udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, anses for at opfylde §§ 137-142.

§ 152a

(Ophævet)

§ 153

Drift, kontrol og vedligehold skal for følgende bygningsafsnit i lagerbygninger ske, så §§ 137-142 og § 154 er opfyldt:

  • 1) Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med et etageareal større end 2.000 m².

  • 2) Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med en stablingshøjde, der er større end 8 m og med etageareal større end 600 m².

  • 3) Bygningsafsnit i risikoklasse 3 og 4.

  • 4) Bygningsafsnit, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag.

§ 154

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 153 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende driftsmæssige krav er opfyldt:

  • 1) Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger.

  • 2) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.

  • 3) Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.

  • 4) Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.

  • 5) Der er udarbejdet en beskrivelse af oplag i bygningen, herunder begrænsninger på type af oplag, principper for oplagring og belægningsplaner.

§ 155

§§ 153 og 154 anses for opfyldt, hvis drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

Transportable konstruktioner, herunder forsamlingstelte, samt midlertidige salgs- og campingområder, hvor brugen nødvendiggør yderligere driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden
§ 156

Drift, kontrol og vedligehold af følgende skal ske på en sådan måde, at §§ 137-142 og § 157 til en hver tid er overholdt:

  • 1) Transportable konstruktioner til flere end 150 personer.

  • 2) Midlertidige camping- og salgsområder til flere end 150 personer.

§ 157

Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for de transportable konstruktioner og områder nævnt i § 156, så følgende sikres:

  • 1) Der i forsamlingstelte som anvendes af flere end 150 personer udarbejdes en driftsjournal og en pladsfordelingsplan.

  • 2) Der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks.

  • 3) Der udarbejdes ordensregler om forebyggelse af brand.

  • 4) Personalet er instrueret i de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks, placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.

§ 158

§§ 156 og 157 anses for opfyldt, såfremt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand«.

Kapitel 6 Brugerbetjente anlæg
Selvbetjenings- og brugerbetjente anlæg
§ 159

Brugerbetjente anlæg, herunder indkast til affaldssystemer, IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner, skal opsættes, så brugerne kan betjene dem ved egen hjælp. Kravet anses som opfyldt, når det brugerbetjente anlæg er projekteret og installeret således, at:

  • 1) Adgangsarealet frem til anlægget er mindst 1,30 m bredt og niveauforskelle i dette areal er udlignet.

  • 2) Anlægget er placeret i en højde, så det kan benyttes af brugerne ved egen hjælp eller ved, at det kan hæves og sænkes.

Porttelefoner og tilkaldeanlæg
§ 160

Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning og placeres i bygningen, så det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan betjene anlægget. Kravet anses som opfyldt, når:

  • 1) Det auditivt og visuelt er angivet, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret.

  • 2) 5-tallet i betjeningspanelet er markeret med taktil identifikation.

Kapitel 7 Byggepladsen og udførelse af byggearbejder
§ 161

Byggepladsen og byggearbejder skal planlægges og udføres, så der:

  • 1) Ikke sker skade på personer eller bygninger på og omkring byggepladsen.

  • 2) Ikke opstår væsentlige gener for naboer, på vej og fortovsarealer.

  • 3) Tages højde for vejrforhold.

§ 162

Ved planlægning og udførelse af byggearbejder skal det sikres, at:

  • 1) Der ikke sker svigt af nye eller eksisterende konstruktioner på egen grund eller på nabogrunde under udgravninger, opførelse og ombygning.

  • 2) Montage af bygningsdele udføres, så der ikke er risiko for personer på egen grund eller på nabogrunde.

§ 163

Under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres brandværnsforanstaltninger, som sikrer, at:

  • 1) Brandsikkerheden i eksisterende byggeri, som stadig er i brug, ikke forringes.

  • 2) Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved byggeriet, herunder i transportable konstruktioner der anvendes i forbindelse med byggeriet.

  • 3) Transportable konstruktioner, der anvendes i forbindelse med byggeriet, har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.

  • 4) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

  • 5) Brandspredning på grunden begrænses.

  • 6) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

  • 7) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på byggepladsen, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem.

  • 8) Materialer og konstruktioner til brug for byggearbejdet skal placeres på eller i direkte tilknytning til byggepladser, så de ikke medfører risiko for brandspredning til bygninger på egen grund eller på nabogrunde.

§ 164

Byggearbejder må ikke medføre uacceptable gener på anden grund. Det skal ved byggearbejde sikres, at:

  • 1) Der er udført en tilstrækkelig afskærmning.

  • 2) Der ikke er uacceptable støjgener.

  • 3) Affald håndteres på byggepladsen.

  • 4) Vejoverkørsler holdes frie og rengjorte.

§ 165

Ved udførelse af byggearbejder skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold, såsom sne, regn og kulde, er nødvendige for at beskytte fugtfølsomme materialer, og så det sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen.

Kapitel 8 Byggeret og helhedsvurdering
§ 166

Bestemmelserne i kapitel 8 gælder ikke, hvis en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

§ 167

Beregningsreglerne for de bebyggelsesregulerende forhold fremgår af kapitel 23. Beregningsreglerne i kapitel 23 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan.

Byggeret
§ 168

Byggeretten er retten til at opføre bygninger på en grund, såfremt bestemmelserne i §§ 170-186 om bebyggelsesprocent, grundens størrelse, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes. Byggeretten indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at godkende bygninger, der overholder bestemmelserne om byggeretten.

§ 169

Hvis en bygning ikke kan opføres i overensstemmelse med byggeretten, skal bygningernes samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges ved en helhedsvurdering efter bestemmelserne i § 187.

§ 170

Bebyggelsesprocenten forstås som etagearealets procentvise andel af grundens areal og skal sikre, at grunden bebygges i henhold til den ansøgte anvendelse.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten ikke overstiger:

  • 1) 60 pct. for etageboligbebyggelse.

  • 2) 40 pct. for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.

  • 3) 30 pct. for fritliggende en - og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde.

  • 4) 15 pct. for sommerhuse.

  • 5) 45 pct. for anden bebyggelse, herunder bebyggelse, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt hertil.

§ 171

For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhvervs- og institutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent på til og med 50 pct.

§ 172

Ved grunde med særlig beliggenhed forstås:

  • 1) hjørnegrunde

  • 2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15,0 m eller derover

  • 3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25,0 m regnet fra grundens grænse mod vej.

§ 173

Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på:

  • 1) Mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse.

  • 2) Mindst 1.200 m² ved sommerhuse.

§ 174

Ved fastsættelse af grundens størrelse i § 173, fratrækkes det vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg til sikring af vejanlæg.

§ 175

Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andet byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse skal ske efter en helhedsvurdering, jf. § 187.

§ 176

Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende etageantallet og højden af et byggeri, når det maksimalt består af 2 etager, og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,50 m over terræn.

§ 177

Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Maksimal højde er 1,4 x afstand til naboskel og sti.

  • 2) Mindste afstand til skel på 2,50 m mod nabo og sti.

  • 3) Mindste afstand mod vej på 2,5 m.

§ 178

Ved sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Maksimalt en etage.

  • 2) Maksimal højde for tag er 5,0 m.

  • 3) Maksimal højde for ydervæg langs mindst en langside er 3,0 m.

  • 4) Mindste afstand til skel mod nabo og sti er 5,0 m.

  • 5) Mindste afstand mod vej på 2,5 m.

§ 179

Opholdsarealer i det fri, der er hævet mere end 0,3 m fra terræn, udestuer, primitive mindre bygninger til lejlighedsvis overnatning, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser, svømmebassiner samt solcelleanlæg eller solfangere og lignende skal overholde følgende afstandskrav:

  • 1) Mindste afstand til skel mod nabo og sti, samt mod vej ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse på 2,5 m.

  • 2) Mindste afstand til skel mod nabo og sti ved sommerhuse på 5,0 m.

  • 3) Mindste afstand mod vej ved sommerhuse på 2,5 m.

§ 180

Følgende bygninger skal overholde §§ 176 og 177:

  • 1) Garager og carporte.

  • 2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,3 m over terræn.

  • 3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål.

  • 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift.

  • 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester.

Stk. 2 Bygninger, som er omfattet af stk. 1, kan opføres nærmere vej og skel mod nabo og sti end 2,5 m, hvis § 181 overholdes, dog ikke hvis bygningen er integreret i den primære bebyggelse.

§ 181

Opføres en bygning, der er omfattet af § 180, nærmere skel end 2,5 m, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra vej og fra skel mod nabo og sti være højere end 2,5 m.

  • 2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.

  • 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti.

§ 182

Følgende bygninger i tilknytning til sommerhuse skal overholde § 178:

  • 1) Garager og carporte.

  • 2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,30 m over terræn.

  • 3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål.

  • 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift.

Stk. 2 Bygninger, som er omfattet af stk. 1, kan opføres i en afstand fra skel mod nabo og sti fra 2,5 m til 5,0 m, hvis § 183 overholdes, dog ikke hvis bygningen er integreret i den primære bebyggelse.

§ 183

Opføres en bygning, der er omfattet af § 182, i en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må være højere end 2,5 m mod skel mod nabo og sti.

  • 2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.

  • 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti.

§ 184

Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, må opføres i en højde på maksimalt 12,5 m.

Stk. 2 Gartnerier er omfattet af reglerne i stk. 1, uanset at der ikke er noteret landbrugsejendomme på matriklen.

§ 185

Fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem, der er forbundet med driftsbygninger via et transportsystem og siloer, der opføres som en del af en større bygning, som er omfattet af § 184, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20,0 m.

§ 186

For fritliggende færdigproducerede sanitetsbygninger omfattet af § 5, stk. 1, nr. 15, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende højde- og afstandsforhold når:

  • 1) den maksimale højde på sanitetsbygningen målt fra terræn ikke overstiger 4,00 m, og

  • 2) mindsteafstand til skel mod nabo og sti ved sommerhuse er 5,00 m og ved øvrigt byggeri 2,50 m.

Helhedsvurdering
§ 187

Kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering, såfremt der er forhold ved et byggeri, der hverken helt eller delvist er reguleret af eller opfylder bestemmelserne om byggeretten i §§ 168-186. Kommunalbestyrelsens helhedsvurdering skal foretages under hensyn til de generelle kriterier i § 188 samt de bebyggelsesregulerende forhold med hensyn til grundens størrelse, afstandsforhold, etageantal, højdeforhold, bebyggelsesprocent og de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel 20.

§ 188

De generelle kriterier, som skal indgå i kommunalbestyrelsens helhedsvurdering, er følgende:

  • 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til dens anvendelse og svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller til det, der tilstræbes i området.

  • 2) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse sikres tilfredsstillende lysforhold for bebyggelsen og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

  • 3) Der skal være tilfredsstillende friarealer i forhold til bebyggelsens anvendelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede, jf. § 393.

  • 4) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse være tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for bebyggelsens brugere, herunder redningsberedskabet, jf. § 393.

  • 5) Der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer, jf. §§ 399-402.

  • 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et ikke lokalbelagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse.

§ 189

Ved matrikulære ændringer fastlægges grundens størrelse efter de generelle kriterier i § 188.

§ 190

Grundstørrelsen kan kun godkendes, hvis det ud fra en samlet vurdering af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen er muligt at bebygge og udnytte ejendommen i overensstemmelse med helhedsvurderingen i § 187 og kravene til ubebyggede arealer i kapitel 20. For at grundstørrelsen kan godkendes, skal der endvidere være mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen.

§ 191

Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej eller sti skal fastlægges efter de generelle kriterier i §§ 188 og 192.

§ 192

Ved fastlæggelse af afstande skal det sikres, at vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

§ 193

I områder med overvejende sluttet randbebyggelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel mod nabogrundene.

§ 194

Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter de generelle kriterier i § 188 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af § 195.

§ 195

For at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt til nabobebyggelsen og dennes friarealer. Herudover skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til vej og sti.

Kapitel 9 Bygningers indretning
§ 196

Bygninger skal projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for brugerne samt under hensyn til rengøring og vedligeholdelse.

§ 197

Ved ombygning kan kommunalbestyrelsen på bygningsejerens foranledning skønne, at der kan ske lempelser til bestemmelserne i kapitel 9, såfremt ombygningsarbejdet ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.

§ 198

Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 9.

Indretning af boliger
§ 199

Boliger skal projekteres og udføres, så boligen som helhed samt de enkelte rum har en hensigtsmæssig størrelse og udformning under hensyn til anvendelsen. Opfyldelse heraf skal dokumenteres i en indretningsplan, møbleringsplan eller lignende.

§ 200

En bolig skal ud over et eller flere beboelsesrum have køkken, bade- og wc-rum.

§ 201

Kollegie-, ungdoms- og institutionsboliger og lignende kan indrettes med flere værelser, hvor flere beboere er fælles om køkken-, bade- og wc-faciliteter. Indretning af de fælles faciliteter skal ske under hensyn til antallet af beboere i boligen.

§ 202

I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes ved, at:

  • 1) Der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser er en fri afstand på mindst 1,10 m.

  • 2) I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,10 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

§ 203

For boliger på under 50 m² kan køkken indrettes som kogeniche.

§ 204

I fritliggende enfamiliehuse, etageboliger, boliger i rækkehuse og dobbelthuse mv. skal der indrettes mindst et wc-rum i adgangsetagen, der har en hensigtsmæssig størrelse og indretning, således at der sikres tilstrækkelig fri afstand foran håndvask og wc. Wc-rum skal have håndvask.

§ 205

Beboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der tilgodeser, at der er tilstrækkeligt dagslys i rummet. Loftshøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering.

§ 206

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst en vinduesvæg.

§ 207

Boligens døre skal have en hensigtsmæssig bredde i forhold til boligens indretning.

§ 208

Døre til vindfang, forstuer, gange, beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum i boligens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m.

§ 209

Vindfang, forstuer, gange og lignende skal have en fri bredde på mindst 1,0 m.

§ 210

Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, skal gangarealet være mindst 1,30 m i bredden.

§ 211

Der kan etableres en eller flere hemse, hvis de har et gulvareal på højst 4,5 m², så de ikke kan betragtes som en indskudt etage. Det er en betingelse, at en hems står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i.

§ 212

I tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der etableres et tilstrækkeligt og aflukket areal til opbevaring af større brugsgenstande, f.eks. cykler, barnevogne og rollatorer.

§ 213

I eller i tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der under hensyn til indeklimaet etableres faciliteter til vask og tørring af tøj.

Indretning af offentligt tilgængelige bygninger
§ 214

Offentligt tilgængelige bygninger skal indrettes, så de enkelte rum har en størrelse og udformning, der sikrer, at de funktioner og aktiviteter, der skal foregå i bygningen, kan foregå funktionelt og sikkert.

Stk. 2 Såfremt der etableres offentligt tilgængelige wc-rum, skal der på samme etage indrettes mindst ét wc-rum, der overholder følgende krav:

  • 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.

  • 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.

  • 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.

  • 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

  • 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.

  • 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.

  • 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.

  • 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage.

§ 215

Mindst ét wc-rum, der er indrettet i henhold til § 214, stk. 2, skal placeres i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

§ 216

Wc-rum omfattet af § 214 skal ved ombygning indrettes, så det kan benyttes af alle brugere af bygningen. Mindst et wc-rum, der er indrettet efter § 214, stk. 2, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

Stk. 2 Bestemmelsen i § 214, stk. 2, gælder kun ved ombygninger, når der ved ombygningen etableres offentlige tilgængelige wc-rum i stueetagen eller på andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

§ 217

I bygninger med forsamlingslokaler skal installationer projekteres og udføres under hensyn til bygningens tekniske muligheder, så personer med behov for tekniske hjælpemidler, som eksempelvis teleslynger, ved egen hjælp kan deltage i aktiviteter i bygningen.

§ 218

I forsamlingslokaler, herunder rum, der er indrettet til fællesaktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installationer på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg.

Stk. 2 De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale samt mødelokaler, der er offentligt tilgængelige for publikum.

§ 219

Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet af § 218.

§ 220

I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der afsættes pladser, der sikrer adgang for personer med særlige pladsbehov, eksempelvis kørestolsbrugere.

Indretning af bygninger med arbejdspladser
§ 221

I bygninger, hvori der indrettes arbejdspladser, skal rummene indrettes i forhold til størrelse, dagslys, rumhøjde og rumindhold, så rummet i forhold til dets anvendelse og det antal personer, der forventes at arbejde i det, er dimensioneret, så der tages højde for sikkerhed, sundhed og funktionalitet i rummet.

§ 222

På arbejdspladser skal der indrettes wc-rum, baderum og udenomsrum. Rummene skal opfylde følgende betingelser:

  • 1) Adgang fra arbejds- og opholdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum.

  • 2) Wc-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask.

  • 3) Forrum kan være fælles for flere wc-rum.

  • 4) Antallet af wc'er skal tilpasses antallet af beskæftigede.

§ 223

Såfremt der indrettes offentligt tilgængelige wc-rum til brug for andre end de beskæftigede i en bygning samt i kontor- og administrationsbygninger, skal der på samme etage indrettes mindst ét wc-rum, der opfylder følgende krav:

  • 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.

  • 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.

  • 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.

  • 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

  • 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.

  • 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.

  • 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.

  • 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m, med afløb under vask trukket tilbage.

§ 224

Ved ombygning skal wc-rum omfattet af § 223 indrettes, så det kan benyttes af brugerne af bygningen. Mindst ét wc-rum, der er omfattet af § 223, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

Stk. 2 § 223 gælder kun ved ombygninger, når der ved ombygningen etableres offentlige tilgængelige wc-rum i stueetagen eller på andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

§ 225

Hvor etablering af spiserum er påkrævet på grund af arbejdets art, skal spiserummet placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne. Følgende skal være opfyldt:

  • 1) Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum.

  • 2) Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning og vinduer med udsyn til omgivelserne.

§ 226

Hvor der i forbindelse med arbejdsrum skal etableres baderum, skal antallet af brusepladser tilpasses antallet af de beskæftigede. Der skal indrettes omklædningsrum i forbindelse med baderum.

§ 227

Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde i en erhvervsvirksomhed skal der etableres et passende antal frit tilgængelige håndvaske.

Indretning af normalklasserum
§ 228

Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende samt af opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal være passende i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen.

§ 229

Opholdsrum i skoler og daginstitutioner skal have:

  • 1) Et frit gulvareal på mindst 3 m² pr. barn i vuggestuer og 2 m² pr. barn i børnehaver.

  • 2) Et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person i normalklasserum i skoler og lignende.

§ 230

Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen. Ved beregningen skal der tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande mv.

§ 231

Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke være placeret lavere end terræn. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet er placeret over terræn langs med mindst én vinduesvæg.

Indretning af hoteller
§ 232

Hoteller, kroer og lignende bygninger skal indrettes således, at brugerne ved egen hjælp kan benytte funktionerne i bygningen.

§ 233

I hoteller, kroer og lignende med 10-20 sengepladser skal der indrettes minimum 2 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder følgende krav:

  • 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.

  • 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.

  • 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.

  • 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

  • 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.

  • 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.

  • 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.

  • 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage.

§ 234

I hoteller, kroer og lignende med 21-40 sengepladser skal der indrettes minimum 4 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.

§ 235

I hoteller, kroer og lignende med mere end 40 sengepladser skal der for hver yderligere 20. sengeplads indrettes mindst 1 sengeplads med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.

§ 236

Uanset det samlede antal af sengepladser i bygningen, er § 232 altid opfyldt, når mindst 10 sengepladser er indrettet med egne bade- og wc-faciliteter i henhold til § 233.

§ 237

Altaner i forbindelse med værelser omfattet af § 232 skal udføres, så brugerne ved egen hjælp kan benytte dem.

Glaspartier, glasflader, og værn af glas i bygninger
§ 238

I bygninger, hvor der er risiko for, at personer kan kollidere med større glaspartier i bygningen, skal der være tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke opstår personskade ved kollision med glasset. Personskade kan være skæreskader i forbindelse med brud på glasset eller skader på grund af kollision med glaspartiet, hvor der ikke sker en gennembrydning af glasset. Bestemmelsen omfatter eksempelvis glasdøre, glasvægge, glasfacader, værn og større vinduesflader.

Stk. 2 Stk. 1 anses som opfyldt ved etablering af:

  • 1) værn,

  • 2) afskærmning eller

  • 3) opsætning af markering på glasset.

§ 239

Hvis der efter sikring mod personskade i medfør af § 238 fortsat er risiko for kollision og gennembrydning af glaspartiet, skal glasset udføres, så risikoen for skæreskader begrænses.

§ 240

Såfremt der i værn ved niveauspring i eller uden for bygningen benyttes glas, skal bestemmelserne i §§ 58 og 59 om værn ligeledes opfyldes.

§ 241

Glas benyttet i vinduer og døre i boliger er ikke omfattet af §§ 238 og 239, medmindre der foreligger særlige forhold, hvor vinduet eller døren er placeret således, eller bygningen benyttes på en sådan måde, at der kan opstå risiko for personskader ved kollision med glasset.

