Kapitel 2 1 Generel karantæne
En person kan, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende i relation til en bestemt idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af § 3 a eller straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b, stk. 1, §§ 121, 133, 134 a eller 134 b, § 260, stk. 1, eller §§ 264, 266, 266 b, 288 eller 291, en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 25, eller af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri og pyrotekniske artikler, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. eller regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre.
Stk. 2 Generel karantæne meddeles endvidere den, der
-
1) meddeles et opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 a, eller som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, eller
-
2) dømmes for en overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 246, jf. § 245.
Stk. 3 Udenlandske domme og andre afgørelser om strafbare forhold begået i relation til visse idrætsbegivenheder kan danne grundlag for, at en person kan meddeles generel karantæne efter stk. 1.
Stk. 4 Generel karantæne er et forbud mod at opholde sig ved bestemte idrætsbegivenheder og inden for et område på indtil 500 m fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes. Forbuddet gælder fra 6 timer før og indtil 6 timer efter idrætsbegivenheden. Når den klub, som en person, der er meddelt en generel karantæne, er tilhænger af, deltager i bestemte idrætsbegivenheder, som afvikles på udebane, må den pågældende dog ikke opholde sig inden for et område på indtil 3.000 m fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, i det i 2. pkt. angivne tidsrum. Forbuddet omfatter også deltagelse i aktiviteter med andre fodboldfans i relation til en bestemt idrætsbegivenhed inden for et område på indtil 5.000 m fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, i det i 2. pkt. angivne tidsrum.
Stk. 5 Generel karantæne meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 2 år. I alvorligere tilfælde kan en generel karantæne meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 4 år. Generel karantæne i medfør af stk. 2, nr. 1, meddeles for et tidsrum på 8 år og i medfør af stk. 2, nr. 2, for et tidsrum på 2 år. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges en generel karantæne efter stk. 2 tilsvarende.
Stk. 6 Varigheden af en generel karantæne, som meddeles en person, der tidligere er meddelt generel karantæne, kan forlænges med indtil det dobbelte. Gentagelsesvirkningen ophører 10 år efter udløbet af den seneste meddelte karantæne. Varigheden af meddelte karantæner i medfør af stk. 2, nr. 1, kan ikke forlænges ud over 8 år i medfør af denne bestemmelse.
Stk. 7 Generel karantæne bortfalder, hvis personen frifindes eller der træffes afgørelse om påtaleopgivelse for det forhold, der efter stk. 1, ligger til grund for karantænen.
Stk. 8 Der kan optages personfotografi af personer, der meddeles generel karantæne efter stk. 1 og 2. Et personfotografi, der er optaget efter 1. pkt., uden at betingelserne i retsplejelovens kapitel 72 er opfyldt, kan alene anvendes med henblik på håndhævelse af en generel karantæne meddelt efter stk. 1 og skal destrueres ved karantænens udløb, og hvis personen frifindes eller der træffes afgørelse om påtaleopgivelse for det forhold, der efter stk. 1, ligger til grund for karantænen.
En generel karantænes varighed, jf. § 2, stk. 5 og 6, kan forlænges med op til 6 måneder, når der er begrundet mistanke om overtrædelse af karantænen, jf. § 2, stk. 4. Forlængelsen bortfalder, hvis personen frifindes eller der træffes afgørelse om påtaleopgivelse for overtrædelse af karantænen.
Stk. 2 § 3 finder tilsvarende anvendelse ved forlængelse af en karantænes varighed.
Generel karantæne efter § 2, stk. 1, meddeles af politidirektøren. Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 2 Uanset stk. 1 kan generel karantæne meddeles mundtligt som en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor en person med rimelig grund er mistænkt for at have begået en overtrædelse som nævnt i § 2, stk. 1, og det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden ved en bestemt nærtforestående idrætsbegivenhed at fravige stk. 1.
Stk. 3 En afgørelse om meddelelse af generel karantæne kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende virkning.
Stk. 4 Anmodning om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos politiet, senest 4 uger efter at afgørelsen om generel karantæne er meddelt den pågældende.
Stk. 5 Politidirektøren indbringer inden 1 uge fra modtagelsen af anmodningen sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80.
Stk. 6 Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Går afgørelsen ud på, at karantænen godkendes, anføres i kendelsen de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne er opfyldt.
Stk. 7 Med hensyn til erstatningskrav finder retsplejelovens § 1018 h anvendelse.
Kapitel 2 a Særlige forbud ved bestemte idrætsbegivenheder
Kapitel 3 1 Autorisation af kontrollører
Kontrollører ved bestemte idrætsbegivenheder skal være autoriserede. Autorisation meddeles af politiet og gælder for hele landet.
Stk. 2 Autorisation kan meddeles personer, der
-
1) er fyldt 18 år,
-
2) opfylder de krav til uddannelse, som justitsministeren fastsætter, jf. stk. 6,
-
3) ikke er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
-
4) ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 3 En autorisation kan begrænses eller betinges.
Stk. 4 Politiet kan meddele dispensation fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis ansøgeren i øvrigt har de fornødne kvalifikationer.
Stk. 5 Ved kontrollører forstås personer, der ved bestemte idrætsbegivenheder fører kontrol med tilskuere, herunder adgangskontrol.
Stk. 6 Justitsministeren kan fastsætte regler om autoriserede kontrollørers virksomhed m.v. ved bestemte idrætsbegivenheder, herunder om uddannelse og legitimation.
Stk. 7 Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om autorisation.
En autorisation efter § 4 kan tilbagekaldes for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre, hvis
-
1) kontrolløren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven eller
-
2) der i øvrigt er særlig grund til at antage, at kontrolløren ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig måde.
