Kapitel 1 1 Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser
Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.
Den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.
Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.
Ægteskab må ikke uden Familieretshusets tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.
Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består.
Ægteskab må ikke indgås, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz.
Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.
Er et tidligere ægteskab eller registreret partnerskab opløst ved død, må den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner ikke indgå ægteskab, før dødsbobehandling ved bobestyrer eller offentligt skifte er påbegyndt, eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis
-
1) der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller de registrerede partnere,
-
2) ægtefællerne eller de registrerede partnere var separerede på tidspunktet for dødsfaldet,
-
3) samtlige arvinger efter afdøde giver samtykke hertil og den længstlevende ægtefælle ikke har overtaget ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo efter § 17 i arveloven, eller
-
4) der ikke skal foretages dødsbobehandling her i landet.
Ægteskab må kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens §§ 1-3 a, 4 b eller 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7- 9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.
I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås, uden at hver af parterne har afgivet erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-6, 8-18, 34 og 35. Det gælder dog ikke, når den herboende enten er EU/EØS-statsborger med opholdsret efter udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk. 4, eller er schweizisk statsborger med opholdsret efter udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk. 5.
Kapitel 2 1 Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse
Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Social- og boligministeren fastsætter regler herom. Ægteskabsbekendtgørelsen
Stk. 2 Social- og boligministeren fastsætter endvidere regler om, at parterne ved ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold. Ægteskabsbekendtgørelsen
Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen foretages efter stk. 3.
Stk. 2 Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen foretages efter stk. 3.
Stk. 3 Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af Familieretshuset, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Stk. 4 Ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne omfattet af stk. 3 betales et gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres af social- og boligministeren . Størrelsen af gebyret fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved Familieretshusets behandling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyret. Ægteskabsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024
Stk. 5 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet, eller hvor prøvelsen foretages efter stk. 3. Ægteskabsbekendtgørelsen
Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen. Regler herom fastsættes af kirkeministeren. Bekendtgørelse om vielse i anerkendte trossamfund Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken
Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.
Stk. 2 Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren. Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken
Kirkelig vielse kan finde sted:
-
1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne, og
-
2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund.
Stk. 2 Kirkeministeren kan bestemme, at medlemmer af udenlandske evangelisk-lutherske trossamfund skal være ligestillede med folkekirkens medlemmer med hensyn til adgangen til kirkelig vielse. Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken
Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil. Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken
Stk. 2 Kirkelig vielse uden for folkekirken foretages af de præster, som er bemyndiget hertil efter kapitel 5 i lov om trossamfund uden for folkekirken.
Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.
Stk. 2 Den myndighed, der efter § 13, stk. 1, foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.
Stk. 3 Borgerlig vielse foretages i kommunen på det sted, som vielsesmyndigheden har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at en vielse foretages et andet sted i Danmark, dog ikke på Færøerne eller i Grønland. Vielsesmyndigheden må kun foretage en vielse i en anden kommune efter forudgående godkendelse fra denne kommune.
Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1 og 3, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Attesten har gyldighed i 4 måneder. Hvis betingelsen i § 11 a er opfyldt for et kortere tidsrum end 4 måneder, skal gyldigheden af attesten begrænses tilsvarende. Prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3, skal sende attesten og relevante dokumenter, herunder dokumentation for parternes identitet, med en sikker digital postløsning til den myndighed, der efter § 15 foretager vielsen. Er det ikke muligt at anvende en sikker digital postløsning, fremsendes attesten og de i 4. pkt. nævnte dokumenter med post.
Stk. 2 Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Stk. 3 Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.
Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner.
Stk. 2 Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.
Stk. 3 Regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvis kirkeministeren og social- og boligministeren . Ægteskabsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken
Stk. 4 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet. Ægteskabsbekendtgørelsen
En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 20, stk. 2, og begge parter ved vielsen var fyldt 18 år. En vielse er endvidere kun gyldig, hvis den ikke strider mod § 8 a.