Kapitel 10 Elevatorer
§ 242

Elevatorer i fælles adgangsveje skal sikre, at brugerne ved egen hjælp har adgang til bygningens etager og kan komme til bygningens funktioner.

Stk. 2 Design, udførelse, drift og vedligehold af elevatorer skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Der kan opnås et forsvarligt sikkerhedsniveau.

  • 2) Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

Stk. 3 Der skal være naturlig eller mekanisk ventilation af elevatorskakte. Maskinrum skal ventileres.

§ 243

Kravet om elevatorer gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse og lignende, der alene anvendes til boligformål, midlertidige studieboliger opført efter dispensation fra lov om planlægning samt sommerhuse.

§ 244

I bygninger med 3 etager og derover skal der installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder udnyttet tagetage og kælder. I bygninger med flere opgange gælder kravet for hver opgang. En bygning med stueplan, 1. sal og 2. sal, regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes i denne sammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet.

§ 245

For boliger med flere internt forbundne etager skal elevatoren alene føres til boligens adgangsetage.

§ 246

I nybyggeri, jf. § 244, hvor der installeres elevator, skal mindst én elevator designes og udføres som type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap eller på tilsvarende vis, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap.

§ 247

Ombygninger og mindre tilbygninger til eksisterende boligbebyggelse er ikke omfattet af krav om etablering af elevator. Bestemmelsen omfatter inddragelse af eksisterende tagetage til bolig. Mindre ombygninger, der er omfattet af bestemmelsen, er etablering af tårne til wc- rum og baderum, køkkener og tilsvarende.

§ 248

Elevatorer i nybyggeri og installation af nye elevatorer i eksisterende bygninger skal leve op til energiklasse B i DS/EN ISO 25745-2. Hvis elevatoren ikke kan regnes ud fra DS/EN ISO 25745-2, skal elevatoren leve op til klasse B i VDI 4707 Aufzüge Energieffizienz, März 2009.

Stk. 2 Bestemmelsen gælder for elevatorer med mærkelast af elevatorstol på op til 2.000 kg. Elevatorens anvendelseskategori er grundlaget for fastlæggelse af energiklassifikationen.

Stk. 3 Højere energiforbrug til elevatordrift end energiklasse B kan accepteres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

§ 249

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af elevatorers energiforbrug før ibrugtagning.

Kapitel 11 Energiforbrug og klimapåvirkning
§ 250

Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, og så unødvendig klimapåvirkning undgås, under hensyn til bygningernes anvendelse og omfang af byggearbejdet.

Bygningers energiforbrug
§ 251

Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen, der omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes ved brug af energifaktorerne i §§ 252 og 253. Eftervisning skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Stk. 2 For tilbygninger, ændret anvendelse, ombygninger, midlertidige flytbare pavilloner og sommerhuse kan bestemmelserne i §§ 267-292 anvendes som alternativ til energirammen.

Stk. 3 Et bygningsrelateret produkt, som er omfattet af en EU-forordning under Ecodesign-direktivet, skal overholde kravene i den relevante, gældende forordning på det tidspunkt, hvor produktet installeres i bygningen.

§ 252

I bygninger skal der ved beregning af det samlede tilførte energibehov ske en vægtning af de enkelte forsyningsformer. Der anvendes følgende faktorer:

  • 1) 1,9 for el.

  • 2) 0,85 for fjernvarme.

  • 3) For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

§ 253

Ved tilslutning af en ny bygning til en eksisterende kedel, som også forsyner eksisterende bygninger, anvendes en faktor på 1,0. For udnyttelse af spildvarme fra produktionsanlæg eller lignende benyttes fjernvarmefaktoren.

§ 254

For følgende rum eller bygninger gælder:

  • 1) Bygningsdele, som omgrænser rum, der får tilført spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, skal isoleres svarende til anvendelsen.

  • 2) Bygningsdele, som omgrænser rum, der ikke eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 °C, skal isoleres svarende til anvendelsen.

  • 3) Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5 °C skal ikke overholde krav til varmeisolering eller energirammen.

§ 255

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal projekteres og udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af:

  • 1) Fugt i konstruktioner.

  • 2) Utilsigtet luftgennemgang gennem indgangspartier i f.eks. butikker, kontorer og hoteller.

  • 3) Utilsigtet luftgennemgang gennem bygningsdele, f.eks. varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning.

  • 4) Kuldebroer.

§ 256

For energiberegninger gælder følgende beregningsforudsætninger:

  • 1) Ved beregning af transmissionsarealer, transmissionstab og varmetabsramme skal DS 418 Beregning af bygningers varmetab benyttes.

  • 2) Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved dokumentation af U-værdier for de enkelte bygningsdele.

  • 3) Ved det opvarmede etageareal forstås i kapitel 11 det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede. Det opvarmede etageareal kan kun omfatte rum, der er indeholdt i bygningens etageareal.

  • 4) Procesenergi indgår ikke i beregningen af bygningers energibehov.

Generelle mindstekrav til klimaskærm
§ 257

De enkelte bygningsdele skal isoleres, så varmetabskoefficienterne ikke overstiger værdierne i bilag 2, tabel 1. I visse tilfælde, f.eks. ved høje bygninger eller vanskelige jordforhold, kan kravene til linjetab ved fundament ikke overholdes. I disse tilfælde kan der accepteres en tilsvarende højere linjetabskoefficient, såfremt der ikke opstår problemer med fugt og kondens.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for §§ 267-270 og §§ 274-282, dog med undtagelse af yderdøre, isolerede partier i glasydervægge og konstruktioner mod køle- og fryserum.

Generelle mindstekrav til vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage
§ 258

Vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage skal overholde følgende krav til energimæssig ydeevne:

  • 1) For vinduer og glasydervægge må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. Energibalancen beregnes som Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw.

  • 2) For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år. Energibalancen beregnes som Eref = 345 x gw – 90,36 x Uw. Fra 1. januar 2021 må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 10 kWh/m2 pr. år.

  • 3) Lydglas og andre funktionsglas kan anvendes, hvis referencevinduet opfylder kravet til energibalancen. Der kan dog vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energibesparelse ved det.

Stk. 2 Referencestørrelsen for vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage er 1,23 m x 1,48 m. For glasydervægge og glastage beregnes energibalancen fra profilsystemets centerlinjer.

Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende
§ 259

For boliger, kollegier, hoteller og lignende bygninger må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Energirammer for andre bygninger end boliger
§ 260

For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være 41,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Stk. 2 For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, opvarmet til mellem 5,0 og 15,0 °C gennemføres beregningen med 15 °C som rumtemperatur.

Stk. 3 For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, eller bygningsafsnit heri med behov for et højt belysningsniveau, ekstra ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde, forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Tillægget skal beregnes i henhold til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Krav ved brug af energiramme
§ 261

I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer, opdeles bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling.

§ 262

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen.

§ 263

Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

Stk. 2 For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3,0, kan krav om, at volumenstrømmen gennem utætheder ikke overstiger 0,3 l/s pr. m² klimaskærm benyttes som alternativ til § 263, stk. 1.

Stk. 3 Dokumentation af utætheder i klimaskærmen kan ske ved trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger.

Stk. 4 For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet for disse arealer. Foreligger dokumentation heraf ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Stk. 5 Trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen skal ske på grundlag af Metode 3 i DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Håndtering af åbninger i klimaskærmen ved trykprøvning fremgår af Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Resultatet af trykprøvning afrundes til én decimal inden evaluering af, om kravet er overholdt.

§ 264

Nybyggeri, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 259 og 260, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab pr. m² etageareal ikke overstiger 12,0+6,0/E+300/A, hvor E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal. Antal etager er et decimaltal, som udregnes som opvarmet etageareal divideret med bebygget areal. Bygninger med gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter får et tillæg på 1,0 W/m² pr. meter gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter. Opvarmet kælder, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 40 pct. i antal etager og det opvarmede etageareal.

§ 265

Anlæg til vedvarende energi (VE) på bygninger eller i forbindelse med bygninger kan indregnes i energirammeberegningen for den pågældende bygning. Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg til forsyning af bebyggelsen, kan dette indregnes i energirammeberegningen under forudsætning af, at det er etableret til energiforsyning af den konkrete bebyggelse, og at det er placeret i nærheden af bygningen.

Stk. 2 For alle bygninger kan der højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr. år i energirammen.

§ 266

For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes 50 pct. af kælderarealet i energirammen. For uopvarmede kældre er der ikke et arealtillæg.

Energikrav ved ændret anvendelse
§ 267

Ved ændret anvendelse af en bygning eller dele af en bygning, der indebærer et væsentligt større energiforbrug, kan energikravene overholdes ved at benytte energirammen i §§ 259-266 eller ved at følge kravene til U-værdi i § 268.

§ 267a

Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er undtaget fra bestemmelserne i § 267 og §§ 268-270.

Stk. 2 Fredede bygninger er undtaget fra bestemmelserne i § 267 og §§ 268-270, hvis overholdelse af energikravene i § 267 og §§ 268-270, vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier.

Stk. 3 Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i § 267 og §§ 268-270, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene.

§ 268

Bygningsdele omkring rum, der opvarmes, skal udføres med varmetabskoefficienter, der modsvarer den temperatur, rummene er opvarmet til i bilag 2, tabel 2. Vinduer, glasydervægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

§ 269

Ved ændret anvendelse af en bygning eller dele af en bygning kan byggetekniske forhold indebære, at § 268 ikke fuldt ud kan opfyldes. I det tilfælde skal den manglende ydeevne erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor.

§ 270

Bygningsmæssige ændringer skal overholde kravene i § 268. Ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der udføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

Energikrav ved tilbygninger
§ 271

Tilbygninger skal projekteres og udføres, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen. Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Alternativt kan kravene overholdes ved at overholde U-værdierne i § 268 eller varmetabsrammen i § 272. Det er en betingelse for anvendelse af U-værdierne i § 268, at det samlede areal af yderdøre og vinduer, herunder ovenlysvinduer, ovenlyskupler, glasydervægge og glastage ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal.

§ 272

Tilbygninger må benytte varmetabsrammen, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis U-værdikravene i § 268 var opfyldt.

Stk. 2 Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen. Dog kan 50 pct. af det tidligere varmetab gennem den del af facaden på den eksisterende bygning, der bliver dækket af tilbygningen, medregnes i varmetabsrammen.

§ 273

Vinduer i tilbygningen kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K. De reelle vinduer skal benyttes i beregningen af de reelle forhold.

Energikrav ved ombygninger og udskiftning af bygningsdele
§ 274

Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og ikke medfører risiko for fugtskader. Energikravene ved ombygning kan enten overholdes ved at overholde kravene til alle berørte bygningsdele i § 279 eller ved at følge renoveringsklasserne for eksisterende bygninger i §§ 280-282. Renoveringsklasserne er en energiramme for eksisterende bygninger.

§ 275

Ombygninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, er rentable. I tilfælde af, at ombygninger ikke er rentable, skal der foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af, at en ombygning ikke er rentabel, skal det undersøges, om en mindre ombygning er rentabel.

Stk. 2 I konstruktioner med hulrum med plads til isolering, som f.eks. rejste tage med spær, skal det først undersøges, om isolering i hulrummene er rentabelt, og dernæst, om det er rentabelt at efterisolere op til kravene i § 279.

§ 276

Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan udføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

§ 277

Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i § 279 og installationsemnerne overholdes, uanset rentabilitet. Der kan dog være tilfælde, f.eks. ved understøbning af fundamenter, hvor udskiftningen medfører så store merudgifter på tilgrænsende bygningsdele, at udskiftningen ikke er rentabel i henhold til § 275. Ved beregning af rentabilitet tages kun udgifter på de tilgrænsende bygningsdele med i beregningen.

§ 278

Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 274-282.

Stk. 2 Fredede bygninger er undtaget fra bestemmelserne i §§ 274-282, såfremt overholdelse af energikravene i §§ 274-282, vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier.

Stk. 3 Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i §§ 274-282, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning, at efterleve kravene.

§ 279

Ombygning og andre forandringer i bygningen skal opfylde kravene til U-værdier og linjetab i bilag 2, tabel 3. Vinduer, glasydervægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

Renoveringsklasser for eksisterende bygninger
§ 280

Der gælder følgende for anvendelse af renoveringsklasser for eksisterende bygninger:

  • 1) Behovet for tilført energi skal mindst reduceres med 30,0 kWh/m² pr. år.

  • 2) Eftervisningen skal ske i henhold til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

  • 3) Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger.

  • 4) Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i §§ 382-384, § 386 og §§ 443-449 overholdes.

§ 281

Boliger, kollegier, hoteller og lignende kan klassificeres som:

  • 1) Renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 70,0 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

  • 2) Renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

§ 282

Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af § 281, kan klassificeres som:

  • 1) Renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 95 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

  • 2) Renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Stk. 2 For bygninger eller bygningsafsnit med behov for et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov fastlægger forudsætningerne for tillæg.

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger
§ 283

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger, samt tilbygninger hertil skal opfylde krav til U-værdier og linjetab, der følger af bilag 2, tabel 4.

Stk. 2 Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger samt tilbygninger hertil er ikke omfattet af §§ 258-279 og §§ 293-298.

§ 284

U-værdier og linjetab i § 283 gælder under betingelse af, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri, højst udgør 30 pct. af det opvarmede etageareal.

Stk. 2 Værdierne kan fraviges, såfremt det samlede varmetab ikke derved bliver større.

§ 285

Ved ombygning, andre forandringer og udskiftning gælder de i § 283 angivne krav under forudsætning af, at kravene er rentable. Rentabiliteten vurderes som i § 275. Ved vurdering af rentabiliteten betragtes ferieboligen som værende i brug som bolig også i vinterhalvåret.

§ 286

I sommerhuse kan massive ydervægge af f.eks. træ, letbeton eller teglblokke med U-værdi lavere end 0,50 W/m²K anvendes under forudsætning af, at det samlede varmetab ved transmission ikke bliver større, end hvis U-værdierne i § 283 benyttes.

Midlertidige, flytbare pavilloner
§ 287

Midlertidige, flytbare pavilloner skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås under hensyn til pavillonernes anvendelse.

Stk. 2 Midlertidige flytbare pavilloner, der opstilles i tilknytning til eksisterende byggeri, kan opstilles i op til 5 år, f.eks. som led i renovering af en skole, en børneinstitution eller en kontorbygning eller for at løse et akut pladsbehov, herunder genhusning.

Stk. 2 Midlertidige, flytbare pavilloner, der opstilles uden tilknytning til et eksisterende byggeri, kan opstilles i op til 2 år.

Stk. 3 Permanente pavilloner eller pavilloner, der benyttes udover opstillingsperioderne i stk. 2 og 3, skal opfylde de gældende krav til nybyggeri.

§ 288

Pavilloner, der opstilles til midlertidig brug, skal opfylde krav til U-værdier og linjetab, der følger af bilag 2, tabel 5. Nye vinduer, glasvægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

§ 289

Det er en betingelse for anvendelsen af U-værdierne og linjetabene, at det samlede areal af vinduer og døre ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal. U-værdier og linjetab kan ændres og vinduesareal mv. forøges, hvis pavillonens varmetab ikke bliver større, end hvis kravene i tabellen var opfyldt. Vinduer kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,5 W/m²K. De reelle vinduer skal benyttes i beregningen af de reelle forhold.

§ 290

For opstillinger efter § 287 er det tilladt at anvende direkte elvarme for midlertidige, flytbare pavilloner for opstillinger op til 2 år. For opstillinger der opstilles mellem 2 og 5 år, skal direkte elvarme erstattes af anden varmeforsyning som f.eks. varmepumper eller fjernvarme, eller der skal kompenseres herfor ved etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi.

§ 291

Nybyggede pavillonmoduler skal være forberedt for anden varme end direkte elvarme. Det kan for eksempel være ved at forberede for vandbåren varme.

§ 292

Ved ombygning af pavilloner skal kravene i § 288 overholdes i det omfang, det er rentabelt i henhold til § 275.

Bygningsopvarmning
§ 293

Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi.

Stk. 2 I bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er mulig, kan bygningsopvarmning baseres på fjernvarme uanset stk. 1.

Stk. 3 I bygninger beliggende i områder, hvor der er etableret naturgasnet, eller hvor der foreligger en projektgodkendelse udarbejdet inden 1. januar 2013 om individuel naturgasforsyning af området i henhold til varmeforsyningsloven, kan bygningsopvarmningen baseres på naturgas uanset stk. 1.

Stk. 4 Eksisterende bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet ikke er mulig, eller hvor der ikke er etableret naturgasnet eller truffet beslutning herom i henhold til varmeforsyningsloven inden 1. januar 2013, jf. stk. 3, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 5 Der kan kun meddeles dispensation fra stk. 1, hvis der efter en konkret vurdering er forhold ved bebyggelsen eller ejendommen, der gør bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi uegnet. Ved dispensation kan kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på, at en eller flere af følgende faktorer gør installationen af vedvarende energi ved det konkrete byggeri uegnet:

  • 1) Grundstørrelse.

  • 2) Bygningens placering på grunden.

  • 3) Nabohensyn.

  • 4) Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.

  • 5) Bygningens påtænkte anvendelse.

§ 294

I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor bygningsopvarmningen ikke er baseret på vedvarende energi i overensstemmelse med § 293, og hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er teknisk muligt og økonomisk rentabelt. Rentabilitet vurderes efter § 275. Bestemmelsen gælder ikke renoveringer af kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger, jf. § 278.

Bygningsautomatik
§ 295

I nye bygninger omfattet af § 260 med et dimensionerende varmebehov eller kølebehov over 290 kW skal der installeres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg.

Stk. 2 I eksisterende bygninger omfattet af § 260 med et dimensionerende varmebehov eller kølebehov over 290 kW skal der installeres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg, hvis det er teknisk gennemførligt og rentabelt, jf. § 275. Installationen skal være gennemført inden udgangen af 2025.

Stk. 3 Bygningsautomatik efter § 295 og § 296 udgøres af det samlede system, der benyttes til at regulere og styre de tekniske anlæg. Systemet skal være i stand til:

  • 1) løbende at overvåge og analysere energiforbruget,

  • 2) at kommunikere med de tekniske anlæg og regulere disse anlæg energieffektivt efter behovet i bygningen,

  • 3) at kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg, og

  • 4) detektere fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet om fejlene.

§ 296

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af bygningsautomatik inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at bygningsautomatikken er korrekt installeret og reguleret, virker efter hensigten og giver bygningen den forudsatte energimæssige effektivitet.

Klimapåvirkning
§ 297

Ved opførelsen af bygninger, som er omfattet af reglerne om energiramme i § 259 eller § 260, bortset fra byggeri undtaget efter § 251, stk. 2, skal der foretages en beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus. For bygninger på samme byggesag kan beregningen foretages samlet.

Stk. 2 Klimapåvirkningen skal opgøres i kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år beregnet i henhold til DS/EN15978:2012 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet - Beregningsmetode. Klimapåvirkningen opgøres for en betragtningsperiode på 50 år fra byggeriets færdigmelding. I beregningen indgår modulerne:

  • 1) A1: Råmaterialer.

  • 2) A2: Transport.

  • 3) A3: Fremstilling.

  • 4) B4: Udskiftning (dog undtaget transport og udskiftningsproces).

  • 5) B6: Energiforbrug til drift.

  • 6) C3: Forbehandling af affald.

  • 7) C4: Bortskaffelse.

  • 8) D: Potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse.

Stk. 3 Klimapåvirkningen fra materialer opgøres i forhold til etagearealet som opgjort ifølge § 455, med følgende modifikationer:

  • 1) Alle kælderarealer, affaldsrum i terrænniveau og sikringsrum medregnes.

  • 2) Udvendige ramper, trapper, brandtrapper, altaner, altangange og lignende medregnes alene med 25 pct.

  • 3) Integrerede garager til enfamiliehuse, rækkehuse og lignende medregnes alene med 50 pct.

  • 4) Integrerede carporte, udhuse, overdækninger, skure og lignende medregnes alene med 25 pct.

  • 5) Walk-on-ceilings og lignende medregnes alene med 25 pct.

  • 6) Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser, udnyttede tagflader og lignende medtages ikke.

Stk. 4 I beregningen af klimapåvirkningen fra materialer indgår de dele af bygningen, som nærmere afgrænset i oversigten over bygningsdele i bilag 2, tabel 6.

Stk. 5 Ved beregning af klimapåvirkning fra materialer anvendes det generiske datagrundlag i bilag 2, tabel 7, eller data fra miljøvaredeklarationer, jf. stk. 6.

Stk. 6 Anvendte miljøvaredeklarationer skal være relevante og gyldige samt udført i henhold til DS/EN15804 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Miljøvaredeklarationer – Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer. Miljøvaredeklarationer kan være projektspecifikke, produktspecifikke eller repræsentere et gennemsnit for en bestemt produkttype.

