Bøger, som nævner Tinglysningsloven § 37

Revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant i henhold til Revisorlovens § 1, stk. 2 (påtegning/erklæring med høj eller begrænset grad af sikkerhed), samt ved erklæringsafgivelse efter Revisorlovens § 1, stk. 3 (erklæring uden sikkerhed)

- Side 73 -

fældet eksempelvis var var i U 2002.1444 H (erklæring vedrørende tinglysningslovens § 37) 10 10. Se nedenfor kapitel 3, side 281 f. og U 2002.2032 H 11 11. Se nedenfor kapitel 3, side 283 ff. (erklæring vedrørende gavebrev) samt endvidere i Højesterets afgørelse i U 1997.697 H vedrørende fakturabelåning gennem et såkaldt debitorfinansieringsselskab:

Læs på Jurabibliotek

Afgrænsningen af revisors opgave

- Side 85 -

...2007.422 H er nærmere omtalt nedenfor kapitel 2, side 142. der begge vedrørte fakturabelåning. Dernæst er der en række situationer, hvor revisor afgiver erklæringer over for en offentlig myndighed vedrørende klientens forhold, og hvor dette sker på fortrykte erklæringer, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsens krav.

Læs på Jurabibliotek

(...)

- Side 86 -

...§ 37. Långiver havde anmodet om en specifik erklæring om, at aktivet var ubehæftet, men det fremgik ikke af den pågældende anmodning, at revisor skulle forholde sig til, hvorvidt tinglysningslovens § 37 var relevant. Imidlertid fandt Højesteret, at revisor selv – eventuel ved indhentelse af en juridisk vurdering – burde have afklaret dette forhold.

Læs på Jurabibliotek

Ansvarsbegrænsning og/eller ansvarsfraskrivelse foretaget af revisor i erstatningsretlig henseende

- Side 95 -

...afgivet tidligere tilsvarende erklæringer, hvorledes har pengeinstituttet formuleret erklæringsanmodningen, etc. Har revisor derimod ikke foretaget en afgrænsning af erklæringens omfang og rækkevidde, vil den – også når henses til at der er tale om en erklæring med sikkerhed – omfatte samtlige de forannævnte tredjemandsrettigheder, jf. herved også Hø-

Læs på Jurabibliotek

God revisorskik

- Side 138 -

...med god revisorskik – skal indbefatte eventuelle forbehold i erklæringen, men derimod var Højesteret ikke enig i responsumudvalgets bedømmelse af revisors adfærd i den konkrete sag. Responsumudvalget havde således anført, at man i det konkrete tilfælde ikke fandt, at revisor havde handlet i strid med god revisorskik, hvilket man bl.a. begrundede med:

Læs på Jurabibliotek

(...)

...en indirekte behæftelse, som den i sagen omhandlede, og herunder rækkevidden af tinglysningslovens § 37. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at revisor i god tro må kunne lægge til grund, at det pågældende kreditinstitut, som særlig kyndig kreditgiver på området, selv foretager fornødne tiltag til sikring mod en pantsætning som den omhandlede.«

Læs på Jurabibliotek

(...)

...resultat i den konkrete sag, og at R således i udførelsen af sit arbejde har handlet i strid med god revisorskik. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at R handlede uforsvarligt ved at afgive sin erklæring om, at driftsmidlerne var ubehæftede. Finansieringsinstituttets tab havde utvivlsomt årsagssammenhæng med R’s fejlagtige erklæring og var en på-

Læs på Jurabibliotek