Bygningsreglementet Afsnit 3

Stk. 2 Til grundens størrelse medregnes:

• 1) Grundens andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme. Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundes størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, eller at andele i det fælles friareal ikke kan medregnes.

• 2) Arealer, der før den 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat for tilladelsen.

• 3) Det samlede areal for flere matrikelnumre, når de udgør en samlet fast ejendom og grænser op til hinanden.

Stk. 3 Til grundens størrelse medregnes ikke:

• 1) Arealer af grunden, der er beliggende i en anden zone end den, hvori der bygges.

• 2) Matrikelnumre, der er en del af en samlet fast ejendom, men som ikke grænser op til hinanden.

Stk. 2 Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Både udvendige og indvendige trapper, trapperum, altangange, installationsskakte og elevatorskakte medregnes dog for hver etage.

Stk. 3 Til etageareal medregnes ikke:

• 1) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen.

• 2) Åbne altaner.

• 3) Åbne tagterrasser.

• 4) Affaldsrum i terrænniveau.

• 5) Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte.

• 6) Hemse med et areal på indtil 4,5 m².

• 7) Udvendige trappers og altanganges projektion på terræn.

• 8) Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper).

• 9) Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm.

Stk. 4 For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, hønsehuse, åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede terrasser og lignende bygninger, medregnes kun den del af arealet, der overstiger:

• 1) 20 m² pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse.

• 2) 50 m² pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse, og

• 3) 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal ved andre bebyggelser, herunder erhverv og institutioner, dog medregnes garage- og udhusarealer i kælder eller gårdkælder ikke.

Stk. 5 Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser:

• 1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.

• 2) Ved åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver.

• 3) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinjen.

Stk. 2 Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til:

• 1) Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse.

• 2) At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund.

Stk. 3 Bebyggelse i skrånende terræn kan opføres uden fastsættelse af niveauplaner, såfremt højden målt lodret fra terræn ikke overstiger de i §§ 176-186 fastsatte grænser for bebyggelsens højde samt den angivne afstand til skel.

Stk. 4 Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,50 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng, medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, såfremt de er af sædvanligt omfang. Ved fastlæggelse af bebyggelsens højde kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at se bort fra trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, varmepumper, solcelleanlæg, solfangere, skilte og lysreklamer.

Stk. 2 Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej og sti ses bort fra:

• 1) kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende under terræn, og

• 2) tagudhæng, vindskeder, overdækninger over indgangspartier samt gesimser og lignende mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,50 m.

Stk. 3 Ved beregning af bebyggelsens afstand til vejskel ses bort fra følgende bygningsfremspring, der er anbragt ud over skel mod vej, som er tilladt efter lov om offentlige veje og lov om private fællesveje:

• 1) Karnapper, åbne altaner, udbuede vinduer og lignende bygningsdele, der er hævet 2,80 m over fortov og indtil 1,50 m fra kørebanekant eller cykelsti.

• 2) Porte, døre, skodder og vinduer, der er indrettet til at åbne udad, og som målt fra underkanten anbringes i en højde af mindst 2,30 m over fortov.

Stk. 2 Ved bygninger med forskudte etager eller indskudte etager og lignende skal kommunalbestyrelsen efter et konkret skøn fastlægge etageantallet. Ved opholdsarealer i bygningers tagetage eller på bygningers tag kan kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde beslutte, at en hems med et større areal end 4,50 m² samt altaner, udestuer, terrasser og lignende opholdsarealer skal medregnes som en etage.

Stk. 2 Fabrikkens produktionskontrol kombinerer produktionsteknik med de midler, som er nødvendige for at vedligeholde og kontrollere produktets overensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer.

Stk. 3 Produktionskontrollen omfatter både kontrol og test af måleudstyr, råmaterialer, indgående bestanddele, processer, maskiner og produktionsudstyr samt de færdige produkter, herunder deres materialeegenskaber. Endelig omfatter kontrollen anvendelsen af de opnåede resultater.

Stk. 2 Fabrikanten skal beskrive kontrolordningen udførligt og holde denne dokumentation vedlige. Fabrikantens dokumentation og fabrikkens kontrolsystem skal tilpasses produktet og fabrikationsprocessen.

Stk. 2 Hvis de færdige produkter ikke kontrolleres på markedet, skal fabrikanten sikre, at emballering, håndtering og transport tilrettelægges på en sådan måde, at produktet ikke beskadiges.

Stk. 2 Fabrikanten har ansvaret for, at der gennemføres de nødvendige kalibreringer på måle- og prøvningsudstyret.