Stk. 7 Ved beregning af klimapåvirkning fra materialer medregnes udskiftning af bygningsdele og byggematerialer ifølge levetider og principper som fastlagt i BUILD RAPPORT 2021:32 – BUILD levetidstabel – Version 2021.

Stk. 8 Klimapåvirkning fra driftsenergi beregnes på baggrund af energibehovet som beskrevet i §§ 250-256, omregnet til klimapåvirkning ifølge de emissionsfaktorer, som fremgår af bilag 2, tabel 8, eller på baggrund af miljøvaredeklaration for det konkrete fjernvarmeforsyningsanlæg. Miljøvaredeklaration skal være gyldig og udført i henhold til ISO 14025. Der må kun medregnes anlæg, der er godkendt i henhold til Varmeforsyningsloven. Der medregnes alene det opvarmede etageareal som beskrevet i § 256, nr. 3.

Stk. 9 Bygningsejer kan inkludere oplysning om, at byggeriet opfylder lavemissionsklassen, hvis klimapåvirkningen er på højst 8,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. Beregningen foretages med de ændringer, som følger af § 298, stk. 1-4.

§ 298

For bygninger, som er omfattet af § 297, og som har et opvarmet etageareal, jf. § 256, på over 1.000 m2, må klimapåvirkningen, ifølge tilsvarende beregningsforudsætninger som beskrevet i § 297 med de ændringer, som følger af stk. 2-4, ikke overstige 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. Der afrundes til én decimal inden evaluering af, om kravet er overholdt. Klimapåvirkningen af flere bygninger kan kun beregnes samlet, hvis de er udført med ensartet anvendelse, energibehov jf. §§259-260, bærende system, fundament og klimaskærm.

Stk. 2 Modul D: Potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, jf. § 297, stk. 2, indgår ikke i beregningen ifølge stk. 1.

Stk. 3 Hvis bygningen har en energiramme med tillæg, jf. § 260, stk. 3, indgår den del af energibehovet, som medfører tillæg, ikke i beregningen ifølge stk. 1.

Stk. 4 Hvis særlige forhold ved bygningen, som følge af dens placering, funktion, eller tilsvarende forhold, nødvendiggør et materialeforbrug, som medfører en øget klimapåvirkning, indgår den øgede klimapåvirkning ikke i beregningen ifølge stk. 1. Forskellen beregnes som anvist i bilag 2, tabel 9.

Bygningsautomatik
§ 298a

(Ophævet)

§ 298b

(Ophævet)

Kapitel 12 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger
§ 299

Ved projektering, udførelse, installation, drift og vedligehold af energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger skal det sikres, at:

  • 1) Der ikke opstår risiko for skader på personer og bygninger som følge af f.eks. brand og eksplosion.

  • 2) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfort, f.eks. som følge af forgiftning, skoldning, røg- eller lugtgener.

  • 3) Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

§ 300

Installationer skal projekteres, udføres og installeres:

  • 1) Så placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.

  • 2) Så de beskyttes mod frost.

  • 3) Så de er tætte, så f.eks. røggasser, vanddamp og brine ikke trænger ud og skader installationen, bygningen eller de personer, som opholder sig i bygningen.

  • 4) Så de kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.

  • 5) Så der ikke opstår korrosion og aflejringer.

  • 6) Så de er isoleret mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.

  • 7) Så der ved gennemføringer hindres gennemgang af generende støj, fugt og lugt.

  • 8) Så de kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Generelt for fyringsanlæg
§ 301

Fyringsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så der opnås god forbrænding.

§ 302

Fyringsanlæg skal sikres tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen.

Stk. 2 Stk. 1 kan opfyldes ved installation af fyringsanlæg i et rum, der er forsynet med regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri.

§ 303

Fyringsanlægs forbrændingsrum samt aftrækssystem skal indrettes, så der under normale driftsforhold er undertryk i installationen i forhold til det rum, hvori installationen er opstillet.

Stk. 2 Kravet kan fraviges for særligt tætte kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding og forsynet med tæt aftræk eller er opstillet adskilt fra beboelses- og arbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri.

Brændeovne, masseovne og åbne fyringsanlæg
§ 304

Brændeovne, masseovne, åbne fyringsanlæg og lignende, der forsynes med håndbetjente røgspjæld, skal i lukket tilstand have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm².

§ 305

Vandbeholdere i åbne fyringsanlæg og brændeovne skal sikres mod periodevis overophedning og fare for eksplosion i anlægget, og fyringsanlæg, der ikke er automatisk styrede, må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Dette gælder dog ikke, hvis hver kedel (varmeafgivende enhed) forsynes med sikkerhedsventil.

Centralvarmekedler, oliebrændere mv.
§ 306

Kedler på op til 500 kW til fyring med fast brændsel, der installeres i eller i tilknytning til bygninger, skal mindst have et sikkerhedsniveau svarende til DS/EN 303-5 Central-varmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW, Terminologi, krav, prøvning og mærkning.

Stk. 2 Kedler til fyring med biomasse, der ikke stammer fra træ, på op til 1 MW skal mindst opfylde kravene svarende til virkningsgrad for kedelklasse 3 i DS/EN 303-5 Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW - Terminologi, krav, prøvning og mærkning.

Stk. 3 Stk. 2 gælder ikke for kedler til fyring med halm med en indfyret effekt på under 130 kW, der er beregnet til fyring med småballer.

§ 307

Centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 120 kW skal varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader, bortset fra luger og lignende, ikke overstiger 35 °C ved en rumtemperatur på 20 °C.

§ 308

Olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 400 kW må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette.

§ 309

Løst udskiftelige pillebrændere med en indfyret effekt på højst 70 kW, der installeres på en eksisterende kedel, skal opfylde DS/EN 15270 Pillebrændere til små varmekedler - Definitioner, krav, prøvning, mærkning.

§ 310

Oliefyrede varmluftsaggregater til bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere i DS/EN 13842 Oliefyrede konvektionsluftvarmere – stationære eller transportable til rumopvarmning.

§ 311

Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 298 Automatisk brændekontrolsystem til brændere og apparater, der forbrænder gasformige eller flydende brændsler, og DS/EN 267 Automatiske blæseluftsolie-brændere til flydende brændstof.

§ 312

Centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 120 kW skal forsynes med måleudtag og måleudstyr som f.eks. røgtermometer, udtag til røggasanalyse, timetæller og kedeltermometer med overvågning af den energiøkonomiske drift.

§ 313

Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fyringsanlæg m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt til halmfyringsanlæg og særlige biobrændselsfyrede centralvarmekedler, hvis disse ikke er omfattet af krav i EU-forordning 2016/426 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof.

Tilslutning til aftrækssystem
§ 314

Lysningsarealet i et aftrækssystem skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme aftrækssystem, beregnes lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt.

Stk. 2 For åbne fyringsanlæg skal lysningsarealet i aftrækssystemet være mindst 300 cm². Hvis fyringsanlæggets frie åbning ikke er større end 2.500 cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm².

§ 315

Følgende fyringsanlæg skal tilsluttes et selvstændigt aftrækssystem, der ikke modtager aftræk fra andre anlæg:

  • 1) Kraftvarmeapparater.

  • 2) Åbne fyringsanlæg.

  • 3) Kedler til fyring med olie. Oliekedler opstillet i kaskade kan tilsluttes samme aftræk.

  • 4) Fyringsanlæg til erhvervsmæssigt brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg som f.eks. tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg og varmolieanlæg.

Stk. 2 Brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede anlæg og aftræk fra oliefyrede anlæg samt aftrækssystemer, hvortil der er tilsluttet kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding.

Aftrækssystemer til fyringsanlæg
§ 316

Aftrækssystemer fra olie- og fast brændselsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så aftrækssystemet afsluttes lodret og med en højde, placering, udformning og lysningsareal, så der sikres tilfredsstillende trækforhold, og så røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne.

§ 317

Renselemmes størrelse skal mindst svare til aftrækssystemets lysningsareal.

Stk. 2 Hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil.

§ 318

Det skal være muligt at foretage eftersyn af aftrækssystemets udvendige sider.

§ 319

Aftrækssystemer skal udføres og installeres, så de er sikret mod tilstopning, f.eks. fra redebygning.

§ 320

Aftrækssystemer skal projekteres, udføres og installeres, så de kan modstå fyringsanlæggets røggastemperatur. Der henvises til bestemmelserne i §§ 105-107 i forhold til risikoen for en brands opståen og spredning og § 323 i forhold til aftrækssystemets overfladetemperatur.

Stk. 2 Manuelt fyrede fastbrændselsanlæg samt pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk med lavere temperaturklasse, jf. DS/EN 1443 Skorstene – Generelle krav end T400.

Stk. 3 Automatisk fyrede fastbrændselsanlæg og pilleovne må ikke tilsluttes aftræk med lavere temperaturklasse, jf. DS/EN 1443 Skorstene – Generelle krav end T250.

§ 321

Aftrækssystemer, der anvendes til fyring med olie eller fast brændsel, skal have modstandsevne mod sodild, svarende til, at de er klassificeret G i henhold til den relevante produktstandard.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for aftrækssystemer, der anvendes til kedler, som fyrer med ren mineralsk olie og er udstyret med røggastemperatursikring i kedlens afgangsstuds. Sikringen skal under alle forhold afbryde fyringen ved en røggastemperatur svarende til aftrækssystemets temperaturklassifikation, dog højst 200 °C. Sikringen skal manuelt indkobles ved fejlmelding.

§ 322

Aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg med kondenserende drift eller anlæg, hvor røggassen kondenserer i aftrækket, skal have modstandsevne over for kondens og diffusion af vanddamp, svarende til, at de er klassificeret W i henhold til den relevante produktstandard.

Stk. 2 Aftrækssystemet skal udformes, så kondens opsamles og bortledes.

§ 323

Aftrækssystemets overfladetemperatur må under normal drift ikke overstige den fastsatte maksimale berøringstemperatur i DS/EN 1443 Skorstene – Generelle krav.

Stk. 2 Stk. 1 kan fraviges, hvis aftrækssystemet placeres i en skakt og i overensstemmelse med producentens anvisninger.

Stk. 3 Stk. 1 gælder ikke den del af aftrækssystemet, der er i rummet, hvor fyringsanlægget er opstillet.

Aftrækssystemer ved tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne
§ 324

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning], skal aftrækssystemer udføres og opsættes på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand.

Øvrige energiforsyningsanlæg: Solvarme-, solcelle-, køleanlæg og varmepumper
§ 325

Solvarme- og solcelleanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så temperaturen i anlægget ikke giver anledning til skader på personer eller bygninger.

§ 326

Hvis der i varmepumpe- eller køleanlæg anvendes farlige væsker eller gasser, og rummet derfor klassificeres som eksplosionsfarligt, jf. ATEX-direktivet, skal anlægget placeres hensigtsmæssigt og forsvarligt.

§ 327

Elforbruget i varmepumper og køleanlæg, der har et årligt elforbrug på mere end 3.000 kWh, skal måles. Eventuel elpatron skal forsynes med timetæller eller elmåler. Bestemmelsen gælder for nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

Stk. 2 Målere, der anvendes til måling af elforbrug, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

Stk. 3 Stk. 1 gælder ikke ved udvidelse af et eksisterende anlæg til f.eks. en tilbygning.

Kontrol
§ 327a

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi i tilknytning til bygninger inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at anlægget er korrekt installeret og har den forudsatte energimæssige effektivitet.

§ 327b

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at anlægget har den forudsatte energimæssige effektivitet.

Drift og vedligehold
§ 328

Drift og vedligehold af installationer til energiforsyning skal ske, så de til enhver tid overholder de for anlægget relevante bestemmelser i §§ 299-327.

Stk. 2 Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Stk. 3 Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder skal brænderen indreguleres.

Kapitel 13 Forureninger
Forureninger fra byggematerialer
§ 329

Forureninger fra byggematerialer må ikke påvirke bygningers indeklima, så der opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

§ 330

Byggematerialer må ikke afgive gasser, partikler, ioniserende stråling eller andet, der kan give anledning til sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklimaforhold. Byggematerialer omfatter også materialer, der anvendes som underlag for bygningen.

Stk. 2 Træbaserede plader, nedhængte lofter og andre byggematerialer, der indeholder formaldehydafgivende stoffer, må kun anvendes, såfremt formaldehydafgivelsen ikke giver anledning til et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

Stk. 3 Byggevarer, der er omfattet af den harmoniserede standard DS/EN 13986, og som indbygges, så de er i kontakt med indeklimaet, skal opfylde formaldehydklasse E1.

Stk. 4 I forbindelse med ombygninger og lignende skal det sikres, at sundhedsskadelige stoffer som f.eks. asbest, pcb, bly eller partikler fra isoleringsmaterialer fra allerede indbyggede materialer ikke spredes til indeklimaet.

Forureninger fra undergrunden
§ 331

Forureninger fra undergrunden må ikke påvirke bygningers indeklima, så der opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

§ 332

Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden tilstrækkeligt lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger.

Stk. 2 Bygningen skal udføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften vurderet som en estimeret årsmiddelværdi ikke overstiger 100 Bq/m³.

§ 333

Bygninger, som opføres på grunde med forurening fra eksempelvis tidligere lossepladser, gasværker eller forurenede industrigrunde, skal udføres, så forureningen ikke giver anledning til sundheds- eller sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

Stk. 2 Såfremt grunden bebygges, uden at forureningen i jorden er fuldstændig oprenset, skal indstrømning af jordforurening til indeklimaet begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden tilstrækkeligt luft- og diffusionstæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger.

Kapitel 14 Fugt og vådrum
§ 334

Bygninger skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen.

§ 335

Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften. Kuldebroer i klimaskærmen må ikke medføre problemer med f.eks. kondensdannelse og skimmelvækst.

§ 336

Bygningskonstruktioner og –materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp.

§ 337

Bygninger skal sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden.

§ 338

Klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og så det på en forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb.

Vådrum
§ 339

Vådrum, herunder baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb, skal opfylde følgende krav:

  • 1) Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum.

  • 2) Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte.

  • 3) I den vandbelastede del af vådrummet må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet.

  • 4) I den vandbelastede del af rummet skal vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, være vandtætte.

  • 5) Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb.

  • 6) Ved brug af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes et egnet vandtætningssystem.

Kapitel 15 Konstruktioner
§ 340

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af konstruktioner og bygningsdele skal ske under hensyn til, at der:

  • 1) Ikke sker skade på personer og bygninger på egen grund eller på nabogrunde.

  • 2) Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af svigt i konstruktionerne.

  • 3) Skal opnås tilfredsstillende forhold i funktions- og holdbarhedsmæssig henseende.

  • 4) Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af indtrængen af skadedyr.

§ 341

I byggeri skal der anvendes materialer, som er egnede til det konkrete formål.

§ 342

Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. Ved udvendig frostsikring af fundamenter skal der tages særlig hensyn til løsningernes robusthed og pålidelighed, så frostsikringen bevares i hele bygningens levetid.

§ 343

Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der er tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning.

Projektering og udførelse
§ 344

Konstruktioner skal projekteres og udføres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger i forhold til konstruktionens placering og anvendelse.

Stk. 2 Projektering og udførelse af konstruktioner skal ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1990:2007 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA.

  • 2) DS/EN 1991-1-1:2007 Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger med DS/EN 1991-1-1 DK NA.

  • 3) DS/EN 1991-1-2:2007 Brandlast med DS/EN 1991-1-2 DK NA.

  • 4) DS/EN 1991-1-3:2007 Snelast med DS/EN 1991-1-3 DK NA.

  • 5) DS/EN 1991-1-4:2007 Vindlast med DS/EN 1991-1-4 DK NA.

  • 6) DS/EN 1991-1-5:2007 Termiske laster med DS/EN 1991-1-5 DK NA.

  • 7) DS/EN 1991-1-6:2007 Last på konstruktioner under udførelse med DS/EN 1991-1-6 DK NA.

  • 8) DS/EN 1991-1-7:2007 Ulykkeslast med DS/EN 1991-1-7 DK NA.

  • 9) DS/EN 1998-1:2005 Konstruktioner i seismiske områder - Del 1: Generelle regler, seismiske påvirkninger og regler for bygninger med DS/EN 1998-1 DK NA.

Stk. 3 Referencer er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Stk. 4 For opvarmede væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækning af beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning gælder, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct.

Særligt for betonkonstruktioner
§ 345

Projektering og udførelse af betonkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1992-1-1+AC:2008: Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1992-1-1 DK NA.

  • 2) DS/EN 1992-1-2+AC:2013 Betonkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1992-1-2 DK NA.

  • 3) DS/EN 1992-3:2009, Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere med DS/EN 1992-3 DK NA.

  • 4) DS/EN 206 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse og DS 206, Beton – Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse – Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.

  • 5) DS/EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke- bærende armering med DS/EN 1520 DK NA for konstruktioner i letbeton med lette tilslag.

  • 6) DS/EN 12602. Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton med DS/EN 12602 DK NA for konstruktioner af autoklaveret porebeton.

Stk. 2 Referencer er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Særligt for stålkonstruktioner
§ 346

Projektering og udførelse af stålkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1993-1-1+AC:2007 Stålkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1993-1-1 DK NA.

  • 2) DS/EN 1993-1-2+AC:2007 Stålkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1993-1-2 DK NA.

  • 3) DS/EN 1993-1-3:2007 Stålkonstruktioner, Supplerende regler for koldformede elementer og beklædning af tyndplader med DS/EN 1993-1-3 DK NA.

  • 4) DS/EN 1993-1-4:2007 Stålkonstruktioner, Supplerende regler for Rustfrit stål med DS/EN 1993-1-4 DK NA.

  • 5) DS/EN 1993-1-5:2007 Stålkonstruktioner, Pladekonstruktioner med DS/EN 1993-1-5 DK NA.

  • 6) DS/EN 1993-1-6+AC:2012 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner med DS/EN 1993-1-6 DK NA.

  • 7) DS/EN 1993-1-7+AC:2011 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning med DS/EN 1993- 1-7 DK NA.

  • 8) DS/EN 1993-1-8+AC:2007 Stålkonstruktioner, Samlinger med DS/EN 1993-1-8 DK NA.

  • 9) DS/EN 1993-1-9+AC:2007 Stålkonstruktioner, Udmattelse med DS/EN 1993-1-9 DK NA. 10.

  • 10) DS/EN 1993-1-10+AC:2007 Stålkonstruktioner, Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen med DS/EN 1993-1-10 DK NA.

Stk. 2 Referencer er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Særligt for kompositkonstruktioner
§ 347

Projektering og udførelse af kompositkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1994-1-1:2007 Kompositkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1994-1- 1 DK NA.

  • 2) DS/EN 1994-1-2:2007 Kompositkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1994-1-2 DK NA.

Stk. 2 Referencer er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Særligt for trækonstruktioner
§ 348

Projektering og udførelse af trækonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1995-1-1+AC:2007 Trækonstruktioner, Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1995-1-1 DK NA.

  • 2) DS/EN 1995-1-2+AC:2007 Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1995-1-2 DK NA.

Stk. 2 Referencer er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Særligt for murværkskonstruktioner
§ 349

Projektering og udførelse af murværkskonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1996-1-1+A1:2013 Murværkskonstruktioner, Generelle regler for armeret og uarmeret murværk med DS/EN 1996-1-1 DK NA.

  • 2) DS/EN 1996-1-2:2007 Murværkskonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1996-1-2 DK NA.

  • 3) DS/EN 1996-2:2007 Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk med DS/EN 1996-2 DK NA.

Stk. 2 Reference er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Særligt for geotekniske konstruktioner
§ 350

Projektering og udførelse af geotekniske konstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1997- 1:2007 Geoteknik, Generelle regler med DS/EN 1997-1 DK NA.

  • 2) DS/EN 1997- 2+AC:2011 Geoteknik, Jordbundsundersøgelse og -prøvning med DS/EN 1997-2 DK NA.

Stk. 2 Reference er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Særligt for aluminiumskonstruktioner
§ 351

Projektering og udførelse af aluminiumkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1999-1-1:2008 Aluminiumkonstruktioner, Generelle regler med DS/EN 1999-1-1 DK NA.

  • 2) DS/EN 1999-1-2:2008 Aluminiumkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1999-1-2 DK NA.

  • 3) DS/EN 1999-1-3:2007 Aluminiumkonstruktioner, Udmattelse med DS/EN 1999-1-3 DK NA.

Stk. 2 Reference er inklusiv tilhørende rettelsesblade og tillæg.

Øvrige materialer og konstruktioner
§ 352

Ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 345-351, skal det dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344.

Telte og lignende transportable konstruktioner
§ 353

Telte og lignende transportable konstruktioner skal dimensioneres i overensstemmelse med DS/EN 13782, Midlertidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed med DS/EN 13782 DK NA, eller på en måde, som sikrer, at de relevante bestemmelser i §§ 344-351 er opfyldt.