Stk. 2 En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan af Familieretshuset godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.
Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang for danske præster til at foretage vielser i udlandet. Bekendtgørelse om kirkelig vielse i udlandet
Stk. 2 Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet.
Stk. 3 Lovens regler om ægteskabsbetingelser og vielse finder anvendelse på vielser, der foretages i henhold til stk. 1-2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan foretages af en diplomatisk eller konsulær tjenestemand, som af udenrigsministeren er bemyndiget hertil.
Stk. 4 Ved overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at ægteskaber, der indgås for vedkommende lands præster eller diplomatiske eller konsulære tjenestemænd her i landet, er gyldige i Danmark.
Prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3, kan videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og politiet om parter, hvis ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne er blevet afslået, fordi betingelserne i §§ 8 a eller 11 a ikke var opfyldte, eller om hvem der er foretaget indberetning efter stk. 2. Videregivelse efter 1. pkt. kan ske, når det vurderes, at oplysningerne er nødvendige for den pågældende myndigheds varetagelse af opgaver efter udlændingelovgivningen eller den strafferetlige lovgivning.
Stk. 2 Den borgerlige vielsesmyndighed efter § 18, jf. § 13, stk. 1, skal indberette tilfælde, hvor foretagelse af en vielse afslås under henvisning til §§ 8 a eller 11 a, til prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3.
Kapitel 2 a Anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet
Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes ikke,
-
1) hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen,
-
2) hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab, der blev indgået med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz,
-
3) hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller
-
4) hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper.
Stk. 3 Uanset stk. 2 anerkendes ægteskabet, hvis der foreligger tvingende grunde herfor og parterne stilles i en urimelig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes.
Stk. 4 Betingelsen i stk. 2, nr. 3, gælder ikke for EU-/EØS-borgere og disses ægtefæller.
Kapitel 3 1 Ægteskabs omstødelse
Stk. 2 Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan det dog ikke omstødes, når det tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt.
Stk. 3 Sag til omstødelse kan anlægges af Familieretshuset eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag. Anlægger Familieretshuset sag til omstødelse af et ægteskab, skal sagen anlægges mod begge ægtefæller.
Et ægteskab omstødes endvidere efter påstand af den ene ægtefælle:
-
1) hvis ægtefællen ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt,
-
2) hvis ægtefællen blev tvunget til at indgå ægteskab,
-
3) hvis ægtefællen ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville indgå ægteskab, eller
-
4) hvis den pågældende ægtefælle blev forledt til at indgå ægteskab ved, at den pågældende ægtefælle af den anden ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt den pågældende ægtefælle fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.
Stk. 2 Sag må anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.
Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse.
Stk. 2 Ved formuedeling ved omstødelse af ægteskab udtager hver ægtefælle forlods så meget af delingsformuen, som svarer til ægtefællens delingsformue ved indgåelsen af ægteskabet samt senere forøgelser af delingsformuen ved arv eller gave eller ved overførsel fra eget særeje. Er delingsformuen mindre end den formue, som ægtefællerne kan udtage forlods, sker der forholdsvis afkortning. Formue, der ikke udtages forlods, deles efter afsnit III i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Stk. 3 Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse. Denne dag betegnes ophørsdagen.
Stk. 4 Dør en af ægtefællerne, inden omstødelse er sket, finder afsnit IV i lov om ægtefællers økonomiske forhold anvendelse, jf. dog § 27.
Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde kende denne, kan der ved afgørelsen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de øvrige omstændigheder.
Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23, inden omstødelse er sket, kan den længstlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve § 25, stk. 2, bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26.
Stk. 2 Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 24, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2, er udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve § 25, stk. 2, bragt til anvendelse.
Stk. 3 Krav efter stk. 1-2 må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.
Hvis en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid med § 9, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder en længstlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre andet fremgår af omstændighederne.
