Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 113 -
...myndighedsfunktioner (lovgivende, udøvende og dømmende magt) og de myndighedsorganer (Folketinget, kongen og domstolene), der er beskrevet i grundlovens § 3. Der ydes derved en vis fortolkningsmæssig støtte for, at der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades særlige beføjelser, der i medfør af grundloven tilkommer Folketinget, regeringen og domstolene.
(...)
- Side 114 -
...betragtninger refererer dog til spørgsmålet om strukturel kongruens. Det må antages, at det ikke har været grundlovsgivers intention, at grundlovens § 20 skulle kunne benyttes til at overlade beføjelser, som vil medføre etableringen af en ny national kompetenceordning, som på fundamentale punkter afgiver fra den ordning, som grundloven foreskriver.
(...)
- Side 115 -
...teori. Herefter foretages der er en generel undersøgelse og vurdering af, om der kan opstilles særlige begrænsninger i adgangen til at overlade visse af grundlovens beføjelser. Slutteligt foretages der en vurdering af muligheden for at overlade udvalgte særlige beføjelser, der ud fra en formel betragtning kan siges at tilkomme »rigets myndigheder«.
Henrik Zahle gjort sig til talsmand for det synspunkt, at visse af de beføjelser, der tilkommer »rigets myndigheder« er så snævert forbundet med forfatningens samlede struktur, at de ikke kan overlades til en international organisation i medfør af grundlovens § 20. Henrik Zahle har således anført følgende:
(...)
- Side 116 -
...i Folketingstidende 1991-92, tillæg B, sp. 1962 f. men der er dog ikke henvist til hertil i nyere justitsministerielle redegørelser. Betragtningerne synes også at være delvist accepteret i nyere statsretlig teori. 173 173.Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 251 og Henrik Hjort Elmquist 2018, s. 200. Teorien er dog ikke nævnt i Peter Germer 2012.
(...)
- Side 117 -
...Forfatterne anfører dog modsat Henrik Zahle, at rigsretsbeføjelsen kan overlades i medfør af grundlovens § 20, og at det forekommer mest rigtigt, at Folketingets tiltalebeføjelse kan overlades. 175 175.Ibid. Michael Hansen Jensen anfører dog modsat i Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 251, at beføjelsen til at rejse tiltale næppe kan overlades.
(...)
...Max Sørensen anfører dog generelt, at der i grundlovens § 20 ikke »ligger nogen begrænsning – ud over den, at beføjelser, der ikke tilkommer rigets myndigheder, naturligvis ikke kan overdrages«. Ifølge Max Sørensen må en international organisation dog ikke gribe ind i »det øverste danske statsstyres institutionelle opbygning«, og derfor »[er] kon-
- Side 118 -
...alene at muliggøre overladelse af beføjelser, der berører borgerne, idet grundlovens § 20 som forudsætning for sin anvendelse alene omtaler, at »[b]eføjelser« skal »overlades«. I Maastricht-sagen udtalte Højesteret i overensstemmelse med ordlyden af grundlovens § 20, at der kan overlades »andre beføjelser«, herunder beføjelse til at indgå traktater.
(...)
- Side 119 -
...124. Max Sørensens senere udtalelse til Forfatningskommissionen bekræfter, at det var Forfatningskommissionens tanke, at i hvert fald visse af grundlovens særlige beføjelser skulle kunne overlades, og at grundlovens § 20 i øvrigt var en bestemmelse af vidtrækkende betydning. Max Sørensen udtalte således følgende til Forfatningskommissionens medlemmer:
(...)
- Side 121 -
...støttes til dels af, at grundlovens § 20 alene skulle anses som en undtagelse til proceduren foreskrevet i grundlovens § 88, og dels af resolutionens nærmere indhold, samt det forhold, at der i forarbejderne gentagne gange henvises til, at det alene er »dele« eller »visse« af de beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, der skulle kunne overlades.
(...)
