Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 243 -
...virkning for sagens parter og at pålægge fysiske og juridiske personer straf for overtrædelse af retsregler. 396 396.Michael Hansen Jensen anfører i Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 255, at der alene kan overlades dømmende magt til et organ, der besidder en uafhængighed, der i det væsentlige svarer til danske domstoles, jf. herved grundlovens § 64.
(...)
- Side 244 -
nedenfor, udledes disse to prøvelsesadgange ikke af grundlovens § 3, 3. pkt. I dette kapitel behandles adgangen til at overlade disse prøvelsesadgange i medfør af grundlovens § 20.
- Side 246 -
...bemærkningerne til grundlovens § 20, at der ved rigets myndigheder forstås »såvel den lovgivende som den udøvende og dømmende myndighed«. Domstolsbeføjelsen til at kontrollere forvaltningen i medfør af de nævnte bestemmelser er derfor omfattet ordlyden af ordlyden af grundlovens § 20, idet beføjelserne tilkommer den dømmende myndighed i medfør af grundloven.
(...)
- Side 247 -
...ikke at medføre, at beføjelsen ikke kan siges at være omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, da der i øvrigt er tale om specielle beføjelser, der i medfør af grundloven tilkommer domstolene. På et møde i Forfatningskommissionen udtalte Max Sørensen sig nærmere om forståelsen af, at der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades dømmende myndighed:
(...)
...kunne overlades beføjelse til at afgøre tvister mellem borgere og danske administrative myndigheder. Det kan derfor umiddelbart konkluderes, at prøvelsesadgangen indeholdt i grundlovens § 63, samt de særlige prøvelsesadgange indeholdt i grundlovens §§ 71, stk. 6, og 73, stk. 2, kan overlades til en international domstol i medfør af grundlovens § 20.
(...)
- Side 248 -
...EF-domstolen, hvorfor Danmarks tiltrædelse af artikel 173 {230} forudsatte anvendelse af grundlovens § 20«. Denne regel findes nu i TEUF art. 263, hvoraf det fremgår, at EU-Domstolen kan prøve lovligheden af visse generelle og konkrete retsakter, og at både fysiske og juridiske personer under visse nærmere betingelser kan anlægge et søgsmål herom.
(...)
...overladelse af beføjelser i grundlovens § 20’s forstand, hvis den internationale domstols afgørelser er rettet til den danske stat som sådan«. Det gælder f.eks. med hensyn til afgørelser fra Den Internationale Domstol i Haag og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Der vil derimod være »tale om overladelse af beføjelser efter grundlo-
(...)
- Side 249 -
...på en overladelse af suverænitet. Der kan dog indlægges et krav om, at det i medfør af traktaten skal være hensigten, at den afsagte dom skal gælde med direkte virkning i den danske retsorden. Hvis afgørelsen alene rettes til Danmark som en folkeretlig forpligtelse, vil der ikke være tale om overladelse af beføjelser i grundlovens § 20’s forstand.
(...)
- Side 250 -
...frihedsberøvelser og administrative ekspropriationsbeslutninger kan som anført overlades til en international domstol. Det synes dog mest rigtigt, at prøvelsen af disse sagstyper ikke kan afskæres igennem en anvendelse af grundlovens § 20, da det vil være i strid med grundlovens materielle indhold. 409 409.Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 275, 327 og 371.
- Side 251 -
...beføjelser, der tilkommer den dømmende myndighed i medfør af grundloven. At beføjelserne ikke traditionelt udledes af grundlovens § 3, 3. pkt., synes ikke at medføre, at beføjelsen ikke kan siges at være omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, idet der i øvrigt kan siges at være tale om særlige beføjelser, der i medfør af grundloven tilkommer domstolene.
(...)
- Side 252 -
...til en international domstol i medfør af grundlovens § 20, idet der i øvrigt er tale om en beføjelse, der tilkommer den dømmende myndighed i medfør af grundloven. Det kan tænkes relevant at overlade denne beføjelse, hvis der i fremtiden etableres en international politi- og anklagemyndighed, som skal føre straffesager for en international domstol.
