Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 39 -
...retsvidenskabelige teori en særlig rolle inden for statsforfatningsretten. Det kan da også konstateres, at teorien i særdeleshed har præget fortolkningen af grundlovens § 20. Således har relevante ressortministerier igennem tiden betjent sig af formuleringer og udtryk fra teorien i forbindelse med redegørelser omkring forståelsen af grundlovens § 20.
(...)
...for at vurdere, hvilke beføjelser der igennem tiden har givet anledning til tvivl. Udgangspunktet for dette kapitel er en kronologisk gennemgang af de statsretlige hovedværker, da det af pladsmæssige årsager ikke er muligt at medtage enhver omtale af beføjelsesbegrebet i grundlovens § 20. Speciallitteratur inddrages dog i et beskedent omfang og ind-
- Side 40 -
...hvor der er adgang til at begære folkeafstemning, i medfør af grundlovens § 42, hvor folkeafstemning er obligatorisk i medfør af grundlovens § 29, stk. 2, og hvor der er adgang til at begære stadfæstelse udskudt i medfør af grundlovens § 73, stk. 2. Lovgivningsbeføjelsen indeholdt i grundlovens § 20 kan dog »naturligvis ikke overlades«. 32 32.Ibid.
(...)
- Side 41 -
...tvivlsomt, om denne fortolkning er holdbar. Formålet med grundlovens § 20 sammenholdt med det forhold, at traktater af den pågældende type ofte er af underordnet politisk betydning må ifølge Paul H. Fischer føre til at overladelse af beføjelser, som ikke består i myndighedsudøvelse, ikke er omfattet af bestemmelsen. 33 33.Paul H. Fischer 1957, s. 207 f.
(...)
Alf Ross anfører derudover, at grundlovens § 20 alene muliggør overladelse af beføjelser, der »ville kunne tillægges et tilsvarende dansk organ«. 37 37.Ibid. I førsteudgaven af sin fremstilling an-
(...)
- Side 42 -
...naturligvis ikke tilkomme et internationalt organ«. 39 39.Alf Ross I 1966, s. 408 f. Baggrunden for det ændrede standpunkt var en artikel bragt af Torkel Opsahl i TfR 1962, s. 395. Synspunktet findes ikke beskrevet i den seneste udgave, men det fastholdes dog, at der ikke kan overlades beføjelser, der »ikke ville kunne tillægges et tilsvarende dansk organ«.
(...)
...20, og at regeringens udenrigskompetence derfor utvivlsomt er en »beføjelse som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder«. Denne beføjelse kan ifølge Alf Ross overlades til internationalt organ i medfør af grundlovens § 20, på trods af at der ikke er »tale om at organet direkte kan forbinde danske borgere«. 40 40.Alf Ross I 1980, s. 408.
(...)
- Side 43 -
...»dømmende myndighed«, herunder også de »specielle kompetencer, der er fastlagt i enkelte af grundlovens bestemmelser«. 41 41.Max Sørensen 1973, s. 309 ff. Se derudover Max Sørensen i Juristen 1963, s. 68 (note 27), hvori det anføres, at Alf Ross med rette har pointeret, at grundlovens § 20 også kan anvendes til at overlade regeringens udenrigskompetence.
(...)
...Lovgivningsbeføjelsen indeholdt i grundlovens § 20 kan dog ikke overlades, da det falder uden for forudsætningerne for vedtagelsen af bestemmelsen. Max Sørensen anfører derudover, at lovgivningsbeføjelsen til at ændre grundloven ikke tilkommer »rigets myndigheder«, da det er et krav, at vælgerbefolkningen inddrages i forbindelse med en grundlovsændring. 42 42.Ibid.
(...)
I Henrik Zahles statsretsfremstilling anføres det med henvisning til de ovennævnte fremstillinger, at der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades lovgivningsbeføjelse, admini-
(...)
- Side 44 -
...til at overlade suverænitet. Derudover anfører han modsat Poul Andersen, at der »næppe« kan overlades beføjelse til at ændre valgretsalderen. 43 43.Henrik Zahle II 2001, s. 266 f. I et andet værk anfører Henrik Zahle, at grundlovens § 20 tager sigte på samtlige beføjelser, som grundloven tildeler nationale myndigheder, jf. Henrik Zahle 1998, s. 17.