...herom. Dette har bl.a. støtte i det forhold, at beføjelser alene kan overlades »i nærmere bestemt omfang«. 183 183.Det er traditionelt antaget, at overladelse af lovgivende, al udøvende, eller al dømmende kompetence ikke er overladelse »i nærmere bestemt omfang«. Se hertil bl.a. Max Sørensen 1973, s. 313 og Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 252.
(...)
Det vurderes, at forarbejderne støtter eksistensen af en organisatorisk begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Med dette forstås, at der fortolkningsmæssigt er plads til at udlede nogle begrænsninger med støtte i
(...)
- Side 122 -
...Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensens betragtninger om, at grundlovens § 20 tager sigte på overladelse af beføjelser, hvortil Folketinget, domstolene og regeringen kan siges at udgøre en myndighed i funktionel henseende, og ikke i organisatorisk henseende, fremstår derfor korrekt. 184 184.Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen i U 1991B.281.
(...)
...statsorganernes konstituering, organisering og indbyrdes sammenspil. Beføjelser, der har denne ovennævnte karakter, er derved ikke åbenbart omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, hvorfor retlige argumenter af sekundær karakter kan tillægges en større betydning i vurderingen af, hvorvidt beføjelserne kan overlades til en international organisation.
(...)
...Tværtimod udtalte Højesteret, at »[d]et var (...) tilsigtet at give vide rammer for adgangen til suverænitetsafgivelse«, og at grundlovens § 20 muliggør overladelse af »andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder«. 185 185.U 1998.800 H, s. 871. Højesteret opstillede dog to umiddelbare begrænsninger i overladelseskompetencen støttet
- Side 123 -
...kan anses for en selvstændig stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor må i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter. Højesteret finder det utvivlsomt, at der ved tiltrædelsesloven ikke er afgivet suverænitet til Fællesskabet i et sådant omfang, at det er i strid med den anførte forudsætning i grundloven«. 186 186.Ibid., s. 852.
(...)
...synes at udlede denne begrænsning af det forhold, at grundlovens § 20 alene muliggør overladelse af suverænitet til internationale organisationer, som er oprettet ved »gensidig overenskomst med andre stater«. Det har derfor støtte i ordlyden af grundlovens § 20, at der består en forudsætning om, at Danmark fortsat skal bestå som en »selvstændig stat«.
- Side 126 -
...betingelse om, at der fortsat skal være indseende med udøvelsen af overladte beføjelser fra danske demokratiske organers side. Indstævnte gjorde dog gældende, at Folketinget i øvrigt var sikret indsigt og indflydelse på den danske regerings handlinger igennem Folketingets Europaudvalg. 193 193.Ibid., s. 868. Højesteret udtalte følgende (præmis 9.9):
(...)
- Side 127 -
...demokratisk styreform. Højesteret synes ikke at udlede denne forudsætning af grundlovens § 20, men derimod af grundloven i sin helhed. Højesteret konstaterer dog, at forudsætningen om en demokratisk styreform er taget i betragtning af grundlovgiver ved udformningen af de strenge krav for overladelse af suverænitet, der opstilles i grundlovens § 20, stk. 2.
(...)
- Side 128 -
...således af visse dommere gjort gældende, at der måtte være visse ydergrænser for, hvor fundamentalt man kan ændre systemet igennem en anvendelse af grundlovens § 20, og derudover at Folketinget fortsat skal besidde en indflydelse på det parlamentariske system. Disse synspunkter vandt dog ikke almindelig tilslutning, idet de ikke blev drøftet indgående.
- Side 130 -
...præmis 98. Den af Højesteret anerkendte forudsætning om en demokratisk styreform støtter således eksistensen af en organisatorisk begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Denne begrænsning medfører, at der ikke kan overlades beføjelser, som er nødvendige for at opretholde den af grundlovgiver forudsatte demokratiske styreform.
(...)
- Side 131 -
...stk. 2, idet vedtagelse af et lovforslag om suverænitetsoverladelse enten kræver et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer eller et almindeligt flertal efterfulgt af en folkeafstemning efter de i grundlovens § 42 fastsatte regler. De love, der vedtages i medfør af grundlovens § 20, nyder således generelt en stor demokratisk legitimitet.