Kapitel 4 1 Behandling af oplysninger og videregivelse af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning
Politiet kan til autoriserede kontrollører videregive oplysninger om, hvilke personer der er meddelt generel karantæne efter § 2, hvis videregivelsen er nødvendig for at håndhæve karantæner.
Stk. 2 Politiet kan til autoriserede kontrollører videregive oplysninger om navn, adresse og fødselsdato med henblik på identifikation, hvis videregivelsen er nødvendig for at tildele eller håndhæve private karantæner.
Stk. 3 Autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang behandlingen er nødvendig for at håndhæve generelle karantæner.
Stk. 4 Autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 2, i det omfang behandlingen er nødvendig for at tildele eller håndhæve private karantæner.
Stk. 5 Autoriserede kontrollører har tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1 og 2. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger om, hvilke personer der er meddelt privat karantæne, i det omfang behandlingen er nødvendig for at håndhæve sådanne karantæner. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om behandlingen af sådanne oplysninger, herunder at oplysningerne skal anses for fortrolige, og at straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at idrætsklubber kan videregive billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning fra bestemte idrætsbegivenheder til andre idrætsklubber. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om behandlingen af sådanne oplysninger.
Kapitel 5 1 Sikkerhedsmæssig indretning og afvikling af bestemte idrætsbegivenheder
Politiet kan meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af steder, hvor der afholdes bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Politiet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.
Stk. 2 Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan politiet meddele forbud mod, at der afholdes bestemte idrætsbegivenheder på stedet, indtil den påbudte sikkerhedsmæssige indretning er gennemført.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at steder, hvor der afholdes bestemte idrætsbegivenheder, skal godkendes af politiet. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om politiets godkendelse af sådanne steder og om indretning og sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af tilskuere og andre tilstedeværende.
Politiet kan meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Politiet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.
Politiet kan meddele påbud om, at afviklingstidspunktet for bestemte idrætsbegivenheder flyttes, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed.
Stk. 2 Påbud om flytning af afviklingstidspunkt meddeles af politidirektøren efter forudgående forelæggelse for Rigspolitiet. Påbuddet skal være skriftligt og indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Påbuddet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3 Et påbud kan af den, påbuddet er meddelt, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende virkning.
Stk. 4 Anmodning om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos politiet, senest 4 uger efter at afgørelsen om påbud er meddelt den pågældende.
Stk. 5 Politidirektøren indbringer inden 1 uge fra modtagelsen af anmodningen sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80.
Stk. 6 Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Går afgørelsen ud på, at påbuddet godkendes, anføres i kendelsen de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne er opfyldt.
Stk. 7 Med hensyn til erstatningskrav finder retsplejelovens § 1018 h anvendelse.
Politiet kan for idrætsbegivenheder, hvor der foreligger en forhøjet risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre, meddele påbud om, at der skal udarbejdes en særskilt beredskabsplan for den sikkerhedsmæssige indretning af stedet, hvor idrætsbegivenheden afholdes, og for den sikkerhedsmæssige afvikling af idrætsbegivenheden. Beredskabsplanen skal godkendes af politiet, der tillige kan fastsætte en frist for efterkommelse af påbuddet.
Stk. 2 Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan politiet meddele forbud mod, at der afholdes bestemte idrætsbegivenheder på stedet, indtil den påbudte særskilte beredskabsplan er godkendt af politiet.
Politiet kan med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden og fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed meddele en person påbud om at forlade og ikke tage ophold eller færdes inden for et område på indtil 500 m fra det sted, hvor en bestemt idrætsbegivenhed afholdes. Påbud efter 1. pkt. kan meddeles, når den adfærd, der begrunder påbuddet, er udvist i forbindelse med idrætsbegivenheden.
Stk. 2 Et påbud efter stk. 1 gælder fra tidspunktet for meddelelsen, dog tidligst 6 timer inden afviklingen af idrætsbegivenheden, og indtil 6 timer efter afviklingen af idrætsbegivenheden.
Stk. 3 Påbud meddelt efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Politiet kan forud for afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed meddele påbud om at sikre tilbageholdelse af tilskuere på bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, efter idrætsbegivenhedens afvikling, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Påbud efter 1. pkt. kan meddeles, når der er tale om en højrisikokamp.
Stk. 2 Tilbageholdelsen af tilskuere på bestemte tilskuersektioner efter stk. 1 på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, må ikke udstrækkes ud over 1 time efter afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed.
Stk. 3 Påbud meddelt efter stk. 1 skal offentliggøres af arrangøren og politiet.
Politiet kan besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, genstande bestemt til dækning af ansigtet, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler eller euforiserende stoffer, jf. stk. 2.
Stk. 2 Besigtigelse og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det, med henblik på at forebygge forstyrrelse af den offentlige orden eller handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd eller den offentlige sikkerhed i forbindelse med bestemte idrætsbegivenheder, når der er tale om en højrisikokamp.
Stk. 3 Beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og det tidsrum, som beslutningen gælder for.
Kapitel 6 1 Straffebestemmelser
Med bøde straffes den, der
Stk. 2 Under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 3 Forsøg på overtrædelser omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, er strafbart.
Stk. 4 I regler udstedt i medfør af denne lov kan det fastsættes, at overtrædelse af reglerne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7 1 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Politiet kan meddele dispensation fra kravet i § 4, stk. 2, nr. 2, om uddannelse indtil den 1. juli 2009. Ved meddelelse af dispensation fastsættes en frist for gennemførelse af uddannelsen.