Ægteskabsloven (Æ1) § 13

Denne konsoliderede version af ægteskabsloven (Æ1) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Lov nr. 256 af 04. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023

§ 13

Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand.  1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen foretages efter stk. 3.

Stk. 2 Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.  1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen foretages efter stk. 3.

Stk. 3 Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af Familieretshuset, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.

Stk. 4 Ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne omfattet af stk. 3 betales et gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres af social- og boligministeren . Størrelsen af gebyret fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved Familieretshusets behandling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyret. Ægteskabsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024

Stk. 5 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet, eller hvor prøvelsen foretages efter stk. 3. Ægteskabsbekendtgørelsen