1. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres »udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og § 53 a« til: »udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
|
1. Indledning
Regeringen (Venstre) har den 22. oktober 2015 indgået Aftale om et tryggere dagpengesystem med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det Radikale Venstre har efterfølgende tilsluttet sig aftalen. Dette lovforslag udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger hovedsageligt på de anbefalinger, som Dagpengekommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2015. Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger, dog afviger Aftale om et tryggere dagpengesystem på nogle punkter fra anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.
Regeringen og aftalepartierne har efterfølgende den 17. december 2015 indgået aftale om et tillæg til Aftale om et tryggere dagpengesystem om supplerende dagpenge og overskydende timer.
1.1. Baggrund
1.1.1. Dagpengekommissionens anbefalinger
Til at undersøge dagpengesystemet nedsatte den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) i juni 2014 en kommission bestående af en formand, fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter.
Det fremgår blandt andet af Dagpengekommissionens kommissorium, at kommissionens arbejde skulle pågå inden for en samlet ramme, hvor dagpengesystemet skal understøtte:
– Tryghed for personer ramt af ufrivillig ledighed.
– Et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed.
– At alle typer job skal kunne besættes.
– Imødekommelse af forskellige behov for forskellige grupper på arbejdsmarkedet.
– Lediges motivation til at søge arbejde samt til høj faglig og geografisk mobilitet.
– Omkostningseffektiv og ubureaukratisk indsats, organisering og administration, herunder bedre udnyttelse af digitale muligheder.
– Kommunernes økonomiske tilskyndelse til effektivt at varetage arbejdsmarkedsopgaven.
Efter kommissoriet skulle kommissionen præsentere konkrete modeller for en modernisering af dagpengesystemet, og det var en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed.
Dagpengekommissionen afgav den 19. oktober 2015 en rapport med anbefalinger, som i hovedtræk er følgende:
– Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden: Dagpengeperioden kan forlænges med op til et år. Beskæftigelse i timer indsættes på en beskæftigelseskonto, der kan veksles til dagpengeret i forholdet 1:2.
– Satsberegning: Dagpengesatsen beregnes kun ved nyindplacering. Det vil ske på baggrund af de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Det nuværende princip om seneste tre måneder droppes.
– Forbrug i timer: Dagpengeretten skal forbruges i timer, så forbruget stemmer overens med det, der udbetales. I dag forbruges den i uger – uanset hvor mange timer i ugen, man har fået dagpenge.
– Karens: Hver tredje måned udbetales to dagpengedage mindre. Det sker dog ikke, hvis den ledige har været beskæftiget i mindst 15 dage de seneste tre måneder. LO og FTF foreslog dog, at der kun skulle udbetale én dags dagpenge mindre hver fjerde måned.
– Dimittendsats: Satsen for dimittender reduceres fra 82 til 78 pct. af den maksimale dagpengesats.
– Supplerende dagpenge: Supplerende dagpenge forbruges i måneder. Retten er ved indplacering otte måneder, og den genoptjenes fleksibelt ved beskæftigelse på mere end 146 timer pr. måned i forholdet 1:2. I det nuværende system er der en regel om, at en periode med supplerende dagpenge skal være fuldt opbrugt, før man kan genoptjene en ny. Denne regel videreføres ikke.
– Tilknytningskrav: Der indføres en måned uden ydelse ved nyindplacering for personer, der i løbet af de seneste otte år har været på dagpenge i fulde fire år. Personen får i så fald kun en dagpengeperiode på et år og 11 måneder. LO og FTF kunne ikke tilslutte sig tilknytningskravet.
– G-dage: Arbejdsgiveren skal betale dagpenge til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde alle ansættelser, også de helt kortvarige.
– Modernisering – optjening af dagpengeret i indkomst: Dagpengeretten optjenes i indkomst, hvor op til 17.700 kr. kan tælle med hver måned. 12 gange dette beløb (212.400 kr. i 2014) berettiger til dagpenge. Kravet skal opfyldes, når beskæftigelseskontoen går i nul eller referenceperioden udløber. I dag optjenes dagpengeretten i timer (1.924 timer).
– Digitalisering: Dagpengesystemet overgår fra et ugebaseret til et månedsbaseret system på baggrund af registerdata. Det betyder, at en større del af administrationen kan foregå automatisk.
– Overskydende timer: Reglerne om, at overskydende timer skal afspadseres, før der kan udbetales dagpenge, afskaffes.
1.1.2. Mindretalsudtalelser fra parterne
Et nyt dagpengesystem skal i højere grad matche arbejdsmarkedet og rette op på de vidtrækkende og uforudsete konsekvenser, der fulgte af ændringerne i 2010. Det vil forslaget til nyt dagpengesystem bidrage til. LO og FTF er indstillet på, at en del af finansieringen af det nye system kan findes ved en justering i dimittendsatsen til 78 pct. af dagpengesatsen og ved indførelse af en generel karensdag hver fjerde måned ved høj ledighed. LO og FTF kan ikke anbefale et fuldt finansieret forslag til et nyt dagpengesystem, som herudover påfører ledige og a-kassemedlemmerne større byrder. Det vil være socialt skævt samt svække tilliden og tilslutningen til dagpengesystemet. Det er LO og FTF’s vurdering, at der politisk skal aftales den nødvendige yderligere finansiering, så trygheden i og opbakningen til den danske arbejdsmarkedsmodel genskabes. LO og FTF repræsenterer den samlede lønmodtagergruppe i Dagpengekommissionen, og AC har tilsluttet sig LO og FTF´s vurdering og anbefalinger.
Et flertal i kommissionen peger på en genoptjeningsmodel, som er fuldt finansieret og som ikke har negative virkninger på den strukturelle beskæftigelse eller offentlige økonomi. DA bakker op om modellen i tilfælde af fuld enighed i kommissionen. DA konstaterer imidlertid, at der ikke har kunnet skabes opbakning til den fulde finansiering af udvalgets model i kommissionen i sin helhed. I lyset heraf anbefaler DA en reduceret genoptjeningsmodel, som i sin grundstruktur svarer til flertallets, men med et reduceret loft svarende til den reducerede finansieringsvillighed i dele af kommissionen, dvs. til en samlet udgiftsramme på 600 mio. kr.
1.1.3. Aftale om et tryggere dagpengesystem samt tillægsaftale
Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger som nævnt på Dagpengekommissionens anbefalinger, men afviger på nogle punkter fra anbefalingerne.
Aftalen styrker incitamentet til at tage et arbejde i løbet af dagpengeperioden. Den to-årige dagpengeperiode fastholdes, og der foreslås bl.a. indført en mulighed for fleksibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret. Det bliver mere attraktivt at tage et arbejde også af kortere tid og eventuelt til lavere løn. Aftalen fremmer mobiliteten og trygheden på det danske arbejdsmarked samt sikrer ro og stabilitet på dagpengeområdet til gavn for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere.
Aftalen indeholder kort beskrevet følgende punkter:
– Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening: Der skal indføres en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Opnås beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære to-årige dagpengeperiode er opbrugt.
– Optjening af dagpengeret: Optjening af dagpengeret skal baseres på indkomst for personer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet. Den indkomstbaserede optjening gælder, når en person første gang indplaceres i dagpengesystemet. Genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, og den nye fleksible genoptjening vil være timebaseret.
– Forbrug af dagpengeret: Forbrug af dagpenge skal fremover beregnes i timer frem for uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at basere systemet på registeroplysninger.
– Ny satsberegning: Dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på baggrund af lønindtægten i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste 24 måneder.
– Karensdage ved høj ledighed: Der skal indføres en karensdag hver fjerde måned for personer med høj ledighed, svarende til 3 karensdage pr. år for fuldtidsledige.
– Dimittender: Dimittendsatsen nedsættes til 71,5 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere. Dimittendsats for forsørgere vil være på 82 pct. af højeste dagpengesats.
– G-dage: Antallet af G-dage harmoniseres til to dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende regler for G-dage.
– Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet: Der skal indføres særlige regler for personer med meget omfattende brug af dagpengesystemet over en længere periode. Personer, der har modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de seneste otte år, får reduceret dagpengeretten med én måned.
– Øvrige ændringer af dagpengesystemet: Der skal derudover foretages en række ændringer i dagpengesystemet som anbefalet af Dagpengekommissionen:
– Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes.
– Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
– Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering.
– Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
– Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
– Reduktion i antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
– Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret.
Den indgåede tillægsaftale om supplerende dagpenge og overskydende timer indeholder følgende punkter:
– Reglerne om overskydende timer afskaffes.
– Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med det månedsbaserede dagpengesystem. Udgangspunktet er de gældende regler for supplerende dagpenge. Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer om måneden. Aftalepartierne er endvidere enige om at lempe de nuværende regler om genoptjening af supplerende dagpenge på to punkter. For det første afskaffes den nuværende regel om, at der ikke kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge, før en eksisterende periode er opbrugt. For det andet indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til 12 uger.
Ovennævnte aftalepunkter gennemføres ved dette lovforslag.
1.1.4. Andre ændringer af dagpengesystemet
Der skal derudover foretages en række andre ændringer i dagpengesystemet, som ligeledes er anbefalet af Dagpengekommissionen. Disse ændringer kræver imidlertid ikke en lovændring, men kan ændres i de administrativt fastsatte regler.
Det drejer sig for det første om digitalisering af reglerne om fradrag for andet end arbejdsindkomst. Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling bl.a. om, at de gældende regler for modregning af andet end lønindkomst digitaliseres yderligere.
Dagpengekommissionen anbefaler følgende:
– De gældende regler for modregning af andet end lønindkomst fastholdes og digitaliseres yderligere.
– Der indføres en markering af indtægten fra offentligt ombud og hverv i indkomstregisteret.
– De pensioner, som skal modregnes i dagpenge, udskilles manuelt af arbejdsløshedskassen. Spørgsmålet om bedre mulighed for digital behandling af pensioner bør undersøges i et relevant forum.
– De ophavsrettigheder og legater, som skal modregnes i dagpenge, oplyses af medlemmerne på tro og love og kontrolleres efterfølgende af arbejdsløshedskassen.
De nævnte anbefalinger vedrørende reglerne om fradrag kræver – isoleret set - ikke lovændringer. Anbefalingerne kan derimod gennemføres administrativt ved en tilpasning af bekendtgørelsen om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
For at sikre og styrke en digitaliseret sagsbehandling af indtægten for offentligt ombud og hverv er det imidlertid nødvendigt med en tilpasning af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Tilpasningen skal ske således, at indberetteren af disse vederlag pålægges at indberette en kode, der tilkendegiver, at der er tale om netop disse vederlag. Dette kan gennemføres administrativt. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.17.
Det bemærkes, at oplysninger om ophavsrettigheder og legater allerede i dag fremgår af indkomstregisteret, da der er tale om skattepligtig indkomst. Der er dog en udfordring ved entydigt at identificere disse indtægter. Det skyldes, at der er et særligt behov for at kombinere forskellige oplysninger/felter i indkomstregisteret, før det er muligt at tilgå disse oplysninger. Det vurderes under alle omstændigheder, at der efterfølgende vil være behov for manuel behandling af oplysningerne.
For det andet drejer det sig om videreførelse og tilpasning af reglerne om feriedagpenge.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling bl.a. om, at de gældende regler for feriedagpenge videreføres og tilpasses.
Den nævnte anbefaling vedrørende reglerne om feriedagpenge kræver – isoleret set - ikke lovændringer. Anbefalingerne kan derimod gennemføres administrativt med hjemmel i § 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved en tilpasning af bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge.
Gennemførelsen af den første af de to ændringer kræver dog tilpasning af indkomstregistret. Dette kan også ske administrativt. Der henvises i den forbindelse til § 10 i dette lovforslag vedrørende ændring af reglerne om indberetning til indkomstregisteret og bemærkningerne hertil.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte lovforslag L 141 af 26. februar 2016 - Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring). Med lovforslaget overføres Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sager om personskader efter de lovgivninger, der i dag administreres i Arbejdsskadestyrelsen samt tilstødende områder. Endvidere overføres Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende behandling af konkrete klagesager om arbejdsløshedsforsikring til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Endelig nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Overførslen m.v. sker i forbindelse med regeringens plan ”Bedre balance – Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder” fra oktober 2015.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, kan modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder både når beskæftigelseskravet optjenes i en aktuel dagpengeperiode og efter retten til dagpenge er opbrugt.
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten er nye elementer i reglerne om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der findes således ikke lovgivning om fleksibel genoptjening af ret til dagpenge gennem beskæftigelse på en beskæftigelseskonto.
2.1.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet tilskrives en beskæftigelseskonto, og at der som i dag optjenes ret til en ny dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år på baggrund af beskæftigelse, svarende til 12 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for tre år (optjeningsforhold 1:2).
Medlemmer, som ikke har genoptjent ret til en ny ordinær dagpengeperiode ved dagpengeperiodens udløb, får mulighed for at konvertere indestående på beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden. Det vil ske i forholdet 1:2 op til et loft på et år, så dagpengeperioden inklusive forlængelse siden sidste indplacering ikke kan overstige tre år. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af forlængelsesmuligheden.
Dagpengekommissionen anbefaler herudover, at referenceperioden for forbrug af dagpengeret forlænges i forholdet 1:3 med antallet af konverterede timer til dagpengeret.
