Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 205 -
...benævnt regeringsprærogativer – som ikke kan siges at være omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 3. Det er ovenfor konstateret, at visse af grundlovens regeringsprærogativer ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20, idet visse af regeringsprærogativerne omhandler de øverste statsorganers konstituering, organisering og nærmere sammenspil.
- Side 207 -
...også almindeligt antaget i den retsvidenskabelige teori, at regeringens udenrigskompetence kan overlades i medfør af grundlovens § 20. 325 325.Se bl.a. Alf Ross I 1980, s. 408, Max Sørensen 1973, s. 310, og Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 251, men anderledes Ole Spiermann i Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen (red.) 2018, s. 54 f.
(...)
...endvidere konkret støtte i det forhold, at Max Sørensen på et møde i Forfatningskommissionen udtalte, han fortolkede grundlovens § 20 »således, at den tog sigte på afgivelse af såvel inden- som udenrigspolitiske beføjelser«. 326 326.Referat af 4. møde i Forfatningskommissionens 5. udvalg af 28. oktober 1952. Aksel Larsen, som også var en del af Forfat-
- Side 209 -
...folkeretligt binder Danmark som stat. Dette havde inden Maastricht-sagen været forudsat i den retsvidenskabelige litteratur og i lovgivningspraksis. 331 331.Se bl.a. Alf Ross I 1980, s. 408, Max Sørensen 1973, s. 310, Henrik Zahle II 2001, s. 266 f., og Justitsministeriets redegørelse af 1992 som optrykt i Folketingstidende 1991-92, tillæg B, sp. 1957.
(...)
- Side 210 -
cedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og Folketing. Det må dog overvejes, om de materielle hensyn, der ligger bag samtykkereglen kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
...Folketingets medvirken til opfyldelse af de indeholdte forpligtelser, eller som i øvrigt er af »større betydning«. Der lægges særligt vægt på, at grundlovens § 20 netop foreskriver Folketingets medvirken, og at bestemthedskravet medfører, at det nærmere må defineres, på hvilke områder det internationale organ tillægges beføjelse til at indgå traktater.
(...)
- Side 211 -
...øvrige EU-retsakter. 335 335.Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen 2019, s. 113 f. Folketingets medvirken vil derfor som udgangspunkt ikke være nødvendig for at opfylde de folkeretlige forpligtelser, der udledes af de traktater, som EU har indgået på Danmarks vegne, da reglerne i traktaterne, vil opnå direkte virkning i medfør af EU-retten.
(...)
- Side 212 -
...tale om en beføjelse, der i medfør af grundloven tilkommer regeringen, og at der kan findes konkret støtte i forarbejderne for, at der kan overlades udenrigspolitiske beføjelser. 336 336.Referat af 4. møde i Forfatningskommissionens 5. udvalg af 28. oktober 1952 og Rigsdagstidende 1953, Overordentlig samling, Folketingets forhandlinger, sp. 138 f.
(...)
...C-459/03, Kommissionen mod Irland. Hvis EU-Domstolen ikke anser de af EU indgåede traktater for at binde medlemsstaterne folkeretligt, kan dette anses som et udtryk for, at EU ikke udnytter den ved tiltrædelsesloven overladte traktatindgåelsesbeføjelse. En nærmere behandling af rækkevidden af denne praksis falder dog uden for rammerne af denne afhandling.
- Side 213 -
I Maastricht-sagen anerkendte Højesteret som omtalt, at der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at indgå traktater. Højesterets udtalelse synes dog ikke umiddelbart at
(...)
- Side 214 -
...at tilkomme »rigets myndigheder«, idet reglen i grundlovens § 19, stk. 1, alene har karakter af en procedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og Folketing. Det må dog overvejes, om de materielle hensyn, der ligger bag samtykkekravet i grundlovens § 19, stk. 1, kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
...1973, s. 281. Dette hensyn er sammenligneligt med det hensyn, der ligger bag det almindelige samtykkekrav til indgåelse af traktater, der kræver Folketingets medvirken til opfyldelse af de i traktaten indeholdte forpligtelser. Dette hensyn synes derfor ikke i sig selv at kunne begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
- Side 216 -
...traktater på den danske stats vegne. Hvis det antages, at samtykkekravet vedrørende forøgelser og indskrænkninger af rigets område forhindrer overladelse af denne beføjelse vil Danmarks mulighed for at deltage i internationalt samarbejde alene blive indskrænket på et enkelt snævert område, som ikke hidtil ser ud til at have spillet nogen praktisk rolle.
(...)
- Side 217 -
betydning for Danmarks almene interesse. På trods af, at beføjelsen til at forøge og indskrænke rigets område tilkommer regeringen i medfør af grundloven, er der således meget der taler for, at beføjelsen ikke kan overlades i medfør af grundlovens § 20.
(...)
