Bekendtgørelse om opretholdelse af besætningsdata i handels- og fiskeskibe

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1379 af 27. november 2025

I medfør af § 25, stk. 4, § 25 b, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

  • 1) Handelsskibe, der er forsynet med en af Søfartsstyrelsen udstedt besætningsfastsættelse.

  • 2) Fiskeskibe uanset størrelse.

§ 2

Rederen og skibsføreren er ansvarlige for, at den fortegnelse over besætningsdata, der er nævnt i § 25, stk. 1, nr. 2, i lov om skibes besætning, opbevares om bord, og til enhver tid er tilgængelig ved syn og kontrol af skibet.

Stk. 2 Fortegnelsen kan opbevares på elektronisk medie.

Stk. 3 Fortegnelsen fra skibets seneste rejse skal opbevares om bord indtil skibets næste afgang fra en havn.

Stk. 4 Fortegnelsen skal sendes til Søfartsstyrelsen, hvis Søfartsstyrelsen anmoder om det. Besætningsdataene skal sendes digitalt til Søfartsstyrelsen efter Søfartsstyrelsens nærmere anvisninger, hvis Søfartsstyrelsen anmoder om det.

§ 3

Med henblik på eventuel eftersøgning og redning til søs skal fiskeskibe sende oplysninger til identifikation af besætningen til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inden skibets afrejse, eller de skal meddeles fra skibet umiddelbart efter skibets afrejse, jf. dog stk. 2. Oplysningerne skal indeholde navn og cpr. nr. og skal opdateres ved hver ændring i besætningen.

Stk. 3 Fiskeskibe over 45 m (L), der er forpligtet til at sende oplysninger til identifikation af besætningen til SafeSeaNet inden skibets afrejse, eller umiddelbart efter skibets afrejse, skal ikke sende oplysningerne til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

§ 4

Overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 og § 3 straffes med bøde.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2021 om opretholdelse af besætningsdata i handels- og fiskeskibe ophæves.

§ 6

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.