- Side 202 -
...Lægelovens § 6 svarer til autorisationslovens § 17, og kravet om informeret samtykke blev således set som en del af den almindelige pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Da lov om patienters retsstilling blev indført i 1998, indeholdt loven mere detaljerede regler om information og samtykke, og disse regler findes nu i sundhedslovens §§ 15-21.
- Side 207 -
...Reglerne om information og samtykke, som er er uddybet i en nyere bekendtgørelse, præciseres i en vejledning til patientretsstillingsloven. Praksis fra Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn samt det tidligere Patientombud og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er også en væsentlig kilde til fortolkning og udfyldning af reglerne.
(...)
- Side 208 -
Sundhedslovens § 16, stk. 3-4, indeholder en vis præcisering af de nærmere krav til informationens form og indhold. Ifølge § 16, stk. 3, skal informationen således gives løbende og indeholde en forståelig fremstilling af sygdommen og behandlingen. Der skal i den sammenhæng tages hensyn til patientens individuelle forudsætninger for at forstå informationen,...
- Side 221 -
Sundhedslovens § 16 fastlægger kravene til den information, som patienten skal have forud for at der gives samtykke til behandlingen. Bestemmelsen er således alene møntet på informationsforpligtelsen forud for behandlingen. Behovet for information kan imidlertid også opstå efter behandlingen er afsluttet. Patientens ret til information i denne situation...
Ifølge sundhedslovens § 16, stk. 1, har patienten ret til information om sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder.
- Side 226 -
De fleste behandlinger kan involvere risici og bivirkninger. Det er derfor væsentligt at afklare, hvor omfattende information patienten skal have om dette. Ifølge sundhedslovens § 16, stk. 4, skal informationen være mere omfattende, når der er nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette er nærmere uddybet i vejledningen om...
- Side 229 -
Respekt for selvbestemmelsesretten indebærer også, at patienten kan beslutte sig for ikke at ville have information om sin helbredstilstand. Denne ret til ikke-viden følger af sundhedslovens § 16, stk. 2, hvor det fremgår, at patienten har ret til at frabede sig information. Det vil sige, at hvis en patient ikke ønsker at blive informeret om en diagnose...
- Side 232 -
Ifølge sundhedslovens § 16, stk. 3, skal informationen være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring mv. Denne bestemmelse kan ses som udtryk for, at den subjektive patientstandard skal tillægges betydning. En tilsvarende hensyntagen til patientens ønsker kan udledes af § 16, stk. 5, hvorefter sundhedspersoner...
- Side 233 -
Informationen skal i øvrigt gives løbende og på en forståelig måde, jf. sundhedslovens § 16, stk. 3. Hvis patienten er fremmedsproget, er det nødvendigt at anvende tolk. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke, at det i hvert enkelt tilfælde må vurderes, om det er forsvarligt at anvende familiemedlemmer som tolk. Børn...
- Side 239 -
...i situationen, og ud fra lovens ordlyd kan patienten ikke med bindende virkning på forhånd tilkendegive, at vedkommende ikke vil behandles med blod. Der kan imidlertid opstå tvivl om, hvordan man forholder sig til patientens skriftlige eller mundtlige forhåndstilkendegivelser, som ifølge forarbejderne til sundhedsloven også kan tillægges betydning.
- Side 246 -
...konfronteret med viden om alvorlig uhelbredelig sygdom, og retten til ikke-viden kan da blive relevant, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2. Tilbageholdelse af oplysninger må alene ske, hvis patienten utvetydigt har tilkendegivet et sådant ønske. Sundhedspersonen kan altså ikke uden videre gå ud fra, at patienten ikke ønsker denne form for information.