Artikler på eLOV

Ugifte samlevende

Om ugifte samlevendes manglende arveret og om samlevertestamente

Ugifte samlevende, som f.eks. kærester, der bor sammen, arver som udgangspunkt ikke hinanden. Dette gælder selvom de har levet sammen i mange år og selvom de har børn sammen. Hvis ugifte samlevende vil arve hinanden, skal de lave testamente, f.eks. et udvidet samlevertestamente.

Såfremt samlevende har boet sammen i mindst 2 år, eller de venter børn eller allerede har børn sammen, anses de dog som udgangspunkt for nærmeste pårørende i henhold til forsikringsaftalelovens § 1...

Uskiftet bo

En beskrivelse af reglerne i arveloven m.v. om uskiftet bo

En længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med afdødes fællesbo, jf. arvelovens § 17. Hermed slipper den længstlevende ægtefælle for at skifte med det samme. Såfremt ingen af ægtefællerne har lavet testamente betyder det eksempelvis, at den længstlevende ægtefælle undgår at aflevere halvdelen af førstafdødes boslod til livsarvingerne, jf. § 9, stk. 1, hvilket jo typisk sva...

Stormflodsskader, oversvømmelser fra vandløb og søer og stormfald

Hvordan får man erstatning efter stormflodsloven

Det er Stormrådet, som efter at have rådført sig med DMI og Kystdirektoratet beslutter, om der har været stormflod, oversvømmelser fra vandløb og søer eller stormfald i et givent område, jf. § 2, stk. 4. En af de afgørende ting er, hvor sjælden stormen er. Det er altså ikke skader efter enhver storm, der kan udløse erstatning eller tilskud.

Stormflodsloven skelner mellem

- stormflod, jf.

Testamenters ugyldighed

Hvad gør et testamente ugyldigt, og hvem kan gøre indsigelse mod testamentet?

Arvelovens kapitel 12 indeholder reglerne om testamenters ugyldighed.
Et testamente bliver ikke erklæret ugyldigt pr. automatik, men kun hvis nogen, som ellers ville have arvet, gør indsigelse mod testamentet, jf. § 79.

Arvelovens § 69 bestemmer ...

Testamenters indhold

Testationskompetence, tvangsarv, friarv, suppleringsarv m.v.

De fleste testamenter udarbejdet af advokater beskæftiger sig mest med arvens kvantitative fordeling (hvem skal have hvor meget, udtrykt i brøkdele eller i kroner) og ikke så meget med arvens kvalitative fordeling (hvilke genstande skal de have). Dette skyldes først og fremmest, at testator erfaringsmæssigt kan besidde helt andre ting, når han dør, end han gjode, da han skrev testamente. Sommerhuset, som han ejede, da han skrev testamentet, er måske solgt, og for provenuet købte han en bil, inviterede familien 14 dage til Caribien og hjalp sit yngste barnebarn med indskuddet til en lejlighed. Farmors smykker solgte han på Ebay. Virksomheden lukkede han...

Testamenters oprettelse

I den første af en række tema-artikler fokuserer vi på reglerne om testamenters oprettelse

Et testamente er en juridisk bindende tilkendegivelse om, hvordan testator ønsker arven efter sig fordelt. Reglerne om testamenters oprettelse findes i arvelovens kapitel 11. Som hovedregel skal testator være fyldt 18 eller være gift, jf. § 62, stk. 1, men i visse situationer kan børn helt ned til 15-års alderen oprette testamente, jf.