Bygningsreglementet § 526a

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 05. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 02. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 07. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 07. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 06. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022 og bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023

§ 526a

Kontroltyper for kontrol af udførelse af de bærende konstruktioner og projektering henholdsvis udførelse af brandsikringstiltag omfatter:

  • 1) Egenkontrol: Kontrol udført af samme person, som har projekteret henholdsvis udført brandsikringstiltag eller udført de bærende konstruktioner.

  • 2) Uafhængig kontrol: Kontrol udført af person, der for byggeriet ikke har medvirket ved projektering henholdsvis udførelsen af brandsikringstiltag eller udførelsen af de bærende konstruktioner.

  • 3) Tredjepartskontrol: Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, som har medvirket ved projekteringen, udførelsen eller den uafhængige kontrol heraf af byggeriets brandsikringstiltag eller udførelsen eller den uafhængige kontrol heraf af de bærende konstruktioner.

Stk. 2 Fastlæggelse af kontroltyper for kontrol af udførelse af bærende konstruktioner og projektering og udførelse af brandsikringstiltag skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i konstruktions- og brandklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 1.