Forarbejder til Sygedagpengeloven § 51

Ændringslov nr. 1555 af 27. december 2019

§ 1, nr. 7.

Ændringsbestemmelsen blev vedtaget med samme ordlyd som fremsat i lovforslaget:

Fjern ændringsmarkering Vis ændringsmarkering

7. I § 24 a, stk. 3, nr. 4, to steder i § 38, stk. 3, 2. pkt., og i § 51, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der blandt andet indført en ny opfølgningsmodel i sygedagpengeforløb, der forventes at vare over 8 uger. Efter denne model skal den sygemeldte have været hos lægen inden den første opfølgningssamtale i kommunen med henblik på at indhente en attest til sygedagpengeopfølgning (herefter kaldet LÆ 285). Den sygemeldte skal også have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet.

Der er siden gennemført en evaluering, som viser, at lægeattesten i en række situationer ikke er relevant, bl.a. i tilfælde, hvor den sygemeldte står over for en forestående raskmelding, eller hvor der er tale om alvorlig sygdom.

Der er med aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019, indgået af daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, aftalt en justering af brugen af lægeattesten, så det gøres frivilligt for kommunen at indhente lægeattesten til første opfølgningssamtale.

Lovforslaget har til formål at gøre indhentelsen af oplysninger til den første opfølgningssamtale mere enkel ved, at kommunen fremover ikke i alle sager skal indhente en lægeattest, men kun i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for det, eller den sygemeldte anmoder om det.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at henvisningerne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om sygedagpenge udgår, idet den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018.

Det foreslås, at de ovenfor nævnte ændringer skal gælde fra den 1. januar 2020.

Endelig indeholder lovforslaget sproglige tilretninger som følge af, at kommunerne i foråret 2020 forventes at overgå til et nyt kommunalt sygedagpengesystem. Dette medfører blandt andet, at det oplysningsskema, som en sygemeldt har pligt til at udfylde, efter overgangen til det nye sygedagpengesystem ikke længere sendes fra eller gøres klart i Nemrefusion efter anmeldelsen til Nemrefusion, men sendes fra kommunen, når anmeldelsen er modtaget. Tilsvarende gælder for det underretningsbrev, som i dag sendes fra Nemrefusion som følge af en arbejdsgivers eller arbejdsløshedskasses anmeldelse af borgerens sygefravær.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for disse sproglige ændringer i lovforslaget. Herved sikres, at ikrafttrædelsen af disse ændringer følger tidspunktet for kommunernes overgang til det nye kommunale sygedagpengesystem.

2. Lovforslagets indhold

2.1. En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler anmoder kommunen, til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for otte uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn.

Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen.

Der indsamles med lægeerklæringerne oplysninger om den sygemeldte i medfør af den gældende bestemmelse i lov om sygedagpenge §§ 11 a - 11 c. Der indsamles bl.a. helbredsoplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) art. 9 om særlige kategorier af personoplysninger. I forbindelse med udarbejdelsen af Justitsministeriets betænkning over databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer i dansk ret, betænkning nr. 1565, har Beskæftigelsesministeriet vurderet, at den eksisterende lovgivning kunne opretholdes, når databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse, herunder at der var hjemmel til at behandle personoplysninger i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, c og e, samt i art. 9, stk. 2, litra a, b, f og g, jf. betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, Bog III, del II, s. 40.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I en evaluering af ordningen om at indhente en lægeattest med vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn (LÆ 285), peger de adspurgte jobcentre på, at lægeattesten i en række situationer ikke er relevant, bl.a. i tilfælde, hvor den sygemeldte står over for en forestående raskmelding, eller hvor der er tale om alvorlig sygdom.

Det foreslås derfor, at kommunen til brug for den første opfølgning kun skal anmode om en lægeattest (LÆ 285), hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Det foreslås samtidig, at kommunen i tilknytning til den første opfølgning indhenter en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte anmoder om det, og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet denne attest.

Der ændres ikke ved den grundlæggende karakter af databehandlingen ved det nuværende lovforslag. Behandlingen af personoplysninger vil fortsat ske i overensstemmelse med persondataforordningens art. 5, herunder at de behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, og at de anvendte persondata er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Som følge af regelændringerne forventes det, at der vil blive indhentet færre lægeattester, når der skal foretages en konkret vurdering, før der skal indhentes helbredsoplysninger fra egen læge. Det er fortsat Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er hjemmel til behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, c og e, samt i art. 9, stk. 2, litra a, b, f og g, jf. betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, Bog III, del II, s. 40, jf. ovenfor afsnit 2.1.1.