Kapitel 4 1 Separation og skilsmisse
Ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige om det. Separation og skilsmisse meddeles ved bevilling, hvis ægtefællerne er enige om vilkårene herfor, jf. § 42. Er ægtefællerne ikke enige om vilkårene, træffes der samtidig med meddelelsen af separation og skilsmisse afgørelse om vilkårene.
En ægtefælle har ret til separation.
Stk. 2 En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation.
Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.
En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.
En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller senere må anses at have frafaldet sin ret.
Stk. 2 Skilsmisse kan ikke opnås på grundlag af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens ægtefællerne er separeret.
Stk. 3 Anmodning om skilsmisse skal indgives inden 6 måneder efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter, at den er foretaget.
En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold eller psykisk vold eller har udøvet seksuelt overgreb mod ægtefællen, mod ægtefællernes børn, mod ægtefællens eller ægtefællernes børns nærmeste pårørende, som ægtefællen eller ægtefællernes børn er knyttet til, eller mod andre børn.
Stk. 2 Anmodning om skilsmisse skal indgives inden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er begået.
En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle ulovligt har ført den førstnævnte ægtefælles barn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet.
Stk. 2 Anmodning om skilsmisse skal indgives, mens barnet på grund af den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse opholder sig i udlandet eller senest 1 år efter, at barnet er bragt tilbage.
Separation eller skilsmisse meddeles ved bevilling eller afgørelse.
Stk. 2 Anmodning om separation eller skilsmisse indgives til Familieretshuset.
Familieretshuset indkalder ægtefællerne til vilkårsforhandling, når
-
1) en ægtefælle anmoder om det,
-
2) betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give bevilling til separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36 ikke er opfyldt eller
-
3) Familieretshuset finder, at særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 2 Vilkårsforhandling efter stk. 1, nr. 2, kan i særlige tilfælde undlades.
Stk. 3 En ægtefælle har ikke pligt til at deltage i vilkårsforhandling sammen med den anden ægtefælle, hvis den anden ægtefælle har udsat ægtefællen eller ægtefællens barn for voldelig adfærd eller der er mistanke herom.
Ved indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse betales et gebyr. Skal der afholdes vilkårsforhandling efter § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal der betales et yderligere gebyr. Gebyrernes størrelse fastsættes og reguleres af social- og boligministeren , jf. stk. 2. Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024
Stk. 2 Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Familieretshusets behandling af en anmodning om separation eller skilsmisse henholdsvis ved Familieretshusets afholdelse af vilkårsforhandling.
Stk. 3 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr.
Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med social- og boligministeren . Bekendtgørelse om kirkelig mægling i sager om separation og skilsmisse
Familieretshuset giver bevilling til separation eller skilsmisse efter § 29, hvis ægtefællerne er enige herom og er enige om vilkårene, jf. §§ 49 og 55. Ægtefællerne kan dog henskyde spørgsmål om størrelsen af ægtefællebidrag til afgørelse efter § 50.
Stk. 2 Familieretshuset giver bevilling til skilsmisse efter § 30, stk. 2, hvis den anden ægtefælle ikke protesterer herimod, og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen.
Familieretshuset kan behandle en sag om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller et ægteskabs beståen, hvis betingelserne i § 448 f i retsplejeloven er opfyldt.
Stk. 2 Familieretshuset kan behandle en sag efter § 58, hvis betingelserne i § 448 h i retsplejeloven er opfyldt.
Kapitel 5 1 Separations- og skilsmissevilkår og ændring af vilkårene m.v.
De vilkår, der er fastsat ved en afgørelse om separation, gælder også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med hensyn til bidragspligt kan der dog ved afgørelsen om separation træffes anden bestemmelse.
I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.
Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, træffes der afgørelse om bidragspligt, herunder om spørgsmålet om pligtens varighed og bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan der kun pålægges en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.
Stk. 2 Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.
Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden.
En af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse kan ændres, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen.
En afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Stk. 2 En afgørelse om bidragets størrelse kan ændres, såfremt omstændighederne taler derfor.