(...)
...anerkendte forudsætning om en demokratisk styreform støtter eksistensen af en organisatorisk begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Begrænsningen kan siges at være udtryk for, at en anvendelse af grundlovens § 20 ikke på afgørende vis må ændre den institutionelle ramme, som grundloven opstiller for at sikre en demokratisk styreform.
- Side 132 -
...styreform«. Det er da også klart, at grundlovgiver må have forudsat, at enhver anvendelse af grundlovens § 20 i princippet vil medføre et demokratitab, idet en beføjelse, der i medfør af grundloven udøves af et demokratisk organ kan overlades til et internationalt organ, hvor der ikke umiddelbart kan stilles de samme krav til den demokratiske sammensætning.
(...)
...demokratisk styreform. Grundlovens § 20 forudsætter i sig selv et demokratitab, der bl.a. kan bestå i, at der i vidt omfang overlades lovgivningsbeføjelse til et internationalt organ. Derudover forudsætter grundlovens § 20 i sig selv, at den almindelige parlamentariske kontrol fraviges, når en beføjelse overlades til en international organisation.
(...)
- Side 133 -
...siges at tilkomme »rigets myndigheder«, hvis beføjelsen udgør et væsentligt led i opretholdelsen af den nationale demokratiske styreform. Denne begrænsning i overladelseskompetencen kan herefter siges at være udtryk for, at grundlovgiver ikke har ønsket, at grundlovens § 20 skulle kunne anvendes til at ændre den danske styreforms fundamentale karakter.
- Side 134 -
...det i lovgivningspraksis generelt er antaget, at grundlovens regeringsprærogativer kan overlades, 203 203.Se bl.a. Justitsministeriets redegørelse af 1997 som optrykt i FT 1997-98 (2. samling), tillæg B, sp. 1044 ff. gøres der dog alligevel nogle nærmere overvejelser om, hvorvidt visse af disse beføjelser kan overlades i medfør af grundlovens § 20.
- Side 136 -
bestemme forretningernes fordeling, er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20.
(...)
På den anden side støtter forarbejderne eksistensen af en organisatorisk begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Det forekommer derfor mest rigtigt, at »kongen« ikke kan anses for at være en myndighed i grundlovens § 20’s forstand i forhold til de beføjelser, der omhandler de øverste statsorganers organisering.
(...)
Statsministerens beføjelse til at udnævne og afskedige ministre, og til i øvrigt at bestemme forretningernes fordeling, er derved ikke åbenbart omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, hvorfor retlige argumenter af sekundær karakter kan tillægges en større betydning ved afgørelsen af, om denne beføjelse kan overlades til en international organisation.
(...)
...demokratiske styreform. Dette har støtte i det forhold, at beføjelsen udgør fundamentet for regeringens nærmere organisering og dermed en del af grundlaget for det af grundloven foreskrevne parlamentariske ministerstyre. Beføjelsen kan således nærmest anses for at være en del af selve regeringsorganet. Grundlovens § 20 foreskriver i øvrigt, at der
(...)
- Side 137 -
...fastsætte regler, som pålægger regeringen at have et vist antal ministre, eller at et bestemt arbejdsområde skal knyttes til et bestemt ministerium. I praksis forudsætter sammensætningen af Rådet dog, at der eksisterer en national minister, der bl.a. har ansvar for spørgsmål, som specifikt vedrører miljø, udenrigsanliggender, økonomi og finans mv.
- Side 138 -
Indledningsvist må det konstateres, at det forekommer tvivlsomt, om beføjelsen til at udskrive folketingsvalg er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20.
(...)
- Side 139 -
...anden side støtter forarbejderne eksistensen af en organisatorisk begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Det forekommer derfor mest rigtigt, at »kongen« ikke kan anses for at være en myndighed i grundlovens § 20’s forstand i forhold til de beføjelser, der omhandler de øverste statsorganers konstitution og nærmere sammenspil.
(...)