Stk. 3 Fabrikanten skal kalibrere eller verificere og vedligeholde kontrol-, måle- og prøvningsudstyret i god, brugbar stand for at kunne eftervise produktets overensstemmelse med den fastlagte kvalitet.

Stk. 2 Fabrikanten skal registrere de korrektioner, der er foretaget for at bringe produktet i overensstemmelse med de fastlagte krav.

Stk. 2 Fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumentation i ti år efter, at produktet er blevet bragt i omsætning.

Stk. 2 For bygninger eller bygningsafsnit i lavenergiklasse med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand, eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Tillægget skal beregnes i henhold til SBi 213 Bygningers energibehov.

Stk. 2 For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m²K. Der kan benyttes funktionsglas, jf. § 258.

Stk. 3 Energibalancen (Eref) beregnes for glasydervægge med følgende referencerude: Ug=0,70 W/m2K, gg=0,50 og psi=0,05 W/mK.

Stk. 4 Referencestørrelser fremgår af § 258.

Stk. 2 For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må volumenstrømmen gennem utætheder ikke overstige 0,21 l/s pr. m² klimaskærm.

Stk. 3 Kravet kan dokumenteres ved at foretage trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger.

Stk. 2 Trykprøvning skal gennemføres i henhold til § 263, stk. 5.

Stk. 2 For anlæg med variabel luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab.

Stk. 3 For ventilationsanlæg til etageboliger må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.200 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet.

Stk. 2 Hvis det kan dokumenteres, at en opdeling af byggeriet i flere konstruktionsafsnit kan ske på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, kan de enkelte konstruktionsafsnit indplaceres i forskellige konstruktionsklasser.

Stk. 2 Hvor der er tvivl om konstruktionens kompleksitet, anses denne for kompleks.

Stk. 3 Kompleksitet af en ombygning og forandring i en eksisterende konstruktion skal fastlægges som en af følgende:

• 1) En simpel ombygning eller forandring: en ombygning eller forandring, som ikke har væsentlig betydning for hovedkonstruktionens statiske virkemåde og lastnedføring, og hvor den statiske virkemåde i den eksisterende konstruktion forudsættes kendt. Ligevægtstilstand, nedføring af laster og bæreevnebestemmelse skal for ombygningen eller forandringen, og konstruktioner, der er statisk påvirket af ombygningen eller forandringen, kunne bestemmes på en enkel måde uden særlige forudsætninger eller værktøjer.

• 2) En kompleks ombygning eller forandring: øvrige ombygninger og forandringer, som ikke er omfattet af pkt. 1.

Stk. 4 Hvor der er tvivl om ombygningens eller forandringens kompleksitet, anses denne for kompleks.

Stk. 2 Bærende konstruktioner omfattet af §§ 352 og 356 betragtes som utraditionelle.

Stk. 3 Hvor der er tvivl om erfaringer med konstruktionstypen, anses denne for utraditionel.

Stk. 2 Byggearbejder, der ændrer virkemåde i en eksisterende konstruktion eller konstruktionsafsnit, skal indplaceres i samme konstruktionsklasse, som konstruktionen eller konstruktionsafsnittet er indplaceret i, dog med følgende undtagelser:

• 1) Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2) kan indplaceres i konstruktionsklasse 1 (KK1), såfremt der udføres kontrol af dokumentation i henhold til kapitel 30 svarende til konstruktionsklasse 2 (KK2).

• 2) Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til høj konsekvensklasse (CC3) og indgår i etagebyggeri, som anvendes til længere ophold, f.eks. beboelse, kontor, hotel, dag-/døgninstitution i højst 6 etager over terræn med en spændvidde på højst 8 m, kan indplaceres i konstruktionsklasse 2 (KK2).

• 3) Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+), kan indplaceres i konstruktionsklasse 3 (KK3).

Stk. 3 Følgende byggearbejder er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse efter stk. 1 og 2:

• 1) Byggearbejder, der er undtaget for byggetilladelse, jf. § 5, stk. 1.

• 2) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal på højst 50 m² samt ombygninger og andre forandringer af disse.

• 3) Ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet.

Stk. 4 Midlertidge udendørs camping- og salgsområder er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasser efter stk. 1.

Stk. 5 Mindre legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en konstruktionsklasse, hvis udformningen udføres i henhold til §§ 359-363, og når udformningen eller anvendelsen ikke medfører en risiko for personskade ved et svigt. Andre mindre legepladsredskaber er tillige undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse, hvis udformningen eller anvendelsen ikke medfører en risiko for personskade ved et svigt.

