- Side 215 -
...for myndighederne til at gøre en part bekendt med en sags eksistens, inden der træffes afgørelse i sagen, uafhængigt af om der skal ske partshøring efter forvaltningslovens § 19. Det er desuden almindeligt antaget, at spørgsmålet om underretning af parten er særlig relevant i de sager, hvor der træffes en – helt eller delvist – bebyrdende afgørelse.
- Side 220 -
...betingelserne i § 19, stk. 1, som nævnt altid vil være opfyldt, hvis en myndighed agter at træffe en – helt eller delvist – bebyrdende afgørelse, og parten ikke er vidende om sagens eksistens. Ordet »få« kan i øvrigt med fordel fjernes fra sætningen, fordi parten i sager, der f.eks. rejses på myndighedens initiativ, vil være uvidende om sagens eksistens.
(...)
- Side 221 -
...Karnovs lovkommentar, at § 74 har mistet sin selvstændige betydning efter indførelsen af forvaltningslovens partshøringsregler, hvilket ikke er tilfældet. Spørgsmålet om underretningspligt har været omdiskuteret, og der er efter forvaltningslovens § 19 ikke pligt til at gøre parten bekendt med sin lovbestemte ret til aktindsigt og ret til at udtale sig.
- Side 222 -
Det er ret åbenbart, at sagen – efter indførelsen af forvaltningslovens § 19 – ville få et andet udfald.
(...)
- Side 223 -
Forvaltningslovens § 19 var ikke påberåbt i sagen, men ved dommen blev det fastslået, at det ved gennemførelse af høring i sagens natur må gøres klart for den pågældende, at der er tale om en parts høring. Dommen er således ikke udtryk for, at der gælder en generel underretningspligt.
(...)
...nogen pligt for statsamtet til efter forvaltningslovens § 19 at partshøre boligselskabet, før statsamtet traf afgørelse i klagesagen. Alle faktiske oplysninger, som dannede grundlag for statsamtets afgørelse, hidrørte fra kommunen og/eller boligselskabet, og både kommunen og boligselskabet måtte derfor antages at have været bekendt med oplysningerne.
(...)
- Side 224 -
...af 7. december 1994. Landsretten finder, at det af forvaltningslovens § 19 forudsætningsvis fremgår, at en part i en klagesag som den foreliggende skal underrettes om, at der verserer en sag. Ved sin undladelse af at underrette boligselskabet herom har statsamtet handlet i strid med forvaltningslovens § 19 eller grundsætningen i denne bestemmelse.«
(...)
...mulighed for at fremkomme med en udtalelse. Heller ikke forarbejderne synes at efterlade megen tvivl om, hvilken forpligtelse lovgiver har villet fastlægge. Præjudikatværdien af dommen kan umiddelbart også synes svækket ved, at Vestre Landsret ikke kan pege på, hvoraf den generelle underretningspligt følger: bestemmelsen eller grundsætningen heri.
- Side 226 -
»Bestemmelsen om partshøring i forvaltningslovens § 19 omfatter efter sin ordlyd ikke direkte spørgsmålet om en myndigheds pligt til at underrette en part om, at sagen er rejst.
(...)
På den baggrund må forvaltningslovens § 19, stk. 1, (hovedbestemmelsen i lovens kapitel 5) forstås således, at statsamtet i det foreliggende tilfælde har haft pligt til at gøre Dem bekendt med sagen – og give Dem lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, før der blev truffet afgørelse om at pålægge Dem bidragspligt forud for separationen.«
(...)
Vestre Landsret fastslog i en dom som er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 200[0], s. 2088, at det forudsætningsvis fremgår af forvaltningslovens § 19 at en part skal underrettes om at der verserer en sag, og at manglende partshøring medfører ugyldighed. […]
(...)
...part (altid) skal underrettes om, at der verserer en sag. Det er en for vidtgående fortolkning af dommen, og ombudsmandens udlægning af dommen er også modificeret i senere ombudsmandspraksis. I øvrigt kunne ombudsmanden blot have konkluderet, at kommunen i medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 1, var forpligtet til at foretage partshøring. Det fore-
(...)
- Side 227 -
...senere sag (FOB 2011-4-1) havde to borgere klaget til ombudsmanden over, at de ikke var blevet partshørt, inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. Efter at have gennemgået betingelserne i forvaltningslovens § 19 fandt ombudsmanden, at kommunen ikke kunne undlade at partshøre naboerne, hvorefter ombudsmanden udtalte:
(...)
...dom som er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, s. 2088 ff, at det forudsætningsvis fremgår af forvaltningslovens § 19 at en part i en klagesag som den der forelå for retten, skal underrettes om at der verserer en sag. I den pågældende sag […] Jeg henviser også til den sag som er gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 2002, s. 491 ff(*).«
- Side 230 -
lerne, herunder forvaltningslovens § 19. Søren H. Mørup finder det således vanskeligt at pege på, i hvilke tilfælde der skulle være en underretningspligt, uden at der ikke samtidigt også ville være pligt til at foretage partshøring.
(...)
I Karnovs lovkommentar 553 553. Senest af Susanne Veiga. har der siden 2001 i den indledende note til forvaltningslovens § 19 været anført:
(...)
...er det en lidt (for) forenklet udlægning af Vestre Landsrets dom. Desuden henvises i Karnovs lovkommentar til ombudsmandsudtalelsen i FOB 1999.398, men som nævnt ovenfor afsnit 4 kan udtalelsen ikke tages som udtryk for andet, end at betingelserne i forvaltningslovens § 19, stk. 1, var opfyldt, og at den deraf følgende høringspligt var tilsidesat.
- Side 231 -
...forvaltningslovens § 19. Der er ikke enighed om reglens karakter eller det nærmere omfang af underretningspligten. Hovedsynspunktet er, at underretningspligten gælder på ulovbestemt grundlag, og at reglen finder anvendelse i sager, hvor der træffes en – helt eller delvist – bebyrdende afgørelse, i hvert fald hvor afgørelsen har en vis indgribende betydning.
(...)
Ombudsmanden kunne blot have konkluderet, at myndigheden i medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 1, var forpligtet til at foretage partshøring. Det forekommer under alle omstændigheder helt unødvendigt og unødigt kompliceret at opdele spørgsmålet i en særskilt underretningspligt henholdsvis en høringspligt.
(...)
- Side 232 -
...eller etablere en særskilt underretningspligt, uafhængigt af om der skal ske partshøring efter forvaltningslovens § 19. Bemærkningen skal ses i lyset af, at betingelserne i § 19, stk. 1, som nævnt altid vil være opfyldt, hvis en myndighed agter at træffe en – helt eller delvist – bebyrdende afgørelse, og parten ikke er vidende om sagens eksistens.