Ændringslov nr. 1555 af 27. december 2019

Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om sygedagpenge

(En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 495 af 1. maj 2019 og § 3 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. § 10 a affattes således:

»§ 10 a. For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølgning.«

2. § 11, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.«

3. § 11, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

4. § 11 a, stk. 1, affattes således:

»Kommunen skal til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, anmode om en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.«

5. Efter § 11 b indsættes:

»§ 11 c. Kommunen indhenter i tilknytning til den første opfølgning en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte ønsker det og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en.«

6. I § 24 a, stk. 3, nr. 3, og § 33, nr. 3, udgår »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3,«.

7. I § 24 a, stk. 3, nr. 4, to steder i § 38, stk. 3, 2. pkt., og i § 51, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

8. § 32, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

9. I § 32, stk. 4, udgår »og midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

10. I § 33, nr. 4, udgår »og 3«.

11. § 35, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

12. I § 38, stk. 1, 1. pkt., § 40, stk. 5, 2. pkt., § 40 a, stk. 4, 2. pkt., og § 59, stk. 8, 2. pkt., ændres »afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion« til: »kommunens afsendelse af underretningsbrevet«.

13. I § 38, stk. 1, 2. pkt., ændres »afsendelse af underretningsbrevet fra Nemrefusion« til: »kommunens afsendelse af underretningsbrevet«.

14. I § 38, stk. 3, 1. pkt., § 40, stk. 5, 1. pkt., § 40 a, stk. 4, 1. pkt., og § 59, stk. 8, 1. pkt., udgår »fra Nemrefusion«.

15. I § 38, stk. 4, 1. pkt., udgår »eller modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

16. I § 40 a, stk. 1 og 2, ændres »§ 35, stk. 3 eller 4,« til: »§ 35, stk. 3,«.

17. I § 53, stk. 2, nr. 2, udgår »eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

18. I § 53 a, stk. 2, udgår »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »jf. § 52 h«.

19. I § 69 a, stk. 1, 1. pkt., udgår », hvis sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 19.

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2019

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Peter Hummelgaard