Ægteskabsloven (Æ1) § 50

Denne konsoliderede version af ægteskabsloven (Æ1) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Lov nr. 256 af 04. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023

§ 50

Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, træffes der afgørelse om bidragspligt, herunder om spørgsmålet om pligtens varighed og bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan der kun pålægges en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.

Stk. 2 Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.