Optjeningsperioden for så vidt angår den ordinære dagpengeperiode er fortsat tre år. Perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år, forlænger den 3-årige optjeningsperiode ("døde perioder").
Aftalepartierne er på baggrund af Dagpengekommissions anbefalinger enige om at indføre en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. På beskæftigelseskontoen fremgår omfanget af løntimer i ordinær ustøttet beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet. Beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i dagpengesystemet.
Den fleksible genoptjening indebærer, at et medlem har genoptjent ret til en ny periode med dagpenge i to år, når pågældende har opnået beskæftigelse svarende til 12 måneders fuldtidsarbejde inden for tre år, hvilket svarer til gældende regler. Medlemmer, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, får mulighed for at konvertere beskæftigelsestimer på beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2. Forlængelsen kan højest være 1 år, således at den samlede dagpengeperiode inkl. forlængelse ikke kan overstige 3 år. Referenceperioden for forbrug af dagpengeretten forøges i forholdet 3:2 med den forlængede ydelsesperiode, hvilket svarer til forholdet mellem den ordinære reference- og ydelsesperiode. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af forlængelsesmuligheden.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at hvis et medlem forlænger dagpengeperioden uden at bruge al beskæftigelsen på beskæftigelseskontoen, forbruges de tidligste måneders beskæftigelse først. Minimumsgrænsen for, hvor meget dagpengeperioden kan forlænges med, er en time.
Beskæftigelse, som er anvendt til løbende forlængelser, kan ikke samtidig indgå i et nyt beskæftigelseskrav til brug for optjening af en ny ordinær dagpengeperiode. I optjeningsperioden for ny dagpengeret indgår perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år som døde perioder, dvs. der ses bort fra disse perioder ved opgørelsen af optjeningsperioden.
2.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.1. Beskæftigelseskonto
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode. Arbejdsløshedskassen skal herefter opgøre alle beskæftigede timer m.v. efter indplacering i dagpengesystemet. Det foreslås videre, at beskæftigelsen som i dag opgøres på baggrund af arbejdsgivernes løbende indberetninger til indkomstregisteret. Det betyder, at beskæftigelseskontoen tidligst kan opdateres, når oplysningerne i indkomstregisteret foreligger senest den 10. i den efterfølgende måned.
Det foreslås, at der for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer, som kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke skal registreres på beskæftigelseskontoen, og dermed ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Derimod kan afholdt ferie med feriegodtgørelse fortsat medregnes til genoptjening af dagpengeretten, jf. pkt. 2.2.3.3. Der vil blive fastsat nærmere regler herom. Der vil også blive fastsat nærmere regler om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opgørelse af et nyt beskæftigelseskrav.
Det foreslås, at der ikke længere kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen for et medlem, hvis dagpengeperiode, herunder forlængede dagpengeperiode, er udløbet. Det betyder, at arbejdsløshedskassen kun skal tilskrive kontoen eventuelle løntimer, så længe medlemmet har en aktuel dagpengeret, herunder forlænget dagpengeret. Det foreslås ingen ændring i gældende regler om, at dagpengeretten er ophørt, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Når et medlem ikke længere har ret til dagpenge, fordi dagpengeperioden er ophørt, vil der ikke kunne tilgå beskæftigelseskontoen nye timer til brug for en forlængelse af dagpengeperioden. De timer, der på dette tidspunkt allerede er på kontoen, kan indgå til genoptjeningen i timer af en ny dagpengeperiode, selv om der ikke kan indsættes flere timer på kontoen.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 24, ad ny § 53, stk. 6, hvor det foreslås, at genoptjening af retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er udløbet, og når der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
Det foreslås, at registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjeningen af retten til dagpenge. Det betyder, at beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i dagpengesystemet. Det vil sige, hver gang, der efter seneste indplaceringstidspunkt, er indberettet nye 1.924 løntimer (fuldtidsforsikrede) eller 1.248 løntimer (deltidsforsikrede) til indkomstregisteret inden for en periode på 3 år.
Der vil blive fastsat nærmere regler om beskæftigelseskontoen, herunder at forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, også skal registreres på medlemmets beskæftigelseskonto. Det gælder perioder, hvor medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller har været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at beskæftigelse i udlandet skal registreres på beskæftigelseskontoen, selvom løntimerne ikke indberettes til indkomstregisteret.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at for medlemmer, som aktuelt ikke modtager dagpenge, skal arbejdsløshedskassen digitalt opdatere beskæftigelseskontoen på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret frem til det tidspunkt, hvor pågældende ikke længere har ret til dagpenge, fordi enten ydelses- eller referenceperioden er udløbet.
Resultatet af visningen af beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på ubehandlede oplysninger, vil ikke kunne sidestilles med en afgørelse, som er truffet af arbejdsløshedskassen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om pågældendes aktuelle ret til dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 55 a.
2.1.3.2. Fleksibel genoptjening
Medlemmer, der ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år, ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, vil ligesom i dag kunne lade løntimer indgå i opgørelsen af et nyt beskæftigelseskrav, der vil give ret til en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år.
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, og som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen.
Et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste indplacering. Beskæftigelse, som ligger efter udløbet af dagpengeperioden, kan ikke forlænge dagpengeperioden.
Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, kan ikke medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Der vil blive fastsat nærmere regler herom.
Det foreslås, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden yderligere med løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode og frem til det tidspunkt, hvor den forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan således også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden.
Det foreslås, at hver løntime ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode kan konverteres til ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer. Det betyder, at beskæftigede timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2. Det foreslås endvidere, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode, og at referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers referenceperiode. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at referenceperioden i den forlængede dagpengeperiode opgøres i timer, som rundes op til nærmeste antal hele måneder. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at antallet af løntimer på beskæftigelseskontoen nedskrives i samme forhold, som forlængelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at beskæftigelseskontoen nedskrives med 160,33 timer for fuldtidsforsikrede, hvis dagpengeperioden forlænges med 2 måneder inden for 3 måneder.
Fastsættelsen af referenceperioden for den forlængede dagpengeperiode i hele måneder følger dels af fastsættelsen af referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode og dels af forlængelsen af optjeningsperioden og udbetalingsperioderne for dagpenge i det månedsbaserede system.
Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til dagpenge, fordi den ordinære eller den forlængede dagpengeret er udløbet, som kan medregnes ved forlængelse af dagpengeperioden.
En eventuel yderligere forlængelse på baggrund af beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode.
Det foreslås, at et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, kan modtage dagpenge i den forlængede dagpengeperiode i op til 1 år inden for en periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter den ordinære dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.
Der vil blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, herunder at arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den ordinære dagpengeret er opbrugt, skal opgøre medlemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på beskæftigelseskontoen, og som kan konverteres til en forlænget dagpengeperiode. Der fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Dagpengeperiodens længde er en grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og arbejdsløshedskassen skal derfor træffe en afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet kan klage over afgørelsen.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i den givne måned. Herunder fastsættes der nærmere regler om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved at udfylde dagpengekortet, herunder at de tidligste løntimer på beskæftigelseskontoen bruges først.
Hermed sikres, at beskæftigelseskontoen kun bliver nedskrevet med det faktiske forbrug, og at den resterende beskæftigelse på kontoen kan bruges til genoptjening af en ny dagpengeret. Dermed kan den beskæftigelse, der ikke anvendes til at forlænge dagpengeperioden med, indgå i genoptjeningen af en ny dagpengeperiode.
Det sikres tillige, at arbejdsløshedskasserne får mindst mulig meradministration i forbindelse med administrationen af den fleksible genoptjening. Det sikres også, at medlemmerne bliver informeret om den mulige forlængelse. Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal arbejdsløshedskassen på ny opgøre den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på baggrund af beskæftigelse i forlængelsesperioden.
Det foreslås, at den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden træder i kraft den 2. januar 2017. Da det månedsbaserede dagpengesystem og beskæftigelseskontoen først foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden frem til dette tidspunkt skulle opgøres på ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Det foreslås derfor, at et medlem, hvis ordinære dagpengeperiode er udløbet i perioden fra 2. januar 2017 til og med 30. juni 2017, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelsen, herunder udenlandsk arbejde, og at afholdt ferie med feriegodtgørelse ikke kan medregnes.
Det foreslås tilsvarende, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet i perioden, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
I perioden fra 2. januar 2017 til og med 30. juni 2017 foreslås den forlængede dagpengeperiode opgjort efter samme principper, dvs. at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, dog højest 1 år inden for en periode på 1,5 år. Det foreslås dog, at forlængelsen afrundes til nærmeste antal hele uger. Opgørelse af forbrug af dagpenge vil derfor som efter gældende regler ske i uger.
Der vil blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden i perioden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 39, 43-45 og 49.
2.2. Optjening af dagpengeret i indkomst
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Optjening af dagpengeret i timer
Optjening af dagpengeret i indkomst, er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen, da retten til dagpenge efter gældende regler opfyldes på baggrund af løntimer.
Efter gældende regler er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Beskæftigelseskravet gælder både, når et medlem bliver indplaceret i dagpengeperioden første gang, og når et medlem genoptjener retten til dagpenge under og efter udløb af dagpengeperioden.
Opgørelse af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun timer, for hvilke der er udbetalt løn i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke indberettes løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet fremlægger dokumentation for beskæftigelsen, herunder for at arbejdet er udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, kan ikke medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. ansættelse med løntilskud og jobrotation og tilskud efter lov om seniorjob, kan således ikke medregnes.
Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, opgøres som 37 løntimer pr. uge.
Efter gældende regler kan beskæftigelseskravet opfyldes på baggrund af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.
2.2.1.2. Ukontrollabel arbejdstid
Efter gældende regler skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregisteret.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysninger fra arbejdsgiveren om antallet af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges oplysningerne om løntimer i indkomstregistret efter lov om et indkomstregister til grund. De nærmere regler for indberetning til indkomstregisteret om løntimer/ukontrollabel arbejdstid fremgår af SKATs indberetningsvejledning.
Foreligger der ikke oplysninger om løntimer eller er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.
I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel, beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr. pr. time.
De omregnede antal timer bruges efter gældende regler i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet, satsberegning og fradrag for arbejde i dagpengene.
2.2.1.3. Optjening af dagpengeret på baggrund af andet end løntimer
Efter gældende regler kan beskæftigelseskravet opfyldes på anden vis end ved løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret.
Et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan opfylde beskæftigelseskravet.
Udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller som medlem af Folketinget, Europa Parlamentet eller regeringen kan også medregnes til beskæftigelseskravet, selv om der ikke er tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Det gælder også aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår eller frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret.
Endvidere kan beskæftigelse i udlandet medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet fremlægger dokumentation herfor, og beskæftigelsen er udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Endelig findes en række særlige situationer, som også kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation. Følgende forhold kan i den forbindelse medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet:
1) Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
2) Beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er indberettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret. Det er en betingelse, at indtægten indgår i medlemmets årsopgørelse.
3) Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til § 8 i ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
4) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
5) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
6) Timer svarende til den opsigelsesperiode, som Lønmodtagernes Garantifond har lagt til grund ved beregningen af en udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Der kan dog ikke medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for.
7) Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.
8) Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, og fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.
2.2.1.4. Forlængelse af optjeningsperioden
Efter gældende regler kan den 3-årige periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med op til 2 år. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode.
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
2) perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller
7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.
2.2.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at optjening af adgang til dagpengesystemet første gang et medlem anmoder om dagpenge eller efter, at beskæftigelseskontoen er brugt op, sker på baggrund af lønindkomst i indkomstregisteret. A- og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for tre år skal udgøre mindst 212.400 kr. (2014). Der kan højest medregnes 17.700 kr. pr. måned (2014).
Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesystemet bliver indrettet, så det ikke tilgodeser højtlønnede, der igennem højere indkomster vil få lettere ved at optjene beskæftigelseskravet end lavtlønnede. Hvis der alene stilles krav om en bestemt samlet indtægt, uden samtidig at stille krav til optjeningsperiodens længde, vil nogle medlemmer kunne opnå dagpengeret i løbet af få måneder, mens andre vil være tre eller fire gange så lang tid om at optjene et beløb, svarende til indkomstkravet.
Derfor anbefaler Dagpengekommissionen, at der skal fastsættes en grænse for, hvor meget indkomst man kan tælle med i den enkelte måned, når man skal opnå adgang til dagpengesystemet. Konkret foreslås det, at mindstelønnen i henhold til DI/CO-Industris overenskomst i udgangspunktet sætter niveauet for, hvor meget man kan tælle med pr. måned, svarende til ca. 17.700 kr. (marts 2014). Indkomstniveauet er sat ud fra en betragtning om, at overenskomstdækkede personer på det danske arbejdsmarked skal kunne optjene ret til dagpenge på 12 måneder.