...Tyskland indgået en traktat, hvorefter Den Dansk-Tyske Grænsekommission foretager inspektioner hvert 10. år, som herefter kan resultere i, at der aftales en nærmere justering. 345 345.Se hertil bkg. nr. 252 af 8. juni 1922, bkg. nr. 497 af 21. december 1923 og bkg. nr. 22 af 5. marts 1973. Se i øvrigt Louise Halleskov Storgaard m.fl. 2019, s. 43 ff.
- Side 219 -
svarssamarbejde vil kunne udfordre grænserne for anvendelsen af grundlovens § 20.
- Side 223 -
Paul H. Fischer behandler i sin disputats adgangen til at overlade kommandobeføjelser over danske militærenheder i medfør af grundlovens § 20, og opstiller heri tre forskellige scenariers forhold til bestemmelsen.
(...)
...de nationale kommandanter, som imidlertid hverken disciplinært eller strafferetligt kan drages til ansvar af den øverstbefalende for ikke-efterkommelse af dennes ordrer«. Paul H. Fischer vurderer, at der ikke kan gives noget sikkert svar på, om grundlovens § 20 kommer til anvendelse i dette scenarie. Dog vil der på forhånd være grund til at besvare
(...)
- Side 225 -
...kommandobeføjelser over danske militære styrker, og at det altid vil afhænge af det pågældende traktatgrundlag, om det vil være nødvendigt at anvende grundlovens § 20. Henrik Palmer Olsen har i nyere litteratur anført, at det er tvivlsomt, om Danmark kan anses for at være en selvstændig stat, hvis dansk militær underlægges ledelsen i et internationalt organ.
I Irak-sagen havde sagsøgerne nedlagt en subsidiær påstand om, at beslutningen om at stille danske militære styrker til rådighed for en multinational indsats i Irak under USA’s centralkommando indebar en suverænitetsoverladelse i strid med grundlovens § 20.
(...)
...mission. I lovens bemærkninger lægges det til grund, at denne ordning ikke er omfattet af grundlovens § 20, idet loven alene muliggør overladelse af kommando vedrørende styrkernes operative anvendelse og visse logistiske forhold. Derudover lægges der vægt på, at Folketingets forudgående samtykke skal indhentes i overensstemmelse med grundlovens § 19,
(...)
- Side 226 -
...grundlovens forstand. Den afgørende forudsætning herfor synes at være, at de danske styrker fortsat var under dansk kommando, således at det alene var den operative kontrol inden for nogle nærmere bestemte rammer, der blev delegeret til den udenlandske chef. Endvidere skete udsendelsen til anvendelse i overensstemmelse med et af Folketinget vedtaget mandat.
(...)
Efter Irak-sagen står det derfor klart, at Danmark – uden at anvende grundlovens § 20 – kan bidrage med danske styrker i internationale konflikter, på trods af at de danske styrker i et vist omfang underlægges udenlandsk ledelse. Det står dog ikke klart, hvor den præcise grænse går.
- Side 229 -
...nærmere indhold er ikke gjort tilgængelig, men efter Højesterets afgørelse i Irak-sagen tyder meget dog på, at enhedskommandoen ikke umiddelbart ville være omfattet af grundlovens § 20, hvis den blev etableret i dag. Meget tyder på, at der under visse betingelser tilkom den internationale leder en operativ kontrol inden for nogle nærmere bestemte rammer.
...være omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, da det kan anses for at være en del af den »udøvende myndighed«. Tilsvarende må selve anvendelsen af militære magtmidler være omfattet af ordlyden af grundlovens § 20, da det er en del af regeringens udenrigskompetence, og da forarbejderne til grundlovens § 20 omtaler beføjelser, der tilkommer »kongen«.
(...)
...at tilkomme »rigets myndigheder«, idet reglen i grundlovens § 19, stk. 2, alene har karakter af en procedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og Folketing. Det må dog overvejes, om de materielle hensyn, der ligger bag samtykkekravet i grundlovens § 19, stk. 2, kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
- Side 231 -
...herefter undersøges, om grundlovgiver ved indførslen af grundlovens § 20 har tilsigtet at muliggøre et sådant tab af parlamentarisk kontrol. Som anført afgav Max Sørensen en udtalelse til Forfatningskommissionens medlemmer om den nærmere forståelse af, hvilke beføjelser der kan overlades i medfør af grundlovens § 20. Max Sørensen udtalte bl.a. følgende:
(...)
Forfatningskommissionens medlemmer synes derved at have forudsat, at grundlovens § 20 skulle kunne anvendes til at overlade kommandobeføjelser over danske militærenheder. Det blev dog ikke drøftet nærmere, hvordan en sådan anvendelse af bestemmelsen ville harmonere med samtykkekravet indeholdt i grundlovens § 19, stk. 2. Synspunktet blev i øvrigt
(...)