Stationære opbevaringssystemer
§ 354

Stationære opbevaringssystemer skal dimensioneres i overensstemmelse med DS/EN 15512 Stationære opbevaringssystemer af stål - Justerbare pallereolsystemer - Principper for dimensionering med DS/EN 15512 DK NA, eller på en måde, som sikrer, at de relevante bestemmelser i §§ 344-351 er opfyldt.

Tilskuertribuner
§ 355

Teleskopstande og demonterbare tilskuertribuner skal dimensioneres i overensstemmelse med henholdsvis DS/EN 13200-5 og 13200-6 med DS/EN 13200-5 DK NA og DS/EN 13200-6 DK NA, eller på en måde, som sikrer, at de relevante bestemmelser i §§ 344-351 er opfyldt.

Undtagelser
§ 356

§ 344, stk. 2, til § 351 samt §§ 353-355 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at en afvigelse er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344, stk. 2, nr. 1.

Drift, kontrol og vedligehold
§ 357

Drift, kontrol og vedligehold af konstruktioner skal ske, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 344-354.

Kapitel 16 Legepladser mv.
§ 358

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, der er offentligt tilgængelige, skal ske, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader.

Legepladsredskaber- og underlag
§ 359

Legepladsredskaber skal projekteres i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1176-1 Legepladsredskaber og -underlag - Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 2) DS/EN 1176-2 Legepladsredskaber og -underlag - Del 2: Gynger - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 3) DS/EN 1176-3 Legepladsredskaber og -underlag - Del 3: Rutsjebaner - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 4) DS/EN 1176-4 Legepladsredskaber og -underlag - Del 4: Svævebaner - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 5) DS/EN 1176-5 Legepladsredskaber og -underlag - Del 5: Karruseller - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 6) DS/EN 1176-6 Legepladsredskaber og -underlag - Del 6: Vipper - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 7) DS/EN 1176-7 Legepladsredskaber og -underlag - Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift.

  • 8) DS/EN 1176-10 Legepladsredskaber og -underlag - Del 10: Fuldstændigt lukkede legeredskaber - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 9) DS/EN 1176-11 Legepladsredskaber og -underlag - Del 11: Tredimensionelle klatrenet - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 10) DS/EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag - Bestemmelse af den kritiske faldhøjde.

Skateboardbaner, parkourredskaber, oppustelige legeredskaber og kunstige klatrevægge og motionsredskaber i det fri
§ 360

Skateboardbaner, parkourredskaber og frit tilgængelige multisportudstyr skal projekteres i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 14974 + A1 Sportsudstyr - Faciliteter for brugere af rullesportsudstyr (f.eks. inlinere, rulleskøjter, skateboard, BMX-cykler) - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 2) DS/EN 16899 Sport- og fritidsudstyr – Parkourredskaber – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 3) DS/EN 15312 + A1 Frit tilgængeligt multisportsudstyr – Krav, herunder sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

§ 361

Oppustelige legeredskaber skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS/EN 14960-1 Oppustelige legeredskaber – Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

Stk. 2 Oppustelige hoppepuder skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS/EN 14960-2 Oppustelige legeredskaber – Del 2: Yderligere sikkerhedskrav til oppustelige hoppepuder beregnet til permanent installation.

§ 362

Kunstige klatrevægge skal projekteres og udføres i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 12572-1 Kunstige klatrevægge - Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter.

  • 2) DS/EN 12572-2 Kunstige klatrevægge - Del 2: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til boulderstrukturer.

  • 3) DS/EN 12572-3 Kunstige klatrevægge - Del 3: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til klatregreb.

§ 363

Udendørs motionsredskaber skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS/EN 16630 Fastinstalleret udendørs fitnessudstyr – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

§ 364

Motionsredskaber, der også anvendes som legepladsredskaber, skal projekteres, så redskabet og underlaget er egnede til den faktiske anvendelse.

§ 365

For legepladsredskaber og –underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, der ikke er omfattet af §§ 359-363, skal det dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 358.

Undtagelser
§ 366

§ 359 til § 364 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod personskader som beskrevet i § 358.

Drift, kontrol og vedligehold
§ 367

Drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige legepladsredskaber og -underlag, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, skal ske, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 358-365.

Kapitel 17 Lydforhold
§ 368

Bygninger skal have sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende lydforhold i forhold til anvendelsen.

Stk. 2 Ved projektering og udførelse skal der tages hensyn til:

  • 1) Lydtransmission mellem rum, boliger eller erhvervsenheder inden for bebyggelsen.

  • 2) Støj fra bygningens tekniske installationer.

  • 3) Støj fra veje og jernbaner.

  • 4) Efterklangstid.

Stk. 3 Dokumentation af lydforhold kan ske ved beregning eller måling i den færdige bygning.

Boliger og andre bygninger til overnatning
§ 369

For boliger og andre bygninger benyttet til overnatning skal det sikres, at de personer, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra andre rum i bebyggelsens øvrige bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer eller fra veje og jernbaner.

Stk. 2 For boliger skal lydforholdene overholde klasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger og niveauerne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold.

§ 370

Hvis rum med støjende aktiviteter grænser op til boliger og fælles opholdsrum, skal særskilte lydisolerende tiltag iværksættes. Bestemmelsen er opfyldt, når det kan dokumenteres, at rum med støjende aktiviteter er udført i henhold til klasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger.

§ 371

Tekniske installationer må ikke medføre et generende støjniveau umiddelbart uden for bebyggelsens vinduer til beboelsesrum, køkken eller på bebyggelsens rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. Bestemmelsen anses for opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt.

§ 372

Rums efterklangstid skal være reguleret i overensstemmelse med deres anvendelse.

Stk. 2 For fællesrum er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at klasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger er overholdt.

§ 373

For sommerhuse gælder alene, at de tekniske installationer skal udformes på en sådan måde, at de personer, der opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra disse.

Andre bygninger end boliger
§ 374

For andre bygninger end boliger skal det under hensyn til anvendelsen sikres, at de personer, som opholder sig i bygningen, ikke generes af lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningens installationer eller fra nærliggende veje og jernbaner.

Stk. 2 For undervisnings- og daginstitutionsbyggeri er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

§ 375

Hvis rum med støjende aktiviteter i samme eller tilgrænsende bygninger grænser op til undervisningsrum eller opholdsrum, skal særskilte lydisolerende tiltag iværksættes.

Stk. 2 For undervisnings- og daginstitutionsbygninger er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

§ 376

Rums efterklangstid skal være reguleret i overensstemmelse med rummenes anvendelse.

Stk. 2 For undervisnings- og daginstitutionsbygninger er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

Kapitel 18 Lys og udsyn
§ 377

I bygninger skal der være lysforhold, der sikrer, at der ikke opstår risiko for personers sikkerhed og sundhed, eller komfortmæssige gener. Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt dagslys og udsyn samt tilstrækkelig elektrisk belysning i forhold til anvendelsen.

Stk. 2 Projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Dagslyset udnyttes bedst muligt som lyskilde.

  • 2) Unødigt energiforbrug undgås.

  • 3) Unødig varmetilførsel til rummene undgås.

  • 4) Gener ved direkte solstråling kan undgås.

  • 5) Gener ved blænding minimeres.

Udsyn
§ 378

Arbejdsrum, opholdsrum, undervisningslokaler og beboelsesrum mv. skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Vinduer og solafskærmning skal projekteres og udføres, så det sikres, at der kan opretholdes udsyn til omgivelserne i en tilfredsstillende del af brugstiden.

Dagslys
§ 379

Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv., samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er tilstrækkeligt belyste.

Stk. 2 Tilstrækkelig tilgang af dagslys kan dokumenteres ved, at glasarealet uden skyggende forhold svarer til mindst 10 pct. af det relevante gulvareal. Det angivne glasareal skal korrigeres for evt. skyggende omgivelser, reduceret lystransmittans mv., som angivet i Bygningsreglementets Vejledning om lys og udsyn. Alternativt kan tilstrækkeligt dagslys dokumenteres ved at eftervise, at den indvendige belysningsstyrke fra dagslys er 300 lux eller mere ved mindst halvdelen af det relevante gulvareal i mindst halvdelen af dagslystimerne. For beboelsesrum er det relevante gulvareal lig det indvendige gulvareal. For arbejdsrum mv. er det relevante gulvareal det areal, hvor der placeres arbejdspladser. Såfremt det kan dokumenteres, at rummene er tilstrækkeligt belyste, kan andre beregningsmetoder benyttes som dokumentation.

§ 380

Kravet om tilgang af dagslys kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

§ 381

Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.

Elektrisk belysning
§ 382

Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal:

  • 1) Have elektrisk belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser.

  • 2) Forsynes med energieffektiv belysning.

  • 3) Forsynes med automatisk dagslysstyring, hvis der er tilstrækkeligt dagslys.

  • 4) Hvor der kun er lejlighedsvis benyttelse, forsynes med bevægelsesmeldere. Bestemmelsen gælder også baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum mv. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil.

  • 5) Udføres med belysningsanlæg opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. I mindre arbejdsrum, f.eks. enkeltmandskontorer, kan kravet fraviges.

Stk. 2 Stk. 1 kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift.

§ 383

§ 382 gælder også ved udskiftning af armaturer. Ved udskiftning af armaturer er § 382, stk. 1, nr. 3-5, dog kun gældende, hvor foranstaltningerne samlet set har den fornødne rentabilitet, jf. § 275.

§ 384

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af belysningsanlægget før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at belysningsanlægget overholder bygningsreglementets krav til belysningsstyrke, samt at dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling fungerer efter hensigten.

Kapitel 19 Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg
§ 385

Bygninger skal have et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima i forhold til anvendelsen.

Stk. 2 Projektering, udførelse, drift og vedligehold af varme- og køleanlæg skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare.

  • 2) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

  • 3) Der ikke sker skader på personer, bygningsdele eller installationer.

  • 4) Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

Generelt for termisk indeklima
§ 386

I rum, hvor personer opholder sig i længere tid, skal det sikres, at der under den tilsigtede brug og aktivitet kan opretholdes et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima.

Stk. 2 Dokumentation af det termiske indeklima skal ske ved beregning på grundlag af forholdene i de kritiske rum og baseres på Design Reference Year, DRY 2013 for kalenderåret 2010. For boliger kan der anvendes en forenklet beregning.

Generelt for installationer til varme- og køleanlæg
§ 387

Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres, så der opnås tilstrækkelig fordeling af varme og køling i bygningen samt til tilknyttede systemer.

Stk. 2 Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger.

§ 388

Brugsvandsanlæg skal dimensioneres og udføres, så risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand minimeres. Dimensionering og udførelse skal ske som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger og i overensstemmelse med kapitel 21.

§ 389

Varme- og køleinstallationer skal projekteres og udføres, så:

  • 1) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.

  • 2) De beskyttes mod frost.

  • 3) Utilsigtet udsivning undgås.

  • 4) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.

  • 5) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.

  • 6) Der ikke opstår korrosion og aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

  • 7) De har en holdbarhed i forhold til deres placering og muligheden for udskiftning.

  • 8) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.

  • 9) Der under hensyn til anvendelsen ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer.

  • 10) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Energiforbrug
§ 390

Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. Installationerne skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.

Stk. 2 Indrettes serverrum i en bygning, skal elforbrug eller køleydelse til køling måles. Tilsvarende skal elforbrug til servere måles.

Stk. 3 Målere, der anvendes til måling af elforbrug eller køling, jf. stk. 2, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

Kontrol
§ 391

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at varme- og køleanlæggene overholder bygningsreglementets krav til indregulering og styring.

Drift og vedligehold
§ 392

Drift og vedligehold af installationer til varme- og køleanlæg skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 385-390.

Stk. 2 Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Kapitel 20 Ubebyggede arealer ved bebyggelse
§ 393

Til en bebyggelse skal der udlægges arealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed i form af opholdsarealer, arealer til opbevaring af affald og arealer til parkering. Der skal etableres tilkørselsarealer, der sikrer let adgang for redningskøretøjer.

§ 394

Bestemmelserne i kapitel 20 gælder ikke, hvis en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

Stk. 2 De ubebyggede arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

Stk. 3 Ubebyggede arealer må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt.

Opholdsarealer
§ 395

Opholdsarealer skal placeres på terræn.

Stk. 2 Hvor opholdsarealer ikke kan placeres på terræn, kan opholdsarealer placeres på et overdækket eller hævet gårdareal, eller de kan delvist etableres på et tagareal eller på større altaner.

§ 396

Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen fastsætte en frist for indretning og etablering af opholdsarealer og legeområder efter ibrugtagning af bebyggelsen.

§ 397

Ved arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal der være adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende funktionerne.

§ 398

For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og kædehuse mv. skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Legearealets andel af grundens areal skal fastsættes af kommunalbestyrelsen og fremgå af byggetilladelsen.

Parkeringsarealer
§ 399

Der skal på ejendommens område udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler, motorcykler, knallerter og cykler mv. i forhold til anvendelsen af bygningen.

Stk. 2 Parkeringsarealerne skal kunne benyttes af bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder og leverandører mv.

§ 400

Det er kommunalbestyrelsen, der i byggetilladelsen fastsætter, hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges eller anlægges til parkeringsareal, samt tidspunktet for, hvornår dette skal ske.

Stk. 2 Hvis parkeringsarealet eller dele heraf er omfattet af bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger, fastsætter kommunalbestyrelsen krav om forberedelse til og/eller etablering af ladestandere i byggetilladelsen.

§ 401

Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af handicapegnede køretøjer.

Stk. 2 Kravet anses som opfyldt, når parkeringspladserne er designet og udført, så:

  • 1) Brugsarealet er 3,5 m x 5,0 m, og placeret så nær indgangen som muligt.

  • 2) Belægningen er fast og jævn.

  • 3) Niveauspring i adgangsarealet fra parkeringsarealet til andet areal højst er 2,5 cm.

§ 402

Fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse er ikke omfattet af § 401.

Kapitel 21 Vand
§ 403

Bygninger skal have vandforsyning passende til bygningens og installationens anvendelse. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af vandinstallationer skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

  • 2) Der ikke sker skader på personer, installationer eller bygningsdele.

  • 3) Der ikke sker unødigt forbrug af vand og energi.

§ 404

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så der er vandforsyning til de enkelte tapsteder. Dette skal ske under hensyn til forsyningsforhold samt til bygningens og installationens anvendelse.

Stk. 2 Vandinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 439 Norm for vandinstallationer, afsnit 2, eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer vandforsyning til de enkelte tapsteder under hensyn til bygningens og installationens anvendelse, jf. stk. 1.

§ 405

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så:

  • 1) De kan fungere uden risiko for personers sundhed som følge af bakterievækst, herunder legionella i vandet.

  • 2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.

  • 3) De beskyttes mod frost.

  • 4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås.

  • 5) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.

  • 6) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.

  • 7) Der ikke opstår korrosion og aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

  • 8) De har en holdbarhed i forhold til deres placering og muligheden for udskiftning.

  • 9) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.

  • 10) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Stk. 2 Stk. 1, nr. 1, kan opfyldes ved at følge Rørcenteranvisning 017 Legionella - Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.

Utætheder
§ 406

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så der er sikkerhed mod udsivning og udstrømning af vand, og så utætheder let kan konstateres. Det gælder også for vandtilslutningen til apparater med automatisk vandpåfyldning, som tilsluttes vandforsyningen.

Sikring af vandkvalitet
§ 407

Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand, vand fra brandslukningsanlæg og vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen.

Stk. 2 Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallationen, f.eks. fra svigtende tilbagestrømningssikringer, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning.

Stk. 3 Sikring mod tilbagestrømning skal ske i overensstemmelse med DS/EN 1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer og Rørcenter-anvisning 015 Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer, eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer, at der ikke sker tilbagestrømning af vand i drikkevandinstallationen og vandforsyningsanlægget.

§ 408

Hvor installationer for drikkevand kan komme i berøring med sundhedsskadelige stoffer, skal installationerne projekteres og udføres, så der opnås sikkerhed mod indtrængen af sådanne stoffer i drikkevandsinstallationen ved korrosion eller diffusion, så der ikke kan opstå sundhedsfare.

§ 409

Installationer for vand til teknisk brug og installationer, der af andre grunde medfører, at kravene til drikkevandskvaliteten ikke er opfyldt, skal være mærket tydeligt, så fejlagtig brug kan undgås.

Koldt vand
§ 410

Vandinstallationer skal udformes, placeres og isoleres, så unødige temperaturstigninger af det kolde vand undgås.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for anlæg, hvor regnvand anvendes til wc og/eller vaskemaskiner, eller for specielle installationer for vand til teknisk brug.

Varmt vand
§ 411

Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under hensyn til varmtvandstapstedernes antal og anvendelse kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm. Vandinstallationen skal udformes, så temperaturen på det fremførte vand i alle dele af vandinstallationen under den forudsatte brug ikke falder til under 50 °C. Ved tapstederne skal den forudsatte temperatur være tilstede uden besværende ventetid under hensyn til energiforbrug, vandforbrug og hyppigheden af installationens brug. Ved spidsbelastning, som ikke er omfattet af den forudsatte brug, må vandtemperaturen ikke falde til under 45 °C. Der skal samtidig tages hensyn til bakteriebekæmpende tiltag, hvilket kan anses som opfyldt ved at følge Rørcenteranvisning 017 Legionella – Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.

§ 412

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så der ved tapning af vand ikke opstår risiko for skoldning, og så der ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer.

§ 413

Væsker, som er forskellige fra vand, og som benyttes i varmevekslere til brugsvand, skal kunne spores i det varme brugsvand.

Energi- og vandforbrug
§ 414

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så:

  • 1) Unødvendigt vandforbrug og vandspild undgås.

  • 2) Unødvendigt energiforbrug undgås. Installationer skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.

  • 3) Forbruget af varmt og koldt vand kan måles.

§ 415

Det samlede forbrug af varme til opvarmning og cirkulation af varmt vand skal måles, hvis varmeforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt vand overstiger 10.000 kWh pr. år. Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri. Bestemmelsen gælder ikke, såfremt en tilbygning eller ændrede lokaler forsynes fra et eksisterende anlæg.

Stk. 2 Målere, der anvendes til måling af varme, jf. stk. 1, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

Byggematerialer og produkter til vandinstallation
§ 416

Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen, f.eks. rør, armaturer og pakninger.

§ 417

Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes de faste drikkevandinstallationer til og med tapstedet, skal for så vidt angår egenskaber, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, jf. bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, være godkendt af Bolig- og Planstyrelsen, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand.

§ 418

Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika:

  • 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk vurdering med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller

  • 2) have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel 24.

Drift og vedligehold
§ 419

Drift og vedligehold af vandinstallationer skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 404-418.

Stk. 2 Vedligehold af tilbagestrømningssikringer skal ske i overensstemmelse med DS/EN 806-5 Specifikationer for drikkevandsinstallationer i bygninger – Del 5: Drift og vedligehold eller på en anden måde, som på tilsvarende vis sikrer, at funktionen af tilbagestrømningssikringerne er opretholdt.

Stk. 3 Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Stk. 4 Før en vandinstallation eller dele af en installation må tages i brug, også efter reparation, skal der foretages en gennemskylning med drikkevand.

Stk. 5 Ubenyttede installationer skal afmonteres den del af installationen, som er i brug for at forhindre bakterievækst mv. Afmonteringen skal ske umiddelbart ved afgrening fra den del af installationen, som er i brug.

Kapitel 22 Ventilation
§ 420

Bygninger skal ventileres, så der sikres tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i forhold til anvendelsen.

Stk. 2 Projektering, udførelse, drift og vedligehold af ventilationssystemer skal ske under hensyn til, at:

  • 1) Risikoen for en brands opståen, udvikling og spredning minimeres.

  • 2) Der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele.

  • 3) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

  • 4) Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

Generelt for ventilationssystemer
§ 421

Ventilationssystemer skal projekteres og udføres i overensstemmelse med:

  • 1) DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

  • 2) DS 428 Brandsikring af ventilationsanlæg. Systemer til naturlig ventilation skal kun udføres i overensstemmelse med DS 428 i den udstrækning, de kan sidestilles med mekaniske ventilationssystemer.

  • 3) DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.

Stk. 2 Ventilationssystemer skal projekteres og udføres:

  • 1) Under hensyn til bygningens og den enkelte rumtypes størrelse og anvendelse.

  • 2) Efter kælderrums størrelse og anvendelse.

§ 422

Ventilationssystemer skal placeres, så drift og vedligeholdelse kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Stk. 2 Alle komponenter, der kræver tilsyn og vedligeholdelse, skal være let tilgængelige og skal projekteres og monteres sådan, at arbejdet kan foretages på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Stk. 3 Følere skal besidde fornøden præcision, og stabilitet og placeres, så de måler den ønskede parameter og beskyttes mod uvedkommende påvirkninger.

§ 423

Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning og forvarmning af indblæsningsluften.

§ 424

Udvendigt placerede luftindtag og –afkast skal være placeret og udformet under hensyntagen til udeluftens renhed og temperaturforhold og således, at ventilationsluften tilføres og bortkastes på en for ventilationssystemet hensigtsmæssig måde og uden gene for omgivelserne. Aftrækskanaler fra naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde og udformning, at der sikres tilfredsstillende funktion uden gener for omgivelserne.