Dagpengekommissionen anbefaler videre, at genoptjening af dagpengeretten skal ske i timer. Når et medlem har opnået adgang til dagpengesystemet ved indkomst af en vis størrelse over en periode, er der især to fordele ved at opretholde timebegrebet. For det første sikrer timebegrebet til brug for genoptjening det mest direkte incitament til altid at tage enhver times arbejde, der byder sig på det almindelige arbejdsmarked. Ved indgangen til dagpengesystemet er der som nævnt et loft over, hvor meget indkomst der kan regnes med. Det forekommer – netop ved indgangen – at være uproblematisk, da langt de fleste rigeligt opfylder kravet. I en periode, hvor medlemmet er ledigt, vil et sådant loft til gengæld ikke være hensigtsmæssigt. Det vil betyde, at der i visse tilfælde ikke vil være nogen gevinst ved at optjene yderligere indkomst i en måned og dermed til at tage yderligere arbejde. For det andet giver timebegrebet en mere naturlig sammenhæng mellem det arbejde, der udføres efter indplacering i dagpengesystemet og den forlængelse af dagpengeretten, som det giver mulighed for.
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges i en række tilfælde, men de færreste af dem bruges reelt. Langt de fleste medlemmer optjener ret til dagpenge uden brug af forlængelse. Det er ikke muligt at digitalisere alle forlængelsesgrunde, hvilket vil besværliggøre administrationen af et månedsbaseret og digitaliseret dagpengesystem.
Dagpengekommissionen har på baggrund af tidligere analyser vurderet, at de forlængelsesmuligheder, der bruges mest, er sygdom, barsel og pasning af handicappet/alvorligt sygt barn/døende nærtstående, som alle ved lovens ikrafttræden vil kunne digitaliseres.
Dagpengekommissionen anbefaler, at de situationer for forlængelse af optjeningsperioden, som bruges mest og kan digitaliseres, bevares, mens øvrige forlængelsesmuligheder afskaffes. Optjeningsperioden kan dermed forlænges med perioder, hvor der udbetales:
– sygedagpenge.
– barselsdagpenge.
– støtte til pasning af handicappet/alvorligt sygt barn/døende nærtstående.
Dagpengekommissionen anbefaler også, at de forhold, der kan medregnes til beskæftigelseskravet – ud over løntimer i indkomstregisteret – og som bruges mest og kan digitaliseres, fastholdes. Det gælder:
– Feriegodtgørelse
– Udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond
– Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn og tilsvarende ordninger på det private arbejdsmarked
– Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.
De forhold, der i dag kan medregnes til beskæftigelseskravet, men som ikke kan digitaliseres, afskaffes dermed med undtagelse af udenlandsk indkomst.
Baggrunden for anbefalingen er, at de forhold, der kan medregnes til beskæftigelseskravet – ud over løntimer i indkomstregisteret – kun bruges i et beskedent omfang, idet arbejdsløshedskasserne starter med at opgøre almindelige løntimer i indkomstregistret, og det kun er i de situationer, hvor der ikke er nok timer, hvor de andre muligheder undersøges. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskasserne typisk kun kunne opgøre få yderligere timer, og det er sjældent lige præcis de timer, der er afgørende for retten til dagpenge.
Aftalepartierne er enige i dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor, at optjening af dagpengeret skal baseres på indkomst for medlemmer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet.
Med nuværende regler optjenes og genoptjenes dagpengeretten på baggrund af et års fuldtidsbeskæftigelse (1.924 timer inden for tre år). Dagpengeretten skal fremover optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. (2014-niveau) inden for de seneste tre år. Beløbet reguleres årligt med udviklingen i den årsløn (to år forud), der ligeledes ligger til grund for opgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. Al A- og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse, for hvilken der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, indgår i opgørelsen.
Der vil højest kunne medregnes 17.700 kr. pr. måned. Det betyder, at ingen kan optjene dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau. Beskæftigelse i 12 måneder med en månedlig indkomst på 17.700 kr. giver ret til dagpenge efter ét år (12 x 17.700 kr. = 212.400 kr.). Beskæftigelse til lavere løn vil betyde, at det kan tage mere end 12 måneder at opnå dagpengeret.
Optjeningsperioden kan forlænges på baggrund af perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i dagpengesystemet. Den almindelige genoptjening (dvs. genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt) og den fleksible genoptjening (forlængelse af dagpengeretten på op til et år) vil fortsat være timebaseret. Optjeningen vil igen ske på baggrund af indkomst, hvis referenceperioden er udløbet, og der ikke længere er beskæftigelse på beskæftigelseskontoen. Ved udmøntningen fortolkes ”hvis referenceperioden er udløbet ” i denne sammenhæng som ”hvis dagpengeperioden er udløbet”. Det vil sige, at enten er ydelsesperioden opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Aftalepartierne foreslår også, at antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden reduceres i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Aftalepartierne foreslår endelig, at antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer reduceres i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
2.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3.1. Optjening af dagpengeret i indkomst
Det foreslås, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 218.616 kr. (2016), svarende til 212.400 kr. i 2014. Der vil dog højst kunne medregnes 18.218 kr. pr. måned (2016), svarende til 17.700 kr. i 2014. Begge beløb er før skat og arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.
Det foreslås, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 145.740 kr. i 2016. Der vil dog højst kunne medregnes 12.145 kr. pr. måned i 2016.
Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes til 2/3 af indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, og indkomstloftet pr. måned fastsættes til 1/12 af indkomstkravet for deltidsforsikrede. Det svarer til 2/3 af indkomstloftet for fuldtidsforsikrede. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at såfremt et deltidsforsikret medlem i en periode har arbejdet fuldtid, kan pågældende alligevel kun medregne indkomst op til indkomstloftet for deltidsforsikrede til optjening af dagpengeretten. Forslaget sikrer således, at deltidsforsikrede i lighed med fuldtidsforsikrede, skal bruge et år til at optjene retten til dagpenge.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det til enhver tid gældende indkomstkrav og indkomstloft finder anvendelse, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft, som finder anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.
Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.
Sideløbende med den indkomstbaserede optjening foreslås det, at de gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af selvstændig virksomhed eller på baggrund af uddannelse videreføres.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge – både ved optjening af ret til dagpenge første gang og ved genoptjening af retten til dagpenge – for fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed med senere ændringer om opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende videreføres ligeledes uændret.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge – både ved optjening af ret til dagpenge første gang og ved genoptjening af retten til dagpenge – kan opnås på baggrund af en gennemført erhvervsmæssig uddannelse, fastholdes. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.3. ad § 54 om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder.
Det foreslås, at indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Det er en betingelse, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.
Eget pensionsbidrag og ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold kan dermed medregnes til indkomstkravet, selv om eget pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke er skattepligtige. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan dermed medregnes til indkomstkravet. Forslaget betyder, at den indkomst, der kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer til den indkomst, der kan medregnes ved beregning af dagpengesatsen. Det foreslås videre, at eget pensions- og ATP-bidrag derfor skal fremgå af indkomstregisteret. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.6. om satsberegning.
Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Det har imidlertid aldrig været tilsigtet, at disse ydelser skal indgå ved opgørelsen af indkomstkravet. Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen af indkomstkravet. Det bemærkes, at optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag til § 53, stk. 10, som affattet ved § 1, nr. 30.
Betingelsen om, at indkomsten skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig, betyder, at kun arbejdsindkomst kan medregnes, og at f.eks. dagpenge og andre overførselsindkomster ikke kan medregnes til indkomstkravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob er arbejdsmarkedspligtig, kan indkomsten herfra ikke medregnes til indkomstkravet, da der er tale om støttet arbejde.
Der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95 blive fastsat nærmere regler om, at indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, skal indekseres. Der vil videre blive fastsat nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande ikke skal omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler ved omregning af ukontrollabelt udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet, og betyder, at den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende regler, hvor løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i princippet skattefri, hvorfor der vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst fra beskæftigelse kun kan medregnes til indkomstkravet, hvis beskæftigelsen er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det svarer til de gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at sammenholde lønnen med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.
Forslaget betyder i modsætning til efter gældende regler, at også A- og B-indkomst, som er modtaget uden for et beskæftigelsesforhold, kan medregnes til indkomstkravet. Det er f.eks. tilfældet for så vidt angår indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og private hverv m.v.
Det foreslås, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan medregnes perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, eller har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen, uanset at kravet om, at der skal være tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold ikke er opfyldt. Disse perioder kan efter gældende regler medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
Indkomstkravet betyder, at perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, i mindre grad end efter gældende regler kan bidrage til optjening af ret til dagpenge ved nyindplacering. Det skyldes, at den del af en værnepligtiges indkomst, som kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet, knap udgør 7.500 kr. pr. måned. Ved genoptjening af retten til dagpenge på baggrund af løntimer vil der ikke være forskel i forhold til gældende regler.
Som en konsekvens af forslaget om, at indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst, skal feriepenge medregnes til indkomstkravet på det tidspunkt, hvor de bliver beskattet. Det skyldes, at skat af indbetalte feriepenge til feriekonto eller en anden arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver måned sammen med den ordinære løn, og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For fratrædende funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes alle tilgodehavende feriepenge ved fratrædelsen. Feriepengene overføres herefter til feriekonto. Forslaget er en ændring i forhold til de gældende regler om, at afholdt ferie med feriepenge sidestilles med beskæftigelse, og at ferien medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor den afholdes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23-26, 28, 30, 32 og 33.
2.2.3.2. Regulering af indkomstkravet
Det foreslås, at indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.
Det foreslås, at indkomstkravet for deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.
Indkomstloftet pr. måned for både fuldtids- og deltidsforsikrede fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med 12.
For at det månedlige indkomstloft kan fastsættes som et helt kronebeløb, foreslås det, at det regulerede beløb skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det sikrer, at det månedlige indkomstloft fastsættes som et helt kronebeløb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.
2.2.3.3. Genoptjening af retten til dagpenge
Det foreslås, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, ligesom i dag kan genoptjene retten til dagpenge på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Således er genoptjening af retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, og at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås herunder, at de gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i indkomstregisteret, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskravet for lønmodtagere og dagpengeperiode, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år, også fastholdes i forhold til genoptjeningen af retten til dagpenge. De nærmere regler, som er fastsat i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed om opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende, videreføres uændret.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på baggrund af en gennemført uddannelse også fastholdes i forhold til genoptjeningen af retten til dagpenge. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.3. ad § 54, om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder.
Det foreslås, at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
Det betyder, at den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i dagpengesystemet, eller når medlemmet ikke længere har registrerede timer på beskæftigelseskontoen og dagpengeperioden, inkl. forlængelse, er udløbet. Dagpengeperioden er udløbet, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Der er ikke længere timer på beskæftigelseskontoen, altså beskæftigelseskontoen går i nul, hvis medlemmet har brugt alle timer på kontoen til forlængelse af dagpengeretten eller timerne på beskæftigelseskontoen er forældet. Timerne på beskæftigelseskontoen er forældet, hvis de ikke længere kan indgå til at optjene ret til en ny dagpengeperiode.
Den timebaserede genoptjening gælder ved den løbende genoptjening og ved den fleksible genoptjening (forlængelse af dagpengeperioden). Så længe der er timer på beskæftigelseskontoen eller dagpengeperioden ikke er ophørt, skal genoptjeningen af dagpenge dermed ske på baggrund af timer.
Genoptjeningen af retten til dagpenge skal ske på baggrund af løntimer, så længe der bare er én time på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til optjening af en ny ret til dagpenge. Først når den sidste time er forældet, vil medlemmet skulle genoptjene retten til dagpenge i indkomst.
Den foreslåede ordning betyder, at timerne på beskæftigelseskontoen ikke skal konverteres til indkomst, da indkomstkravet først finder anvendelse, når der ikke er flere timer på beskæftigelseskontoen.
Genoptjeningen af retten til dagpenge sker således på baggrund af indkomst henholdsvis timer i følgende situationer:
Genoptjening i indkomst:
– Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst.
– Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at referenceperioden er opbrugt, og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst.
– Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, sker genoptjening i indkomst.
Genoptjening i timer:
– Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer.
– Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer, så længe der er beskæftigelse på beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget dagpengeperioden med ét år.
– Hvis et medlems referenceperiode udløber uden at ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere kan indgå til at optjene ret til en ny dagpengeperiode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.
2.2.3.4. Ukontrollabel arbejdstid
Det foreslås, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Det betyder, at der kun er tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke skal foreligge oplysninger om løntimer i indkomstregisteret. Reglen om, at der kan være tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til indkomstregisteret, afskaffes således.
Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke vurdere, om beskæftigelsesforholdet i øvrigt er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle tilfælde kan lægges til grund. Hvis en arbejdsgiver af en fejl ikke har indberettet løntimer, selv om der efter indberetningsreglerne skulle have været indberettet løntimer, skal indtægten dog ikke omregnes. Der skal i den forbindelse indhentes oplysninger om det korrekte timetal.
Forslaget er en konsekvens af, at dagpengesystemet foreslås digitaliseret i højere grad på grundlag af oplysningerne indkomstregisteret, herunder acontoudbetalingerne på månedsbasis med efterfølgende efterregulering.
De omregnede antal timer vil fremover kun få betydning i forhold til genoptjening af retten til dagpenge og fradrag for arbejde i dagpengene. Derimod vil det ikke længere være relevant at omregne indtægt til timer i forhold til forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst og forslaget om beregning af dagpengesats. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2.3.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.
2.2.3.5. Optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer
Det foreslås, at antallet af muligheder for optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer reduceres. Dermed forenkles reglerne yderligere og skaber dermed grundlag for, at arbejdsløshedskassernes administration kan digitaliseres i videst muligt omfang.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er følgende forhold, som kan medregnes til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet:
– Feriegodtgørelse.
– Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.
– Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.
– Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.
– Udenlandsk indkomst.
Forslaget betyder, at følgende forhold, som efter gældende regler i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperioden, kan medregnes til beskæftigelseskravet, afskaffes:
– Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
– Beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er indberettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret.
– Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold.
– Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold.
– Supplerende feriedage i henhold til § 8 i ferieloven.
Reglerne træder i kraft den 2. januar 2017. I forhold til den indkomstbaserede optjening træder reglerne først i kraft den 1. juli 2017 samtidig med forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst.
Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, i modsætning til genoptjening af retten til dagpenge (1.924 løntimer inden for 3 år), ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Der henvises til pkt. 2.1.3.1. og pkt. 2.1.3.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 og 33.
2.2.3.6. Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden
Det foreslås, at antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden reduceres. Dermed forenkles reglerne yderligere og skaber grundlag for, at arbejdsløshedskassernes administration kan ske med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås, at den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt, kan forlænges med perioder, hvor
– et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer
– et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
– et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
– et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Optjeningsperioden kan sammenlagt forlænges med op til 2 år. De gældende regler om, at optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, videreføres uændret.
Forslaget betyder, at reglerne for, hvilke perioder, som kan forlænge optjeningsperioden og referenceperioden, harmoniseres. Dog kan referenceperioden alene forlænges med perioder med sygedagpenge, der overstiger 6 uger og optjeningsperioden kan derudover forlænges med den periode, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder. Det foreslås herunder, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden med det sammenlagte antal timer med sygedagpenge, der overstiger en måned (160,33 timer). Det fastsættes videre regler om, at perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption også opgøres som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvori et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer med dagpenge, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden.
Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvori et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.
Det foreslås, at det kun er perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge udover 160,33 timer, som kan forlænge optjeningsperioden. Som en konsekvens af forslaget om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder, er reglen om, at der skal være tale om perioder af 4 ugers varighed ændret til en måned (160,33 timer). Forslaget betyder derudover, at perioder med uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, ikke kan forlænge optjeningsperioden.
Det foreslås, at perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge efter lov om orlov og dagpenge ved barsel, kan forlænge optjeningsperioden. Det betyder, at perioder med fravær på grund af barsel eller adoption ikke kan forlænge optjeningsperioden, hvis der ikke er udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder også, at perioder, hvor et medlem modtager dagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, fortsat kan forlænge optjeningsperioden. Der henvises til § 26 i barselsloven, hvor det fremgår, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Det foreslås som noget nyt, at perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år, kan forlænge optjeningsperioden. Perioder med forlænget dagpengeret ud over den ordinære dagpengeperiode, indgår dermed som døde perioder i relation til optjeningsperioden. Hvis et medlem har fået forlænget dagpengeperioden som følge af den fleksible genoptjening, kan en eventuel efterfølgende optjeningsperiode forlænges med den periode, som medlemmet har forlænget dagpengeperioden med.
Det foreslås, at den faktiske forlængede dagpengeperiode, altså det antal timer, som et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, kan forlænge en efterfølgende optjeningsperiode. Da optjeningsperioden opgøres i måneder, skal antallet af timer med dagpenge omregnes til måneder ved at dividere med 160,33. Der rundes af til nærmeste antal hele måneder. Der vil blive fastsat nærmere regler herom.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1. ad beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening.
Det foreslås, at følgende forlængelsesmuligheder afskaffes, og dermed ikke kan forlænge optjeningsperioden:
– Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er udbetalt sygedagpenge
– Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
– Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt barselsdagpenge
– Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov eller
– Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017. Ændringen finder anvendelse på personer, som melder sig ledige den 1. juli 2017 eller senere. Det gælder uanset om der foreligger forhold, som efter tidligere regler kunne forlænge optjeningsperioden, forud for den 1. juli 2017.
Reglerne har til formål yderligere at digitalisere dagpengesystemet, og skal ses i sammenhæng med overgangen til den indkomstbaserede optjening af ret til dagpenge, som træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det bliver muligt eksplicit at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de situationer, som kan forlænge optjeningsperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette lovforslags § 10 med tilhørende bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. juli 2017 indhente oplysninger om forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, efter de gældende regler, og på den måde, som benyttes i dag. Forhold, som kan forlænge optjeningsperioden efter 1. juli 2017, kan udelukkende ske på grundlag af digitale oplysninger om de relevante forhold i indkomstregisteret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30.
2.3. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning (karensperiode). Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Med hjemmel i gældende § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode fastsat nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Efter bekendtgørelsen er det bl.a. en betingelse, at uddannelsen som fuldtidsstudium skal have haft en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og hvis der er tale om et deltidsstudium, skal det have haft en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, dog kan Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med disse uddannelser. Det er efter bekendtgørelsen desuden en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse.
Det er endelig fastsat, at dele af en tidligere uddannelse, som er meritoverført til en ny uddannelse, kan medregnes som en del af den nye uddannelse, hvis den meritoverførte del af den tidligere uddannelse er gennemført inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er samtidig en betingelse, at den samlede nye uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre.
Efter en ordlydsfortolkning af lovens § 54, som er fastlagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, følger det, at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, som er normeret til 18 måneder og er gennemført på 3 halvårlige semestre, ikke kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis uddannelsens faktiske varighed har været kortere end 18 måneder.
Det betyder, at hvis en uddannelse er normeret til 18 måneder, vil det have betydning for en persons ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvornår den afsluttende eksamen er bestået. Dette kan betyde, at personer, der har deltaget i samme uddannelse stilles forskelligt afhængigt af, om de har afsluttet uddannelsen ved den ordinære eksamen eller ved en syge- eller reeksamen.
2.3.2. Den indgåede aftale
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Uddannelsen kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på dimittendvilkår (herunder en eventuelt forudgående karensperiode) tidligst kan tælle fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen.
2.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Det foreslås, at de betingelser, der er fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, skal være opfyldt for at opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, herunder bl.a. krav om, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen.
Dermed vil en person, der gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen (dimittenddagpenge), også selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder.
Det foreslås dog, at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til 18 måneder, tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der herunder kan fastsættes regler om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for at medregne en meritoverført del af en tidligere gennemført uddannelse.
Der vil med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat nærmere administrative regler om betingelserne for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan berettige til dagpenge efter § 53. Dermed skabes der fremadrettet overblik og klarhed over de betingelser, der stilles, for, at en uddannelse er omfattet af bestemmelsen samt om hjemlen for de fastsatte regler.
Der vil – ligesom i gældende regler – bl.a. blive fastsat regler om krav til uddannelsen, herunder krav til normeret varighed som fuldtidsstudie, krav om støtteberettigelse efter regler fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet, f.eks. SU eller om lovgrundlag for uddannelsen, f.eks. at en uddannelse er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
Der vil videre blive fastsat regler om, at Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde kan godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan sidestilles med uddannelser omfattet af reglerne.
Ligesom i gældende regler vil der endvidere blive fastsat krav til personens bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsens påbegyndelse og efter uddannelsens afslutning samt regler om meritoverførsel af dele af en tidligere uddannelse. Der vil også blive fastsat regler om, hvornår uddannelsen anses for afsluttet, herunder om krav vedrørende eksempelvis ophør af studieaktivitet, karaktergivning, eksamener, udstedelse af eksamensbevis.
Med hjemmel i bemyndigelsen vil der som noget nyt blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde en erhvervsmæssig uddannelse kan anses for gennemført og normeret til 18 måneder, herunder om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Kravet om, at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan, bevirker, at en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder på grund af meritoverførsel af beskæftigelsesperioder, ikke vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen.
Der vil på sigt kunne fastsættes regler om, at normeringen i stedet kan opgøres på baggrund af fælles standarder på undervisningsområdet eksempelvis ECTS-point.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.
2.4. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler udgør dagpengenes højeste beløb for en uge 4.180 kr. (2016). Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede, herunder satsen for dimittender, beregnes med udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb pr. uge. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Ved den årlige regulering anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengenes højeste beløb for en måned fastsættes til 18.113 kr. i niveau 2016.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. Beregning af dagpenge sker for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i dag i forhold til beskæftigede timer m.v. i dagpengeperioden.
Højeste dagpenge beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer. Som udgangspunkt vil der således ikke blive opgjort en uge- eller dagssats.
Af hensyn til blandt andet til fastsættelsen af dagpengegodtgørelse (G-dage), medlems- og efterlønsbidrag og udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og fastsættelse af forskellige andre offentlige ydelser, som følger dagpengesatsen i arbejdsløshedsforsikringen, foreslås, at der teknisk også beregnes en dagpengesats, som svarer til højeste beløb for 7,4 timer. Beregningen sker ved, at den til enhver tid gældende højeste dagpengebeløb pr. måned divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer. Beløbet afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Beløbet beregnes således:
18.113 kr.: 160,33 timer x 7,4 = 836 kr. (svarende til højeste dagpengesats for 2016).
Det foreslås, at dagpengenes højeste beløb for en måned – i overensstemmelse med gældende regler – reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, dog med fradrag af en procentsats, jf. § 47 a. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. juli 2017 med satsreguleringsprocenten fra den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Det foreslås, at alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i det regulerede beløb. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.5. Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler består dagpengeperioden af en ydelsesperiode på 2 år (104 uger) og en referenceperiode på 3 år (156 uger).
Et medlem indplaceres i såvel ydelses- som referenceperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge.
2.5.1.1. Forbrug af dagpengeperioden
Efter gældende regler forbruges dagpengeperioden i uger. Det gælder både for forbrug af ydelses- og referenceperioden.
Ved opgørelse af ydelsesperioden indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen har modtaget dagpenge m.v. Referenceperioden opgøres også i uger og løber fra mandagen i den uge, pågældende indplaceres i dagpengeperioden.
2.5.1.2. Udbetaling af dagpenge
Efter gældende regler udbetales dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Opgørelsen af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Arbejdsløshedskasserne fastsætter selv, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.
For deltidsforsikrede udbetales også dagpenge for 5 dage om ugen. Udbetalingen sker dog ikke med udgangspunkt i 37 timer pr. uge som for fuldtidsforsikrede, men i forhold til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgøres på baggrund af den periode, som ligger til grund for beregning af dagpengesatsen.
Der er ikke fastsat regler om, at dagpenge skal være til disposition for medlemmet ved månedens udgang. Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.
Efter gældende regler har et medlem pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, som kan have betydning for retten til ydelser. Det betyder, at medlemmet skal oplyse om lønarbejde, frivilligt, ulønnet arbejde, selvstændig virksomhed, øvrige indtægter og andre forhold, som har betydning for retten til ydelser, f.eks. ferie og sygdom, på dagpengekortet.
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i pågældendes pengeinstitut. Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter m.v. i udbetalingsperioden på dagpengekortet.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet fra forfaldsdagen. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, udbetales ikke.
2.5.1.3. 3-månedersfristen for indsendelse af dagpengekort
Efter gældende regler i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser, fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen modtage dagpengekort og andre ydelseskort umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret ydelseskortet rettidigt.
2.5.1.4. Forlængelse af referenceperioden
Efter gældende regler kan en række forhold forlænge referenceperioden. Følgende perioder forbruger ikke af ydelsesperioden og kan samtidig forlænge referenceperioden:
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Derudover kan referenceperioden forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter nu ophævede regler om udbetaling af sygedagpenge m.v.
Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og hvor der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, kan ligeledes forlænge referenceperioden. Det gælder også, hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter nu ophævede regler herom.
Forlængelse af referenceperioden sker med hele uger. Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode.
2.5.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at forbruget af dagpengeretten opgøres i timer. Den ordinære dagpengeperiode på to år svarer til 3.848 timer.
I dag bliver forbruget af dagpenge opgjort i hele uger. Det betyder, at en ledig, der modtager dagpenge én dag i løbet af en uge, har forbrugt en hel uge af dagpengeretten. Det er Dagpengekommissionens opfattelse, at det svækker tilskyndelsen til at søge og påtage sig kortvarige job og job på nedsat tid. Derudover sker der en forskelsbehandling af ledige, afhængig af om de påbegynder og afslutter arbejde i starten eller midten af en uge.
Ifølge Dagpengekommissionen kan problemet løses ved, at forbruget af dagpenge bliver opgjort i timer frem for i uger. Det sikrer en ensartet opgørelse, uanset hvornår dagpengeforbruget er placeret. Dermed fjernes en barriere for at søge og påtage sig kortvarige job og job på nedsat tid. Samtidig vil en månedsvis udbetaling af dagpenge og opgørelse af dagpengeforbruget inden for måneder sikre, at der ikke sker en forskelsbehandling af dagpengeforløb, der reelt dækker over det samme forbrug af dagpenge. Det vil styrke trygheden og retfærdigheden i dagpengesystemet.
Forbrug af dagpengeret, udbetaling af dagpenge og fradrag for arbejde følger dermed en timeopgørelse.
Dagpengekommissionen anbefaler også, at dagpengesystemet skal indrettes, så oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes i videst muligt omfang. Det betyder,
– at dagpenge skal udbetales foreløbigt for at tage højde for periodiseringen i indkomstregisteret,
– at arbejdsløshedskasserne får mulighed for at kontrollere oplysningerne på dagpengekortet på baggrund af indkomstregistret, og
– at en eventuel efterregulering gennemføres administrativt og ikke som svig-sager.