Stk. 6 For konstruktioner eller konstruktionsafsnit, som på grund af deres udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en konstruktionsklasse, skal det på baggrund af risikoen for svigt og konsekvensen af kommunalbestyrelsen vurderes, om og i hvilket omfang:

• 1) En certificeret statiker skal inddrages.

• 2) Dokumentationen skal udfærdiges efter principperne i kapitel 28 og 30.

Stk. 7 Dokumentationen for overholdelse af stk. 6 skal indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Stk. 2 Hvis det kan dokumenteres, at den brandmæssige opdeling af byggeriet i flere brandmæssige uafhængige bygningsafsnit kan ske på en sikkerhedsmæssigt forsvarligt måde, kan de enkelte brandmæssige uafhængige bygningsafsnit indplaceres i forskellige brandklasser.

Stk. 2 Byggearbejder, der er undtaget for byggetilladelse, jf. § 5, stk. 1, er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1.

Stk. 3 Midlertidige udendørs camping- og salgsområder er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1. Det skal på baggrund af risikoen i tilfælde af brand vurderes af kommunalbestyrelsen, om og i hvilket omfang:

• 1) En certificeret brandrådgiver skal inddrages.

• 2) Dokumentationen skal udfærdiges efter principperne i kapitel 29 og 30.

Stk. 4 Legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en brandklasse, hvis udformningen eller anvendelsen efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke medfører en uacceptabel risiko for personskade i tilfælde af brand.

Stk. 5 For byggeri, som på grund af dets udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en brandklasse, skal det på baggrund af risikoen i tilfælde af brand af kommunalbestyrelsen vurderes om, og i hvilket omfang:

Stk. 6 Dokumentationen for overholdelse af stk. 3 og stk. 5 skal indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Stk. 2 Der skal udarbejdes dokumentation for de bærende konstruktioner svarende til den konstruktionsklasse, byggeriet eller konstruktionsafsnittene er indplaceret i, jf. kapitel 26.

Stk. 3 Dokumentationen for de bærende konstruktioner skal være dækkende, konsistent, retvisende, samlet og udgøre et hele, herunder skal dokumentationen være:

• 1) Baseret på et fælles grundlag for alle konstruktionsafsnit.

• 2) Baseret på entydige og sammenhængende konsekvensklasser, konstruktionsklasser og konstruktionsafsnit.

• 3) Baseret på entydige og sammenhængende grænseflader mellem konstruktionsafsnit.

• 4) Entydig struktureret, så beskrivelsen af konstruktionernes virkemåde udgør et hele.

• 5) Kontrolleret og kontrollen dokumenteret jf. kapitel 30.

• 6) I overensstemmelse med det færdige byggeri inklusive ændringer under projektering og udførelse.

• 7) I overensstemmelse med forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasse.

Stk. 2 For konstruktionsklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved en certificeret statiker, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en starterklæring, der skal angive:

• 1) At der er valgt de korrekte konstruktionsklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende.

• 2) At den foreliggende statiske dokumentation godtgør, at byggeriet vil overholde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15.

• 3) At der for dokumentation, jf. § 503, stk. 2 og 3, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.

• 4) En redegørelse for den certificerede statikers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 543, stk. 3.

Stk. 2 For konstruktionsklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved en certificeret statiker, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en sluterklæring, der angiver:

• 1) at dokumentationen viser, at anvendte konstruktionsklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen,

• 2) at dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, er opfyldt,

• 3) at de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet, og

• 4) redegørelse for den certificerede statikers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 543, stk. 3.

Stk. 2 Den statiske dokumentation skal udarbejdes efter principperne beskrevet i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Stk. 3 Den statiske dokumentation skal udarbejdes efter principperne beskrevet i vejledning til kap. 28.

Stk. 4 Stk. 3 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 2.

Stk. 5 Dokumentationen af de bærende konstruktioner skal udformes på dansk eller engelsk.

Stk. 2 Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal indeholde grundlaget for indplacering af byggearbejdet og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser. Dokumentationen skal omfatte de for byggearbejdet relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag jf. § 501, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3 Dokumentationen for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal omfatte de for byggearbejdet fornødne dele af følgende dele, der er nødvendige for at dokumentere byggearbejdets indplacering i konstruktionsklassen:

• 1) A2. 1. Statiske beregninger – bygværk, jf. § 501, stk. 1, nr. 2, litra a.

• 2) A3. Konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4 Hvor der bygges nær eller i eksisterende byggeri, skal den statiske dokumentation omfatte en redegørelse, herunder eventuelt specifikation af krav, der skal opfyldes, for sikring af disse.