§ 425

Ved tilførsel og fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig i længere tid, sikres, at der ikke opstår træk i opholdszonen. For lokaler med stillesiddende aktivitet er eftervisning af, at trækrisikoen (draught rate) ikke overstiger 20 pct., én måde at dokumentere, at der ikke opstår træk i opholdszonen.

§ 426

Overførsel af luft fra et rum til et andet må ikke ske fra mere til mindre luftforurenede rum.

§ 427

Ved ventilationssystemer, der betjener flere boliger eller flere erhvervsenheder, og hvor der kan forekomme forureninger, skal der vælges løsninger, der sikrer tilfredsstillende luftkvalitet i alle enheder.

§ 428

Ventilationssystemer skal være udformet og installeret, så de ikke tilfører de ventilerede rum stoffer, herunder mikroorganismer, som giver sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklimaforhold.

§ 429

Ved installation af et befugtningsanlæg i indblæsningsluften, skal det i driftssituationen sikres, at dette ikke giver risiko for personers sundhed eller komfort.

Energikrav til ventilationssystemer
§ 430

Ventilation skal ske, så unødvendigt energiforbrug undgås, og så funktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andre installationer.

§ 431

Tilførsel af udeluft, i andre bygninger end beboelsesbygninger, skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er reduceret. Det skal dog sikres, at luftkvaliteten i brugstiden er acceptabel. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen.

§ 432

Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal udføres med varmegenvinding.

§ 433

Der kan kun benyttes væskekoblede batterier, hvis adskillelse af luftstrømmene er afgørende for opretholdelse af rummenes funktion.

§ 434

Kravet til varmegenvinding kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes, f.eks. i situationer, hvor der alene er et kølebehov.

Stk. 2 Varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Ved udsugningsanlæg kan der ligeledes benyttes en varmepumpe. Varmepumper skal have en COP på minimum 3,6 i opvarmningstilstand (heating mode). COP ved opvarmning dokumenteres i henhold til DS/EN 14511 Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling – Del 1-3.

§ 435

Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning, hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig, skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 80 pct.

§ 436

Det specifikke elforbrug til lufttransport må ikke overstige:

  • 1) 1.500 J/m³ udeluft for ventilationsanlæg med konstant luftydelse. Fra 1. januar 2021 1.500 J/m³ udeluft.

  • 2) 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab for anlæg med variabel luftydelse. Fra 1. januar 2021 1.800 J/m³ udeluft.

  • 3) 1.200 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet for ventilationsanlæg til etageboliger. Fra 1. januar 2021 1.200 J/m³ udeluft.

  • 4) 600 J/m³ ved maksimalt tryktab for udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel.

§ 437

§ 436 gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer.

§ 438

For ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig, må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.000 J/m³ ved grundluftskiftet. Anlægget skal tilsluttes, så det er muligt at etablere måler til måling af det specifikke elforbrug til lufttransport.

§ 439

Ventilationsanlæg, hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år, skal forsynes med målere til måling af elforbruget. Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

§ 440

§ 439 gælder ikke, hvis et eksisterende ventilationsanlæg udvides til at dække andre lokaler i bygningen.

§ 441

I ventilationsanlæg, hvor varmeforbruget til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år, skal varmeforbruget måles. Elforbruget i elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger 3.000 kWh pr. år, skal måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

§ 442

Målere, der anvendes til måling af elforbrug eller varme i henhold til §§ 438, 439 og 441, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

Ventilation i beboelsesbygninger
§ 443

I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Såfremt ventilationssystemet ved måling er i stand til at regulere udelufttilførslen efter tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i boligen, er det dog tilladt at reducere udelufttilførslen til 0,15 l/s pr. m² i en længere periode over døgnet, hvis boligen ikke er i anvendelse.

Stk. 2 Boligens grundluftsskifte skal tilvejebringes med et ventilationssystem. Hvis ventilationen foretages med et mekanisk ventilationsanlæg, skal dette have indblæsning i beboelsesrummene og udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryggers. Ventilationsanlægget skal have varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften. Såfremt et andet ventilationssystem anvendes, skal dette på en tilsvarende måde kunne opfylde bygningsreglementets krav, og tillige skal det sikres, at primærenergibehovet ikke forøges.

Stk. 3 Køkkener i boliger skal forsynes med emhætte. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning, afkast til det fri og tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavning.

Stk. 4 En emhætte skal for at have tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavningen have en luftstrøm på mindst 120 l/s. Denne luftstrøm kan dog reduceres ved anvendelse af korrektionsfaktorer, såfremt emhættens udformning og placering understøtter dette i en konkret byggesag. Præ-accepterede korrektionsfaktorer er angivet i bygningsreglementets vejledning om ventilation. En anden måde at dokumentere tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavningen er en emopfangsevne på mindst 75 pct. i overensstemmelse med de relevante teststandarder for emhætter.

Stk. 5 I bade- og wc-rum i boliger skal der kunne udsuges mindst 15 l/s. I wc-rum uden bad og i bryggers skal der kunne udsuges mindst 10 l/s. I køkkener skal der kunne udsuges mindst 20 l/s.

§ 444

(Ophævet)

§ 445

(Ophævet)

§ 446

Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig ventilation eller en kombination af naturlig- og mekanisk ventilation. For enfamiliehuse med naturlig ventilation gælder § 443, stk. 1, 3 og 4.

Ventilation af daginstitutioner og undervisningsrum
§ 447

Opholdsrum i daginstitutioner, undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationssystem. Hvis ventilationen foretages med et mekanisk ventilationsanlæg, skal dette omfatte både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften. Såfremt et andet ventilationssystem anvendes, skal dette på en tilsvarende måde kunne opfylde bygningsreglementets krav, og tillige skal det sikres, at primærenergibehovet ikke forøges.

Stk. 2 I opholdsrum i daginstitutioner og undervisningsrum i skoler og lignende, hvor personer er den væsentligste forureningskilde, skal det sikres, at CO2-indholdet i indeluften ikke overstiger 1.000 ppm for de dimensionerende forhold.

Stk. 3 Hvis der benyttes ventilationssystem med behovsstyret ventilation, kan der afviges fra de angivne luftmængder, når der er et reduceret behov. Ventilationen i brugstiden må ikke være mindre end 0,35 l/s pr. m² etageareal.

Ventilation af andre bygninger og rum
§ 448

Garageanlæg med etageareal større end 150 m² skal udføres med fornøden selvstændig ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte.

§ 449

For andre rum end de i §§ 443-447 nævnte skal ventilationens dimensionering ske under hensyn til rummets størrelse og anvendelse.

Kontrol
§ 450

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af ventilationssystemet før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at ventilationssystemet overholder bygningsreglementets krav til specifikt elforbrug til lufttransport, luftmængder, samt at eventuelt behovsstyring fungerer efter hensigten.

Drift og vedligehold
§ 451

Rensning, drift, service og vedligehold af ventilationssystemer skal ske, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand, og så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 421-449. Rensning, drift, service og vedligehold af ventilationssystemer skal ske som anvist i DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

§ 452

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for ventilationssystemer ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Drift- og vedligeholdelsesmanualen skal udarbejdes som anvist i henhold til DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

Kapitel 23 Beregningsregler
§ 453

Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens areal.

§ 454

Grundens areal omfatter det areal, der er angivet for det pågældende matrikelnummer. Vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget, som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg til sikring af vejanlæg, skal indgå i grundens areal ved beregning af bebyggelsesprocenten.

Stk. 2 Til grundens størrelse medregnes:

  • 1) Grundens andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme. Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundes størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, eller at andele i det fælles friareal ikke kan medregnes.

  • 2) Arealer, der før den 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat for tilladelsen.

  • 3) Det samlede areal for flere matrikelnumre, når de udgør en samlet fast ejendom og grænser op til hinanden.

Stk. 3 Til grundens størrelse medregnes ikke:

  • 1) Arealer af grunden, der er beliggende i en anden zone end den, hvori der bygges.

  • 2) Matrikelnumre, der er en del af en samlet fast ejendom, men som ikke grænser op til hinanden.

§ 455

Etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder indskudte etager, kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.

Stk. 2 Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Både udvendige og indvendige trapper, trapperum, altangange, installationsskakte og elevatorskakte medregnes dog for hver etage.

Stk. 3 Til etageareal medregnes ikke:

  • 1) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen.

  • 2) Åbne altaner.

  • 3) Åbne tagterrasser.

  • 4) Affaldsrum i terrænniveau.

  • 5) Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte.

  • 6) Hemse med et areal på indtil 4,5 m².

  • 7) Udvendige trappers og altanganges projektion på terræn.

  • 8) Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper).

  • 9) Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm.

Stk. 4 For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, hønsehuse, åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede terrasser og lignende bygninger, medregnes kun den del af arealet, der overstiger:

  • 1) 20 m² pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse.

  • 2) 50 m² pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse, og

  • 3) 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal ved andre bebyggelser, herunder erhverv og institutioner, dog medregnes garage- og udhusarealer i kælder eller gårdkælder ikke.

Stk. 5 Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser:

  • 1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.

  • 2) Ved åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver.

  • 3) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinjen.

§ 456

Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen, f.eks. ved angivelse af planernes koter. Der kan efter behov fastlægges flere niveauplaner for samme grund.

Stk. 2 Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til:

  • 1) Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse.

  • 2) At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund.

Stk. 3 Bebyggelse i skrånende terræn kan opføres uden fastsættelse af niveauplaner, såfremt højden målt lodret fra terræn ikke overstiger de i §§ 176-186 fastsatte grænser for bebyggelsens højde samt den angivne afstand til skel.

Stk. 4 Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,50 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng, medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, såfremt de er af sædvanligt omfang. Ved fastlæggelse af bebyggelsens højde kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at se bort fra trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, varmepumper, solcelleanlæg, solfangere, skilte og lysreklamer.

§ 457

Afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linje (vejlinje, skel mod nabo) eller bebyggelse, men kan af hensyn til lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel og modstående vejlinje, skel mod nabo eller anden bebyggelse på samme grund. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge måles fra tagfladen.

Stk. 2 Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej og sti ses bort fra:

  • 1) kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende under terræn, og

  • 2) tagudhæng, vindskeder, overdækninger over indgangspartier samt gesimser og lignende mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,50 m.

Stk. 3 Ved beregning af bebyggelsens afstand til vejskel ses bort fra følgende bygningsfremspring, der er anbragt ud over skel mod vej, som er tilladt efter lov om offentlige veje og lov om private fællesveje:

  • 1) Karnapper, åbne altaner, udbuede vinduer og lignende bygningsdele, der er hævet 2,80 m over fortov og indtil 1,50 m fra kørebanekant eller cykelsti.

  • 2) Porte, døre, skodder og vinduer, der er indrettet til at åbne udad, og som målt fra underkanten anbringes i en højde af mindst 2,30 m over fortov.

§ 458

Hver af bygningens etager inklusiv stueetage medregnes i etageantallet, sådan som det fremgår af BBR-registret. Til etageantallet medregnes derudover:

  • 1) Udnyttelige tagetager.

  • 2) Kældre, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn.

Stk. 2 Ved bygninger med forskudte etager eller indskudte etager og lignende skal kommunalbestyrelsen efter et konkret skøn fastlægge etageantallet. Ved opholdsarealer i bygningers tagetage eller på bygningers tag kan kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde beslutte, at en hems med et større areal end 4,50 m² samt altaner, udestuer, terrasser og lignende opholdsarealer skal medregnes som en etage.

Kapitel 24 Beskrivelse af kontrolsystem for vand- og afløbsinstallationer
§ 459

For fabriksfremstillede produkter, som indgår i vand- og afløbsinstallationer, og som endnu ikke er blevet omfattet af en harmoniseret standard under byggevareforordningen eller en europæisk teknisk vurdering, kræves i forhold til de mekaniske/fysiske egenskaber følgende:

  • 1) En førstegangsafprøvning, der baserer sig på de egenskaber, der som følge af kravene i bygningsreglementet er relevante at deklarere i Danmark.

  • 2) Et produktionskontrolsystem, der sikrer, at produkternes deklarerede ydeevne opretholdes. Det er ikke et krav, at produktionskontrollen skal certificeres.

Fabrikkens egen produktionskontrol
§ 460

Fabrikanten skal have sin egen produktionskontrolordning. En produktionskontrolordning er en intern løbende kontrol, der udføres af fabrikanten. Denne kontrol skal systematisk dokumentere, at produkterne opretholder de deklarerede egenskaber.

Stk. 2 Fabrikkens produktionskontrol kombinerer produktionsteknik med de midler, som er nødvendige for at vedligeholde og kontrollere produktets overensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer.

Stk. 3 Produktionskontrollen omfatter både kontrol og test af måleudstyr, råmaterialer, indgående bestanddele, processer, maskiner og produktionsudstyr samt de færdige produkter, herunder deres materialeegenskaber. Endelig omfatter kontrollen anvendelsen af de opnåede resultater.

Krav til produktionskontrollen
§ 461

Fabrikanten er ansvarlig for at tilrettelægge fabrikkens produktionskontrolordning. Opgaver og ansvar i ordningen skal dokumenteres, og denne dokumentation skal holdes vedlige. Fabrikanten kan delegere kompetencen til en person, der har den nødvendige myndighed til at:

  • 1) Tilrettelægge de procedurer, der kan eftervise produktets overensstemmelse på relevante stadier i processen.

  • 2) Finde frem til og registrere ethvert tilfælde af manglende overensstemmelse.

  • 3) Finde metoder til at rette tilfælde af manglende overensstemmelse.

Stk. 2 Fabrikanten skal beskrive kontrolordningen udførligt og holde denne dokumentation vedlige. Fabrikantens dokumentation og fabrikkens kontrolsystem skal tilpasses produktet og fabrikationsprocessen.

§ 462

Kontrolsystemernes pålidelighed skal fastsættes i forhold til produktets overensstemmelse, dvs.:

  • 1) Planlægning af procedurer og instrukser.

  • 2) Effektiv igangsætning af procedurer og instrukser.

  • 3) Beskrivelse af opgaver, ansvar og resultater.

  • 4) Resultaterne skal bruges til at rette afvigelser, udbedre virkningen af afvigelser og revidere produktionskontrolsystemet for at fjerne grunden til manglende overensstemmelse med den tekniske specifikation, hvis det viser sig nødvendigt.

§ 463

Kontrolforanstaltningerne omfatter et eller flere af følgende tiltag:

  • 1) Specifikation og kontrol med råmaterialer og indgående dele.

  • 2) Kontrol og prøvninger under produktionen i et omfang, der er fastlagt på forhånd (kontrol og prøvning omfatter både fremstilling af produktet og produktionsmaskinernes justering og udstyr etc. kontrol, prøvning og hyppigheden heraf afhænger af produktets type og sammensætning, produktionsprocessens kompleksitet, følsomheden af produktets egenskaber over for variationer i produktionsparametre etc.).

  • 3) Kontrol og prøvning af de færdige produkter i et omfang, som kan være fastlagt i de tekniske specifikationer, og som tilpasses produktet og produktionsvilkårene for dette.

Stk. 2 Hvis de færdige produkter ikke kontrolleres på markedet, skal fabrikanten sikre, at emballering, håndtering og transport tilrettelægges på en sådan måde, at produktet ikke beskadiges.

Verifikation
§ 464

Fabrikanten skal enten selv have måleudstyr og personale eller have adgang til det for at udføre de nødvendige verifikationer og prøvninger.

Stk. 2 Fabrikanten har ansvaret for, at der gennemføres de nødvendige kalibreringer på måle- og prøvningsudstyret.

Stk. 3 Fabrikanten skal kalibrere eller verificere og vedligeholde kontrol-, måle- og prøvningsudstyret i god, brugbar stand for at kunne eftervise produktets overensstemmelse med den fastlagte kvalitet.

Prøvning
§ 465

Prøvning skal finde sted efter en fastlagt plan og gennemføres i overensstemmelse med de metoder, der er anført i den tekniske specifikation. Prøvningsmetoderne skal i almindelighed være direkte metoder.

§ 466

Fabrikanten skal oprette og vedligeholde registreringer, der viser, at prøvning af produktet har fundet sted. Disse registreringer skal vise, at produktet har opfyldt de fastlagte acceptkriterier.

Sikring af overensstemmelse
§ 467

Hvis kontrol eller prøvningsresultater viser, at produktet ikke lever op til kravene, skal fabrikanten straks gribe ind med de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktionen i orden.

§ 468

Produkter og serier af produkter, som ikke er i overensstemmelse med den fastlagte kvalitet, skal holdes adskilt, så de kan identificeres. Når fejlen er rettet, skal prøvning og verifikation gentages.

§ 469

Hvis produktet er leveret, før resultaterne kendes, skal fabrikanten have tilrettelagt en procedure, der sikrer, at kunderne bliver underrettet på en sådan måde, at de nødvendige konsekvenser kan tages.

Fabrikantens register
§ 470

Fabrikkens egen produktionskontrol skal være veldokumenteret hos fabrikanten. Beskrivelse af produktet, dato for fabrikationen, anvendt prøvningsmetode, prøvningsresultater og acceptkriterier skal være registreret med en påtegning af den person, der som kontrolansvarlig har forestået verifikationen.

Stk. 2 Fabrikanten skal registrere de korrektioner, der er foretaget for at bringe produktet i overensstemmelse med de fastlagte krav.

Sporbarhed
§ 471

Det er fabrikantens ansvar at opretholde en komplet fortegnelse over de enkelte produkter eller serier af produkter med produktionsdetaljer og egenskaber. Fabrikanten skal også registrere, hvem produkterne først er blevet solgt til.

§ 472

Individuelle produkter eller serier af produkter skal fuldt ud kunne identificeres og spores i kraft af disse oplysninger. I visse tilfælde, f.eks. for råvarer, er det ikke altid muligt.

Stk. 2 Fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumentation i ti år efter, at produktet er blevet bragt i omsætning.

Kapitel 25 Lavenergiklasse
§ 473

For at kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse, skal kravene i dette kapitel overholdes. De øvrige krav i kapitel 11 skal ligeledes overholdes.

§ 474

Boliger, kollegier, hoteller og lignende kan klassificeres som lavenergiklasse, når bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 27,0 kWh/m2 pr. år.

§ 475

Andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 474, kan klassificeres som lavenergiklasse, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 33,0 kWh/m2 pr. år.

Stk. 2 For bygninger eller bygningsafsnit i lavenergiklasse med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand, eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Tillægget skal beregnes i henhold til SBi 213 Bygningers energibehov.

§ 476

Bygninger, der er omfattet af §§ 474 eller 475, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab pr. m² etageareal ikke overstiger 11,0+6,0/E+300/A, hvor E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal. Antal etager er et decimaltal, som udregnes som opvarmet etageareal divideret med bebygget areal. Bygninger med gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter får et tillæg på 1,0 W/m² pr. meter gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter. Opvarmet kælder, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 40 pct. i antal etager og det opvarmede etageareal.

§ 477

(Ophævet).

§ 478

Energibalancen (Eref) gennem vinduer og glasydervægge i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år.

Stk. 2 For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m²K. Der kan benyttes funktionsglas, jf. § 258.

Stk. 3 Energibalancen (Eref) beregnes for glasydervægge med følgende referencerude: Ug=0,70 W/m2K, gg=0,50 og psi=0,05 W/mK.

Stk. 4 Referencestørrelser fremgår af § 258.

§ 479

(Ophævet)

§ 480

(Ophævet).

§ 481

Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere må ikke overstige 0,7 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

Stk. 2 For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må volumenstrømmen gennem utætheder ikke overstige 0,21 l/s pr. m² klimaskærm.

Stk. 3 Kravet kan dokumenteres ved at foretage trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger.

§ 482

For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet for disse arealer. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Stk. 2 Trykprøvning skal gennemføres i henhold til § 263, stk. 5.

§ 483

Ventilationsanlæg, hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig, skal udføres med varmegenvinding med en tør virkningsgrad på mindst 85 pct.

§ 484

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.500 J/m³ udeluft.

Stk. 2 For anlæg med variabel luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab.

Stk. 3 For ventilationsanlæg til etageboliger må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.200 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet.

Kapitel 26 Konstruktionsklasser
§ 485

De bærende konstruktioner i et byggeri skal indplaceres i en konstruktionsklasse på baggrund af:

  • 1) konstruktionens konsekvensklasse, jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, og tilhørende DS/EN 1990 DK NA,

  • 2) konstruktionens kompleksitet og

  • 3) erfaringer med konstruktionstypen.

Stk. 2 Hvis det kan dokumenteres, at en opdeling af byggeriet i flere konstruktionsafsnit kan ske på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, kan de enkelte konstruktionsafsnit indplaceres i forskellige konstruktionsklasser.