Dagpengekommissionen anbefaler derfor, at udbetalingen af dagpenge skal opgøres på månedsbasis.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor, at forbrug af dagpenge fremover skal beregnes i timer frem for uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at basere systemet på registeroplysninger.
I det nuværende system er dagpengeperioden 104 uger, og der forbruges en uge af dagpengeperioden, hvis der modtages dagpenge i ugen. Fremover vil dagpengeperioden være 3.848 timer (104 uger x 37 timer) i stedet for 104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15 timer i stedet for en hel uges dagpengeret (37 timer).
Ændringen vil stille en ledig, der f.eks. arbejder fem dage fordelt på to uger, og en ledig, der arbejder fem dage i samme uge, ens i forhold til forbruget af dagpengeperioden. Samtidig medfører ændringen en større sammenhæng mellem den faktiske udbetaling af dagpenge og forbrug af ydelsesperioden.
I forbindelse med overgangen til et månedsbaseret acontosystem er aftalepartierne enige om at fastholde den nuværende bagatelgrænse (12 timer om måneden eller 37 timer hver tredje måned) for, hvornår divergerende oplysninger om den ledige kræver et yderligere eftersyn.
2.5.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.3.1. Forbrug af dagpengeperioden i timer i et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
Det foreslås, at forbruget af den periode, som et medlem kan modtage dagpenge, opgøres i timer.
Da dagpengene fremover udbetales på månedsbasis, foreslås det, at referenceperioden også opgøres i måneder.
Det foreslås, at det timebaserede forbrug af dagpengeretten træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for lovens ikrafttræden, får omregnet den resterende dagpengeperiode til timer (tilbagevarende uger x 37 timer for fuldtidsforsikrede/30 timer for deltidsforsikrede).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 41-43.
2.5.3.2. Udbetaling af dagpenge
Det foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede. Beregningen af dagpengene sker for en måned ad gangen. Udbetalingen af dagpenge sker bagud for en måned.
160,33 timer pr. måned svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. For deltidsforsikrede foreslås det, at dagpengene ydes for op til 130 timer pr. måned, hvilket svarer til 30 timer pr. uge. Det betyder, at udbetalingerne for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast timetal.
Der vil blive fastsat nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om acontoudbetaling og efterregulering af dagpenge, og om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.
De nærmere regler om forrentning efter § 46, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af ikke rettidigt udbetalte dagpenge videreføres uændret.
Det foreslås, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden.
Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger digitalt til arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Det kan ske på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og arbejde udført i udlandet, og skattepligtige indtægter, herunder pension. Medlemmet skal derudover blandt andet oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat tillægsforsikring, udbetaling af lån i forbindelse med deltagelse i et tilbud om uddannelsesløft og andre forhold, som kan begrænse retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold i udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse i en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout, modtagelse af statens uddannelsesstøtte (SU), elevløn m.v. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen, er uændret.
Som noget nyt foreslås det, at medlemmet skal oplyse om det forventede arbejde og indtægter for den sidste del af udbetalingsperioden, således at medlemmet kan få udbetalt dagpenge den sidste bankdag i måneden, selv om udbetalingen af dagpenge skal ske bagud for en måned. Oplysningerne om det forventede arbejde m.v. skyldes, at indberetningerne til indkomstregisteret først foreligger op til 10 dage efter udbetalingstidspunktet. Der fastsættes nærmere regler om, at den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på højest én uge.
Der vil fortsat være forhold, som arbejdsløshedskassen skal undersøge nærmere, før de udbetaler dagpengene for måneden, idet medlemmets oplysninger ikke kan undersøges på baggrund af indkomstregisteret. Det kan f.eks. være, om der skal foreligge en frigørelsesattest, ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse m.v. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen skulle undersøge forholdene nærmere, når medlemmet indsender oplysningerne.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den sidste bankdag i måneden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-8.
2.5.3.3. Samkøring med indkomstregisteret og efterregulering af dagpengeudbetalingen
Det foreslås, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital sammenholdning af oplysningerne på dagpengekortet for udbetalingsmåneden og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har oplyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.
Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har oplyst for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne, og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse.
Bagatelgrænsen afskærer ikke medlemmet fra at kontakte arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsgiveren f.eks. har foretaget en forkert indberetning til indkomstregisteret, med henblik på at efterregulere udbetalingen. Selv om løntimerne ikke har medført fradrag i dagpengene på baggrund af bagatelgrænsen, kan timerne registreres på beskæftigelseskontoen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, skal rettes henvendelse til medlemmet om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller tilbagebetaling). Hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og indsende dokumentation herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald sagsbehandle spørgsmålet om efterregulering. Medlemmet skal have en begrundelse og en klagevejledning. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til grund for efterreguleringen.
Eventuelle efterreguleringer gennemføres administrativt. Der er ikke tale om tilbagebetalingssager på grund af dagpenge udbetalt med urette efter § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det skyldes, at udbetalingen i slutningen af måneden er en foreløbig acontoudbetaling, og at udbetalingen først er endelig, når den er sammenholdt med oplysningerne i indkomstregisteret.
De gældende regler i §§ 86 og 87 om tilbagebetaling af dagpenge, som er udbetalt med urette, herunder sanktion på grund af svig eller uagtsomhed, videreføres uændret. Det kan f.eks. være i tilfælde af uregistreret arbejde eller hvis medlemmet systematisk underrapporterer antallet af timer.
Der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge.
Det foreslås også, at kravet ikke skal tilbagebetales med det samme, men først hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder. I den forbindelse skal arbejdsløshedskassen sende et brev til medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb, medmindre medlemmet får udbetalt dagpenge inden for 3 måneder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 95.
2.5.3.4. Fastsættelse af dispositionsdato for udbetaling af dagpenge
Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i lovens § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, blive fastsat nærmere regler om, at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt. Ved udgangen af måneden forstås den sidste bankdag i måneden.
Det skyldes medlemmet egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5.3.5. og til dette lovforslags § 1, nr. 7.
2.5.3.5. Frist for indsendelse af dagpengekort
Det foreslås, at den gældende 3-månedersfrist for at indsende dagpengekort ophæves.
Det foreslås, at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt oplysningerne rettidigt.
Et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis pågældende f.eks. har været syg eller bortrejst i en længere periode.
I det omfang dagpengepengekortene ikke indsendes kort efter udløbet af udbetalingsperioden, vil arbejdsløshedskassen ikke løbende kunne opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge. Det har f.eks. betydning for tidspunktet for, hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
2.5.3.6. Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden
Det foreslås, at antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden reduceres med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:
– perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
– perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og
– perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Det foreslås, at de nærmere regler om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter nu ophævede regler herom, afskaffes.
Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, ligeledes afskaffes.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at pågældende ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne. Mange af de gældende forlængelsesmuligheder bruges dog kun i et begrænset omfang.
Forslaget betyder, at der fremover kun vil være muligt at forlænge referenceperioden med
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Forslaget er i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefaling om, at kun de tre mest brugte forlængelsesgrunde bevares, altså perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller støtte til pasning af handicappet barn, alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. De kan digitaliseres og styres automatisk af arbejdsløshedskasserne. Forslaget betyder en harmonisering af reglerne om forlængelse af referenceperioden og forlængelse af optjeningsperioden, og er dermed en forenkling af regelsættet. Til gengæld afskaffes de forlængelsesmuligheder, som er mindre brugte og som ikke kan digitaliseres. Det gælder f.eks. en række forlængelsesmuligheder, som relaterer sig til regelsæt, der er ophævet for mange år siden.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med hele måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Herunder vil der blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at timerne omregnes og rundes op til hele måneder.
Forslaget om, at referenceperioden skal opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med forslaget om at dagpengene udbetales og beregnes for en måned ad gangen. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5.3.2.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden træder i kraft den 2. januar 2017, jf. § 13, stk. 1, i dette lovforslag. Referenceperioden kan forlænges med de forhold, som afskaffes, hvis disse har fundet sted forud for den 2. januar 2017.
Forslaget har til formål, at reglerne kan digitaliseres yderligere.
Det foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det bliver muligt eksplicit at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de situationer, som kan forlænge referenceperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette lovforslags § 10 med tilhørende bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om forhold, som kan forlænge referenceperioden, efter de gældende regler, og på den måde, som benyttes i dag. Situationer med forhold, som kan forlænge referenceperioden efter 1. januar 2017, kan ske på grundlag af digitale oplysninger i indkomstregisteret om de relevante forhold.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44-46.
2.6. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
2.6.1. Gældende ret
Dagpengenes størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Lønmodtageres individuelle dagpengesats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden), hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer).
Ved beregningen medtages alle skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret.
Herudover indgår lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og bidrag til ATP i beregningsgrundlaget. Indtægten i beregningsperioden nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget. Kun indtjening og løntimer i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget. Indtjening og løntimer i en indberetningsperiode, som ligger delvis inden for en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i måneden.
Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden for månedsindberettet og 1/60 for uge- og 14-dagesindberettet. Dagpengene beregnes således:
(Indtjening i beregningsperioden x 0,92): 65/60 x 0,9
Hvis der i perioden er dokumenteret fravær – dvs. udefra kommende forhold, som medlemmet ikke er herre over – f.eks. søgnehelligdage, sygedage, overenskomstmæssige fridage indgår disse forhold i beregningen med en værdi svarende til den gennemsnitlige timeløn i beregningsperioden.
Et medlem kan i visse situationer fravælge, om en periode, der i øvrigt opfylder betingelserne for at indgå i beregningen. Det vedrører situationer, hvor medlemmet har:
1) fået ydelser fra arbejdsløshedskassen
2) drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse,
3) deltaget i SU-berettigende uddannelse,
4) været omfattet af en arbejdskonflikt,
5) aftjent værnepligt eller været ansat på værnepligtslignende vilkår, eller
6) udført arbejde med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcentret skal indberette til arbejdsløshedskassen, bortset fra arbejde ved servicejob efter den før 1. april 2002 gældende lov om servicejob.
Ledige, der har en beregnet dagpengesats, får foretaget en ny beregning af satsen, hvis der er gået 1 år efter afslutningen af det arbejde, der har dannet grundlag for den tidligere dagpengeberegning, og der foreligger en ny beregningsperiode.
Der kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats i følgende tilfælde:
– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr uge.
– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
– Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer, der i mere end to år har fået støtte til pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
– Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i beregningsperioden.
– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige, som medregner arbejde fra udlandet ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, og der ikke foreligger et beregningsgrundlag.
Ledige, der har en fast sats, har mulighed for efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten at få foretaget en individuel beregning af satsen, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode.
Herudover kan der udbetales dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede i visse tilfælde. Efter gældende regler har personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneder varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (dimittender), ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Dimittender modtager dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Hvis dimittenden efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
Efter de gældende regler er alle tidligere værnepligtige, som bliver ledige og medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, altid sikret en mindstesats på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten modtager pågældende dagpenge med en individuelt beregnet dagpengesats, dog som minimum 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Andre værnepligtige modtager dagpenge med en fast sats på 82 pct. som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten, skal den ledige have beregnet en (individuel) sats, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt, hvis medlemmet herefter har haft beskæftigelse, der kan danne grundlag for en beregnet sats. Det er uden betydning, om beregningen giver ret til en højere sats eller ej.
Der er ikke regler om beregning af en (individuel) sats efter en given periode, hvis pågældende er optaget som medlem inden værnepligten.
Der er i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, fastsat regler om medregning af indtægt og arbejde for medlemmer, der har arbejdet i udlandet. Med hjemmel i samme bekendtgørelse er der fastsat nærmere regler om, at indtægtsgrundlaget for personer, der har gjort tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) reguleres, således at der tages hensyn til de særlige skatteforhold der gælder for DIS-området.
2.6.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på baggrund af lønindtægten fra ustøttet beskæftigelse i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste 24 måneder. Al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, samt eget ATP-bidrag og øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidraget, indgår i beregningen.
Hvis der ikke foreligger 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder.
Retten til ny beregning forudsætter, at dagpengeretten er genoptjent.
Der ændres ikke på reglen om, at den individuelle dagpengesats højst kan udgøre 90 pct. af hidtidig indkomst, og at dagpengene ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb.
Dagpengekommissionen anbefaler, at personer, der opnår ret til dagpenge på bagrund af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittender), vil modtage dagpenge med 78 pct. af højeste dagpengesats.
Dagpengekommissionen forholder sig i øvrigt ikke til de situationer, hvor der efter gældende ret kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger om, at dagpengene beregnes på baggrund af de 12 bedste måneder inden for 24 måneder, og som konsekvens af de nye principper for satsberegningen at muligheden for en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge til ledige, der ikke har en periode, der opfylder kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats eller der ikke inden for de seneste 5 år er udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats, bortfalder.
Aftalepartierne er som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24 måneder, desuden enige om at foreslå, at mulighederne for i øvrigt at få udbetalt dagpenge med en fast sats eller en mindstesats efter gældende regler for lønmodtagere, bortfalder. Det foreslås dog, at den faste sats for dimittender og værnepligtige fastsættes til 82 pct. af højeste dagpenge for forsørgere og 71,5 pct. af højeste dagpenge for ikke-forsørgere.
