Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet. Det samme gælder for gas, som er fremstillet på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.
Stk. 2 Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3 ) 236,8 øre pr. Nm3 (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiften udgør for gas omfattet af stk. 1, 2. pkt., med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3 9,8 øre pr. Nm3.
Stk. 3 For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 295,4 øre pr. Nm3 gas, der reguleres efter § 32 a i lov om mineralolieprodukter m.v. med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) (2015-niveau). Af gas, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.
Stk. 4 Ved en lavere eller højere brændværdi end den i stk. 2 og 3 nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften.
Stk. 5 Hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm3 med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWhø /m3 .
Stk. 6 Virksomheder, der skal indbetale afgiften efter § 15, skal indberette værdien af afgiftslempelsen i stk. 2, 2. pkt., til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af lempelsen overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af værdien af lempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 7 Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 6 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 2, 2. pkt., når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. Bekendtgørelse om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet
Af en blanding af gasser, som er afgiftspligtige efter denne lov, eller en blanding af disse gasser og andre produkter betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den gas, der har den højeste afgiftssats efter denne lov.
Den, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilag 1 til denne lov, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2 Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om gasforsyning, og selskaber, der driver særlige bygasnet.
Stk. 3 Virksomheder med et årligt forbrug på over 75.000 m3 inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk. 1, hvor tilbagebetalingen af afgift efter § 10 udgør mindst 80 pct. af afgiften efter denne lov og 30 pct. af virksomhedens energiforbrug omfattet af denne lov bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4 Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et kraft-varme-værk registreret efter stk. 5 eller fra en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetalingen af afgift efter § 10 udgør mindst 80 pct. af afgiften efter denne lov og 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5 Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Registreringen af et decentralt eller industrielt kraft-varme- værk omfatter endvidere varmeproduktionsanlæg, der er beliggende inden for samme lokalitet som kraft-varme-værket, og som fremstiller varme af brændsler, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller lov om stenkul, brunkul og koks m.v. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4.
Stk. 6 Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 7 Ved anmodning om registrering efter stk. 3, 4 eller 5 skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, 4 eller 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3, 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme, som er målt af de efter stk. 1 eller stk. 5 registrerede virksomheder.
Stk. 8 Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3, 4 eller 5 ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3, 4 eller 5, skal virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen.
Stk. 9 Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3, 4 eller 5 er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3, 4 eller 5.
Stk. 10 Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 3, 4 eller 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3, 4 eller 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3, 4 og 5 efter 12 måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2 oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, 4 eller 5.
Stk. 11 Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtig gas eller varme fremstillet af gas.
Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 2 Kraft-varme-værker, som i betydeligt omfang foretager fordeling af forskellige brændsler til produktion af varme og elektricitet efter bestemmelser i denne lov, kan foretage opgørelse af fordelingen for et anlæg på grundlag af summerede fordelinger for timeintervaller ned til 1 times varighed for afgiftsperioden, jf. stk. 3. Når virkningsgraden for produktion af elektricitet på 0,35 skal indgå i denne opgørelse, kan virkningsgraden anvendes for den samlede afgiftsperiode efter stk. 1.
Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen giver efter ansøgning tilladelse til timebaseret opgørelse for et anlæg efter stk. 2, når der er sikkerhed for, at den vil blive foretaget på betryggende måde. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de procedurer og den teknologi, som kraft-varme-værket vil anvende ved den timebaserede opgørelse. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ved timebaseret opgørelse kan anvendes gennemsnitlige brændværdier for brændsler for perioder på op til 10 døgns varighed.
Stk. 4 Opfylder kraft-varme-værket ikke vilkårene for tilladelsen efter stk. 3 i en afgiftsperiode, skal det straks meddele det til told- og skatteforvaltningen, og tilladelsen kan ikke finde anvendelse for afgiftsperioden.
Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende tilladelse til timebaseret opgørelse efter stk. 3.
For virksomheder registreret efter § 3, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, jf. dog stk. 7-9 og 12, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter §§ 10, 10 a og 10 e. Registrerede kraftvarmeværker kan fradrage gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4 og 5.
Stk. 2 For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter §§ 10, 10 a og 10 e.
Stk. 3 For virksomheder registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i leverancen af varme fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1, et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5, eller en mellemhandler registreret efter § 3, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter §§ 10, 10 a og 10 e.
Stk. 4 For mellemhandlere registreret efter § 3, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i varmeleverancen fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.
Stk. 5 For decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den forbrugte mængde gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.
Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5.
Stk. 7 Registrerede virksomheder kan for en afgiftsperiode foretage indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas for leverancer af gas til kogebrug i boligenheder, når gassen afregnes efter fast takst, jf. stk. 8. Den afgiftspligtige mængde gas er den faktisk leverede mængde gas ved overgangen til forbrug i afgiftsperioden.