(...)
...overlades i medfør af grundlovens § 20. Med denne begrundelse anfører Henrik Zahle, at der ikke i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at afgøre gyldighed af valg og valgbarhed, og beføjelse til at pådømme sager om ministeransvar. 44 44.Tidligst anført i Henrik Zahle III 1986, s. 195, men fastholdt i Henrik Zahle II 2001, s. 267 f.
(...)
...kan overlades lovgivende, udøvende og dømmende magt, og at der ikke kan overlades beføjelse til at ændre grundloven, og til at overlade suverænitet. Således kan den internationale organisation ifølge Peter Germer ikke overlades beføjelse til selv at tiltage sig de i grundlovens § 20, stk. 1, omhandlede beføjelser. 45 45.Peter Germer 2012, s. 253 f.
(...)
- Side 45 -
...myndighed og det mellemfolkelige organ«. 46 46.Jens Hartig Danielsen 1999, s. 66. Jens Hartig Danielsen anfører herefter, at grundlovens § 20 tillige skal anvendes, hvis danske myndigheder placeres i et underordnelsesforhold i forhold til en international organisation, som der tillægges instruktionsbeføjelse i forhold til den konkrete danske myndighed.
(...)
- Side 46 -
...problemstillinger med sig«. 49 49.Ole Spiermann i Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen (red.) 2018, s. 54 f. Lignende betragtninger anført i Ole Spiermann i Henning Koch (red.) 2004, s. 285 f. Se derudover Ole Spiermann i Juristen 1997, s. 201 f., hvori det antages, at grundlovens § 20 indeholder både kvantitative og kvalitative grænser.
Den traditionelle opfattelse i den retsvidenskabelige teori er, at der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelser i
(...)
- Side 47 -
form af lovgivende, udøvende og dømmende magt. Der synes at være generel enighed om, at der kan overlades den lovgivningsbeføjelse, som »rigets myndigheder« besidder i medfør af grundloven, og at et af grundloven opstillet delegationsforbud ikke i sig selv begrænser overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
...»rigets myndigheder«, idet beføjelsen til at ændre grundloven alene kan udøves af lovgivningsmagten ved en inddragelse af vælgerbefolkningen. På trods af denne mindre uenighed er der generel enighed om, at det som konsekvens heraf ikke kan overlades til en international organisation at vedtage retsakter, der strider imod grundlovens materielle indhold.
(...)
...og Max Sørensen forudsætter, at beføjelsen i henhold til grundlovens § 20 ud fra en formel betragtning tilkommer »rigets myndigheder«, men begge forfattere antager dog, at beføjelsen ikke kan overlades eftersom det ikke har været meningen at muliggøre dette. Michael Hansen Jensen anfører, at en overladelse af denne beføjelse vil stride imod kravet
(...)
- Side 48 -
...teoretikere har lagt dette til grund, på trods af at en overladelse af denne beføjelse ikke gør det muligt for det internationale organ at forpligte eller berettige danske borgere med direkte virkning. Der er dog ikke nogen forfattere, der har forsøgt at foretage en udtømmende opregning af, hvilke af grundlovens særlige beføjelser der kan overlades.
(...)
...Zahle kan en beføjelse – som i øvrigt er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20 – ikke overlades, hvis beføjelsen ikke kan udskilles fra den samlede forfatningsstruktur. Som eksempel på sådanne beføjelser anfører Henrik Zahle, at der ikke kan overlades beføjelse til at afgøre gyldighed af valg og valgbarhed, og til at pådømme sager om ministeransvar.
(...)
- Side 49 -
Ole Spiermann har i nyere litteratur forholdt sig kritisk til den traditionelle opfattelse af, hvilke beføjelser der kan overlades i medfør af grundlovens § 20. Ole Spiermann har i den forbindelse påstået, at der er sket en udvidelse af beføjelsesbegrebet, som ikke har støtte i grundlovens trykte forarbejder.