Stk. 2 Dokumentation for de bærende konstruktioner, som er indplaceret i konstruktionsklasse 1, omfatter relevante dele af følgende, jf. vejledning til kap. 28:

• 1) Konstruktionsdokumentation:

  • a) A1. Konstruktionsgrundlag, jf. § 501, stk. 1, nr. 1.

  • b) A2. Statiske beregninger, jf. § 501, stk. 1, nr. 2.

  • c) A3. Konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3.

  • d) A4. Konstruktionsændringer, jf. § 501, stk. 1, nr. 4.

• 2) Projektdokumentation: B1. Statisk projektredegørelse, jf. § 502, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3 Stk. 2 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 1.

Stk. 4 Den fremsendte dokumentation skal dokumentere valg af konstruktionsklasse.

Stk. 5 Stk. 1 kan helt eller delvist fraviges, hvis det på anden vis kan dokumenteres, at kravene til bærende konstruktioner er opfyldt.

Stk. 2 For byggeri, som er indplaceret i brandklasse 2-4, skal ansøgeren sikre, at dokumentation af brandforhold er samlet og koordineret, så dokumentationen udgør et hele.

Stk. 2 Dokumentation af brandforhold for byggeri i brandklasse 2-4 skal, hvis det er relevant for byggeriet, omfatte:

• 1) Pladsfordelingsplaner, belægningsplaner mv., jf. §§ 514-515.

• 2) Eftervisning af brandsikkerhedsniveauet ved brandteknisk begrundet vurdering og komparativ analyse.

• 3) Rapport om brandteknisk dimensionering, jf. § 516.

• 4) Anden dokumentation til eftervisning af, at brandsikkerhedsniveauet for byggeri i brandklasse 4 overholdes.

Stk. 3 Dokumentation, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29, mens stk. 1, nr. 3-12, og stk. 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30. Dokumentation for eftervisning af brandsikkerhed, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, skal tillige udarbejdes efter principperne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

Stk. 4 Dokumentation for projektering af brandsikringstiltag, jf. stk. 1, nr. 11 skal være i overensstemmelse med definerede krav i dokumentationen for design af brandforhold, jf. stk. 1, nr. 3-7 og 10 og stk. 2, nr. 1. Dokumentation for udførelse af brandsikringstiltag, jf. stk. 1, nr. 12 skal være i overensstemmelse med definerede krav i dokumentationen, jf. stk. 1, nr. 11.

Stk. 2 For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført af en certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en starterklæring, der skal angive:

• 1) At der er valgt de korrekte brandklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, jf. § 511.

• 2) At den foreliggende brandtekniske dokumentation, jf. § 511, godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5.

• 3) At der for dokumentationen, jf. §§ 510 og 511, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.

• 4) En redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 550, stk. 3.

Stk. 2 For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en sluterklæring, der angiver:

• 1) At dokumentationen viser, at anvendte brandklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.

• 2) At dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5, er opfyldt, og at drifts-, kontrol - og vedligeholdelsesplan anviser den drift, kontrol og vedligeholdelse af byggeriet, der er nødvendig for at sikre, at byggeriets brandsikring opretholdes i bygningens levetid.

• 3) At de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

• 4) Redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse for den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. § 550, stk. 3.

Stk. 2 For byggeri, som ikke er indsatstaktisk traditionelt, skal det på anden vis dokumenteres, at bestemmelserne i bygningsreglementets kapitel 5, §§ 126-133, er opfyldt.

Stk. 2 Den overordnede brandstrategi skal indeholde:

• 1) Beskrivelse af byggeriets udformning, herunder anvendelsen af byggeriet og overordnet beskrivelse af personerne, der anvender byggeriet.

• 2) Beskrivelse af bygningsafsnit der skal henføres til anvendelseskategorier, jf. § 85 og risikoklasser, jf. § 86, samt indplaceres i brandklasser, jf. § 493.

• 3) Beskrivelse af de valgte metoder og kombinationen af metoder for dokumentation af brandsikkerheden som grundlag for valg af brandklasser, jf. § 493.

• 4) Redegørelse for eventuelle fravigelser jf. § 493, stk. 1, nr. 2 og bilag 4.

Stk. 3 De overordnede brandplaner skal indeholde:

• 1) Byggeriets placering på grunden i forhold til andre bygninger og skel mod nabo, vej- og stimidte.

• 2) Tilkørselsforhold for redningsberedskabet.

• 3) Overordnet disponering af flugtveje, udgange, redningsåbninger og brandredningsarealer.

• 4) Overordnet disponeringen af brandmæssige enheder i byggeriet.