Statsministerens beføjelse til at udskrive folketingsvalg er derved ikke åbenbart omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, hvorfor retlige argumenter af sekundær karakter kan tillægges en større betydning ved afgørelsen af, om denne beføjelse kan overlades til en international organisation.
(...)
- Side 141 -
udskrive nyvalg kan siges at være en beføjelse i grundlovens § 20’s forstand, idet statsministeren i visse tilfælde ikke besidder en handlefrihed med hensyn til udøvelsen af beføjelsen. Statsministeren vil som udgangspunkt handle grundlovsstridigt, hvis statsministeren undlader at foranledige nyvalg inden valgperiodens udløb.
(...)
...lovgivningsbeføjelse alene skulle kunne overlades »i nærmere bestemt omfang«, hvorfor en del af lovgivningskompetencen skal forblive et nationalt anliggende. Dette resultat har også den betydning, at en international organisation ikke kan tillægges lovgivningsbeføjelse til med bindende virkning at fastsætte regler, som pålægger regeringen at udskrive nyvalg.
- Side 142 -
...afgøre gyldighed af valg og valgbarhed ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20. 219 219.Henrik Zahle II 2001, s. 267 og Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen i U 1991B.281. Det må da også konstateres, at det forekommer tvivlsomt, om beføjelsen til at afgøre gyldighed af valg og valgbarhed er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20.
(...)
- Side 143 -
...anden side støtter forarbejderne eksistensen af en organisatorisk begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Det forekommer derfor mest rigtigt, at »Folketinget« ikke kan anses for at være en myndighed i grundlovens § 20’s forstand i forhold til de beføjelser, som ikke kan siges at være udtryk for udøvelse af »lovgivende myndighed«.
(...)
Folketingets beføjelse til at afgøre gyldighed af valg og valgbarhed er derved ikke åbenbart omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, hvorfor retlige argumenter af sekundær karakter kan tillægges en større betydning ved afgørelsen af, om denne beføjelse kan overlades til en international organisation.
(...)
- Side 144 -
...forretningsorden, jf. i øvrigt Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen U 1991B.281. En begrænsning på dette område synes i øvrigt ikke generelt at afskære lovgivers adgang til at deltage i internationalt samarbejde, idet samarbejdet alene vil blive indskrænket på et begrænset område, som indtil nu ikke ser ud til at have spillet nogen praktisk betydning.
(...)
...i medfør af grundlovens § 20 kan overlades lovgivningsbeføjelse til at fastsætte, hvilke typer af lovovertrædelser der vil føre til en fortabelse af valgbarheden. Dette har støtte i det forhold, at »rigets myndigheder« ikke selv besidder en sådan lovgivningsbeføjelse. Valgbarhedsvurderingen må derfor altid være placeret hos det siddende Folketing.
- Side 146 -
...domstole, således at en anklager ansat hos Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne rejse tiltale og føre retssager hos de nationale medlemsstaters domstole. Forordningen er dog for nuværende omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark ikke deltager i samarbejdet. 227 227.Se bl.a. Justitsministeriets grund- og nærhedsnotat af 6. november 2018.
- Side 149 -
Indledningsvist må det konstateres, at det forekommer tvivlsomt, om beføjelsen til at udtale mistillid er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20.
(...)
På den anden side støtter forarbejderne eksistensen af en organisatorisk begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Det forekommer derfor mest rigtigt, at »Folketinget« ikke kan anses for at være en myndighed i grundlo-
(...)
- Side 150 -
Folketingets beføjelse til at udtale mistillid til siddende ministre og den siddende regering er derved ikke åbenbart omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, hvorfor retlige argumenter af sekundær karakter kan tillægges en større betydning ved afgørelsen af, om denne beføjelse kan overlades til en international organisation.
(...)
- Side 151 -
Sammenfattende vurderes det, at det ikke i medfør af grundlovens § 20 kan overlades til en international organisation at udtale mistillid til ministre eller til regeringen med den retlige virkning, at ministeren eller regeringen skal begære sin afsked, idet en sådan overladelse vil ændre den danske styreforms fundamentale karakter.
