Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 179 -
...klart, at der ikke kan overlades lovgivningsbeføjelse til at overlade suverænitet (kompetence til kompetence), til at fastsætte valgretsalderen og til at ændre grundloven. Der kan endvidere ikke overlades lovgivningsbeføjelse til at fastsætte regler, som er materielt uforenelige med grundloven, idet »rigets myndigheder« ikke besidder en sådan beføjelse.
(...)
- Side 180 -
ningsbeføjelse, som »rigets myndigheder« selv besidder i medfør af grundloven. Grundloven forholder sig dog til nogle særlige lovgivningsområder, hvis forhold til grundlovens § 20 undersøges og vurderes nærmere i dette kapitel.
...begrundelse, at det er muligt at overlade lovgivningsbeføjelse om emner, der er omfattet af grundlovens § 73, stk. 2. 277 277.Poul Andersen 1954, s. 496. I Max Sørensens statsretsfremstilling anføres det tilsvarende, at der kan overlades beføjelse til at ekspropriere til visse formål i medfør af grundlovens § 20. 278 278.Max Sørensen 1973, s. 315.
(...)
...antagelser. Med udgangspunkt i de hensyn, der ligger bag mindretalsbeskyttelsen i grundlovens § 73, stk. 2, er forfatterne tilbøjelige til at antage, at der ikke kan overlades ekspropriationsbeføjelse i medfør af grundlovens § 20. Forfatterne anser dog spørgsmålet for at være tvivlsomt. 279 279.Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen i U 1991B.281.
(...)
- Side 181 -
Der synes derved at herske en vis tvivl om, hvorvidt der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at ekspropriere. Det må derfor overvejes, om de materielle hensyn, der ligger bag reglen i grundlovens § 73, stk. 2, kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
...ekspropriationslove. Dette gælder, på trods af at grundlovens § 73, stk. 2, konkret bringes i anvendelse af et mindretal i Folketinget. Dette må inddrages som fortolkningsmoment, idet argumenterne for en begrænsning må være stærkere på et område, der klart dækkes af en bestemmelses ordlyd, end hvis en ordlydsfortolkning giver et mindre sikkert resultat.
(...)
- Side 182 -
...grundlovens § 20, samt den hertil knyttede praksis, må dette anses for uklart. Med henvisning til præjudikatet i Maastricht-sagen står det klart, at en lovgivningsbeføjelse ikke kan siges at tilkomme »rigets myndigheder«, hvis det er et krav, at vælgerbefolkningen skal inddrages i forbindelse med udøvelsen af beføjelsen. 282 282.U 1998.800 H, s. 850.
(...)
- Side 184 -
...nærmere ekspropriationsformål må defineres i § 20-loven. 284 284.Grundlovens § 73, stk. 1’s krav om, at ekspropriation alene kan ske ifølge lov indebærer, at det nærmere ekspropriationsformål må defineres i en almindelige delegationslov. Se hertil Poul Andersen 1954, s. 553, Max Sørensen 1973, s. 415, og Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 365.
(...)
Der er endvidere stærke demokratiske garantier indbygget i grundlovens § 20, stk. 2, idet vedtagelse af et lovforslag om suverænitetsoverladelse enten kræver et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer eller et almindeligt flertal efterfulgt af en folkeafstemning efter de i grundlovens § 42 fastsatte reg-
(...)
- Side 185 -
...stemme for eller imod § 20-lovforslaget. Det anerkendes dog, at situationen ikke er helt sammenlignelig, idet et § 20-lovforslag ikke vil indeholde et konkret påtænkt ekspropriationslovforslag. Derimod vil § 20-lovforslaget blot indeholde en angivelse af, at der i nærmere bestemt omfang overlades ekspropriationsbeføjelse til et internationalt organ.
(...)
Hvorvidt der kan overlades ekspropriationsbeføjelse i medfør af grundlovens § 20 må under alle omstændigheder anses for tvivlsomt. Der lægges dog afgørende vægt på, at ekspropriationsbeføjelsen utvivlsomt er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, og at grundlovgiver tilsigtede at tillægge lovgiver vide rammer i adgangen til at overlade suverænitet.
(...)
...imod ordlyden af grundlovens § 20. Det står dog klart, at det internationale organ vil være begrænset af det materielle indhold i grundlovens § 73. Det internationale organ kan således ikke overlades beføjelse til at foretage ekspropriationer i strid med grundlovens materielle indhold og vil således være underlagt grundlovens § 73’s ejendomsbegreb,
- Side 187 -
...folkeretlige retsorden. 289 289.Se bl.a. Ole Espersen m.fl. 2003, s 198 f. og Ole Spiermann 2006, s. 373 med henvisning til Nottebohm, ICJ Reports [1955] 4, s. 20. Se derudover Ole Terkelsen 2017, s. 269, som anfører, at »alle emner potentielt kan være genstand for regulering i både den danske retsorden og i forholdet mellem Danmark og andre stater«.
- Side 189 -
...udlændinge på grund af Folketingets særstilling og repræsentative karakter set ud fra danske forhold og interesser. Synspunktet genfindes ikke i den nyeste udgave af fremstillingen. Det forhold, at grundlovens § 44, stk. 1, indeholder et delegationsforbud indebærer således ikke i sig selv, at beføjelsen ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20.