Om ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet af fælles lejlighed gælder lejelovgivningens regler herom.
Stk. 2 Såfremt en lejlighed i en ejendom, der hører til den enes bodel eller særeje, og som indeholder flere beboelseslejligheder, hidtil har tjent til familiens bolig, kan det ved afgørelse om eller bevilling til separation eller skilsmisse pålægges ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle, og der kan fastsættes vilkår for lejemålet.
Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.
Kapitel 5 a Sagsbehandling m.v.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2 Familieretshuset eller familieretten træffer efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset afgørelse
-
1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
-
2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3,
-
3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
-
4) i sager omfattet af kapitel 3-5,
-
5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetingelserne,
-
6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmodning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved anvendelse af digital selvbetjening,
-
7) om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og
-
8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består.
Stk. 3 Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.
Stk. 4 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om behandling af separations- og skilsmissesager, om vilkårsforhandling, om behandling af sager om ægtefællebidrag efter §§ 50 og 53, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter, samt om klagers behandling. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet. Bidragsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om separation og skilsmisse
Stk. 5 Familieretshuset kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.
Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 1, har truffet, kan påklages til Familieretshuset.
Stk. 2 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter kapitel 1, herunder om behandling af klager. Ægteskabsbekendtgørelsen
Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal indgives til den myndighed, som efter § 13, stk. 1 eller 3, skal prøve ægteskabsbetingelserne, ved anvendelse af den digitale løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2 Følgende henvendelser skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening), idet henvendelsen ellers afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 3 og 4:
-
1) Ansøgning om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7.
-
2) Anmodning om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21.
-
3) Anmodning fra en ægtefælle om omstødelse af ægteskab efter §§ 23 og 24.
-
4) Anmodning om separation og skilsmisse efter § 37, stk. 2.
-
5) Ansøgning om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag efter § 50, stk. 1, og §§ 52 og 53.
-
6) Ansøgning om ændring efter § 58 af aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten og andre vilkår for separation og skilsmisse.
-
7) Klage efter § 58 b.
-
8) Anmodning om afgørelse om, hvorvidt parterne er ægtefæller, eller hvorvidt en separation består.
-
9) Anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten.
Stk. 3 Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal myndigheden, jf. stk. 1 og 2, tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1 og 2. Myndigheden bestemmer, hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4 Myndigheden, jf. stk. 1 og 2, kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 5 En digital henvendelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.
Stk. 6 Stk. 2 finder ikke anvendelse for anmodninger, der indgives af en offentlig myndighed.
Kapitel 6 1 Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold m.v.
(Udelades)
Stk. 2 (Udelades)
Stk. 3 Omstødes et ægteskab, der er indgået før lovens ikrafttræden, anvendes lovens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse.
Om ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på grundlag af en separation, meddelt før lovens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2 Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan hver af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra den 1. januar 1971.
Stk. 3 Efter begge ægtefællers begæring kan lovens regler i øvrigt anvendes helt eller delvis.
Bestemmelserne i §§ 52 og 58 anvendes kun på aftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2 Ændring af afgørelser om underholdsbidrag, der er truffet før lovens ikrafttræden, sker efter lovens regler.
Fra lovens ikrafttræden ophæves, jf. dog §§ 61, 62 og 64:
-
1) forordning af 30. april 1824 om præsters embede angående ægteskab,
-
2) lov af 13. april 1851 om ægteskab uden for folkekirken,
-
3) lov nr. 79 af 19. februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet,
-
4) lov nr. 269 af 14. december 1906 om overenskomster vedrørende ægteskaber indgåede for diplomatiske eller konsulære embedsmænd,
-
5) lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og
-
6) lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption § 26.
Ved overenskomst med fremmed stat eller af social- og boligministeren kan der fastsættes regler om forholdet mellem dansk og anden stats lovgivning om ægteskabs indgåelse og opløsning. Ægteskabsbekendtgørelsen
Bestemmelser i internationale overenskomster finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.