- Side 154 -
Max Sørensen anfører i sin fremstilling af statsforfatningsretten, at grundlovens § 20 muliggør overladelse af »anden judiciel kompetence, herunder de specielle kompetencer som er fast-
(...)
- Side 155 -
...Jensen og Jørgen Albæk Jensen er dog kommet frem til det modsatte resultat, og lægger særligt vægt på, at »rigsretskompetencen utvivlsomt er dækket af ordlyden af bestemmelserne i grl. § 20, idet Rigsretten er en domstol og rigsretskompetencen er en del af den dømmende myndighed«. 247 247.Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen i U 1991B.281.
(...)
...fortolkningsmoment, idet argumenterne for en begrænsning må være stærkere på et område, der klart dækkes af en bestemmelses ordlyd, end hvis en ordlydsfortolkning giver et mindre sikkert resultat. Det må dog overvejes, om en overladelse af rigsretsbeføjelsen vil medføre et væsentligt indgreb i den af grundloven opstillede ramme for den demokratiske styreform.
(...)
- Side 157 -
kratisk styreform, er nok til at begrunde, at rigsretsbeføjelsen ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20.
Indledningsvist må det konstateres, at det forekommer tvivlsomt, om beføjelsen til at tiltale ministre for handlinger, der kan henregnes til ministres embedsførelse, er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20.
(...)
...beføjelser, som ikke kan siges at være udtryk for udøvelse af »lovgivende myndighed«. Regeringens tiltalebeføjelse, som ikke benyttes i praksis, synes dog at være klarere omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, idet beføjelsen ikke kan siges at være en organisatorisk beføjelse eller udtryk for et nærmere sammenspil mellem de øverste statsorganer.
(...)
- Side 158 -
De samme betragtninger kan dog ikke gøres gældende med hensyn til regeringens tiltalebeføjelse, som i øvrigt klarere er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20. Regeringens tiltalebeføjelse kan således ikke siges at udgøre en beføjelse, der afspejler magtforholdet mellem Folketing og regering, og kan
(...)
- Side 159 -
...ministre underminere organets adgang til at føre en parlamentarisk kontrol med regeringen, hvilket udgør et væsentligt led i den af grundloven opstillede ramme for den demokratiske styreform. De samme betragtninger kan dog ikke gøres gældende med hensyn til regeringens tiltalebeføjelse, som også klarere er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20.
...pådømme straffesager mod ministre for deres embedsførelse må under alle omstændigheder anses for at være et tvivlsomt spørgsmål. Det synes dog klart, at domstolsbeføjelsen til at pådømme straffesager om ministeransvar er omfattet af grundlovens § 20’s ordlyd, idet der er tale om en beføjelse, der tilkommer den »dømmende myndighed« i medfør af grundloven.
(...)
- Side 160 -
...at kunne begrunde et resultat, som går imod ordlyden af grundlovens § 20. Derudover synes en overladelse af domstolsbeføjelsen ikke i sig selv at gøre et væsentligt indgreb i den af grundloven forudsatte ramme for den demokratiske styreform, idet en overladelse ikke i sig selv vil forrykke Folketingets mulighed for at føre en parlamentarisk kontrol.
(...)
Med hensyn til muligheden for at overlade beføjelsen til at rejse tiltale er svaret derfor mere tvivlsomt. Det synes dog mest rigtigt, at der ikke i medfør af grundlovens § 20 kan ske overladelse af Folketingets beføjelse til at rejse tiltale mod ministre.
(...)
- Side 161 -
Dette resultat støttes særligt af det forhold, at »Folketinget« næppe kan anses for at være en myndighed i grundlovens § 20’s forstand i relation til de beføjelser, som ikke kan siges at være udtryk for udøvelse af »lovgivende myndighed«.
(...)
...overlade regeringens tiltalebeføjelse, som også klarere er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20. Regeringens tiltalebeføjelse kan således ikke siges at udgøre en beføjelse, der afspejler magtforholdet mellem Folketing og regering, og kan derfor ikke siges at udgøre et væsentligt led i den af grundloven forudsatte ramme for den demokratiske styreform.