2.2. Ophævelse af reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v., blev kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, ophævet. I kapitel 9 b var fastsat nærmere regler om midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis toårige dagpengeret ville udløbe eller var udløbet.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse var en ydelse, der blev udbetalt til ledige, hvis dagpengeret udløb som følge af en afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Personer, der modtog midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har i henhold til de gældende regler i sygedagpengeloven rettigheder, når de bliver uarbejdsdygtige og omfattet af sygedagpengeloven.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den sidste person, der kunne blive omfattet af kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., var en dagpengemodtager, som opbrugte sin dagpengeret på 2 år (+ evt. midlertidig forlængelse af dagpengeperioden) den 3. juli 2016.

Særordninger og overgangsordninger betyder, at den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018. Det har ikke været muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.

Da den sidste person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, foreslås det, at relevante bestemmelser i sygedagpengeloven konsekvensrettes, så der ikke længere henvises til ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelser og de rettigheder, der fulgte med ordningen.

2.3. Sproglige ændringer som følge af nyt sygedagpengesystem i landets kommuner

2.3.1. Gældende ret

Kommunernes administration i forbindelse med oprettelse af sygedagpengesager er blevet digitaliseret gennem de senere år. Det er sket ved oprettelse af den digitale indberetningsløsning Nemrefusion og den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær.

Reglerne om Nemrefusion findes i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni 2018. Kommunerne har pligt til at modtage indberetning af sygefravær og dokumentation via Nemrefusion til brug for kommunens sagsbehandling. Det er den enkelte kommune, som er dataansvarlig efter persondataloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommunernes sagsbehandling.

Den 1. september 2011 blev det obligatorisk for arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og selvstændige erhvervsdrivende at foretage anmeldelse af sygefravær ved brug af Nemrefusion. Arbejdsgiveren skal ligeledes anvende Nemrefusion ved anmodning om sygedagpengerefusion.

Efter sygefraværet er blevet anmeldt, sender Nemrefusion et underretningsbrev til den sygemeldte med information om arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse samt de oplysninger, arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har afgivet i den forbindelse. Tilsvarende sendes et underretningsbrev til den sygemeldte med information om arbejdsgiverens anmodning om refusion samt de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i den forbindelse. Den sygemeldte har pligt til at give besked til kommunen, hvis pågældende ikke er enig i de oplysninger, arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har afgivet.

Med lov nr. 269 af 27. marts 2012 om ændring af frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om sygedagpenge m.v. for bedre at udnytte den digitale indberetningsløsning (SDPI-løsningen), blev det med virkning fra den 2. juli 2012 besluttet, at oplysningsskemaet, som sendes til den sygemeldte efter anmeldelse af sygefraværet, skulle sendes fra Nemrefusion umiddelbart efter anmeldelse af sygefraværet i Nemrefusion. Dermed blev sikret, at den sygemeldte alene modtager ét samlet brev i starten af fraværsperioden, og ikke først et underretningsbrev (som blev afsendt fra Nemrefusion) og dernæst et oplysningsskema, som blev afsendt fra kommunen, når sagen var oprettet i kommunens fagsystem.

Med lov nr. 742 af 1. juni 2015 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder, blev der med virkning fra den 1. december 2015 indført pligt til obligatorisk digital selvbetjening for sygedagpengemodtagere, hvis sag er blevet anmeldt digitalt via Nemrefusion.

Krav om digital selvbetjening gælder ved borgerens udfyldelse af oplysningsskema, anmodning om sygedagpenge og ved afgivelse af oplysninger, når den sygemeldte ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har afgivet i Nemrefusion i forbindelse med anmeldelsen af den sygemeldtes sygefravær eller ved arbejdsgiverens anmodning om refusion. Den sygemeldte skal anvende selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær, hvor pågældende kan se underretningsbrevet, kan udfylde oplysningsskemaet samt anmodningen om sygedagpenge, når den sygemeldte sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion.

Er sygefraværet undtagelsesvis ikke anmeldt til kommunen via Nemrefusion, er det ikke muligt for den sygemeldte at tilgå Mit Sygefravær.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er udviklet et nyt kommunalt fagsystem på sygedagpengeområdet – kommunernes sygedagpengesystem – som forventes idriftsat i alle kommunerne i foråret 2020. Kommunernes sygedagpengesystem vil modtage anmeldelse om sygefravær fra Nemrefusion, og den sygemeldte vil fortsat skulle anvende den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær. Med kommunernes sygedagpengesystem vil det ikke være Nemrefusion, som sender oplysningerne til den sygemeldte i Mit Sygefravær, men kommunen via kommunernes sygedagpengesystem.