• 5) Overordnet disponering af brandtekniske installationer til brug for redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Stk. 2 Funktionsbeskrivelsen skal mindst indeholde:

• 1) Beskrivelse af de brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at overholde brandstrategien.

• 2) Hvor i byggeriet brandsikringstiltagene forudsættes at være.

• 3) Ydeevnekriterier for de forskellige brandsikringstiltag, herunder:

  • a) Brandmodstandsevne for bygningsdele og bærende konstruktioner.

  • b) Reaktion på brand og eventuelt brandmodstandsevne for overflader og beklædninger.

  • c) Klasser for brandtekniske installationer.

  • d) Kapacitet af brandtekniske installationer.

• 4) Standarder, der forudsættes lagt til grund for projektering og udførelse.

• 5) Metoder for kontrol af udførelse for de forskellige brandsikringstiltag, herunder krav om funktionsprøvninger.

• 6) Funktionssammenhænge mellem forskellige brandsikringstiltag og krav om funktionsprøvninger af sammenhænge.

Stk. 2 Den fremsendte dokumentation skal dokumentere valg af brandklasse, og at byggeriets brandsikkerhed er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed.

Stk. 2 Kontrol af dokumentation, jf. bilag 3, tabel 1, skal gennemføres, og de ved kontrollen fundne afvigelser skal behandles inden dokumentation anvendes som grundlag for det videre arbejde. Dette omfatter ikke tredjepartskontrol. Kontrol af udførelse skal gennemføres, og de ved kontrollen fundne afvigelser skal behandles.

Stk. 3 Kontrol af dokumentation og udførelse skal udføres på basis af fyldestgørende kontrolplaner, hvor der for de enkelte kontroller angives kontroltype, jf. §§ 526 og 526 a, kontrolniveau, jf. § 527, omfang og dokumentationskrav for kontrollen samt organisationer og personer, der udfører kontrollen. Kontrolplaner skal løbende ajourføres svarende til byggeriets stadie.

Stk. 4 Kontrol skal dokumenteres i form af kontrolrapporter. Kontrolrapporter for egenkontrol kan undlades, medmindre uafhængig kontrol af udførelse baseres på dokumenteret egenkontrol.

Stk. 5 Ved simple og traditionelle ombygninger i eksisterende konstruktioner og konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), og som kan indplaceres i konstruktionsklasse 1 (KK1) i henhold til § 489, stk. 2, nr. 1, skal der udføres kontrol af dokumentationen svarende til konstruktionsklasse 2.

Stk. 2 Der skal udføres kontrol af de bærende konstruktioner i overensstemmelse med DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med tilhørende DS/EN 1990 DK NA og efter principperne i vejledning til kap. 30.

Stk. 3 Stk. 2 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 1.

Stk. 2 Fastlæggelse af kontroltyper for kontrol af dokumentation for bærende konstruktioner og brandforhold skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i konstruktions- og brandklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 1.

Stk. 2 Fastlæggelse af kontroltyper for kontrol af udførelse af bærende konstruktioner og projektering og udførelse af brandsikringstiltag skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i konstruktions- og brandklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 1.

Stk. 2 Der foretages kontrol på følgende niveauer:

• 1) Minimumskontrol (MIN): en systematisk kontrol af dokumentationens helhed, forudsætninger, konsistens og dækning samt en overordnet kontrol af dokumentationens indhold og enkelte stikprøver af udvalgte områder.

• 2) Udvidet kontrol (UDV): en systematisk kontrol af nærmere fastlagte dele af dokumentationen og stikprøvekontrol af den resterende del af dokumentationen.

• 3) Maksimumskontrol (MAX): en systematisk kontrol af hele dokumentationen.

Stk. 3 Kontrolniveauer skal være i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner og principperne i vejledning til bygningsreglementet, kapitel 30.

Stk. 4 Kontrolniveauer skal være i overensstemmelse med principperne i vejledning til kap. 30.

Stk. 5 Fastlæggelse af kontrolniveau for udførelse af bærende konstruktioner skal ske i overensstemmelse med bilag 3, tabel 2b, principperne i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner samt DS 1140, Udførelse af bærende konstruktioner – Almen kontrol.

Stk. 6 Fastlæggelse af kontrolniveau for udførelse af bærende konstruktioner skal ske i overensstemmelse med bilag 3, tabel 2b, principperne i vejledning til kap. 30 samt DS 1140, Udførelse af bærende konstruktioner – Almen kontrol.

Stk. 7 Stk. 4 og 6 træder i kraft den 1. april 2024. Samtidig ophæves stk. 3 og 5.