(...)
...svære afgrænsningsvanskeligheder, hvis det måtte antages, at en international domstol alene kunne overlades beføjelse til at pådømme straffesager mod ministre for handlinger, som ikke kan henregnes til ministerens embedsførelse. Et sådant resultat ville kunne give anledning til voldsomme politiske diskussioner om karakteren af de strafbare handlinger.
(...)
Sammenfattende vurderes det, at grundloven forudsætter et generelt ansvarssystem for ministre, og at der kan peges på væsentlige hensyn, der kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Det vurderes dog, at det stemmer bedst overens med de hensyn, der ligger bag
(...)
- Side 162 -
grundlovens § 20, at der kan overlades en nærmere bestemt domstolsbeføjelse til at behandle straffesager mod ministre for handlinger, som i medfør af grundloven kan henregnes til embedsførelsen. Der kan endvidere overlades beføjelse til at rejse strafferetlig tiltale i disse sager, idet regeringens tiltalebeføjelse kan overlades.
(...)
...Dette resultat stemmer bedst overens med grundlovgivers forudsætning om en bestående demokratisk styreform. Der skal således bestå et dansk ansvarssystem for ministre, på trods af at grundlovens § 20 anvendes på dette område. Grundlovens § 20 muliggør dog, at det danske ansvarssystem på visse punkter kan suppleres af et internationalt ansvarssystem.
- Side 164 -
...Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen anfører, at beføjelsen i grundlovens § 51 ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20. Dette antager forfatterne særligt henset til, at Folketinget i relation til denne beføjelse alene kan siges at være en myndighed i »organisatorisk henseende«. 255 255.Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen i U 1991B.281.
(...)
...at kommissionsmedlemmerne vælges efter forholdstal. Der kan derfor uden videre gives forfatterne medhold i, at beføjelsen til at nedsætte folketingskommissioner ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20. 256 256.Lignende betragtninger kunne gøres gældende med hensyn til Folketingets udpegelse af statsrevisorerne, jf. grundlovens § 47, stk. 2.
(...)
- Side 165 -
...begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence. Beføjelsen til at nedsætte særdomstole med en mere teknisk opklarende funktion er derved åbenbart omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, da det alene er den sædvanlige lovgivningsmyndighed, der udøver beføjelsen. Det klare udgangspunkt er derfor, at beføjelsen kan overlades i medfør af grundlovens § 20.
(...)
...nedsætte disse teknisk opklarende domstole, idet Folketinget derved vil miste det i praksis måske vigtigste undersøgelsesinstrument. Nogen særlig statsretlig beskyttelse mod overladelse nyder beføjelsen dog næppe, idet beføjelsen åbenbart er omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, og idet grundloven foreskriver andre kontrolmuligheder for Folketinget.
...overlades administrativ myndighed til en international organisation i medfør af grundlovens § 20, vil det være statsretligt acceptabelt at overlade beføjelse til at rejse strafferetlig tiltale mod og at frihedsberøve borgere, der opholder sig på dansk territorium. Dette ville kunne ske ved etableringen af en international politi- og anklagemyndighed, som
(...)
- Side 167 -
...strafferetlige område. Med grundlovsændringen blev det gjort muligt at overlade beføjelse til at retsforfølge svenske rigsdagsmedlemmer, på trods af at den svenske grundlov ligeledes opstiller en betingelse om indhentelse af parlamentarisk samtykke hertil. 260 260.Prop. 2009/10:80, s. 201 og 2009/10:KU19, s. 50. Se også Anders Eka m.fl. 2018, s. 511.
(...)
...Danmark i fremtiden ønsker at deltage i et mere vidtgående internationalt samarbejde på det strafferetlige område, må det overvejes, om grundlovens regler om parlamentarisk immunitet og kongens ansvarsfrihed begrænser overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Dette synes ikke hidtil at have været overvejet i den retsvidenskabelige litteratur.
