En uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for de måneder, hvor den uddannelsessøgende er dømt for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1. i lov om pas til danske statsborgere m.v. Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Dette gælder også, hvis styrelsen tidligere efter en anden bestemmelse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte udbetalt til den uddannelsessøgende for samme periode.
2. Efter § 2 f indsættes i kapitel 1:
»§ 2 g. Uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark. Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvorfra den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.
Stk. 2. Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende har opholdt sig ulovligt i Danmark.«