§ 486

Ved konstruktionsafsnit forstås i denne bekendtgørelse en afgrænset del af en konstruktion, der indplaceres i én konstruktionsklasse og én konsekvensklasse.

§ 487

Konstruktionens kompleksitet skal fastlægges som en af følgende:

  • 1) Simpel konstruktion: En konstruktion, hvor lastnedføringer er overskuelige, og ligevægtstilstande kan bestemmes på en enkel måde uden særlige forudsætninger eller værktøjer.

  • 2) Kompleks konstruktion: En konstruktion, hvor lastnedføringer kan være svære at overskue, hvor bestemmelse af ligevægtstilstande kræver særlige forudsætninger eller værktøjer, eller hvor ændringer i forudsætninger kan have væsentlig betydning for konstruktionens virkemåde.

Stk. 2 Hvor der er tvivl om konstruktionens kompleksitet, anses denne for kompleks.

Stk. 3 Kompleksitet af en ombygning og forandring i en eksisterende konstruktion skal fastlægges som en af følgende:

  • 1) En simpel ombygning eller forandring: en ombygning eller forandring, som ikke har væsentlig betydning for hovedkonstruktionens statiske virkemåde og lastnedføring, og hvor den statiske virkemåde i den eksisterende konstruktion forudsættes kendt. Ligevægtstilstand, nedføring af laster og bæreevnebestemmelse skal for ombygningen eller forandringen, og konstruktioner, der er statisk påvirket af ombygningen eller forandringen, kunne bestemmes på en enkel måde uden særlige forudsætninger eller værktøjer.

  • 2) En kompleks ombygning eller forandring: øvrige ombygninger og forandringer, som ikke er omfattet af pkt. 1.

Stk. 4 Hvor der er tvivl om ombygningens eller forandringens kompleksitet, anses denne for kompleks.

§ 488

Erfaringer med konstruktionstypen skal fastlægges som en af følgende:

  • 1) Traditionel konstruktion: En konstruktion, som der i byggebranchen er stor og lang erfaring med, og som er baseret på kendte teknologier og udførelsesmetoder.

  • 2) Utraditionel konstruktion: En konstruktion, som der i byggebranchen ikke er stor og lang erfaring med, eller som er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder.

Stk. 2 Bærende konstruktioner omfattet af §§ 352 og 356 betragtes som utraditionelle.

Stk. 3 Hvor der er tvivl om erfaringer med konstruktionstypen, anses denne for utraditionel.

§ 489

Konstruktioner eller konstruktionsafsnit skal indplaceres i en af følgende konstruktionsklasser:

  • 1) Konstruktionsklasse 1 (KK1), som omfatter:

    • a) Konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til lav konsekvensklasse (CC1).

    • b) Konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel og med højst 1 etage under terræn og højst 2 etager over terræn.

    • c) Simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i avls- og driftsbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 m.

    • d) Simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i industri- og lagerbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 m.

    • e) Simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i en statisk uafhængig konstruktion med et samlet etageareal på højst 150 m² i højst 1 etage under terræn og højst 2 etager over terræn med en spændvidde på højst 6 m. Den statiske uafhængige konstruktion må højst være indrettet til 30 personer, hvor personer har mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

    • f) Simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i en statisk uafhængig konstruktion med et samlet etageareal på højst 150 m² i 1 etage med en spændvidde på højst 12 m. Den statiske uafhængige konstruktion må højst være indrettet til 30 personer, hvor personer har mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

  • 2) Konstruktionsklasse 2 (KK2), som omfatter konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som ikke er omfattet af konstruktionsklasse 1 eller 3.

  • 3) Konstruktionsklasse 3 (KK3), som omfatter:

    • a) Konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og hvor konstruktionen eller konstruktionsafsnittet er utraditionelt eller komplekst, og som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1, litra b.

    • b) Konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til høj konsekvensklasse (CC3).

  • 4) Konstruktionsklasse 4 (KK4), som omfatter konstruktioner og konstruktionsafsnit, der henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+).

Stk. 2 Byggearbejder, der ændrer virkemåde i en eksisterende konstruktion eller konstruktionsafsnit, skal indplaceres i samme konstruktionsklasse, som konstruktionen eller konstruktionsafsnittet er indplaceret i, dog med følgende undtagelser:

  • 1) Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2) kan indplaceres i konstruktionsklasse 1 (KK1), såfremt der udføres kontrol af dokumentation i henhold til kapitel 30 svarende til konstruktionsklasse 2 (KK2).

  • 2) Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til høj konsekvensklasse (CC3) og indgår i etagebyggeri, som anvendes til længere ophold, f.eks. beboelse, kontor, hotel, dag-/døgninstitution i højst 6 etager over terræn med en spændvidde på højst 8 m, kan indplaceres i konstruktionsklasse 2 (KK2).

  • 3) Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+), kan indplaceres i konstruktionsklasse 3 (KK3).

Stk. 3 Følgende byggearbejder er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse efter stk. 1 og 2:

  • 1) Byggearbejder, der er undtaget for byggetilladelse, jf. § 5, stk. 1.

  • 2) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal på højst 50 m² samt ombygninger og andre forandringer af disse.

  • 3) Ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet.

Stk. 4 Midlertidge udendørs camping- og salgsområder er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasser efter stk. 1.

Stk. 5 Mindre legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en konstruktionsklasse, hvis udformningen udføres i henhold til §§ 359-363, og når udformningen eller anvendelsen ikke medfører en risiko for personskade ved et svigt. Andre mindre legepladsredskaber er tillige undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse, hvis udformningen eller anvendelsen ikke medfører en risiko for personskade ved et svigt.

Stk. 6 For konstruktioner eller konstruktionsafsnit, som på grund af deres udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en konstruktionsklasse, skal det på baggrund af risikoen for svigt og konsekvensen af kommunalbestyrelsen vurderes, om og i hvilket omfang:

  • 1) En certificeret statiker skal inddrages.

  • 2) Dokumentationen skal udfærdiges efter principperne i kapitel 28 og 30.

Stk. 7 Dokumentationen for overholdelse af stk. 6 skal indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Kapitel 27 Brandklasser
§ 490

Et byggeri skal indplaceres i en brandklasse, jf. bilag 1, tabel 3, på baggrund af:

  • 1) byggeriets risikoklasse, jf. § 86, og

  • 2) den valgte metode for dokumentation af brandsikkerheden, jf. § 493.

Stk. 2 Hvis det kan dokumenteres, at den brandmæssige opdeling af byggeriet i flere brandmæssige uafhængige bygningsafsnit kan ske på en sikkerhedsmæssigt forsvarligt måde, kan de enkelte brandmæssige uafhængige bygningsafsnit indplaceres i forskellige brandklasser.

§ 491

Risikoklassen skal fastlægges i henhold til kapitel 5 og er baseret på byggeriets risikoforhold, anvendelse og kompleksitet.

§ 492

(Ophævet)

§ 493

Et byggeri eller bygningsafsnit skal indplaceres i én af følgende brandklasser:

  • 1) Brandklasse 1 (BK1), som omfatter følgende bygningsafsnit, der udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, og hvor der alene anvendes simple brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr:

    • a) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der er henført til anvendelseskategori 1, og har et samlet etageareal på højst 600 m2,

    • b) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der helt eller delvist er henført til anvendelseskategori 4, hvis bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt i forhold til skel, brandmæssigt fritliggende i forhold til øvrig bebyggelse på egen grund og har et samlet etageareal på højst 600 m2,

    • c) tilbygninger til eksisterende byggeri med bygningsafsnit i risikoklasse 1, som helt eller delvist er henført til anvendelseskategori 4, uanset om bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende, hvis tilbygningen er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt i forhold til skel, brandmæssigt fritliggende i forhold til øvrig bebyggelse på egen grund, og bygningsafsnittet efter tilbygning har et samlet etageareal på højst 600 m², og

    • d) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der er henført til anvendelseskategori 2, 3 og 5, hvis bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende.

  • 2) Brandklasse 2 (BK2), som omfatter byggeri i risikoklasse 1 - 3. De tekniske løsninger skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. Der kan fraviges fra de præ-accepterede løsninger som angivet i bilag 4.

  • 3) Brandklasse 3 (BK3), som omfatter byggeri i risikoklasse 1-3. De tekniske løsninger skal dokumenteres i overensstemmelse med metoderne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, herunder en af følgende eller en kombination af disse:

    • a) De præ-accepterede løsninger.

    • b) Brandteknisk begrundet vurdering.

    • c) Komparativ analyse.

    • d) Brandteknisk dimensionering.

  • 4) Brandklasse 4 (BK4), som omfatter byggeri i risikoklasse 1- 4, hvor brandsikkerheden tillige kan dokumenteres ved brug af andre metoder end de metoder, som er angivet under nr. 3, litra a-d. Benyttes orienterende brandprøvning, der ikke vedrører brandteknisk klassifikation af byggevarer eller bygningsdele ved dokumentationen af brandforholdene, indplaceres byggeriet i brandklasse 4.

Stk. 2 Byggearbejder, der er undtaget for byggetilladelse, jf. § 5, stk. 1, er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1.

Stk. 3 Midlertidige udendørs camping- og salgsområder er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1. Det skal på baggrund af risikoen i tilfælde af brand vurderes af kommunalbestyrelsen, om og i hvilket omfang:

  • 1) En certificeret brandrådgiver skal inddrages.

  • 2) Dokumentationen skal udfærdiges efter principperne i kapitel 29 og 30.

Stk. 4 Legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en brandklasse, hvis udformningen eller anvendelsen efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke medfører en uacceptabel risiko for personskade i tilfælde af brand.

Stk. 5 For byggeri, som på grund af dets udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en brandklasse, skal det på baggrund af risikoen i tilfælde af brand af kommunalbestyrelsen vurderes om, og i hvilket omfang:

Stk. 6 Dokumentationen for overholdelse af stk. 3 og stk. 5 skal indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Kapitel 28 Dokumentation af bærende konstruktioner
§ 494

Dokumentationen af et byggeris bærende konstruktioner skal påvise

  • 1) at de bærende konstruktioners ydeevne er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, jf. kapitel 15,

  • 2) at konstruktionen og dens virkemåde udgør et sammenhængende hele, og

  • 3) at projektering og udførelse er fyldestgørende og i overensstemmelse med definerede krav.

Stk. 2 Der skal udarbejdes dokumentation for de bærende konstruktioner svarende til den konstruktionsklasse, byggeriet eller konstruktionsafsnittene er indplaceret i, jf. kapitel 26.

Stk. 3 Dokumentationen for de bærende konstruktioner skal være dækkende, konsistent, retvisende, samlet og udgøre et hele, herunder skal dokumentationen være:

  • 1) Baseret på et fælles grundlag for alle konstruktionsafsnit.

  • 2) Baseret på entydige og sammenhængende konsekvensklasser, konstruktionsklasser og konstruktionsafsnit.

  • 3) Baseret på entydige og sammenhængende grænseflader mellem konstruktionsafsnit.

  • 4) Entydig struktureret, så beskrivelsen af konstruktionernes virkemåde udgør et hele.

  • 5) Kontrolleret og kontrollen dokumenteret jf. kapitel 30.

  • 6) I overensstemmelse med det færdige byggeri inklusive ændringer under projektering og udførelse.

  • 7) I overensstemmelse med forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasse.

§ 495

Der skal udarbejdes dokumentation for, at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner overholdes under udførelse og i det færdige byggeri.

§ 496

Dokumentation for de bærende konstruktioner for byggeriet, som er indplaceret i konstruktionsklasse 2-4, omfatter:

  • 1) starterklæring,

  • 2) sluterklæring, og

  • 3) statisk dokumentation.

§ 497

For byggeri omfattende konstruktioner eller konstruktionsafsnit, som er indplaceret i konstruktionsklasse 2-4, skal ansøgeren sikre, at den statiske dokumentation er samlet og koordineret, så dokumentationen udgør et hele, jf. § 494, stk. 3.

§ 498

Starterklæring skal udarbejdes af den certificerede statiker og skal angive:

  • 1) At oplysninger om og dokumentation for indplacering af konstruktionsklasser, jf. § 503, stk. 2 og 3, er fremsendt.

  • 2) At der er valgt de korrekte konstruktionsklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende.

  • 3) At den foreliggende statiske dokumentation godtgør, at byggeriet vil overholde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15.

  • 4) At der for dokumentation, jf. § 503, stk. 2 og 3, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.

  • 5) En redegørelse for den certificerede statikers virke, herunder en redegørelse for den certificerede statikers supplerende kontrol, jf. § 542.

Stk. 2 For konstruktionsklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved en certificeret statiker, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en starterklæring, der skal angive:

  • 1) At der er valgt de korrekte konstruktionsklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende.

  • 2) At den foreliggende statiske dokumentation godtgør, at byggeriet vil overholde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15.

  • 3) At der for dokumentation, jf. § 503, stk. 2 og 3, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.

  • 4) En redegørelse for den certificerede statikers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 543, stk. 3.

§ 499

Sluterklæring skal udarbejdes af den certificerede statiker og skal angive:

  • 1) at dokumentationen for bærende konstruktioner, jf. kapitel 28, er fremsendt,

  • 2) at dokumentationen viser, at anvendte konstruktionsklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen,

  • 3) at dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, er opfyldt,

  • 4) at de anførte kontroller i den endelige kontrolplan er gennemført og dokumenteret i kontrolrapporter, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet, og

  • 5) redegørelse for den certificerede statikers virke, herunder en redegørelse for den certificerede statikers supplerende kontrol, jf. § 542.

Stk. 2 For konstruktionsklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved en certificeret statiker, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en sluterklæring, der angiver:

  • 1) at dokumentationen viser, at anvendte konstruktionsklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen,

  • 2) at dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, er opfyldt,

  • 3) at de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet, og

  • 4) redegørelse for den certificerede statikers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 543, stk. 3.

§ 500

Den statiske dokumentation omfatter:

  • 1) A. Konstruktionsdokumentation, jf. § 501.

  • 2) B. Projektdokumentation, jf. § 502.

Stk. 2 Den statiske dokumentation skal udarbejdes efter principperne beskrevet i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Stk. 3 Den statiske dokumentation skal udarbejdes efter principperne beskrevet i vejledning til kap. 28.

Stk. 4 Stk. 3 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 2.

Stk. 5 Dokumentationen af de bærende konstruktioner skal udformes på dansk eller engelsk.

§ 501

A. Konstruktionsdokumentationen omfatter de for byggeriets relevante dele af følgende:

  • 1) A1. Konstruktionsgrundlag, der skal danne et ensartet og konsistent fælles grundlag for projekteringen og en efterfølgende forståelse af de bærende konstruktioner. A1. Konstruktionsgrundlag skal indeholde de nødvendige oplysninger for projekteringen af de bærende konstruktioner i alle funktionelle, tekniske og udførelsesmæssige henseender, herunder f.eks. byggeriets anvendelse og opbygning, funktionskrav, normgrundlag, konsekvensklasser og konstruktionsklasser for konstruktionsafsnit, anvendte IT-værktøjer, forundersøgelser, konstruktionens statiske virkemåde, robusthed, brand, laster og anvendte konstruktionsmaterialer.

  • 2) A2. Statiske beregninger omfattende:

    • a) A2. 1. Statiske beregninger - bygværk, der danner grundlag for projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit og indeholder dokumentationen for fordelingen af lasterne i de anvendte statiske systemer i form af snitkræfter, reaktioner mm. og almene statiske beregninger, f.eks. robusthed og verifikation af anvendte IKT-værktøjer.

    • b) A2. 2. Statiske beregninger - konstruktionsafsnit, der er sammensat af dokumentationen for de enkelte konstruktionsafsnit, der indeholder dokumentationen for, at de enkelte konstruktionsafsnits konstruktionsdele har den fornødne sikkerhed og opfylder stillede funktionskrav.

  • 3) A3. Konstruktionstegninger og modeller, der indeholder den grafiske fremstilling af konstruktionens udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle konstruktionsdele. A3. Konstruktionstegninger og modeller er sammensat af konstruktionstegninger og modeller for konstruktionen og for de enkelte konstruktionsafsnit, der indgår i byggeriet.

  • 4) A4. Konstruktionsændringer, der indeholder dokumentationen af de ændringer i konstruktionen, der foretages efter, at udarbejdelsen af A1. Konstruktionsgrundlag, jf. nr. 1, og A2. Statiske beregninger, jf. nr. 2, er afsluttet.

  • 5) A5. Konstruktion som udført, der indeholder dokumentation for konstruktionen, som denne er udført.

§ 502

B. Projektdokumentationen omfatter:

  • 1) B1. Statisk projektredegørelse, der beskriver og dokumenterer projektering og udførelse, og som minimum indeholder beskrivelse af byggeriet, valg af konstruktionsklasser, projekteringens og udførelsens organisering og koordinering og en dokumentliste.

  • 2) B2. Statisk kontrolplan, der for alle dele af konstruktionen beskriver de krav, der er til kontrol af projektering og udførelse. For alle kontroller angives type, niveau, omfang og dokumentationskrav samt de organisationer og personer, der udfører kontrollen. B2. Statisk kontrolplan omfattende:

    • a) B2. 1. Statisk kontrolplan projektering, der indeholder de for byggeriets relevante dele, er følgende: Statisk kontrolplan projektering – bygværk, Statisk kontrolplan projektering – konstruktionsafsnit, Statisk kontrolplan projektering – tredjepart.

    • b) B2. 2. Statisk kontrolplan udførelse, der indeholder de for byggeriets relevante dele, er følgende: Statisk kontrolplan udførelse – bygværk, Statisk kontrolplan udførelse – arbejde – særlig kontrol, Statisk kontrolplan udførelse – arbejde – almen kontrol, Statisk kontrolplan udførelse – tredjepart.

  • 3) B3. Statisk kontrolrapport omfattende:

    • a) B3. 1. Statisk kontrolrapport projektering, der indeholder dokumentation for den gennemførte kontrol af projekteringen, jf. nr. 2, litra a. Den omfatter Statisk kontrolrapport projektering – bygværk, Statisk kontrolrapport projektering – konstruktionsafsnit, Statisk kontrolrapport projektering – tredjepart.

    • b) B3. 2. Statisk kontrolrapport udførelse, der indeholder dokumentationen for den gennemførte kontrol af udførelse, jf. nr. 2, litra b. Den omfatter Statisk kontrolrapport udførelse – bygværk, Statisk kontrolrapport udførelse - arbejde - særlig kontrol, Statisk kontrolrapport udførelse - arbejde - almen kontrol, Statisk kontrolrapport udførelse – tredjepart.

§ 503

Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 1 skal indeholde grundlaget for indplacering af byggearbejdet i konstruktionsklasse.

Stk. 2 Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal indeholde grundlaget for indplacering af byggearbejdet og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser. Dokumentationen skal omfatte de for byggearbejdet relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag jf. § 501, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3 Dokumentationen for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal omfatte de for byggearbejdet fornødne dele af følgende dele, der er nødvendige for at dokumentere byggearbejdets indplacering i konstruktionsklassen:

Stk. 4 Hvor der bygges nær eller i eksisterende byggeri, skal den statiske dokumentation omfatte en redegørelse, herunder eventuelt specifikation af krav, der skal opfyldes, for sikring af disse.

§ 504

Dokumentation for de bærende konstruktioner, som er indplaceret i konstruktionsklasse 1, omfatter relevante dele af følgende, jf. SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner:

Stk. 2 Dokumentation for de bærende konstruktioner, som er indplaceret i konstruktionsklasse 1, omfatter relevante dele af følgende, jf. vejledning til kap. 28:

Stk. 3 Stk. 2 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 1.

Stk. 4 Den fremsendte dokumentation skal dokumentere valg af konstruktionsklasse.

Stk. 5 Stk. 1 kan helt eller delvist fraviges, hvis det på anden vis kan dokumenteres, at kravene til bærende konstruktioner er opfyldt.

§ 505

(Ophævet).

Kapitel 29 Dokumentation af brandforhold
§ 506

Dokumentationen af et byggeris brandsikkerhed skal påvise, at brandforholdene er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, jf. kapitel 5, samt at design, projektering og udførelse er fyldestgørende og i overensstemmelse med definerede krav.

Stk. 2 For byggeri, som er indplaceret i brandklasse 2-4, skal ansøgeren sikre, at dokumentation af brandforhold er samlet og koordineret, så dokumentationen udgør et hele.

§ 507

Dokumentation af brandforhold for byggeri i brandklasse 2-4 skal omfatte:

  • 1) Starterklæring, jf. § 508.

  • 2) Sluterklæring, jf. § 509.

  • 3) Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

  • 4) Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasser, jf. § 511.

  • 5) Brandstrategirapport, jf. § 512.

  • 6) Brandplaner, jf. § 513.

  • 7) Funktionsbeskrivelse, jf. § 517.

  • 8) Kontrolplan, jf. § 518.

  • 9) Kontrolrapport, jf. § 519.

  • 10) Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. § 520.

  • 11) Dokumentation for projektering af brandsikringstiltag.