(...)
- Side 190 -
...af en bestemmelses ordlyd, end hvis en ordlydsfortolkning giver et mindre sikkert resultat. Som konstateret afstod grundlovgiver fra at foretage en nærmere afgrænsning af, hvilke lovgivningsområder der skulle kunne overlades i medfør af grundlovens § 20. Dette blev undladt, idet man ikke kunne forudsige udviklingen i det internationale samarbejde.
(...)
- Side 192 -
...sådan konsekvens kan ikke umiddelbart siges at harmonere med baggrunden for delegationsforbuddet i grundlovens § 44, stk. 1. Grundloven forudsætter således, at Folketinget – som en repræsentation for folket og dermed den demokratiske tankegang – skal føre en kontrol med tildelingen af indfødsret, idet væsentlige demokratiske rettigheder knyttes hertil.
(...)
...hensyn, der ligger bag delegationsforbuddet i grundlovens § 44, stk. 1, at der ikke kan overlades lovgivningsbeføjelse til at tildele udlændinge indfødsret i medfør af grundlovens § 20. En begrænsning i overladelseskompetencen på dette område synes i øvrigt alene at begrænse lovgivers mulighed fra at deltage i internationalt samarbejde på et begræn-
- Side 194 -
Det må overvejes, om de materielle hensyn, der ligger bag bestemmelsen i grundlovens § 61, 1. pkt., kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
- Side 195 -
...af et af grundloven opstillet delegationsforbud. 304 304.Se bl.a. Max Sørensen 1973, s. 310, og Henrik Zahle II 2001, s. 266, dog anderledes Alf Ross I 1980, s. 410. Det forhold, at grundlovens § 61, 1. pkt., indeholder et delegationsforbud indebærer således ikke i sig selv, at lovgivningsbeføjelsen ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20.
(...)
...fastsættelsen af disse regler. Det må dog overvejes om, de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i grundlovens § 61, 1. pkt., kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Bestemmelsen i grundlovens § 61, 1. pkt., har stået uforandret siden Junigrundloven af 1849, og på Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev der udtalt følgende:
(...)
- Side 196 -
...ikke kan spores retlige holdepunkter for et andet resultat, vurderes det, at det i medfør af grundlovens § 20 kan overlades til en international organisation at fastsætte nærmere regler om den processuelle fremgangsmåde for behandlingen af retssager, samt domstolenes organisation, herunder deres indbyrdes forhold, sammensætning og saglige kompetence.
(...)
- Side 197 -
...adskilt. Af grundlovens § 65, stk. 1, følger det, at offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang skal gennemføres i retsplejen, og af stk. 2, at der skal medvirke lægmænd i strafferetsplejen. Disse regler må ikke krænkes igennem en anvendelse af grundlovens § 20, idet regler, der strider herimod, vil være materielt uforenelige med grundloven.
- Side 198 -
...sin statsretsfremstilling anfører Alf Ross, at der ikke i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at foretage »finansbevilling« på grund af Folketingets særstilling og repræsentative karakter set ud fra danske forhold og interesser, jf. hertil Alf Ross I 1966, s. 407 ff. Synspunktet genfindes ikke i den nyeste udgave af fremstillingen.
- Side 199 -
Indledningsvist må det konstateres, at det forekommer tvivlsomt, om beføjelsen til at vedtage statens budget er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20.
(...)
- Side 201 -
...Christensens ord kan vedtagelsen af statens budget af de ovenfor anførte grunde siges at falde uden for den traditionelle sondring mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. 317 317.Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 154. Det er af denne årsag tvivlsomt, om beføjelsen kan siges at tilkomme »rigets myndigheder« i grundlovens § 20’s forstand.
(...)
...har støtte i det forhold, at overladelse af lovgivende myndighed udgør kerneområdet for grundlovens § 20, og at grundlovgiver afstod fra at foretage en nærmere afgrænsning af, hvilke lovgivningsområder der skulle kunne overlades i medfør af bestemmelsen. Dette blev undladt, idet man ikke kunne forudsige udviklingen i det internationale samarbejde.
(...)
- Side 203 -
...hensyn, der ligger bag reglerne i grundlovens §§ 45-47 at blive undermineret, hvis det statsretligt tillades, at et internationalt organ overlades beføjelse til at vedtage statens budget, idet formålet med reglerne er at sikre en parlamentarisk kontrol med fastsættelsen af statens indtægter og udgifter, og derudover sikre, at statsstyret ikke går i stå.
(...)
...overladelseskompetencen efter grundlovens § 20 på dette område vil kunne få den betydning, at Danmark ikke kan indgå i et tættere samarbejde på det finanspolitiske område. En sådan begrænsning harmonerer ikke med grundlovgivers intentioner med grundlovens § 20, idet grundlovgiver har ønsket at tillægge lovgiver vide rammer i adgangen til at overlade suverænitet.
(...)
Sammenfattende vurderes det, at grundloven forudsætter en særlig fremgangsmåde for fastsættelsen af statens budget, og at der kan peges på væsentlige hensyn, der kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Selvom spørgsmålet er tvivlsomt synes det bedst overens-