2.6.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger om, at beregningen af dagpengesatsen skal afspejle en aktuel og stabil indtjening forud for ledigheden og skal afspejle tab af arbejdsindkomst og ikke arbejdstid. Desuden indebærer de nugældende regler, hvor dagpengesatsen beregnes på en relativt kort periode, en administrativt kompliceret sagsbehandling, som er vanskelig at digitalisere yderligere. Dagpengekommissionen anvender ved beskrivelsen af indkomstbegrebet udtrykket ”øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere”. Dette går igen i Aftale om et tryggere dagpengesystem. Udtrykket kan opfattes som en udvidelse af begrebet ”A- og B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag”. Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med intentionerne bag Dagpengekommissionens rapport og i øvrigt Aftale om et tryggere dagpengesystem, hvorfor der i lovforslaget alene anvendes et indkomstbegreb omfattende A- og B-indkomst, jf. nedenfor.
Indkomstbegrebet harmonerer dermed med indkomstbegrebet for optjening af dagpengeret på grundlag af indkomst, jf. forslagets § 1, nr. 23, ad § 53, stk. 2, og pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af de 12 måneder, hvori den højeste indkomst inden for en periode på 24 måneder er forekommet.
Forslaget betyder, at beregningsreglerne kan forenkles i stort omfang, og at det vil være muligt i højere grad at digitalisere og automatisere sagsbehandlingen ved at anvende indtægtsoplysninger m.v. fra indkomstregisteret.
Konkret foreslås det, at dagpengenes størrelse beregnes på baggrund af følgende principper:
– Indtægtsgrundlaget udgøres af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, i de 12 måneder med den bedste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).
– Beregningsperioden skal ligge i den indeværende medlemsperiode, svarende til de gældende regler.
– Beregningsperioden på 24 måneder kan forlænges på samme måde, som optjeningsperioden for ret til dagpenge. Det drejer sig om følgende situationer:
– Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
– perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller
– perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
– Indtægtsgrundlaget deles med 12, svarende til gennemsnitsindtægten i en måned.
– Månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer til 160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales dagpenge for).
– Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det beregnede indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt. Det beregnede beløb svarer til 160,33 timer. Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
– Reglerne om udbetaling af dagpenge med en fast sats eller mindstesats for lønmodtagere bortfalder som udgangspunkt som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24 måneder.
– Personer, der opnår ret til dagpenge på bagrund af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittender), vil modtage dagpenge med 71,5 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis de ikke har forsørgerpligt, og 82 pct., hvis de har forsørgerpligt. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
– Tidligere værnepligtige, som er dagpengeberettigede bl.a. på grundlag af værnepligten, vil modtage dagpenge med 71,5 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis de ikke har forsørgerpligt, og 82 pct., hvis de har forsørgerpligt, medmindre de har ret til dagpenge til en højere individuelt beregnet sats. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
– Reglerne om, at der inden for den indeværende dagpengeperiode kan foretages en ny beregning af dagpengesatsen, ophæves, jf. dog nedenfor om dimittender og ledige tidligere værnepligtige, hvor det foreslås, at de har ret til en nyberegning efter 6 måneder fra tidspunktet fra dagpengerettens indtræden.
Det bemærkes, at reglerne om satsberegning for selvstændige erhvervsdrivende ikke er en del af dette lovforslag og dermed ikke ændres.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-13 og 20.
2.6.3.1. Beregning af dagpengesatsen
Dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:
(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9
Indtægtsgrundlaget opgøres som al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Beregningsgrundlaget tillægges som efter de gældende regler medlemmets eget pensionsbidrag til en pensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og eget ATP-bidrag som lønmodtager. Eget ATP-bidrag i forbindelse med modtagelse af offentlige ydelser kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Arbejdsmarkedsbidraget, der udgør 8 pct., fratrækkes før satsberegning.
Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved beregningen af satsen. Det bemærkes, at beregningsperioden kan forlænges som følge af perioder med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag til § 49, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 10.
Det bemærkes, at de oplysninger, der er nødvendige for at arbejdsløshedskassen kan foretage en beregning af dagpengesatsen, i langt de fleste tilfælde alle er tilgængelige i indkomstregisteret. Udenlandsk indkomst fremgår ikke af indkomstregisteret. Ifølge lovforslagets § 10 (ændring af skattekontrolloven) vil arbejdsgivere få pligt til at indberette bl.a. lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I (arbejdsmarkedspensioner).
2.6.3.2. Bortfald af reglerne om dokumenteret fravær
Som følge af, at satsen fremover som udgangspunkt beregnes på baggrund af de indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder med mulighed for forlængelse som følge af f.eks. perioder med sygdom og barsel, bortfalder de hidtidige regler om dokumenteret fravær herunder mulighed for at fravælge perioder med dokumenteret fravær.
2.6.3.3. Bortfald af faste satser og mindstesatser
Forslaget indebærer, at medlemmers mulighed for at modtage dagpenge med en fast sats eller en mindstesats bortfalder. Det berører medlemmer, der i dag modtager dagpenge med:
– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr uge.
– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
– Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, der i mere end to år har fået støtte til pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
– Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i beregningsperioden.
– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, som medregner arbejde fra udlandet (EØS, det øvrige udland og Færøerne) ved opgørelsen af retten til dagpenge, og der ikke foreligger et beregningsgrundlag.
De sidste 4 nævnte faste satser og mindstesatser er fastsat i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesats for lønmodtagere, og kræver ikke lovændring, men ophæves ved ændring af bekendtgørelsen.
Det betyder, at dagpenge i disse situationer beregnes på baggrund af indkomst i de indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, og kan betyde, at satsen bliver højere eller lavere end efter gældende regler.
2.6.3.4. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Det foreslås, at dimittender modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis de har forsørgerpligt, og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgelsespligt. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
De gældende regler om muligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten opretholdes. Det er en forudsætning, at der er ret til en højere sats, og at der foreligger et beregningsgrundlag efter de almindelige regler.
2.6.3.5. Tidligere værnepligtige, som bliver ledige
Det foreslås, at principperne for fastsættelsen af satsen for denne gruppe efter de gældende regler videreføres, dog således at sondringen mellem forsørgere og ikke-forsørgere implementeres i regelsættet, og at en ny beregning forudsætter, at der foreligger et beregningsgrundlag efter de almindelige regler, jf. den tilsvarende ændring for dimittender.
Det betyder, at tidligere værnepligtige, som bliver ledige, og som medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 25, fremover under ledighed vil være sikret en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats beregnet på bagrund af forudgående indtægt, kan der udbetales dagpenge til en højere sats. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
Den lediges mulighed for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten ændres således, at det kun er relevant, hvis indtægten berettiger til et højere beregningsgrundlag. Det er en forudsætning, at der foreligger et beregningsgrundlag efter de almindelige regler.
Det foreslås derfor yderligere, at sondringen mellem optagelse i en arbejdsløshedskasse før eller under værnepligten, bortfalder.
2.6.3.6. Unge under 25 år
Det foreslås, at satsen for unge under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, følger de nye regler om dimittendsatser. Det betyder, at personer i denne gruppe fremover vil modtage dagpenge med en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Forslaget skyldes, at der ellers ville være forskel på satsens størrelse afhængig af, om den unge er i tilbud eller ej, hvis de modtog dagpenge med dimittendsats.
Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
For unge under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, eller som deltager i højskole eller daghøjskoleophold, ydes dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge. Disse regler foreslås videreført uændret.
2.6.3.7. Ingen indtægt i hele eller dele af beregningsperioden
Der kan foreligge situationer, hvor en ledig har optjent retten til dagpenge, men hvor der ikke inden for de sidste 24 måneder foreligger 12 måneder med indtægt. Tilsvarende kan der også være situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24 måneders perioden. Det foreslås derfor, at der indføres 2 undtagelser fra reglen om indtægt i 12 måneder inden for de sidste 24 måneder. Konkret foreslås, at gældende § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ophæves, og at der i stedet indsættes regler om, at hvis der ikke inden for beregningsperioden på 24 måneder foreligger den fornødne beskæftigelse i 12 måneder, så beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. Samtidig foreslås, at beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
2.7. Supplerende dagpenge
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et fuldtidsforsikret medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, få nedsatte dagpenge (supplerende dagpenge), hvis pågældende arbejder på mindre end fuld tid i en uge. Det er en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
Medlemmet kan i en uge få supplerende dagpenge for det antal timer, der svarer til forskellen mellem medlemmets arbejdstid i pågældende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked (37 timer pr. uge). Inden for områder, hvor nedsættelse af dagpengene ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen, som omregnes til timer.
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger. Herefter kan der ikke udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid.
For at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge, skal et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder have fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er helt opbrugt.
Efter gældende regler i § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales dagpenge, når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene (supplerende dagpenge). Medlemmet kan i en uge få supplerende dagpenge svarende til forskellen mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen af dagpengene ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning.
Når et deltidsforsikret medlem har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge. Herefter kan der ikke udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid.
Retten til en ny periode med supplerende dagpenge er betinget af, at medlemmet efterfølgende i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden i hver af 6 månedsindberetninger, i hver af 26 ugeindberetninger eller i hver af 13 14-dages-indberetninger.
Der er med hjemmel i loven fastsat nærmere regler om supplerende dagpenge i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge.
Der er bl.a. fastsat regler om, at beskæftigelse som kan medregnes til optjening af ret til en ny periode med supplerende dagpenge, opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer, herunder at i tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes indtægten med omregningssatsen til timer, og det beregnede timetal lægges til grund for opgørelsen af arbejdstiden i ugen.
Opgørelsen af genoptjeningskravet på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang sker efter bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed med senere ændringer, herunder at der ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Der er videre fastsat regler om, at der ved udbetalingen af supplerende dagpenge som udgangspunkt foretages fradrag for arbejde på baggrund af det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen. Hvis medlemmet for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, er medlemmets arbejdstid i ugen antallet af løntimer.
Der gælder en såkaldt mindsteudbetalingsregel. Den betyder, at et fuldtidsforsikret medlem kun kan få supplerende dagpenge for en uge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer. Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge for en uge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Hvis et medlem arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold og har et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, kan medlemmet kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen, eller hvis medlemmet frit kan placere arbejdet, så det ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.
Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsfordeling opfylder en række betingelser, og medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge, herunder at arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller aftale, at arbejdsfordelingen er anmeldt til jobcenteret, og at arbejdsfordelingen indeholder en frigørelsesmulighed, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde.
Arbejdsgiverens adgang til at hjemsende ansatte – typisk på grund af vejrlig eller materialemangel – er reguleret i de faglige overenskomster. Et medlem, der er hjemsendt, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge, herunder at der foreligger en frigørelsesattest, hvis medlemmet har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når arbejdet genoptages.
Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger, medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge. Det gælder også for uger, hvor medlemmet starter eller slutter et ansættelsesforhold midt i ugen, eller hvor medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse, medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. På den måde bliver der ikke forskel på, om medlemmet arbejder på halv tid hver uge, eller om medlemmet skiftevis arbejder på fuld tid en uge og er fuldt ledig en uge.
Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen medregnes ikke uger, hvor der ikke udbetales supplerende dagpenge på grund af fradrag for arbejde, mindsteudbetalingsreglen og/eller såkaldte tekniske belægninger.
Tekniske belægninger betyder, at et medlem får fradrag i dagpengene for dage, hvor medlemmet
– er syg, med mindre medlemmet modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom,
– holder fri for egen regning,
– holder egen optjent ferie,
– holder ferie med feriedagpenge,
– overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,
– i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet,
– er omfattet af karensperioderne i lovens § 53, stk. 1, eller § 54, eller
– har ret til betaling af G-dage fra en arbejdsgiver.
2.7.2. Den indgåede aftale
Af Aftale om et tryggere dagpengesystem fremgår, at aftalepartierne er enige om at belyse Dagpengekommissionens anbefalinger og overvejelser omkring supplerende dagpenge yderligere.
På den baggrund indgik aftalepartierne den 17. december 2015 Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer, som er et tillæg til Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Aftalepartierne er enige om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med det månedsbaserede dagpengesystem, som blev aftalt med Aftale om et tryggere dagpengesystem. Udgangspunktet er de gældende regler for supplerende dagpenge. Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer om måneden.
Aftalepartierne er endvidere enige om at lempe de nuværende regler om genoptjening af supplerende dagpenge på to punkter. For det første afskaffes den nuværende regel om, at der ikke kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge, før en eksisterende periode er opbrugt.
For det andet indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til 12 uger. Ved udløb af retten til supplerende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med 4 uger for hver måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år, dog højst tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende dagpenge. Ved udløb af forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse pr. måned for at genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.
I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger, udløber, behandles den resterende del af kalendermåneden som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge. De gældende muligheder for genoptjening af ret til supplerende dagpenge for personer med løn i uge- eller 14-dagesindberetninger videreføres, idet timekravene tilpasses kravet på 146 timer for månedslønnede.
Der er enighed om at undtage hjemsendte og personer i arbejdsfordeling fra varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge.