  • 12) Dokumentation for udførelse af brandsikringstiltag.

Stk. 2 Dokumentation af brandforhold for byggeri i brandklasse 2-4 skal, hvis det er relevant for byggeriet, omfatte:

  • 1) Pladsfordelingsplaner, belægningsplaner mv., jf. §§ 514-515.

  • 2) Eftervisning af brandsikkerhedsniveauet ved brandteknisk begrundet vurdering og komparativ analyse.

  • 3) Rapport om brandteknisk dimensionering, jf. § 516.

  • 4) Anden dokumentation til eftervisning af, at brandsikkerhedsniveauet for byggeri i brandklasse 4 overholdes.

Stk. 3 Dokumentation, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29, mens stk. 1, nr. 3-12, og stk. 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30. Dokumentation for eftervisning af brandsikkerhed, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, skal tillige udarbejdes efter principperne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

Stk. 4 Dokumentation for projektering af brandsikringstiltag, jf. stk. 1, nr. 11 skal være i overensstemmelse med definerede krav i dokumentationen for design af brandforhold, jf. stk. 1, nr. 3-7 og 10 og stk. 2, nr. 1. Dokumentation for udførelse af brandsikringstiltag, jf. stk. 1, nr. 12 skal være i overensstemmelse med definerede krav i dokumentationen, jf. stk. 1, nr. 11.

§ 508

Starterklæring skal udarbejdes af den certificerede brandrådgiver og skal angive:

  • 1) At oplysninger om og dokumentation for følgende er fremsendt:

    • a) Indplacering i brandklasser, jf. § 511.

    • b) Hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

  • 2) At der er valgt de korrekte brandklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, jf. § 511.

  • 3) Hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

  • 4) At den foreliggende brandtekniske dokumentation, jf. § 511, godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5.

  • 5) At der for dokumentationen, jf. §§ 510 og 511, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.

  • 6) En redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke, herunder en redegørelse for den certificerede brandrådgivers supplerende kontrol, jf. § 549.

Stk. 2 For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført af en certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en starterklæring, der skal angive:

  • 1) At der er valgt de korrekte brandklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, jf. § 511.

  • 2) At den foreliggende brandtekniske dokumentation, jf. § 511, godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5.

  • 3) At der for dokumentationen, jf. §§ 510 og 511, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.

  • 4) En redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 550, stk. 3.

§ 509

Sluterklæring skal udarbejdes af den certificerede brandrådgiver og skal angive:

  • 1) At dokumentationen for brandforhold, jf. kapitel 29, er fremsendt.

  • 2) At dokumentationen viser, at anvendte brandklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.

  • 3) At dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5, er opfyldt, og at drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan anviser den drift, kontrol og vedligeholdelse af bygningen, der er nødvendig for at sikre, at byggeriets brandsikring opretholdes i bygningens levetid.

  • 4) At de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

  • 5) Redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke, herunder en redegørelse for den certificerede brandrådgivers supplerende kontrol, jf. § 549.

Stk. 2 For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en sluterklæring, der angiver:

  • 1) At dokumentationen viser, at anvendte brandklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.

  • 2) At dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5, er opfyldt, og at drifts-, kontrol - og vedligeholdelsesplan anviser den drift, kontrol og vedligeholdelse af byggeriet, der er nødvendig for at sikre, at byggeriets brandsikring opretholdes i bygningens levetid.

  • 3) At de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

  • 4) Redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 550, stk. 3.

§ 510

Ved oplysning om og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, skal det dokumenteres på brandplanerne, at byggeriet er udført i overensstemmelse med Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, vedrørende redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Stk. 2 For byggeri, som ikke er indsatstaktisk traditionelt, skal det på anden vis dokumenteres, at bestemmelserne i bygningsreglementets kapitel 5, §§ 126-133, er opfyldt.

§ 511

Dokumentation for indplacering i brandklasser i kapitel 27 skal indeholde en overordnet brandstrategi samt overordnede brandplaner for byggeriet.

Stk. 2 Den overordnede brandstrategi skal indeholde:

  • 1) Beskrivelse af byggeriets udformning, herunder anvendelsen af byggeriet og overordnet beskrivelse af personerne, der anvender byggeriet.

  • 2) Beskrivelse af bygningsafsnit der skal henføres til anvendelseskategorier, jf. § 85 og risikoklasser, jf. § 86, samt indplaceres i brandklasser, jf. § 493.

  • 3) Beskrivelse af de valgte metoder og kombinationen af metoder for dokumentation af brandsikkerheden som grundlag for valg af brandklasser, jf. § 493.

  • 4) Redegørelse for eventuelle fravigelser jf. § 493, stk. 1, nr. 2 og bilag 4.

Stk. 3 De overordnede brandplaner skal indeholde:

  • 1) Byggeriets placering på grunden i forhold til andre bygninger og skel mod nabo, vej- og stimidte.

  • 2) Tilkørselsforhold for redningsberedskabet.

  • 3) Overordnet disponering af flugtveje, udgange, redningsåbninger og brandredningsarealer.

  • 4) Overordnet disponeringen af brandmæssige enheder i byggeriet.

  • 5) Overordnet disponering af brandtekniske installationer til brug for redningsberedskabets indsatsmuligheder.

§ 512

Brandstrategirapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes brandkravene tilgodeses for det opførte byggeri under hensyntagen til byggeriets anvendelseskategori og risikoklasse. Brandstrategirapporten skal som minimum indeholde:

  • 1) Den overordnede brandstrategi som angivet i § 511, stk. 2.

  • 2) Rammer for placering af byggeriet på grunden, afstand til andre bygninger og afstand til skel.

  • 3) Hovedprincipper for evakuering af personer, herunder udformning af flugtveje, brug af redningsåbninger og valg af brandtekniske installationer, der understøtter evakuering.

  • 4) Koncept for brandsikring af bærende konstruktioner, herunder nødvendig brandmodstandsevne og valg af brandtekniske installationer, der understøtter sikringen af de bærende konstruktioner.

  • 5) Koncept for sikring mod brand- og røgspredning, herunder indvendige overflader, brandmæssig opdeling af byggeriet samt udvendige beklædninger og brandtekniske installationer, der understøtter sikring mod brand- og røgspredning.

  • 6) Redningsberedskabets indsatsmuligheder, herunder behov for redning af personer, tilkørselsforhold til byggeriet, brandredningsarealer, adgangsveje til byggeriet, indsatsveje i byggeriet og brandtekniske installationer, der understøtter redningsberedskabets indsatsmuligheder.

§ 513

Brandplaner skal vise byggeriets brandmæssige disponering og skal uddybe brandstrategirapporten. Brandplaner skal indeholde følgende:

  • 1) Byggeriets placering på grunden i forhold til andre bygninger og naboskel.

  • 2) Tilkørselsforhold for redningsberedskabet.

  • 3) Placering af stigrør og stigrørstilkoblinger.

  • 4) Disponering af flugtveje, udgange og redningsåbninger.

  • 5) Disponeringen af brandmæssige enheder i byggeriet, herunder brandmodstandevne af de brandmæssige enheder.

  • 6) Placering af brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr.

  • 7) Placering af brandcentraler, ABA-centraler og sprinklercentraler.

§ 514

For rum, der er beregnet til flere end 150 personer, skal der udarbejdes pladsfordelingsplaner, der viser placeringen af inventar, mobile scener, tribuner og tilsvarende under hensyn til udlægning af flugtveje og passager. Det maksimale personantal for inventaropstillingen, placering af slangevinder og brandslukningsmateriel skal fremgå af pladsfordelingsplanen.

§ 515

For lagerbygninger omfattet af § 153 skal der udarbejdes belægningsplaner, der viser placeringen af oplag, inventar og tilsvarende under hensyn til disponering af flugtveje og udgange. Placering af slangevinder og brandslukningsmateriel skal fremgå af belægningsplanen.

§ 516

Rapport om brandteknisk dimensionering skal mindst omfatte dokumentation for:

  • 1) Krav til brandforhold, der eftervises ved brandteknisk dimensionering.

  • 2) Acceptkriterier, der repræsenterer krav til brandforhold.

  • 3) Beskrivelse af dimensionerende scenarier, der eftervises, scenariernes relevans i forhold til byggeriets udformning og personerne, der anvender byggeriet, samt krav til brandforhold og acceptkriterier, der ønskes eftervist.

  • 4) Validering af de anvendte modeller i forhold til den konkrete undersøgelse.

  • 5) Beregningsresultater og vurdering af beregningsresultater i relation til acceptkriterier og krav til brandforhold, der undersøges.

  • 6) Følsomhedsanalyser.

§ 517

Funktionsbeskrivelsen skal beskrive, hvilke brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at tilgodese brandstrategien, og hvor i byggeriet tiltagene skal være.

Stk. 2 Funktionsbeskrivelsen skal mindst indeholde:

  • 1) Beskrivelse af de brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at overholde brandstrategien.

  • 2) Hvor i byggeriet brandsikringstiltagene forudsættes at være.

  • 3) Ydeevnekriterier for de forskellige brandsikringstiltag, herunder:

    • a) Brandmodstandsevne for bygningsdele og bærende konstruktioner.

    • b) Reaktion på brand og eventuelt brandmodstandsevne for overflader og beklædninger.

    • c) Klasser for brandtekniske installationer.

    • d) Kapacitet af brandtekniske installationer.

  • 4) Standarder, der forudsættes lagt til grund for projektering og udførelse.

  • 5) Metoder for kontrol af udførelse for de forskellige brandsikringstiltag, herunder krav om funktionsprøvninger.

  • 6) Funktionssammenhænge mellem forskellige brandsikringstiltag og krav om funktionsprøvninger af sammenhænge.

§ 518

Den brandtekniske kontrolplan skal beskrive de krav, der er til kontrol, jf. kapitel 30. I kontrolplanen skal niveauet for kontrol af dokumentation for design af brandforhold svare til den brandklasse, som byggearbejdet er indplaceret i. I kontrolplanen skal niveauet for kontrol af projektering og udførelse af brandsikringstiltag svare til henholdsvis den brandklasse og risikoklasse, som det enkelte bygningsafsnit er indplaceret i.

§ 519

De brandtekniske kontrolrapporter omfatter dokumentation for de gennemførte kontroller i henhold til de tilhørende brandtekniske kontrolplaner, jf. § 518. Der skal udarbejdes kontrolrapporter som dokumentation for kontrol af:

§ 520

Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. § 143, i overensstemmelse med § 145, samt §§ 148 og 154, hvor relevant.

§ 521

Dokumentation for brandforhold for byggeri, som er indplaceret i brandklasse 1, skal udføres efter principperne, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30.

Stk. 2 Den fremsendte dokumentation skal dokumentere valg af brandklasse, og at byggeriets brandsikkerhed er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed.

§ 522

(Ophævet).

Kapitel 30 Kontrol af dokumentation for og udførelse af bærende konstruktioner og brandforhold
§ 523

Kontrol af dokumentation for bærende konstruktioner og brandforhold skal sikre, at dokumentationen lever op til sit formål, jf. kapitel 28 og 29, og kontrol af udførelse skal sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med denne dokumentation.

Stk. 2 Kontrol af dokumentation, jf. bilag 3, tabel 1, skal gennemføres, og de ved kontrollen fundne afvigelser skal behandles inden dokumentation anvendes som grundlag for det videre arbejde. Dette omfatter ikke tredjepartskontrol. Kontrol af udførelse skal gennemføres, og de ved kontrollen fundne afvigelser skal behandles.

Stk. 3 Kontrol af dokumentation og udførelse skal udføres på basis af fyldestgørende kontrolplaner, hvor der for de enkelte kontroller angives kontroltype, jf. §§ 526 og 526 a, kontrolniveau, jf. § 527, omfang og dokumentationskrav for kontrollen samt organisationer og personer, der udfører kontrollen. Kontrolplaner skal løbende ajourføres svarende til byggeriets stadie.

Stk. 4 Kontrol skal dokumenteres i form af kontrolrapporter. Kontrolrapporter for egenkontrol kan undlades, medmindre uafhængig kontrol af udførelse baseres på dokumenteret egenkontrol.

Stk. 5 Ved simple og traditionelle ombygninger i eksisterende konstruktioner og konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som kan indplaceres i konstruktionsklasse 1 (KK1) i henhold til § 489, stk. 2, nr. 1, skal der udføres kontrol af dokumentationen svarende til konstruktionsklasse 2.

§ 524

Der skal udføres kontrol af de bærende konstruktioner i overensstemmelse med DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med tilhørende DS/EN 1990 DK NA og efter principperne i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Stk. 2 Der skal udføres kontrol af de bærende konstruktioner i overensstemmelse med DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med tilhørende DS/EN 1990 DK NA og efter principperne i vejledning til kap. 30.

Stk. 3 Stk. 2 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 1.

§ 525

Der skal udføres kontrol af brandforhold for byggeri i overensstemmelse med bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30.

§ 526

Kontroltyper for kontrol af dokumentation for projektering af bærende konstruktioner og design af brandforhold omfatter:

  • 1) Egenkontrol: Kontrol udført af samme person, som har udarbejdet dokumentationen.

  • 2) Uafhængig kontrol: Kontrol udført af person, der for byggeriet ikke har medvirket ved udarbejdelse af dokumentationen for design af byggeriets brandsikkerhed eller projektering af de bærende konstruktioner.

  • 3) Tredjepartskontrol: Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, som har medvirket ved enten udarbejdelsen eller den uafhængige kontrol af dokumentationen for design af byggeriets brandsikkerhed eller projektering af de bærende konstruktioner.

Stk. 2 Fastlæggelse af kontroltyper for kontrol af dokumentation for bærende konstruktioner og brandforhold skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i konstruktions- og brandklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 1.

§ 526a

Kontroltyper for kontrol af udførelse af de bærende konstruktioner og projektering henholdsvis udførelse af brandsikringstiltag omfatter:

  • 1) Egenkontrol: Kontrol udført af samme person, som har projekteret henholdsvis udført brandsikringstiltag eller udført de bærende konstruktioner.

  • 2) Uafhængig kontrol: Kontrol udført af person, der for byggeriet ikke har medvirket ved projektering henholdsvis udførelsen af brandsikringstiltag eller udførelsen af de bærende konstruktioner.

  • 3) Tredjepartskontrol: Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, som har medvirket ved projekteringen, udførelsen eller den uafhængige kontrol heraf af byggeriets brandsikringstiltag eller udførelsen eller den uafhængige kontrol heraf af de bærende konstruktioner.

Stk. 2 Fastlæggelse af kontroltyper for kontrol af udførelse af bærende konstruktioner og projektering og udførelse af brandsikringstiltag skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i konstruktions- og brandklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 1.

§ 527

Fastlæggelse af kontrolniveau for kontrol af dokumentation for bærende konstruktioner skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i konstruktionsklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 2a og 3. Fastlæggelse af kontrolniveau for kontrol af dokumentation af brandforhold skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i brandklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 4a og 5.

Stk. 2 Der foretages kontrol på følgende niveauer:

  • 1) Minimumskontrol (MIN): en systematisk kontrol af dokumentationens helhed, forudsætninger, konsistens og dækning samt en overordnet kontrol af dokumentationens indhold og enkelte stikprøver af udvalgte områder.

  • 2) Udvidet kontrol (UDV): en systematisk kontrol af nærmere fastlagte dele af dokumentationen og stikprøvekontrol af den resterende del af dokumentationen.

  • 3) Maksimumskontrol (MAX): en systematisk kontrol af hele dokumentationen.

Stk. 3 Kontrolniveauer skal være i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner og principperne i vejledning til bygningsreglementet, kapitel 30.

Stk. 4 Kontrolniveauer skal være i overensstemmelse med principperne i vejledning til kap. 30.

Stk. 5 Fastlæggelse af kontrolniveau for udførelse af bærende konstruktioner skal ske i overensstemmelse med bilag 3, tabel 2b, principperne i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner samt DS 1140, Udførelse af bærende konstruktioner – Almen kontrol.

Stk. 6 Fastlæggelse af kontrolniveau for udførelse af bærende konstruktioner skal ske i overensstemmelse med bilag 3, tabel 2b, principperne i vejledning til kap. 30 samt DS 1140, Udførelse af bærende konstruktioner – Almen kontrol.

Stk. 7 Stk. 4 og 6 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 3 og 5.

Stk. 8 Fastlæggelse af kontrolniveau for udførelse af brandsikringstiltag skal ske i overensstemmelse med bilag 3, tabel 4b, samt vejledningen til bygningsreglementet kapitel 30.

§ 528

Den uafhængige kontrollant skal have den fornødne kompetence og overblik inden for det faglige område, som dokumentationen omfatter.

Stk. 2 Tredjepartskontrollen, jf. § 526, skal foretages af en person, der er certificeret til tredjepartskontrol af dokumentation for de bærende konstruktioner eller brandforhold, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Stk. 3 Tredjepartskontrollen, jf. § 526 a, skal foretages af en person, der har den fornødne faglige kompetence og overblik inden for udførelsen af de bærende konstruktioner henholdsvis projektering og udførelsen af brandsikringstiltag.

Kapitel 31 (Ophævet)
§ 529

(Ophævet)

§ 530

(Ophævet)

Kapitel 32 Certificerede statikers og brandrådgivers virke
§ 531

Formålet med den certificerede statikers og brandrådgivers virke er at sikre, at

  • 1) byggeriet udformes og udføres i henhold til bygningsreglementets bestemmelser for henholdsvis kapitel 5 og kapitel 15,

  • 2) de bærende konstruktioner og brandforhold er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, egnede til formålet og følger god byggeskik, og

  • 3) dokumentation for byggeriet, herunder udførelse af byggeriet, opfylder sit formål, jf. kapitel 28 og 29.

  • 4) dokumentation for og udførelse af byggeriet kontrolleres i henhold til kapitel 30.

§ 532

Den certificerede statiker og brandrådgiver skal

  • 1) arbejde i overensstemmelse med gældende regler i byggelovgivningen,

  • 2) være bevist om egne kompetencer og søge kvalificeret assistance til forhold, hvor der kan drages tvivl om egne kompetencer, og

  • 3) handle upartisk og objektivt.

§ 533

Den certificerede statiker eller brandrådgiver er tilknyttet byggesagen og byggeriet i sin helhed og skal være certificeret svarende til den højest forekommende konstruktionsklasse eller brandklasse i byggeriet. Der kan kun være tilknyttet én certificeret statiker og én brandrådgiver på en byggesag, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 For de dele af et byggeri, der er i konstruktionsklasse 4 og brandklasse 4, skal der være tilknyttet en certificeret statiker og brandrådgiver som tredjepartskontrollant.

Stk. 3 Den certificerede brandrådgiver, der medvirker på byggearbejder i medfør af § 21, stk. 1, nr. 3, er dog ikke tilknyttet byggesagen i sin helhed, men kun til at eftervise, at brandsikkerhedsniveauet overholdes ved fravigelser fra de præ-accepterede løsninger.

§ 534

Ved udfærdigelse af dokumentation for bærende konstruktioner og brandforhold, jf. kapitel 28-30, skal den certificerede statiker eller brandrådgiver afhængigt af sit virke, jf. §§ 536 og 545, foretage en af følgende handlinger:

  • 1) Ved virke som udarbejdende: Tilrettelægge og udforme dokumentationen.

  • 2) Ved virke som kontrollerende: Kontrollere dokumentationen.

§ 535

Tredjepartskontrollanten må ikke pålægges begrænsninger ved løsning af kontrolopgaven.

Kapitel 33 Certificeret statikers virke
§ 536

Den certificerede statiker kan virke som udarbejdende eller kontrollerende.

Stk. 2 Den certificerede tredjepartskontrollant for bærende konstruktioner kan virke som kontrollerende.

§§ 537-539

(Ophævet).

§ 540

Den certificerede statikers virke omfatter som minimum at

  • 1) udarbejde start- og sluterklæring,

  • 2) udfærdige dokumentation for konstruktionsklasser for konstruktionsafsnit og for det samlede byggeri, jf. § 503, stk. 2 og 3,

  • 3) udfærdige Statisk kontrolplan projektering – bygværk, Statisk kontrolplan udførelse - bygværk og Statisk kontrolplan udførelse – arbejde - særlig kontrol, jf. § 502, stk. 1, nr. 2 og sikre, at den samlede B2. statisk kontrolplan er i overensstemmelse med kapitel 30,

  • 4) sikre, at de valgte løsninger for de bærende konstruktioner er i overensstemmelse med kravene i kapitel 15,

  • 5) sikre, at dokumentationen for de bærende konstruktioner opfylder sit formål, jf. kapitel 28,

  • 6) sikre, at konstruktionen virker som en helhed og er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, jf. § 494, og er egnet til formålet,

  • 7) sikre, at dokumentationen er udarbejdet og samlet i overensstemmelse med kapitel 28, kontrolleret i overensstemmelse med kapitel 30 og kan anvendes, som den foreligger, er fyldestgørende og udgør et hele, og

  • 8) udarbejde en redegørelse for sit virke, herunder en redegørelse af den certificerede statikers supplerende kontrol, jf. § 542.