Udsendelse af oplysningsskema fra kommunernes sygedagpengesystem vil sikre, at der alene sendes ét oplysningsskema til den sygemeldte, som er sygemeldt fra flere arbejdsgivere. Ved at kommunernes sygedagpengesystem udsender oplysningsskema og underretningsbrev, kan kommunen gennemføre partshøringen af evt. manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet i én og samme arbejdsgang. Dermed kan kommunerne spare op til 8 arbejdsdage i forhold til processen i dag, og den sygemeldte får kun ét brev fra kommunen i stedet for to.

Med det nye sygedagpengesystem vil oplysningsskemaet i alle sager – både sager, hvor sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion, og sager, som undtagelsesvis oprettes manuelt i kommunen – blive sendt fra kommunen til den sygemeldte via den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær. Der er derfor behov for at tilpasse ordlyden i sygedagpengeloven, så det ikke længere fremgår af loven, at det er Nemrefusion, som sender oplysningsskemaet. Endvidere skal det fremgå af loven, at alle sygemeldte skal udfylde oplysningsskemaet digitalt, i stedet for som hidtil, at oplysningsskemaet skal udfyldes digitalt, når sagen er anmeldt via Nemrefusion.

Endelig betyder det, at det i en række bestemmelser i loven fremover skal fremgå, at der sendes et underretningsbrev til den sygemeldte fra kommunen, og ikke at underretningsbrevet sendes fra Nemrefusion.

Der er med de foreslåede ændringer således tale om at tilpasse ordlyden i bestemmelserne, så de beskriver, hvad der sker, men ikke hvilket system, der sendes fra.

Ændringerne har ikke betydning for de rettigheder og pligter, den sygemeldte i øvrigt har efter sygedagpengeloven. Forslaget ændrer således ikke på, hvem som skal udfylde et oplysningsskema, fristen for udfyldelse af skemaet eller på mulighederne for at blive fritaget for at udfylde skemaet digitalt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget om at gøre det frivilligt for kommunerne at indhente en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale vil medføre en reduktion i kommunernes brug af LÆ 285 attester.

Det skønnes, at forslaget vil medføre en årlig mindreudgift på 41,7 mio. kr. for kommunerne.

I nedenstående tabel er de samlede økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner opsummeret.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2019 pl
2020
2021
2022
2023
2024 og frem
Stat
0
0
0
0
0
Kommuner
-41,7
-41,7
-41,7
-41,7
-41,7
I alt
-41,7
-41,7
-41,7
-41,7
-41,7

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslagets indhold betyder, at der ikke vil ligge objektive kriterier til grund, når det vurderes, om der er behov for at indhente en lægeerklæring. Det fremgår bl.a. af forslagets § 1, nr. 1, at kommunen skal vurdere, om en sag er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølgning. Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, nr. 4, at kommunen vurderer, om det er nødvendigt at anmode om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge. Det vurderes, at hensynet til det fagprofessionelle skøn vejer tungere end hensynet til brug af objektive kriterier.

Lovforslaget har ikke i øvrigt implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 4, at kommunen til brug for den første opfølgning skal anmode om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Borgerne fratages ikke retten til at få indhentet en lægeattest, idet det følger af lovforslagets § 1, nr. 5, at kommunen efter ønske fra den sygemeldte i tilknytning til den første opfølgning indhenter en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, når kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en.

Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september 2019 til den 30. september 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, DUKH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, LEV, Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Kommuner: 41,7 mio. kr.
Stat: Ingen
Regioner: Ingen
Stat: Ingen
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Borgerne kan kræve, at kommunen skal indhente en lægeattest, og ellers indhentes de, hvis kommunen har brug for dem til at oplyse sagen tilstrækkeligt.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /-Går videre end minimumskrav i EU-regulering
JA
NEJ
 
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter de gældende regler i § 24 a, stk. 3, nr. 4, i lov om sygedagpenge er der for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Efter de gældende regler i § 38, stk. 3, 2. pkt., skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær er ophørt, hvis lønmodtageren har fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne eller arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen.

Efter de gældende regler i § 51, stk. 1, udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Efter de gældende regler i § 51, stk. 2, udbetales sygedagpenge til personer, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter de gældende regler i § 51, stk. 3, udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018.

Det foreslås derfor i § 24 a, stk. 3, nr. 4, to steder i § 38, stk. 3, 2. pkt., og i § 51, stk. 1-3, at bestemmelserne konsekvensrettes, så henvisningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgår.

Ikrafttrædelse af § 1, nr. 7. i ændringslov nr. 1555

Dato: 01. januar 2020

Tekst:

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Alle ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslov nr. 1555

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 19.