Stk. 8 Fastlæggelse af kontrolniveau for udførelse af brandsikringstiltag skal ske i overensstemmelse med bilag 3, tabel 4b, samt vejledningen til bygningsreglementet kapitel 30.

Stk. 2 Tredjepartskontrollen, jf. § 526, skal foretages af en person, der er certificeret til tredjepartskontrol af dokumentation for de bærende konstruktioner eller brandforhold, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Stk. 3 Tredjepartskontrollen, jf. § 526 a, skal foretages af en person, der har den fornødne faglige kompetence og overblik inden for udførelsen af de bærende konstruktioner henholdsvis projektering og udførelsen af brandsikringstiltag.

Stk. 2 For de dele af et byggeri, der er i konstruktionsklasse 4 og brandklasse 4, skal der være tilknyttet en certificeret statiker og brandrådgiver som tredjepartskontrollant.

Stk. 3 Den certificerede brandrådgiver, der medvirker på byggearbejder i medfør af § 21, stk. 1, nr. 3, er dog ikke tilknyttet byggesagen i sin helhed, men kun til at eftervise, at brandsikkerhedsniveauet overholdes ved fravigelser fra de præ-accepterede løsninger.

Stk. 2 Den certificerede tredjepartskontrollant for bærende konstruktioner kan virke som kontrollerende.

Stk. 2 Den certificerede statiker kan få assistance til at udfærdige dokumenterne i § 540, men vil stadig virke som den udfærdigende. Den certificerede statiker skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til den certificeredes minimumsvirke, således at § 540 er opfyldt.

Stk. 3 Den certificerede statiker kan uddelegere den statiske dokumentation, jf. § 501 og § 502, stk. 1 nr. 1 og nr. 2, som den certificerede statiker ikke selv skal udfærdige. Den certificerede statiker skal gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol mindst svarende til en minimumskontrol (MIN), jf. § 527, af den del af den statiske dokumentation, som den certificerede har uddelegeret, således at § 540 er opfyldt.

Stk. 4 Den certificerede statiker skal gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol af udførelse af bærende konstruktioner, således at § 540, stk. 1, nr. 7 er opfyldt. Den supplerende kontrol skal mindst omfatte, at B3. Statisk kontrolrapport jf. § 502, stk. 1, nr. 3, litra b, er udarbejdet i henhold til kontrolplanen og de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

Stk. 2 Tredjepartskontrollen omfatter de dele af byggeriet, der er omfattet af konstruktionsklasse 4. Andre dele af byggeriet skal, i det omfang disses virkemåde og dokumentation har betydning for den del af byggeriet, der er i konstruktionsklasse 4, også kontrolleres af den certificerede tredjepartskontrollant.

Stk. 3 Tredjepartskontrollanten kan få assistance til at foretage tredjepartskontrollen, men vil stadig virke som tredjepartskontrollant. Den certificerede tredjepartskontrollant skal sikre at kontrollen mindst svare til tredjepartskontrollens minimumsvirke, således at stk. 1, nr. 2 er opfyldt. Herudover skal tredjepartskontrollanten gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol mindst svarende til en minimumskontrol (MIN), jf. § 527, af den del af den statiske dokumentation, hvortil den certificerede har indhentet assistance.

Stk. 2 Den certificerede statiker, der overtager et projekt, vurderer på baggrund af erklæringen, jf. stk. 1, i hvilket omfang, det er nødvendigt at foretage en kontrol af den overdragede statiske dokumentation forud for videreførelse af projekteringen og/eller udførelsen. Der redegøres for denne vurdering i B1. Statisk Projektredegørelse. Beskrivelsen skal resumeres i sluterklæringen.

Stk. 3 Hvis det ikke er muligt at udarbejde en erklæring i forbindelse med overdragelse af projektet, skal den certificerede statiker, der overtager projektet, foretage en maksimal (MAX) kontrol af den statiske dokumentation, der overdrages, svarende til virket for certificeret statiker som kontrollant.

Stk. 2 Den certificerede tredjepartskontrollant for brand kan virke som kontrollerende.

Stk. 2 Den certificerede brandrådgiver kan få assistance til at udfærdige dokumenterne i § 548, men vil stadig virke som den udfærdigende. Den certificerede brandrådgiver skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til den certificeredes minimumsvirke, således at § 548 er opfyldt.

Stk. 3 Den certificerede brandrådgiver kan uddelegere dokumentation for design af brandforhold, jf. § 507, stk.1, nr. 5-8 og 10, § 507, stk. 2 samt § 519, stk.1, nr. 1, som den certificerede brandrådgiver ikke selv skal udfærdige. Den certificerede brandrådgiver skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til certificeredes minimumsvirke, således at § 548 er opfyldt.

