Ægteskabsloven (Æ1) § 39

Denne konsoliderede version af ægteskabsloven (Æ1) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Lov nr. 256 af 04. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023

§ 39

Ved indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse betales et gebyr. Skal der afholdes vilkårsforhandling efter § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal der betales et yderligere gebyr. Gebyrernes størrelse fastsættes og reguleres af social- og boligministeren , jf. stk. 2. Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024

Stk. 2 Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Familieretshusets behandling af en anmodning om separation eller skilsmisse henholdsvis ved Familieretshusets afholdelse af vilkårsforhandling.

Stk. 3 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr.