Bygningsreglementet § 31b

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 05. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 02. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 07. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 07. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 06. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022 og bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023

§ 31b

Ved ansøgning om byggetilladelse til transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt forsamlingslokaler, idrætshaller o.lign., hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 5 overholdes. Afhængigt af den transportable konstruktion skal dokumentationen indeholde følgende:

  • 1) Brandstrategirapport.

  • 2) Tegningsmateriale, som kan omfatte pladsfordelingsplaner.

  • 3) Beskrivelser, der viser de enkelte dele af de transportable konstruktioners brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og rednings- og indsatsforhold.

  • 4) Brandtekniske beregninger, hvor der anvendes brandteknisk dimensionering som en del af dokumentationen.

  • 5) Redegørelse for drift af den transportable konstruktion.

  • 6) Dokumentation for de brandtekniske egenskaber af de enkelte dele af de transportable konstruktioner og installationer samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og dele af de transportable konstruktioner løbende kontrolleres og vedligeholdes.

  • 7) Funktionsafprøvninger for de brandtekniske installationer.

  • 8) Systemintegrationstest, hvor flere brandtekniske installationer fungerer som et system.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 1. Udgifterne hertil afholdes af ansøger.