- Side 170 -
...afkald på det enkelte medlems immunitet, således at den pågældende kan udleveres til retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol«. Grundlovens § 20 blev ikke anvendt i forbindelse med denne traktat, idet det blev vurderet, at der ikke blev overladt beføjelser i grundlovens § 20’s forstand. 268 268.Folketingstidende 2000-01, tillæg A, sp. 517.
- Side 171 -
...accepteres en retstilstand, hvor folketingsmedlemmer kan tiltales eller frihedsberøves uden indhentelse af et forudgående samtykke fra Folketinget. Allerede derfor kunne det anføres, at der ikke i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at rejse tiltale mod – og til at frihedsberøve – folketingsmedlemmer uden indhentelse af et forudgå-
(...)
- Side 173 -
...organisationer, der er »oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde« synes der ikke at herske nogen mulighed for, at den danske regering egenrådigt vil kunne rejse chikanøse tiltaler og i øvrigt frihedsberøve danske folketingsmedlemmer igennem myndighederne baseret i den internationale organisation.
(...)
...område, som f.eks. vil kunne resultere i etableringen af en international politi- og anklagemyndighed med en dertil knyttet international straffedomstol. Et sådant resultat kan ikke siges at harmonere med grundlovgivers intentioner med grundlovens § 20, idet grundlovgiver har ønsket at tillægge lovgiver vide rammer i adgangen til at overlade suverænitet.
(...)
- Side 174 -
...uden forudgående indhentelse af samtykke – at foretage frihedsberøvelse og at rejse strafferetlig tiltale mod folketingsmedlemmer i anledning af formodede lovovertrædelser. På trods af ordlyden af grundlovens § 57, 1. pkt., er der således meget der taler for, at grundlovens § 57, 1. pkt., ikke begrænser overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
...idet beskyttelsen er nødvendig for at sikre en fri og levende politisk debat. Det beskyttelseshensyn, der ligger bag § 57, 2. pkt., adskiller sig fra 1. pkt. ved, at det bagvedliggende formål ikke er at beskytte folketingsmedlemmerne mod regeringen, men at beskytte et fungerende demokrati med adgang til fri meningsdannelse og en fri politisk debat.
(...)
- Side 175 -
...ønskede at tillægge lovgiver vide rammer i adgangen til at overlade suverænitet synes det mest rigtigt, at grundlovens § 57, 1. pkt., ikke begrænser overladelseskompetencen efter grundlovens § 20. Det anerkendes dog, at spørgsmålet er tvivlsomt, idet grundlovens § 57, 1. pkt., ligeledes har til formål at sikre Folketingets samlede funktionsdygtighed.
(...)
- Side 176 -
fungerende demokrati. Det vurderes derfor, at grundlovens § 57, 2. pkt., begrænser overladelseskompetencen efter grundlovens § 20, således at der ikke kan overlades beføjelse til, at et internationalt organ – uden forudgående indhentelse af samtykke – kan rejse tiltale for ytringer som udgør et led i folketingsarbejdet.
- Side 177 -
følgning ved Den Internationale Straffedomstol. Som anført blev grundlovens § 20 ikke anvendt i forbindelse med denne traktat, idet det blev vurderet, at der ikke blev overladt beføjelser i grundlovens § 20’s forstand. 274 274.Folketingstidende 2000-01, tillæg A, sp. 517.
...til i øvrigt at retsforfølge kongen. Dette har støtte i det forhold, at »rigets myndigheder« ikke selv besidder en beføjelse til at håndhæve regler over for kongen. Det er almindeligt anerkendt, at der ikke i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at vedtage generelle og konkrete retsakter, der er materielt uforenelige med grundloven.
(...)
- Side 178 -
...stedet for Kongelovens art. 25. 276 276.Poul Andersen 1944, s. 354 ff., og Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 58. Kongelovens art. 25 kan derfor ikke begrunde en begrænsning i lovgivers mulighed for i medfør af grundlovens § 20 at overlade beføjelse til at retsforfølge øvrige medlemmer af kongehuset, idet en ny lov vil gå forud for en ældre lov.