Stk. 8 Told- og skatteforvaltningen giver efter ansøgning tilladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas efter stk. 7 for en periode på 3 år, når opgørelsen vil blive foretaget på betryggende måde. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af den metode og de procedurer, som den registrerede virksomhed vil anvende ved indirekte opgørelse efter stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 9 Opfylder den registrerede virksomhed ikke vilkårene for tilladelsen efter stk. 8 for en afgiftsperiode, skal virksomheden straks meddele det til told- og skatteforvaltningen. Endvidere skal virksomheden foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas på grundlag af repræsentative stikprøver snarest muligt.
Stk. 10 Den registrerede virksomhed skal verificere energiindholdet i gas omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt., hvoraf der betales afgift, og virksomheden skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation herfor.
Stk. 11 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation efter stk. 10.
Stk. 12 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelse til indirekte opgørelse efter stk. 8.
Stk. 2 Den mængde gas, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.
Fritaget for afgift er en registreret virksomheds leverancer af
-
1) gas til anden teknisk brug end motordrift,
-
2) gas til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer og
-
3) gas til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.
Stk. 2 I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er der ved en fejl skrevet "1,25" og "0,65" i stedet for "1,2" og "0,67", jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 1564 af 21/12 2010. Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,2, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,67 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:
|
Energiindholdet i slam og gødning udgør dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
MJ = megajoule
GJ = gigajoule.
Stk. 3 Kraft-varme-værker, der kan få godtgjort afgiften efter stk. 2, og som ikke opfylder betingelserne for at få afgiften tilbagebetalt efter reglerne i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få afgiften tilbagebetalt månedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Kraft-varme-værker, der ikke er registreret efter § 3, kan få leveret afgiftspligtige varer, som værket anvender til fremstilling af elektricitet, uden afgift, jf. stk. 2.
Stk. 4 Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 49,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 49,8 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 5 Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6 Afgiften godtgøres af
-
1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og
-
2) varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.
Stk. 7 Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.
Stk. 8 Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
Stk. 9 En forholdsmæssig del af energiprodukterne kan henregnes under stk. 8, i de tilfælde hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 8 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10 For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 8 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9-12.
Stk. 11 Den, som forbruger varme, hvoraf der er betalt afgift efter stk. 10, får tilbagebetalt afgiften efter reglerne om tilbagebetaling af beløb i § 10, stk. 14.
Stk. 12 Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 13 Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 12 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. Bekendtgørelse om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet
Varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i virksomheden via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 49,8 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 49,8 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2 Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3 Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4 Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren kan derudover fastsætte nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. Bekendtgørelse om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet
Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov
-
1) af virksomhedens mængde af forbrugt afgiftspligtigt gas,
-
2) af den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
-
3) af den gas, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 2 Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for gas og varme. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke. Undtaget herfra er afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse.
Stk. 3 Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter stk. 2. Der sker ligeledes tilbagebetaling af afgift for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den i 1. pkt. nævnte virksomhed. Afgift af gas, der anvendes som motorbrændstof i registrerede motorkøretøjer, tilbagebetales ikke.
Stk. 4 Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.
Stk. 5 Der ydes dog tilbagebetaling for:
-
1) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7.
-
2) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 9.
-
3) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 9. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.
-
4) En forholdsmæssig del af afgiften af gas, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme som kulde og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 8, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
-
5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer. Nr. 4 finder tilsvarende anvendelse.
-
6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.
-
7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.
-
8) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.
-
9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse for campingenheder uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der kan ske forholdsmæssig opgørelse af en tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel kan opgøres. Den forholdsmæssigt opgjorte tilbagebetalingsberettigede andel multipliceres med 1,2. I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold. Arealet, som gæsten egenhændigt kan råde over, multipliceres med 1,2. I den samlede mængde energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen af opgørelsesmetoden i 5. pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af vand i bassiner og lign., der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 8. pkt. ikke skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde energi, som forbruges til de pågældende ikke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Uanset 9. pkt. foretages der, for så vidt angår varme eller kulde, som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling for 1 helt kalenderår. En virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 5. pkt., anvender den tilsvarende opgørelsesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Stk. 6 Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m 2 . I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kulde til komfortformål højst 4 måneder i løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni, juli og august. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og at der indbetales en afgift pr. m 2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m 2 pr. måned. 1., 2. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.
Stk. 7 I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m 2 , finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m 2 -afgiften. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.
Stk. 8 Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Det er yderligere en forudsætning for regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for perioden. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.
Stk. 9 I det omfang en del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Varme omfattet af 1. og 2. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.
Stk. 10 I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v., jf. § 8, stk. 2.