§ 541

(Ophævet).

§ 542

Den certificerede statikers virke, jf. § 540, kan ikke uddelegeres.

Stk. 2 Den certificerede statiker kan få assistance til at udfærdige dokumenterne i § 540, men vil stadig virke som den udfærdigende. Den certificerede statiker skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til den certificeredes minimumsvirke, således at § 540 er opfyldt.

Stk. 3 Den certificerede statiker kan uddelegere den statiske dokumentation, jf. § 501 og § 502, stk. 1 nr. 1 og nr. 2, som den certificerede statiker ikke selv skal udfærdige. Den certificerede statiker skal gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol mindst svarende til en minimumskontrol (MIN), jf. § 527, af den del af den statiske dokumentation, som den certificerede har uddelegeret, således at § 540 er opfyldt.

Stk. 4 Den certificerede statiker skal gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol af udførelse af bærende konstruktioner, således at § 540, stk. 1, nr. 7 er opfyldt. Den supplerende kontrol skal mindst omfatte, at B3. Statisk kontrolrapport jf. § 502, stk. 1, nr. 3, litra b, er udarbejdet i henhold til kontrolplanen og de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

§ 543

Den certificerede statikers virke som tredjepartskontrollant skal som minimum omfatte at

  • 1) udarbejde start- og sluterklæring,

  • 2) foretage tredjepartskontrol af dokumentation for projektering af bærende konstruktioner, som følger af § 540 og

  • 3) udarbejde en redegørelse for sit virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3, samt en redegørelse af den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. stk. 3.

Stk. 2 Tredjepartskontrollen omfatter de dele af byggeriet, der er omfattet af konstruktionsklasse 4. Andre dele af byggeriet skal, i det omfang disses virkemåde og dokumentation har betydning for den del af byggeriet, der er i konstruktionsklasse 4, også kontrolleres af den certificerede tredjepartskontrollant.

Stk. 3 Tredjepartskontrollanten kan få assistance til at foretage tredjepartskontrollen, men vil stadig virke som tredjepartskontrollant. Den certificerede tredjepartskontrollant skal sikre at kontrollen mindst svare til tredjepartskontrollens minimumsvirke, således at stk. 1, nr. 2 er opfyldt. Herudover skal tredjepartskontrollanten gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol mindst svarende til en minimumskontrol (MIN), jf. § 527, af den del af den statiske dokumentation, hvortil den certificerede har indhentet assistance.

§ 544

Ved overdragelse af et projekt, hvortil der er meddelt byggetilladelse, fra en certificeret statiker til en anden, skal den certificerede statiker, der overdrager projektet, udarbejde en erklæring, hvor følgende indgår:

  • 1) Starterklæring.

  • 2) Hvilket virke den certificerede statiker har haft på projektet.

  • 3) Hvilke dokumenter den certificerede statiker har udarbejdet og/eller kontrolleret, og om dokumenterne er endelige eller som udkast.

  • 4) Status for gennemførelse af kontroller, jf. B2. Statisk Kontrolplan, samt dokumentation herfor.

  • 5) Kritiske forhold i projektet, som kræver særlig opmærksomhed fra den certificerede statiker, der overtager projektet.

Stk. 2 Den certificerede statiker, der overtager et projekt, vurderer på baggrund af erklæringen, jf. stk. 1, i hvilket omfang, det er nødvendigt at foretage en kontrol af den overdragede statiske dokumentation forud for videreførelse af projekteringen og/eller udførelsen. Der redegøres for denne vurdering i B1. Statisk Projektredegørelse. Beskrivelsen skal resumeres i sluterklæringen.

Stk. 3 Hvis det ikke er muligt at udarbejde en erklæring i forbindelse med overdragelse af projektet, skal den certificerede statiker, der overtager projektet, foretage en maksimal (MAX) kontrol af den statiske dokumentation, der overdrages, svarende til virket for certificeret statiker som kontrollant.

Kapitel 34 Certificeret brandrådgivers virke
§ 545

Den certificerede brandrådgiver kan virke som udarbejdende eller kontrollerende.

Stk. 2 Den certificerede tredjepartskontrollant for brand kan virke som kontrollerende.

§§ 546-547

(Ophævet).

§ 548

Den certificerede brandrådgivers virke omfatter som minimum at

  • 1) udarbejde start- og sluterklæring,

  • 2) udfærdige dokumentation for brandklasser for bygningsafsnit og for brandklassen for det samlede byggeri, samt dokumentation for, at byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold,

  • 3) udfærdige kontrolplan for den brandtekniske dokumentation for design af brandforhold og sikre, at denne, samt kontrolplan for projektering og udførelse af brandsikringstiltag, er i overensstemmelse med kapitel 30,

  • 4) sikre, at de valgte løsninger for brandforholdene er i overensstemmelse med kravene i kapitel 5,

  • 5) sikre, at dokumentationen for brandforholdene opfylder sit formål, jf. kapitel 29,

  • 6) sikre, at dokumentationen er udarbejdet og samlet i overensstemmelse med kapitel 29, kontrolleret i overensstemmelse med kapitel 30 og kan anvendes, som den foreligger, er fyldestgørende og udgør et hele, og

  • 7) udarbejde en redegørelse for sit virke, herunder en redegørelse af den certificerede brandrådgivers supplerende kontrol, jf. § 549.

§ 549

Den certificerede brandrådgivers virke, jf. § 548, kan ikke uddelegeres.

Stk. 2 Den certificerede brandrådgiver kan få assistance til at udfærdige dokumenterne i § 548, men vil stadig virke som den udfærdigende. Den certificerede brandrådgiver skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til den certificeredes minimumsvirke, således at § 548 er opfyldt.

Stk. 3 Den certificerede brandrådgiver kan uddelegere dokumentation for design af brandforhold, jf. § 507, stk.1, nr. 5-8 og 10, § 507, stk. 2 samt § 519, stk.1, nr. 1, som den certificerede brandrådgiver ikke selv skal udfærdige. Den certificerede brandrådgiver skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til certificeredes minimumsvirke, således at § 548 er opfyldt.

Stk. 4 Den certificerede brandrådgiver skal gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol af projektering og udførelse af brandsikringstiltag, således at § 548, stk. 1, nr. 6 er opfyldt. Den supplerende kontrol skal mindst omfatte, at kontrolrapporter jf. § 519, stk. 1, nr. 2 og 3 er udarbejdet i henhold til kontrolplanen og de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

§ 550

Den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant skal som minimum omfatte at

  • 1) udarbejde start- og sluterklæring,

  • 2) foretage tredjepartskontrol af dokumentation for design af brandforhold, der følger af § 548, og

  • 3) udarbejde en redegørelse for sit virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse af den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. stk. 3.

Stk. 2 Tredjepartskontrollen omfatter de dele af et byggeri, der er omfattet af brandklasse 4. Andre dele af byggeriet skal i det omfang, de brandtekniske forhold og dokumentation har betydning for den del af byggeriet, der er i brandklasse 4, også kontrolleres af den certificerede tredjepartskontrollant.

Stk. 3 Tredjepartskontrollanten kan få assistance til at foretage tredjepartskontrollen, men vil stadig virke som tredjepartskontrollant. Den certificerede tredjepartskontrollant skal sikre, at kontrollen mindst svarer til tredjepartskontrollens minimumsvirke, således at stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Herudover skal tredjepartskontrollanten gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol mindst svarende til en minimumskontrol (MIN), jf. § 527, af den del af den statiske dokumentation, hvortil den certificerede har indhentet assistance.

§ 550a

For fravigelser jf. § 493, stk. 1, nr. 2 og bilag 4, afsnit 2, skal virket for den certificerede brandrådgiver jf. § 21, stk. 1, nr. 3 som minimum omfatte alle fravigelser samt de dele af byggeriet, der er påvirket heraf samt sikre, at:

  • 1) de valgte løsninger for hver enkel fravigelse, samt de samlede fravigelser i kombination er i overensstemmelse med kravene i kapitel 5, og

  • 2) dokumentationen for hver enkel fravigelse, samt de samlede fravigelser i kombination opfylder sit formål, jf. § 511.

§ 550b

Ved brug af en certificeret brandrådgiver, jf. § 6 h, stk. 1, nr. 2, omfatter den certificerede brandrådgivers virke som minimum udfærdigelse af dokumentation, jf. § 6 h, stk. 1 og 2, udfærdigelse af dokumentation for indplacering af byggeriet eller bygningsafsnittet i brandklasse og kontrolplan med det indhold der fremgår af kap. 29 og 30, samt hvis relevant at udfærdige dokumentation, der sikrer, at de valgte løsninger er i overensstemmelse med kravene i kapitel 5.

Stk. 2 Uafhængig kontrol, jf. § 526, stk. 1, nr. 2 af dokumentationen, jf. stk. 1, skal ske på et kontrolniveau svarende til en maksimumkontrol, jf. § 527, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3 Tredjepartskontrol, jf. § 526, stk. 1, nr. 3 af dokumentationen, jf. stk. 1, skal ske på et kontrolniveau svarende til en maksimumkontrol, jf. § 527, stk. 2, nr. 3.

Stk. 4 Den certificeredes brandrådgivers virke efter stk. 1 kan ikke uddelegeres.

Stk. 5 Den certificerede brandrådgiver kan få assistance til at udfærdige dokumenterne i stk. 1, men vil stadig virke som den udfærdigende. Den certificerede brandrådgiver skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til den certificeredes minimumsvirke, således at stk. 1 er opfyldt.

§ 551

Ved overdragelse af et projekt, hvortil der er meddelt byggetilladelse, fra en certificeret brandrådgiver til en anden, skal den certificerede brandrådgiver, der overdrager projektet, udarbejde en erklæring, hvoraf følgende indgår:

  • 1) Starterklæring.

  • 2) Hvilket virke den certificerede brandrådgiver har haft på projektet.

  • 3) Hvilke dokumenter den certificerede brandrådgiver har udarbejdet og/eller kontrolleret, og om dokumenterne er endelige eller som udkast.

  • 4) Status for gennemførelse af kontroller, jf. kontrolplanen og kontrolrapporter.

  • 5) Kritiske punkter i projektet, som kræver særlig opmærksomhed fra den certificerede brandrådgiver, der overtager projektet, f.eks. afvigelser fra Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, eller forhold, der gør, at byggeriet ikke er indsatstaktisk traditionelt.

Stk. 2 Den certificerede brandrådgiver, der overtager et projekt, vurderer på baggrund af erklæringen, jf. stk. 1, i hvilket omfang, det er nødvendigt at foretage en kontrol af den overdragede brandtekniske dokumentation forud for videreførelse af projekteringen og/eller udførelsen. Der redegøres for denne vurdering i kontrolrapporten. Beskrivelsen skal resumeres i sluterklæringen.

Stk. 3 Hvis det ikke er muligt at udarbejde en erklæring i forbindelse med overdragelse af projektet, skal den certificerede brandrådgiver, der overtager projektet, foretage en maksimal (MAX) kontrol af den brandtekniske dokumentation, der overdrages, svarende til virket for certificeret brandrådgiver som kontrollant.

Kapitel 35 Anerkendte statikere
§ 552

Anerkendelse som anerkendt statiker sker til personer, der udøver erhverv i Danmark, og som opfylder de i § 557 anførte krav.

Stk. 2 Der anvendes følgende betegnelser:

  • 1) ”Anerkendt statiker” om den person, der er fagligt bedømt og anerkendt i henhold til disse retningslinjer,

  • 2) ”andet land” om et andet EU-land, et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelsen af erhvervet som anerkendt statiker,

  • 3) ”kompetent myndighed” om den myndighed, der administrerer erhvervet som anerkendt statiker i et ”andet land”.

§ 553

Formålet med anerkendelse af statikere er at:

  • 1) Sikre kvalitet ved projektering og udførelse af bærende konstruktioner i byggeriet.

  • 2) Lette bygningsmyndighedernes arbejde, uden at byggeprojekters statiske dokumentation forringes.

§ 554

Personer kan tildeles titlen ”Anerkendt statiker” for en afgrænset gyldighedsperiode ved beslutning af det i § 556, stk. 1, nævnte anerkendelsesorgan.

Stk. 2 Anerkendelsen er personlig og følger den anerkendte statiker, uanset ansættelsesforhold.

Stk. 3 Fra 1. januar 2020 er det ikke længere muligt at opnå anerkendelse som anerkendt statiker. Personer, der har opnået anerkendelse som anerkendt statiker før denne dato, kan søge om fornyelse af anerkendelse, jf. § 559.

§ 555

Det påhviler den anerkendte statiker alene at virke inden for de af anerkendelsesorganet fastsatte rammer, jf. § 556, stk. 5, og ikke at anvende anerkendelsen uden for disse rammer.

§ 556

Anerkendelsesorganet er Ingeniørforeningen i Danmarks hovedbestyrelse, som etablerer en anerkendelsesordning og tilser, at denne er i overensstemmelse med DS/EN ISO/IEC 17024 Overensstemmelsesvurdering – Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer.

Stk. 2 Til at varetage anerkendelsesordningens opgaver nedsætter anerkendelsesorganet et udvalg på 9 medlemmer således:

  • 1) 3 medlemmer, fortrinsvis blandt ansatte ved relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner, indstilles af Bolig- og Planstyrelsen,

  • 2) 2 medlemmer indstilles af Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

  • 3) 2 medlemmer indstilles af Kommunernes Landsforening,

  • 4) 1 medlem indstilles af Foreningen af Anerkendte Statikere, og

  • 5) 1 medlem indstilles af Dansk Byggeri.

Stk. 3 Medlemmer udpeges for 4 år og kan genudpeges.

Stk. 4 Medlemmer skal have en passende kompetence inden for bærende konstruktioner, f.eks. som anerkendte statikere.

Stk. 5 Anerkendelsesorganet fastsætter nærmere regler for ordningens praksis, som beskrives i en håndbog, der skal

  • 1) være i overensstemmelse med DS/EN ISO 9001:2015 Kvalitetssystemer og DS/EN ISO/IEC 17024, jf. stk. 1,

  • 2) være offentlig tilgængelig,

  • 3) vejlede ansøgere og anmeldere om procedurer, rettigheder og pligter,

  • 4) give retningslinjer for anerkendte statikeres virke, og

  • 5) vejlede anerkendte statikere om deres pligter ved byggesagsbehandling.

Stk. 6 Anerkendelsesorganet skal offentliggøre oplysninger om den enkelte anerkendte statiker, herunder gyldighedsperiode for anerkendelsen, anerkendelsens oprindelsesland, den anerkendte statikers uddannelse samt den anerkendte statikers erhvervsmæssige titel.

Stk. 7 Såfremt anerkendelsen er opnået i et andet land, skal der oplyses om den kompetente myndighed i det andet land.

§ 557

Tildeling af anerkendelse skal være sket på basis af ansøgning og efter beslutning i anerkendelsesudvalget ved gennemgang og bedømmelse af de i stk. 2 og 3 nævnte forhold og på grundlag heraf at have truffet beslutning om tildeling af anerkendelse. Anerkendelsesorganet kan i denne forbindelse have søgt oplysninger til støtte for tildeling hos danske og udenlandske myndigheder.

Stk. 2 Anerkendelse kan tildeles personer uddannet som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør ved en dansk uddannelsesinstitution eller ved en uddannelsesinstitution i et andet land. Anerkendelsesorganet skal give ansøgere, der ikke har en ingeniøruddannelse, jf. ovenstående, mulighed for at underkaste sig en prøve, hvor der kan konstateres tilsvarende faglige kompetencer hos ansøgeren.

Stk. 3 Som erhvervskrav for tildeling af anerkendelse tjener oplysninger om ansøgerens virke i en periode op til ansøgning.

§ 558

Personer, som er i besiddelse af et kursusbevis, uddannelsesbevis eller certifikat, som i et andet land, jf. § 552, stk. 2, giver adgang til dér at udøve erhvervet som anerkendt statiker, kan virke som anerkendt statiker i Danmark, hvis kursus-, uddannelsesbeviset eller certifikatet er udstedt af en kompetent myndighed i det andet land. En anerkendt statiker fra et andet land skal virke inden for anerkendelsesorganets rammer for anerkendte statikere i Danmark.

Stk. 2 En anerkendt statiker fra et andet land, jf. § 552, stk. 2, har ret til midlertidigt og lejlighedsvist at virke som anerkendt statiker i Danmark efter anerkendelsesorganets accept, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 7, stk. 1, 2, 2a og 4. Meddelelse fra den anerkendte statiker om midlertidigt og lejlighedsvist virke gives til anerkendelsesorganet. Anerkendelsesorganet kan, inden den anerkendte statiker første gang virker som sådan i Danmark, kontrollere den anerkendte statikers erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til direktivets art. 7, stk. 4. Meddelelsen skal fornyes en gang om året.

Stk. 3 Personer omfattet af stk. 2, og som udøver erhvervet som anerkendt statiker i Danmark, skal være i besiddelse af:

  • 1) erhvervsmæssige kvalifikationer svarende til kravene i dette kapitel, og

  • 2) tilstrækkelige sprogkundskaber, som er nødvendige for at kunne varetage erhvervet som anerkendt statiker i Danmark i henhold til bygningsreglementet.

Stk. 4 Anerkendelsesorganet kan kontrollere ansøgerens kvalifikationer. Anerkendelsesorganet kan endvidere kontrollere ansøgerens sprogkundskaber, hvor der er alvorlig og konkret tvivl om tilstrækkeligheden af erhvervsudøverens sprogkundskaber.

Stk. 5 Anerkendelsesorganet kan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 14, stk. 1, 2, 4 og 5, selvom ansøger opfylder betingelserne i § 558, stk. 1, kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der ikke må overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve. Hvis anerkendelsesorganet gør brug af adgangen til at kræve prøvetid eller egnethedsprøve, skal anerkendelsesorganets beslutning være behørigt begrundet. Ved vurderingen af, om en ansøger skal gennemgå prøvetid eller egnethedsprøve, skal det indgå, hvorvidt de kundskaber, som ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring eller gennem livslang læring i et andet land, helt eller delvist opfylder kravet om fornødne kvalifikationer. Ansøgeren skal have mulighed for at tage egnethedsprøven senest 6 måneder efter den oprindelige beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 14, stk. 6 og 7.

Stk. 6 Anerkendelsesorganet kan udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre lande om:

  • 1) Personer fra andre lande, jf. § 552, stk. 2, der ønsker at virke midlertidigt eller lejlighedsvist som anerkendt statiker i Danmark, jf. stk. 2 og 3.

  • 2) Anerkendte statikere i Danmark, som ønsker midlertidigt eller lejlighedsvist at virke i et andet land som anerkendt statiker.

§ 559

En anerkendelse kan fornys ved udløbet af gyldighedsperioden efter ansøgning fra den anerkendte statiker. Som grundlag for fornyelse af anerkendelse tjener oplysninger om ansøgerens virke i en periode op til ansøgningen.

Stk. 2 Hvis anerkendelsesorganet giver en ansøger afslag på fornyet anerkendelse, skal den pågældende have en begrundet skriftlig meddelelse herom.

§ 560

Anerkendelsesorganet kan fratage en person betegnelsen ”Anerkendt statiker” i henhold til § 555 efter nærmere fastsatte kriterier.

§ 561

Beslutning om afslag på fornyelse, jf. § 559, eller fratagelse af en anerkendelse kan af den berørte indankes skriftligt for anerkendelsesorganet, og vedkommende er berettiget til personligt at forelægge sin sag for anerkendelsesorganet.

§ 562

Anerkendelsesorganet fastlægger anerkendelsesordningens økonomi, herunder betalinger i forbindelse med anerkendelsesordningens drift, således at ordningen økonomisk hviler i sig selv set over tid.

§ 563

Den anerkendte statiker skal virke i overensstemmelse med bestemmelserne angivet af anerkendelsesordningen under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).

Stk. 2 Ved ansøgning om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse, hvor der er tilknyttet en anerkendt statiker, udformer og underskriver den anerkendte statiker personligt en starterklæring henholdsvis sluterklæring, jf. §§ 24-29, i overensstemmelse med bestemmelser angivet af anerkendelsesordningen under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).

Kapitel 36 Straf
§ 564

Den, der overtræder bestemmelser fastsat i bygningsreglementet, straffes med bøde. Bestemmelsen gælder også for byggearbejder, som kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for de i stk. 1 nævnte overtrædelser, jf. byggelovens § 30, stk. 5.

Kapitel 37 Ikrafttrædelse
§ 565

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017 om offentliggørelse af bygningsreglement 2018 (BR18) ophæves.

Stk. 3 Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ansøgninger om byggetilladelse, som indsendes efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Hvis byggearbejdet ikke kræver tilladelse, skal bekendtgørelsen overholdes ved byggearbejder, der påbegyndes efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 4 §§ 24-29 og § 489, stk. 5, nr. 3, ophæves den 1. januar 2022.