Stk. 4 Den certificerede brandrådgiver skal gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol af projektering og udførelse af brandsikringstiltag, således at § 548, stk. 1, nr. 6 er opfyldt. Den supplerende kontrol skal mindst omfatte, at kontrolrapporter jf. § 519, stk. 1, nr. 2 og 3 er udarbejdet i henhold til kontrolplanen og de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

Stk. 2 Tredjepartskontrollen omfatter de dele af et byggeri, der er omfattet af brandklasse 4. Andre dele af byggeriet skal i det omfang, de brandtekniske forhold og dokumentation har betydning for den del af byggeriet, der er i brandklasse 4, også kontrolleres af den certificerede tredjepartskontrollant.

Stk. 3 Tredjepartskontrollanten kan få assistance til at foretage tredjepartskontrollen, men vil stadig virke som tredjepartskontrollant. Den certificerede tredjepartskontrollant skal sikre, at kontrollen mindst svarer til tredjepartskontrollens minimumsvirke, således at stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Herudover skal tredjepartskontrollanten gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol mindst svarende til en minimumskontrol (MIN), jf. § 527, af den del af den statiske dokumentation, hvortil den certificerede har indhentet assistance.

Stk. 2 Uafhængig kontrol, jf. § 526, stk. 1, nr. 2 af dokumentationen, jf. stk. 1, skal ske på et kontrolniveau svarende til en maksimumkontrol, jf. § 527, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3 Tredjepartskontrol, jf. § 526, stk. 1, nr. 3 af dokumentationen, jf. stk. 1, skal ske på et kontrolniveau svarende til en maksimumkontrol, jf. § 527, stk. 2, nr. 3.

Stk. 4 Den certificeredes brandrådgivers virke efter stk. 1 kan ikke uddelegeres.

Stk. 5 Den certificerede brandrådgiver kan få assistance til at udfærdige dokumenterne i stk. 1, men vil stadig virke som den udfærdigende. Den certificerede brandrådgiver skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til den certificeredes minimumsvirke, således at stk. 1 er opfyldt.

Stk. 2 Den certificerede brandrådgiver, der overtager et projekt, vurderer på baggrund af erklæringen, jf. stk. 1, i hvilket omfang, det er nødvendigt at foretage en kontrol af den overdragede brandtekniske dokumentation forud for videreførelse af projekteringen og/eller udførelsen. Der redegøres for denne vurdering i kontrolrapporten. Beskrivelsen skal resumeres i sluterklæringen.

Stk. 3 Hvis det ikke er muligt at udarbejde en erklæring i forbindelse med overdragelse af projektet, skal den certificerede brandrådgiver, der overtager projektet, foretage en maksimal (MAX) kontrol af den brandtekniske dokumentation, der overdrages, svarende til virket for certificeret brandrådgiver som kontrollant.

Stk. 2 Der anvendes følgende betegnelser:

• 1) ”Anerkendt statiker” om den person, der er fagligt bedømt og anerkendt i henhold til disse retningslinjer,

• 2) ”andet land” om et andet EU-land, et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelsen af erhvervet som anerkendt statiker,

• 3) ”kompetent myndighed” om den myndighed, der administrerer erhvervet som anerkendt statiker i et ”andet land”.

Stk. 2 Anerkendelsen er personlig og følger den anerkendte statiker, uanset ansættelsesforhold.

Stk. 3 Fra 1. januar 2020 er det ikke længere muligt at opnå anerkendelse som anerkendt statiker. Personer, der har opnået anerkendelse som anerkendt statiker før denne dato, kan søge om fornyelse af anerkendelse, jf. § 559.

Stk. 2 Til at varetage anerkendelsesordningens opgaver nedsætter anerkendelsesorganet et udvalg på 9 medlemmer således:

• 1) 3 medlemmer, fortrinsvis blandt ansatte ved relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner, indstilles af Bolig- og Planstyrelsen,

• 2) 2 medlemmer indstilles af Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

• 3) 2 medlemmer indstilles af Kommunernes Landsforening,

• 4) 1 medlem indstilles af Foreningen af Anerkendte Statikere, og

• 5) 1 medlem indstilles af Dansk Byggeri.

Stk. 3 Medlemmer udpeges for 4 år og kan genudpeges.

Stk. 4 Medlemmer skal have en passende kompetence inden for bærende konstruktioner, f.eks. som anerkendte statikere.