Stk. 11 For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 9, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.
Stk. 12 Energiindholdet i den i stk. 11 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 9. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 11, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 11, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.
Stk. 13 Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. anførte værdier for energiindhold. Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de anførte værdier.
Stk. 14 Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 9, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 9 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 8, stk. 2.
Stk. 15 Uanset §§ 10 a-10 d nedsættes tilbagebetalingen efter stk. 1-5 for gas omfattet af § 1, stk. 2, 2. pkt., med 4,9 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. 1. pkt. finder ikke anvendelse for tilbagebetalingen for processer nævnt i § 10 d, stk. 1-5.
Stk. 16 Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 17 Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1-5, jf. stk. 15, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. Bekendtgørelse om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet
Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025, jf. dog §§ 10 b, 10 c og 10 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter § 10, stk. 3 og stk. 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10 med 1,6 pct., jf. dog § 10 c.
Stk. 2 En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m 2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. bilag 8.
Stk. 2 En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for varer, der anvendes til kemisk reduktion.
Stk. 2 Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes i elektrolyse.
Stk. 3 Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Stk. 4 Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a gælder ikke for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Stk. 5 Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 6 En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1-4 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 2. pkt., hvor beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, kan fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2.
Stk. 2 Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 2. pkt., der udgør nyttiggjort overskudsvarme omfattet af § 10 d, stk. 1-4, kan fastsættes til 2,5 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2.
Stk. 3 I det omfang overskudsvarmen, jf. stk. 1 eller 2, for en opgørelsesperiode tillige er fremstillet ved brug af andre energiafgiftspligtige brændsler eller elektricitet, ganges overskudsvarmen (GJ) med energiindholdet i mængden af biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 2. pkt., som vedrører overskudsvarmen, over det totale energiindhold i afgiftspligtige brændsler og afgiftspligtig elektricitet vedrørende overskudsvarmen.
Stk. 4 Ved afgiftspligtige brændsler forstås brændsler, som er afgiftspligtige efter lov om afgift af brunkul, stenkul og koks m.v. eller lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller denne lov.
Stk. 5 Ved afgiftspligtig elektricitet forstås elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet.
Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 9, og godtgøre, at gas, for hvilken der er ydet tilbagebetaling efter § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.
Stk. 2 For virksomheder med et årligt energiforbrug inden for samme lokalitet under 75.000 m 3 gas eller under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af gas og kuldioxidafgift ske på baggrund af acontofakturering af afgift, før de leverancer af gas eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.
Stk. 3 Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end registrerede virksomheder, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 10, stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 1.
Tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 10, stk. 2, 3. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig gas, kulde og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under et.
Stk. 2 Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.
Stk. 3 Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v. For leverancer, der anvendes som nævnt i § 10, stk. 5, nr. 4, opgøres den tilbagebetalingsberettigede del efter reglerne i § 10, stk. 5, nr. 4.
Stk. 4 Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.
Stk. 5 Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 6 Reguleringen af det tilbagebetalingsberettigede beløb som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms skal angives efter reglerne fastsat i medfør af momslovens § 38, stk. 4, for så vidt angår tidspunktet for angivelse af regulering af afgiftstilsvaret.
Stk. 7 Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Stk. 8 Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 9 Virksomheder, der leverer gas, varme eller kulde, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 10, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.
Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtig gas betales afgift ved modtagelsen, medmindre gassen modtages efter reglerne i § 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften. §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet i køretøjers og specialcontaineres normale tanke som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg og lign. under transporten.
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over tilgangen, afsætningen og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig gas, som kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.
Stk. 2 Ved udlevering af afgiftspligtig gas fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, art og mængde af den afgiftspligtige gas samt afgiftens størrelse. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger. For udlevering af gas, som er omfattet af en tilladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas, jf. § 6, stk. 7-9, skal fakturaen ikke indeholde oplysning om mængden af den afgiftspligtige gas og afgiftens størrelse.
Stk. 3 Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer og fakturakopier, i 5 år efter regnskabsårets udløb.
Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 2 Foretages der måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.
Stk. 2 Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3 Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4 Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb af afgiftspligtig gas.
Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede virksomheder.
Offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2 Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 19. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
-
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
-
2) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 9, § 14, eller § 19, stk. 2-4,
-
3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller
-
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 17 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3 Begås en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.
For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, skal betale afgift af gassen. Afgiften afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter §§ 8 eller 10.
Stk. 2 Hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.
Stk. 3 Såfremt gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas. Virksomheden afkræves afgiften af den nævnte gas til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 4 §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de i stk. 1 eller 3 nævnte tilfælde.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren kan bestemme, at § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 2 Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 3 For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 4 I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften i § 9, stk. 1, 88 øre pr. Nm3 gas.