- Side 232 -
...i betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, s. 124. Under forhandlingerne i Rigsdagen blev der også af et enkelt rigsdagsmedlem henvist til dette samarbejde, og medlemmet udtalte, at planen var et nødvendigt led i »løsningen af de gamle europæiske stridsproblemer«. 377 377.Rigsdagstidende 1952-53, Landstingets forhandlinger, sp. 556.
(...)
- Side 233 -
...synes der at være klar støtte i forarbejderne for, at der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades kommandobeføjelser over danske militærenheder. Hvorvidt der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades kommandobeføjelse til at anvende danske militære magtmidler i de i grundlovens § 19, stk. 2, omhandlede tilfælde, synes dog at være mere tvivlsomt.
(...)
...Forsvarssamfund (Pleven-planen). På den anden side tilsigtede grundlovgiver en parlamentarisk kontrol med anvendelsen af danske militære magtmidler særligt på grund af de store udenrigspolitiske implikationer forbundet hermed. Det ledende synspunkt ved indførslen af denne parlamentariske kontrol var, at kontrollen skulle sikres i det omfang, hvori
(...)
- Side 234 -
...sikkerhedspolitikkens område. Et sådant resultat kan ikke siges at harmonere med grundlovgivers intentioner med bestemmelsen. Som konstateret ovenfor afspejler grundlovens § 20 de tanker, som var fremme i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor målet var at etablere et vidtgående europæisk samarbejde med oprettelse af internationale organisationer bl.a. som værn mod krig.
(...)
...hvortil der – under nogle nærmere fastlagte rammer – tildeles en international organisation kommandobeføjelser over danske militærenheder. Det internationale organ vil herefter som øverstkommanderende kunne anvende de danske militærenheder f.eks. til brug for kollektivt selvforsvar eller til indsættelse i fredsbevarende missioner i fremmede stater.
(...)
- Side 235 -
...nødvendig for at sikre »verdensfreden« og »folkenes sikkerhed og fredens bevarelse«. 380 380.Se bl.a. Rigsdagstidende 1952-53, Folketingets forhandlinger, sp. 2229, 2246 og 2255. Grundlovgiver har derfor formentligt tilsigtet, at grundlovens § 20 alene skulle kunne anvendes til deltagelse i en forsvarsalliance eller et lignende fredeligt samarbejde.
(...)
...hvad der kan tillades i medfør af grundlovens § 20. Efter Højesterets afgørelse i Irak-sagen må det antages, at der kan overlades en »operativ kontrol« over danske militærenheder, uden at det er nødvendigt at anvende grundlovens § 20. Den operative kontrol omfatter »retten til at befale for og anvise opgaver – inden for en ramme, som den fører, der
(...)
- Side 236 -
...2013 med henvisning til de almindeligt anerkendte definitioner i Hærens Feltreglement og Nato Glossary of Terms and Definitions. Se tilsvarende U 2010.1547 H, s. 1575. I dette tilfælde vil der ikke være tale om en overladelse af beføjelser i grundlovens § 20’s forstand, idet der ved en sådan overladelse stadig vil bestå en dansk øverstkommanderende.
(...)
...vanskeligt for en udenforstående at få rede på den nøjagtige retsstilling. Jeg har imidlertid det indtryk, at hvis en underordnet militær instans får indbyrdes uforenelige ordrer fra Atlantpagtens øverstkommanderende og fra sin egen regering, skal han følge regeringens ordrer«. Se tilsvarende Paul H. Fischer 1957, s. 215 for lignende betragtninger.
- Side 238 -
...resultat. Tværtimod illustrerer Max Sørensens udtalelse til Forfatningskommissionen, hvorefter grundlovens § 20 skulle kunne anvendes til at deltage i en »møntunion«, at det var meningen at grundlovens § 20 skulle muliggøre overladelse af denne beføjelse. 388 388.Max Sørensens udtalelse til Forfatningskommissionens 5. udvalg af 17. december 1952.
- Side 240 -
...sammenspil mellem de øverste statsorganer. At tanken var, at denne beføjelse skulle kunne overlades, har endvidere konkret støtte i de utrykte forarbejder til grundlovens § 20. Som konstateret ovenfor, anmodede Forfatningskommissionen Max Sørensen om at redegøre for, hvilke beføjelser der kunne overlades i medfør af grundlovens § 20. Hertil nævnte
(...)
- Side 241 -
...illustrerer Max Sørensens udtalelse til Forfatningskommissionen, at kommissionens medlemmer var af den opfattelse, at beføjelsen skulle kunne overlades. 394 394.Se i øvrigt Henrik Hjort Elmquist 2013, s. 487, hvori det anføres, at benådningsretten ikke »uden anvendelse af grundlovens §§ 20 og 88 [kan] overføres til andre end kongen og regeringen«.