2.7.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.3.1. Udbetaling af supplerende dagpenge i måneder
Det foreslås, at supplerende dagpenge fremover følger det månedsbaserede dagpengesystem. Det foreslås derfor, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er således fortsat en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
Udbetalingen af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160,33 timer for fuldtidsforsikrede. Det svarer til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
For deltidsforsikrede foreslås, at udbetalingen af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Forslaget er en direkte konsekvens af forslaget i § 46, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 4, om at dagpenge fremover ydes for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
Der vil fortsat skulle ske omregning af arbejdslønnen til timer inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på baggrund af arbejdstiden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 52 og 66.
2.7.3.2. Opgørelsen af tidsbegrænsningen i uger
Det foreslås, at der fortsat gælder en tidsbegrænsning for supplerende dagpenge på sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger. I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37/30 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede), indgår dermed ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden.
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen, dog 30 timer for deltidsforsikrede. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37/30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse.
Hvis der ikke udbetales dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Alle uger med arbejde i turnus m.v. vil fortsat indgå i tidsbegrænsningen, jf. dog nedenfor i pkt. 2.7.3.7. om undtagelse for arbejdsfordeling.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, der indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså mindre 160,33/130 timer for henholdsvis fuldtids– og deltidsforsikrede.
Det foreslås dog i en overgangsperiode, at der i måneder, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, kan udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet ikke har arbejde. Det foreslås, at en uge, hvor et medlem har arbejdet, medfører fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Der vil således – ligesom efter gældende regler – ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan få udbetalt dagpenge vedrørende disse uger.
Overgangsperioden løber fra 1. juli 2017 og indtil det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren sætter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 57 og 69, i kraft, herunder reglerne om fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge og undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse, jf. pkt. 2.7.3.3., 2.7.3.5. og 2.7.3.7. nedenfor.
Med hjemmel i bemyndigelsen i lovens § 60, stk. 2, der bliver stk. 4, og § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, fastsættes der nærmere regler om bl.a. opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger, udløber.
Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen i forhold til uger, der løber over et månedsskift. Det foreslås, at en uge, som løber hen over et månedsskift, opgøres og medregnes i den måned, hvor ugen afsluttes. Arbejdsløshedskassen skal lægge de oplysninger til grund, som forefindes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler.
I tilfælde, hvor der udbetales dagpenge i to på hinanden følgende måneder, betyder det, at arbejdsløshedskassen skal tage højde for oplysninger på dagpengekortet for den del af ugen, som ligger i den forudgående måned ved opgørelsen af antallet af uger med supplerende dagpenge.
Hvis der derimod ikke har været udbetalt dagpenge i den forudgående måned, har arbejdsløshedskassen ikke oplysninger om den del af ugen, som ligger i den forudgående måned. A-kassen skal i disse tilfælde vurdere, om ugen skal forbruge af tidsbegrænsningen på baggrund af den del af ugen, som indgår i måneden. Der tages dermed ikke højde for den del af ugen, som ligger i den forudgående måned.
Der vil blive fastsat regler, der vil være gældende i en overgangsperiode, om, at uger, hvor et medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om uger, der løber over et månedsskift. Reglerne vil kun være gældende, indtil de aftalte ændringer af reglerne om supplerende dagpenge i Aftalen om supplerende dagpenge og overskydende timer af 17. december 2015 kan indføres i sin helhed.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55-57 og 66-69.
2.7.3.3. Fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, og som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Der henvises dog til pkt. 2.7.2.5. nedenfor om løbende genoptjening.
Som noget nyt foreslås det, at et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden, med op til 12 uger.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, samt udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Dette er i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible genoptjening af dagpengeperioden, jf. pkt. 2.1.3.2.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde med mere end 146 løntimer for fuldtidsforsikrede og mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34/27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68/54 løntimer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i § 60, stk. 2, der bliver stk. 4, og § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, blive fastsat nærmere regler om forlængelsen.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er udløbet opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er udløbet skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker for 4 uger ad gangen.
I lovforslagets § 13, stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der henvises til bemærkningerne til § 13, stk. 4, for en beskrivelse af baggrunden for den senere ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 56, 57 og 67-69.
2.7.3.4. Ændring af timekravet for genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Det foreslås, at genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge øges, således at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned og et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8/12 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34/27 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68/54 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Fuldtidsforsikrede kan derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, samt udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, selv om den ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.
Beskæftigelse, der er medregnet til optjening af en tidligere periode med supplerende dagpenge, herunder til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til genoptjeningen af en ny periode med supplerende dagpenge.
I overensstemmelse med gældende regler kan genoptjeningen først ske, når retten til supplerende dagpenge er udløbet. Det foreslås dog, at genoptjening af retten til supplerende dagpenge kan ske løbende, fra det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren sætter disse regler i kraft, jf. pkt. 2.7.3.5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55-57 og 66-69.
2.7.3.5. Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Det foreslås som noget nyt, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
For et medlem, som har genoptjent retten til supplerende dagpenge, bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt.
I lovforslagets § 13, stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Der henvises til bemærkningerne til § 13, stk. 4, for en beskrivelse af baggrunden for den senere ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 57 og 69.
2.7.3.6. Mindsteudbetalingsreglen
Som følge af at dagpenge, herunder supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres månedsvis, vil der med hjemmel i bemyndigelsen i lovens §§ 59 og 73 blive fastsat nærmere regler om, at et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til dagpenge for to dage.
Mindsteudbetalingsreglen for fuldtidsforsikrede er dermed 14,8 timer, og for deltidsforsikrede 12 timer.
2.7.3.7. Undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er omfattet af tidsbegrænsningen og udløbet af supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.
I lovforslagets § 13, stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse. Der henvises til bemærkningerne til § 13, stk. 4, for en beskrivelse af baggrunden for den senere ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 57 og 69.
2.8. Karens ved høj ledighed
2.8.1. Gældende ret
Karens, der som udgangspunkt pålægges alle ledige hver 4. måned, er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
2.8.2. Den indgåede aftale
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at indføre 1 karensdag hver 4. måned for personer med høj ledighed, svarende til 3 karensdage pr. år for fuldtidsledige. Der er enighed om, at alle ledige som udgangspunkt får 1 karensdag uden dagpenge hver 4. måned efter indplacering i dagpengesystemet. Har der været mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse, inden for de 4 måneder, bortfalder førstkommende karensdag. Ledige skal opfylde alle betingelser for dagpengeret i karensdagene, herunder stå til rådighed i hele måneden.
Karensdagene betragtes som dage på dagpenge og forbruger af dagpengeretten. Aftalepartierne er enige om at sikre, at ledige ikke kan undgå karensdagene ved i en kort periode at frasige sig dagpengeretten og modtage andre indkomstoverførsler i perioden.
2.8.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.3.1. Karens hver 4. måned
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, pålægges karens hver 4. måned, medmindre der har været beskæftigelse i et vist omfang, jf. pkt. 2.8.3.4.2. nedenfor. Karensen er således udtryk for manglende beskæftigelse.
Ved karens forstås, at de dagpenge, som medlemmet har ret til, nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet.
Arbejdsløshedskassen skal som udgangspunkt hver 4. måned opgøre, om et medlem skal pålægges karens. 4-måneders-perioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet har opnået ret til dagpenge og dermed er blevet indplaceret i en dagpengeperiode.
Den måned, hvori medlemmet har opnået ret til dagpenge, medregnes i den første 4-måneders-periode, selv om medlemmet først er blevet ledig midt i måneden. Det betyder f.eks., at hvis et medlem har haft beskæftigelse fra den 1.-15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og bliver indplaceret i dagpengeperioden fra denne dag, så tæller hele januar måned med i opgørelsen af, hvornår der skal opgøres karens. Det vil i det anførte eksempel være i april måned.
4-måneders-perioderne opgøres på baggrund af fortløbende kalendermåneder, uanset om medlemmet i månederne har modtaget dagpenge eller ej. Det betyder f.eks., at et medlem, der er indplaceret i dagpengeperioden i januar måned og har fået dagpenge for hele januar og april måned, pålægges karens i april måned, selvom medlemmet ikke har modtaget dagpenge for februar og marts måned, medmindre medlemmet har haft »døde perioder« (særlige forhold der kan forlænge 4-måneders-perioder) eller tilstrækkelig beskæftigelse i perioden, jf. pkt. 2.8.3.2. og 2.8.3.4.2. nedenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.2. Særlige forhold, der kan forlænge 4-måneders-perioderne (”døde perioder”)
Ved udløbet af en 4-måneders-periode skal arbejdsløshedskassen ved dagpengeudbetalingen først opgøre, om der i perioden har været særlige forhold (”døde perioder”), som skal forlænge perioden.
Det foreslås, at sådanne særlige forhold er, at medlemmet har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service. Der er tale om de samme forhold, som efter lovens §§ 53, stk. 6, som bliver stk. 10, og 55, stk. 4, som bliver stk. 5, jf. § 1, nr. 30 og 43-46, i dette lovforslag, kan forlænge henholdsvis den periode, inden for hvilken et medlem kan optjene ret til dagpenge, og den periode inden for hvilken et medlem kan forbruge sin dagpengeret.
4-måneders-perioden forlænges med antallet af måneder, hvor der forekommer ”døde perioder”. Perioden forlænges dog ikke med måneder, hvori der forekommer ”døde perioder”, hvis der for samme måned er udbetalt dagpenge til medlemmet, bortset fra dagpenge udbetalt efter den gældende lovs § 62, stk. 3. Hvis et medlem har modtaget dagpenge, har medlemmet haft mulighed for at varetage et arbejde, da det er en betingelse for at modtage dagpenge, at man kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at 4-måneders-perioden også forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i et tilbud om erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved reformen af beskæftigelsesindsatsen, som blev vedtaget ved lov nr. 1486 af 23. december 2014, blev det muligt for et ledigt medlem at deltage i et uddannelsesløft. Under deltagelse i tilbuddet om uddannelsesløft er medlemmet fritaget for at være aktiv jobsøgende, fordi det er vurderet, at fokusset skal være på uddannelsen, som er bedst til at bringe medlemmet i varigt arbejde. Det vil derfor være i modstrid med intentionerne bag uddannelsesløftet, hvis et medlem alligevel skal have arbejde for at undgå karens. Endvidere har medlemmer ved deltagelse i tilbud om uddannelsesløft ikke ret til deres fulde dagpengesats – i modsætning til deltagelse i andre tilbud med dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.3. Betydning af forlængelse af 4-måneders-perioden
I de tilfælde, hvor der sker en forlængelse af 4-måneders-perioden på grund af ”døde perioder”, jf. ovenfor pkt. 2.8.3.2., vil det betyde en udskydelse af tidspunktet for beregningen af karens.
Eksempel:
Et medlem indplaceres i dagpengeperioden den 1. marts. Medlemmet modtager dagpenge for marts måned. I april og maj måned modtager medlemmet sygedagpenge. Medlemmet anmoder igen om dagpenge for juni måned og fremefter. 4-måneders-perioden forlænges med de to måneder, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge. Karensen vil derfor skulle opgøres i august måned.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.4. Bortfald af karens
2.8.3.4.1. Bortfald af karens som følge af manglende udbetaling af dagpenge
Hvis arbejdsløshedskassen konstaterer, at der ved udløbet af en 4-måneders-periode ikke har været ”døde perioder” i perioden, skal arbejdsløshedskassen opgøre, om medlemmet skal pålægges en karens. Det samme gælder ved udløbet af en 4-måneders-periode, der er forlænget med ”døde perioder”.
Det foreslås, at karensen bortfalder, hvis medlemmet ikke får dagpenge for den måned, hvor karensen skal pålægges. Det kan f.eks. være, fordi medlemmet i hele måneden har haft ordinært arbejde, har været i udlandet eller har deltaget i uddannelse for egen regning.
Karensen bortfalder dog ikke, hvis medlemmet i hele eller en del af måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes, at deltagelse i tilbud sidestilles med ledighed og forbruger af dagpengeretten. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed på op til 6 måneder, og et medlem vil således kunne blive pålagt op til to gange karens under deltagelse i tilbuddet.
Karensen bortfalder desuden ikke, hvis medlemmet har modtaget førtidspension efter lov om social pension. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.11.1.1. for en nærmere beskrivelse af reglerne om at modtage dagpenge samtidig med førtidspension.
Karensen bortfalder heller ikke, hvis medlemmet i måneden afvikler en karantæne, f.eks. for selvforskyldt ledighed. Det skyldes, at afvikling af karantæne sidestilles med at modtage dagpenge og forbruger af retten til dagpenge.
Den pålagte karens skal i de nævnte tilfælde afvikles i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge, medmindre medlemmet har haft tilstrækkeligt arbejde, jf. nedenfor pkt. 2.8.3.4.2.
Det foreslås dog, at karens, som ikke er afviklet, fordi medlemmet ikke har modtaget dagpenge, bortfalder, hvis medlemmet påbegynder en ny dagpengeperiode.
2.8.3.4.2. Bortfald af karens som følge af beskæftigelse i 4-måneders-perioderne
Hvis medlemmet får dagpenge, herunder dagpenge under deltagelse i tilbud (bortset fra tilbud om uddannelsesløft, jf. pkt. 2.8.3.2.) eller jobrettet uddannelse, for den måned, hvor karensen skal opgøres, skal arbejdsløshedskassen opgøre medlemmets beskæftigelse i perioden. Det gælder også, hvis medlemmet i måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har modtaget førtidspension.