(...)
- Side 253 -
...behørig retskendelse inden foretagelse af uanmeldte kontrolbesøg. Det vil ligeledes være relevant at overlade denne beføjelse, hvis der i fremtiden etableres en international politi- og anklagemyndighed, som tillægges beføjelse til at foretage efterforskning af visse forbrydelser i Danmark, hvis straffesagerne skal føres for en international domstol.
(...)
- Side 254 -
...s. 374 f., Peter Germer 2012, s. 395 f., og Henrik Zahle III 2003, s. 147. Bestemmelsen i grundlovens § 78, stk. 4, som fastlægger, at opløsningen af politiske foreninger uden særlig tilladelse skal kunne indbringes for »rigets øverste domstol«, synes ikke i sig selv at kunne begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
- Side 256 -
...som strider imod det materielle indhold i grundloven. Som Michael Hansen Jensen anfører, må dansk ret anses for primær i forhold til EU-retten, »idet EU-regler alene har gyldighed i dansk ret og kun går forud for danske regler for så vidt dette inden for grundlovens rammer følger af dansk ret«. 424 424.Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 249 f.
(...)
- Side 258 -
...at EU-Domstolen tillægges beføjelse til at efterprøve, om EU-retsakter er forenelige med nationale forfatningsbestemmelser med den virkning, at nationale domstole skal fratages adgangen hertil. Det må derfor undersøges, om domstolenes beføjelse til at prøve lovgivningens indholdsmæssige grundlovsmæssighed kan overlades i medfør af grundlovens § 20.
- Side 262 -
...fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis. 439 439.U 1998.800 H, s. 871 (udh. her).
(...)
- Side 264 -
...grundlovens materielle indhold, hvis der nedlægges påstand herom. Det blev lagt til grund i forbindelse med den oprindelige tiltrædelse af EF i 1972, at ingen dansk myndighed ville kunne anvende en EU-retsakt, der strider mod grundlovens materielle bestemmelser, uden selv at begå et grundlovsbrud. 442 442.Justitsministeriets redegørelse af 1972, s. 119.
...om, hvorvidt det i medfør af grundlovens § 20 kan overlades til en international domstol at foretage en prøvelse af lovgivningens grundlovsmæssighed, herunder om en national eller international retsakt er i overensstemmelse med den danske grundlovs materielle indhold, synes ikke at have været behandlet indgående i den retsvidenskabelige litteratur.
(...)
- Side 265 -
...åbenbart omfattet af ordlyden af grundlovens § 20. Dette har støtte i det forhold, at beføjelsen ikke kan anses for at høre under begrebet »dømmende myndighed«, idet domstolenes prøvelsesret ikke kan udledes af grundlovens § 3, 3. pkt. Det har derudover støtte i det forhold, at beføjelsen ikke kan siges at tilkomme domstolene »efter denne grundlov«.
(...)
- Side 266 -
...447.Ibid., sp. 2223. Også af denne grund synes det vanskeligt at anse domstolenes beføjelse til at prøve loves grundlovsmæssighed for at være en beføjelse, »som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder«, idet en stor del af Rigsdagens medlemmer ved grundlovens § 20’s indførsel ikke ønskede at anerkende en sådan prøvelsesret for domstolene.
(...)
...prøvelsesretten er en beføjelse, der tilkommer de almindelige domstole. Det må dog under alle omstændigheder fastholdes, at prøvelsesretten ikke åbenbart er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20. Derfor vil retlige argumenter af sekundær karakter kunne tillægges en større betydning i vurderingen af, om beføjelsen kan overlades i medfør af bestemmelsen.
(...)
- Side 268 -
...grundlovsrevisionen i 1953, at grundlovgiver afstod fra at indskrive beføjelsen i grundloven. Da beføjelsen ikke åbenbart er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, vil retlige argumenter af sekundær karakter kunne tillægges en større betydning i vurderingen, og der kan peges på væsentlige hensyn, der taler imod, at en overladelse af beføjelsen er mulig.