Stk. 5 Anerkendelsesorganet fastsætter nærmere regler for ordningens praksis, som beskrives i en håndbog, der skal

• 1) være i overensstemmelse med DS/EN ISO 9001:2015 Kvalitetssystemer og DS/EN ISO/IEC 17024, jf. stk. 1,

• 2) være offentlig tilgængelig,

• 3) vejlede ansøgere og anmeldere om procedurer, rettigheder og pligter,

• 4) give retningslinjer for anerkendte statikeres virke, og

• 5) vejlede anerkendte statikere om deres pligter ved byggesagsbehandling.

Stk. 6 Anerkendelsesorganet skal offentliggøre oplysninger om den enkelte anerkendte statiker, herunder gyldighedsperiode for anerkendelsen, anerkendelsens oprindelsesland, den anerkendte statikers uddannelse samt den anerkendte statikers erhvervsmæssige titel.

Stk. 7 Såfremt anerkendelsen er opnået i et andet land, skal der oplyses om den kompetente myndighed i det andet land.

Stk. 2 Anerkendelse kan tildeles personer uddannet som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør ved en dansk uddannelsesinstitution eller ved en uddannelsesinstitution i et andet land. Anerkendelsesorganet skal give ansøgere, der ikke har en ingeniøruddannelse, jf. ovenstående, mulighed for at underkaste sig en prøve, hvor der kan konstateres tilsvarende faglige kompetencer hos ansøgeren.

Stk. 3 Som erhvervskrav for tildeling af anerkendelse tjener oplysninger om ansøgerens virke i en periode op til ansøgning.

Stk. 2 En anerkendt statiker fra et andet land, jf. § 552, stk. 2, har ret til midlertidigt og lejlighedsvist at virke som anerkendt statiker i Danmark efter anerkendelsesorganets accept, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 7, stk. 1, 2, 2a og 4. Meddelelse fra den anerkendte statiker om midlertidigt og lejlighedsvist virke gives til anerkendelsesorganet. Anerkendelsesorganet kan, inden den anerkendte statiker første gang virker som sådan i Danmark, kontrollere den anerkendte statikers erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til direktivets art. 7, stk. 4. Meddelelsen skal fornyes en gang om året.

Stk. 3 Personer omfattet af stk. 2, og som udøver erhvervet som anerkendt statiker i Danmark, skal være i besiddelse af:

• 1) erhvervsmæssige kvalifikationer svarende til kravene i dette kapitel, og

• 2) tilstrækkelige sprogkundskaber, som er nødvendige for at kunne varetage erhvervet som anerkendt statiker i Danmark i henhold til bygningsreglementet.

Stk. 4 Anerkendelsesorganet kan kontrollere ansøgerens kvalifikationer. Anerkendelsesorganet kan endvidere kontrollere ansøgerens sprogkundskaber, hvor der er alvorlig og konkret tvivl om tilstrækkeligheden af erhvervsudøverens sprogkundskaber.

Stk. 5 Anerkendelsesorganet kan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 14, stk. 1, 2, 4 og 5, selvom ansøger opfylder betingelserne i § 558, stk. 1, kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der ikke må overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve. Hvis anerkendelsesorganet gør brug af adgangen til at kræve prøvetid eller egnethedsprøve, skal anerkendelsesorganets beslutning være behørigt begrundet. Ved vurderingen af, om en ansøger skal gennemgå prøvetid eller egnethedsprøve, skal det indgå, hvorvidt de kundskaber, som ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring eller gennem livslang læring i et andet land, helt eller delvist opfylder kravet om fornødne kvalifikationer. Ansøgeren skal have mulighed for at tage egnethedsprøven senest 6 måneder efter den oprindelige beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 14, stk. 6 og 7.

Stk. 6 Anerkendelsesorganet kan udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre lande om:

• 1) Personer fra andre lande, jf. § 552, stk. 2, der ønsker at virke midlertidigt eller lejlighedsvist som anerkendt statiker i Danmark, jf. stk. 2 og 3.

• 2) Anerkendte statikere i Danmark, som ønsker midlertidigt eller lejlighedsvist at virke i et andet land som anerkendt statiker.

Stk. 2 Hvis anerkendelsesorganet giver en ansøger afslag på fornyet anerkendelse, skal den pågældende have en begrundet skriftlig meddelelse herom.

Stk. 2 Ved ansøgning om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse, hvor der er tilknyttet en anerkendt statiker, udformer og underskriver den anerkendte statiker personligt en starterklæring henholdsvis sluterklæring, jf. §§ 24-29, i overensstemmelse med bestemmelser angivet af anerkendelsesordningen under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).