Serviceloven Afsnit VIII

Denne konsoliderede version af serviceloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social service

Lov nr. 573 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025

Kapitel 25 1 Kvalitetsstandarder og handleplaner
Kvalitetsstandarder
§ 138

Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

§ 139

Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 Bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service og om gavekort efter § 34 i barnets lov

Handleplaner
§§ 140-140a

(ophævet)

§ 141

Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2 og 6. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til

  • 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

  • 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3 Handleplanen skal angive

  • 1) formålet med indsatsen,

  • 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,

  • 3) den forventede varighed af indsatsen og

  • 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Stk. 4 Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 5 Når en person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1-5 gælder ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant behandling af stofmisbrug efter § 101 a.

Stk. 7 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handleplanen, jf. stk. 1 og 2, kan erstattes af en helhedsorienteret plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren skal give samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Erstattes handleplanen med en helhedsorienteret plan, skal kravene i stk. 3 og 4 fortsat opfyldes.

§ 142

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan for personer, der har ophold i en boform efter § 110.

Stk. 2 Handleplanen skal som minimum indeholde følgende:

  • 1) Formålet med indsatsen.

  • 2) Hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet.

  • 3) Den forventede varighed af indsatsen.

  • 4) Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Stk. 3 Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 4 Såfremt borgeren vurderes at have behov for støtte efter § 85 a, skal det som led i udarbejdelsen af handleplanen afdækkes, om borgeren har et ønske om, at boformen efter § 110 leverer hele eller dele af bostøtten efter § 85 a til borgeren.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren skal give samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. En helhedsorienteret plan skal følge kravene i stk. 2-4.

Kapitel 26 1 Opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet
§§ 143-147

(Ophævet)

§ 148

Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og lov om socialtilsyn.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 3 § 2, nr. 8, i lov nr. 754 af 13/6 2023, bestemmer at i servicelovens § 148, stk. 3, ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet« til: »kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommuneændrer. Teksten findes imidlertid i stk. 4, ikke i stk. 3, og vi har derfor valgt at foretage ændringen i stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

§ 148a

Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi.

Stk. 2 Tilsynet efter stk. 1 omfatter dog ikke tilbud, hvor en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået driftsaftale med tilbuddet.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn.

Stk. 4 Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om det driftsorienterede tilsyn.

§ 149

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7, og § 148 a, som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet.

Stk. 2 Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud.

§§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service, som affattet ved § 1 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021, og § 5, nr. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 150

(Ophævet)

§§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service, som affattet ved § 1 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021, og § 5, nr. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 150a

(Ophævet)

§§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service, som affattet ved § 1 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021, og § 5, nr. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 150b

(Ophævet)

§§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service, som affattet ved § 1 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021, og § 5, nr. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 150c

(Ophævet)

§§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service, som affattet ved § 1 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021, og § 5, nr. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 150d

(Ophævet)

§ 150 e, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 750 af 13. juni 2023, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 750 af 13. juni 2023 og § 6, nr. 1, og § 21, stk. 2, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 150e

(Ophævet)

§ 151

(Ophævet)

§ 151a

(Ophævet)

§ 151b

(Ophævet)

§ 151c

(Ophævet)

Kapitel 27 1 Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation
§ 152

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

§§ 153-155c

(Ophævet)

Kapitel 28 1 Straffebestemmelser
§§ 156-157

(Ophævet)

§§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service, som affattet ved § 1 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021, og § 5, nr. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 157a

(Ophævet)

§§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service, som affattet ved § 1 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, ophæves den 1. juli 2025, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021, og § 5, nr. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.
§ 157b

(Ophævet)

Kapitel 29 1 Betaling og tilbagebetaling m.v.
Betaling
§ 158

Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv eller sin ægtefælle, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der modtages.

Stk. 2 Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter denne lov.

§§ 159-160

(Ophævet)

§ 161

Der kan opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger efter § 83 b, stk. 1, og til hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 96 eller 100 eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov. DIS-bekendtgørelsen Bekendtgørelse om betaling for botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service

Stk. 2 Social- og boligministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter §§ 83-85, 86 og 97-99 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen for disse tilbud.

Stk. 3 Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83 b, herunder om regulering af egenbetalingen.

§ 162

(Ophævet)

§ 163

Ved ophold i boformer efter §§ 107-110 gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

Stk. 2 Beboerne betaler for ophold i boformer efter §§ 107-110, jf. dog stk. 3. For beboere i længerevarende botilbud, jf. § 108, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3 Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om individuel boligstøtte. Bekendtgørelse om betaling for botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service DIS-bekendtgørelsen Bekendtgørelse om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110

§ 163a

Den kommunalbestyrelse, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v. eller § 57 a i lov om boligforhold, skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107, 109 eller 110. Lejerens udgifter til beboerindskud eller depositum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Den kommunalbestyrelse, der har anvist en lejer fra en anden boligsituation end et botilbud efter §§ 107, 109 eller 110 til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v. eller § 57 a i lov om boligforhold, skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt for ophold i et botilbud efter § 110. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om de i denne bestemmelse nævnte forhold. Bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig

Stk. 2 Refusion efter stk. 1 fradrages ikke i lejerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Tilbagebetaling
§ 164

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling,

  • 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller

  • 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

§ 164a

(Ophævet)

§ 165

Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter regler fastsat af social- og boligministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service og barnets lov

Stk. 2 Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Kapitel 29 a Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde
§ 165a

Udbetaling af ydelser efter § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

  • 1) den pågældende er varetægtsfængslet,

  • 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

  • 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2 Udbetaling af ydelser efter § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3 Ophør af udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor den pågældende unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4 Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 165b

Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 165 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 165 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er omfattet af § 165 a, stk. 1 og 2.

Kapitel 30 1 Klage
§ 166

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2 Afgørelser efter § 109, stk. 4, og § 110, stk. 4, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§§ 166a-172

(Ophævet)

Kapitel 30 a (Ophævet)
§ 172a

(Ophævet)