Det foreslås, at et medlem ikke skal pålægges karens, hvis medlemmet i 4-måneders-perioden har haft beskæftigelse i et omfang svarende til mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse i de 4 måneder. For fuldtidsforsikrede udgør fuldtidsbeskæftigelse 7,4 timer per dag, og mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse vil dermed svare til mere end 148 timers beskæftigelse.
Det foreslås derfor, at kravet til beskæftigelse for fuldtidsforsikrede er mere end 148 timers beskæftigelse.
Det foreslås, at kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede opgøres forholdsmæssigt mellem fuldtids- og deltidsforsikrede på samme måde, som gælder efter reglerne for genoptjening af ret til dagpenge efter lovens § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 24. Dermed vil kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede være mere end 97 timer.
Beskæftigelsen skal forekomme i 4-måneders-perioden eller i den forlængede periode, hvis 4-måneders-perioden er forlænget med ”døde perioder”. Det betyder, at hvis et medlem f.eks. har haft beskæftigelse fra den 1.-15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og bliver indplaceret i dagpengeperioden fra denne dag, så tæller beskæftigelse fra den 1.-15. januar med i opgørelsen af, om medlemmet skal have karens. Det betyder også, at beskæftigelse ud over de foreslåede timetal ikke kan bruges til at opfylde kravet om beskæftigelse i en efterfølgende periode, hvor der skal opgøres karens. Der er således tale om, at opgørelsen af beskæftigelse i forhold til karens nulstilles ved udløbet af 4-måneders-perioden eller den forlængede periode, hvis 4-måneders-perioden er forlænget med ”døde perioder”. Beskæftigelsen indgår dog fuldt ud i beskæftigelseskontoen, jf. bemærkningerne i pkt. 2.1.3.1.
Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelsen sker på baggrund af løntimeoplysninger i indkomstregisteret. Der vil således ikke kunne medregnes beskæftigelse ved drift af selvstændig virksomhed.
Der skal være tale om ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 53, som kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten, jf. pkt. 2.1.3.2.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der i opgørelsen også indgår oplysninger om beskæftigelse på baggrund af medlemmets egne oplysninger afgivet på tro og love. Det skyldes, at der på tidspunktet for opgørelsen ikke foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret for den måned, hvor det skal opgøres, om der skal pålægges en karens, idet disse oplysninger først foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret, som er afgørende for, hvorvidt medlemmet skulle have haft en karens eller ej, skal der ske en efterregulering af karensen. Det samme gælder, hvis oplysningerne i indkomstregisteret ændres. Efterreguleringen vil skulle ske i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge.
Der vil videre blive fastsat regler om opgørelse af beskæftigelse som følge af løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for 4-måneders-perioden, opgøres forholdsmæssig i forhold til karens. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de delingsprincipper, der bl.a. efter gældende § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. benyttes i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav, hvis der for et medlem er uge- eller 14-dages-indberetninger af løn (for medlemmer der er uge- eller 14-dageslønnede). Der vil også blive fastsat regler om, at visse perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen, herunder udenlandsk arbejde.
Der vil endelig blive fastsat regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens. Herved sikres, at et medlem ikke kan undgå karens ved at holde ferie. Det er også i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible genoptjening, jf. pkt. 2.1.3.2.
2.8.3.5. Opgørelsen af karens
Hvis medlemmet får udbetalt dagpenge for den måned, hvori karensen skal opgøres, og medlemmet i 4-måneders-perioden eller i den forlængede periode, hvis 4-måneders-perioden er forlænget med ”døde perioder”, ikke har haft tilstrækkelig med beskæftigelse, skal medlemmet pålægges en karens.
Det foreslås, at karensen opgøres som et kronebeløb, der svarer til én dags dagpenge med medlemmets individuelle dagpengesats (før skat). Dermed sikres, at karensen udgør samme procentandel af det dagpengebeløb, den enkelte har ret til.
Det foreslås, at karensen fratrækkes i medlemmets dagpenge (før skat), inden dagpengene udbetales. Karensen fratrækkes først, når dagpengene er opgjort på baggrund af evt. fradrag for arbejde, mindsteudbetalingsreglen m.v. Når karensen trækkes i dagpengene som et beløb – ikke timer – vil der ske en nedsættelse af medlemmets dagpengeudbetaling, men medlemmets forbrug af antal timer af dagpengeretten ændres ikke. Derudover vil betingelserne for ret til dagpenge, herunder pligten til at stå til rådighed, være opfyldt, uanset om medlemmet har fået pålagt en karens eller ej.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.6. Indplacering i ny dagpengeperiode
Når et medlem starter i en ny dagpengeperiode, begynder også et nyt forløb med 4-måneders-perioder for opgørelse af karens. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen ikke skal opgøre karens i perioden mellem, at arbejdsløshedskassen senest har opgjort karens til medlemmet, og starten på den ny dagpengeperiode. I stedet begynder den ”første” 4-måneders-periode at løbe fra og med starten af den måned, hvor medlemmet påbegynder den nye dagpengeperiode (genindplaceres i den nye dagpengeperiode).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.7. Administration af karens hver 4. måned
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om opgørelse og beregning af karens, herunder de forhold, der kan forlænge perioden på 4 måneder, og den beskæftigelse, der skal friholde medlemmet for karens med henblik på, at reglerne kan it-understøttes, så de i størst muligt omgang kan administreres automatisk, således at der ikke vil skulle ske en manuel behandling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
2.9.1. Gældende ret
Tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på mere end 4 år inden for 8 år, er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen opbevare dokumentationsmateriale, herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 5 år.
2.9.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på fire år inden for en otteårig periode, får reduceret dagpengeretten med én måned. For et medlem, der systematisk er beskæftiget i fire måneder efterfulgt af otte måneders ledighed, vil sanktionen dermed træde i kraft ved hver tredje nyindplacering i dagpengesystemet. Ved sanktionering nulstilles regnskabet, og et medlem kan dermed først sanktioneres igen ved yderligere fire års forbrug af dagpenge inden for en otteårig periode.
I praksis gennemføres sanktionen ved, at den aktuelle dagpengeret reduceres med en måned. Hvis den aktuelle dagpengeperiode har mindre end en måned tilbage, vil sanktionen blive udløst ved, at medlemmet ved efterfølgende genoptjening i stedet for to år får en dagpengeperiode på et år og elleve måneder.
Dagpengesystemet er tænkt som et forsikringssystem for medlemmer, der går på arbejde, men som rammes af ufrivillig ledighed. Varig forsørgelse er ikke hensigten med systemet og benyttes da også kun af meget få medlemmer. Der bør derfor iværksættes særlige tiltag i dagpengesystemet rettet mod medlemmer, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere periode, målt på det samlede træk på dagpengesystemet. Medlemmer, der har været i dagpengesystemet i en længere periode, skal have tilskyndelse til at få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor at indføre særlige regler for medlemmer med meget omfattende brug af dagpengesystemet over en længere periode. Medlemmer, der har modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de seneste otte år, får reduceret dagpengeretten med én måned.
Et ledigt medlem, der rammer grænsen midt i en dagpengeperiode, vil få reduceret den pågældende dagpengeperiode med én måned. Ledige medlemmer, der når grænsen med mindre end én måneds dagpengeret tilbage, vil få reduktionen i den efterfølgende dagpengeperiode.
Ved reduktionen nulstilles regnskabet, og et medlem kan først få reduceret dagpengeperioden igen ved yderligere fire års forbrug af dagpenge inden for en otteårig periode.
Baggrund for forslaget er, at dagpengesystemet er en forsikringsordning for medlemmer ramt af ufrivillig ledighed og ikke en varig forsørgelsesydelse.
2.9.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som noget nyt foreslås det, at hver gang et medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, hvori medlemmet kan modtage dagpenge, med 1 måned.
Som konsekvens af forslaget om at dagpengeperioden fremover skal forbruges i timer, skal de 4 år opgøres i timer. 4 års forbrug af dagpenge svarer til 7.696 timer for fuldtidsforsikrede og 6.240 timer for deltidsforsikrede. Som konsekvens af forslaget om, at dagpengene ydes fast for 130 timer pr. måned for deltidsforsikrede, opgøres 4-års kravet som 6.240 timer (130 timer x 12 måneder x 4 år). Det foreslås, at opgørelsen af det samlede dagpengeforbrug til enhver tid sker på baggrund af den forsikringskategori, som medlemmet aktuelt har. Der fastsættes nærmere regler om, at de perioder, som medregnes ved forbrug af dagpengeperioden, også skal medregnes ved opgørelsen af de 4 års dagpengeforbrug.
Som konsekvens af forslaget om at referenceperioden opgøres i måneder, opgøres den 8-årige periode i måneder. Der fastsættes nærmere regler herom. 8-årsperioden kan ikke forlænges.
Afkortningen på 1 måned sker i timer, således at dagpengeperioden afkortes med 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Det er en konsekvens af, at dagpengeretten forbruges i timer.
Hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den ordinære dagpengeperiode, vil den ordinære dagpengeperiode afkortes med 1 måned, således at medlemmet får ret til dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for 3 år.
Der fastsættes nærmere regler om, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den forlængede dagpengeperiode, afkortes den mulige forlængede dagpengeperiode med 1 måned. I den forbindelse foreslås det, at der fratrækkes 80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, uanset om medlemmet vælger at forlænge dagpengeperioden med hele den mulige periode. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.1. ad beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening.
Der fastsættes nærmere regler om, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen med mindre end 1 måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i den efterfølgende dagpengeperiode. Det betyder, at et medlem, som har mindre end 160,33 timers dagpengeret (ydelsesperiode) tilbage af dagpengeperioden, ikke vil få afkortet den indeværende dagpengeperiode. I stedet vil afkortelsen ske i en eventuel efterfølgende dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener retten til dagpenge. Ved genoptjening af retten til dagpenge, kan medlemmet modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år, i stedet for 2 år inden for 3 år. Hvis det efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode er muligt at forlænge dagpengeperioden, afkortes den forlængede dagpengeperiode med 1 måned.
Herunder vil der blive fastsat nærmere regler om, at en udestående afkortning af en fremtidig dagpengeperiode bortfalder efter 5 år.
Det foreslås, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, ikke kan medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles dermed på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og efterfølgende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.
Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste 8 år fra opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgørelse om afkortning af dagpengeperioden.
Forslaget om tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på 4 år inden for 8 år, betyder, at arbejdsløshedskassen skal registrere hvert enkelt medlems samlede forbrug af dagpenge inden for de seneste 8 år.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes pligt til at opbevare dokumentationsmateriale, herunder dokumentation for enhver udbetaling, udvides fra 5 år til 8 år for så vidt angår forbrug af dagpengeperioden.
Det foreslås, at afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som er medregnet ved forbrug af dagpengeperioden, skal også medregnes ved opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug.
Der vil blive fastsat nærmere regler med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88, stk. 4, om, at arbejdsløshedskasserne fra 1. januar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale, herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 8 år. Da arbejdsløshedskasserne efter gældende regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har arbejdsløshedskasserne ved lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpenge i de seneste 8 år, som er nødvendigt for at kunne administrere reglerne om afkortning af dagpengeperioden.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, lægger indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Dog foreslås det, at opgørelsen af dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker på baggrund af arbejdsløshedskassernes oplysninger, uanset om medlemmet er indplaceret forud for lovens ikrafttræden. Det samme gælder for opgørelsen af det dagpengeforbrug, som ligger efter lovens ikrafttræden, altså at det sker på baggrund af arbejdsløshedskassernes oplysninger.
Ved beregning af timetallet på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret skal det indberettede dagpengebeløb deles med højeste dagpenge for en time i det pågældende år. Ved at dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug. Der vil være personer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. personer, som har skiftet forsikringsstatus fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om perioder med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til grund for opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017. Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag sker ved, at antallet uger ganges med 37 timer.
Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1. maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 b.
2.10. Harmonisering af antallet af G-dage (dagpengegodtgørelse)
2.10.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).
Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 (Reform af beskæftigelsesindsatsen) blev det vedtaget, at for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse skal arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betale for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betale for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. I modsætning hertil er der fortsat G-dage for ansættelsesperioder over 3 måneder.
Udfasningen af G-dage for korttidsansættelser kan tilskynde til korte ansættelser og gør afskedigelser billigere for virksomheder med løst tilknyttede medarbejdere.
Formålet med G-dagsreglerne er, at virksomhederne i deres produktionsplanlægning tager højde for de omkostninger, som afskedigelser eller hjemsendelser af forsikrede ledige har for dagpengesystemet.
G-dage har især betydning for korttidsansættelser, da G-dage udgør en større andel af de samlede ansættelsesomkostninger for korttidsansættelser end for længerevarende ansættelser.
For personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, gælder reglerne om betaling af G-dag ved afskedigelse og hjemsendelser tilsvarende. Begrænsningen ved ansættelser på mindre end 3 måneder, finder derimod ikke anvendelse.
2.10.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anfører i sin rapport, at målet med G-dagsordningen er, at G-dage bidrager til, at virksomhederne indarbejder de samfundsøkonomiske omkostninger, som afskedigelse til ledighed medfører, i deres økonomiske overvejelser i relation til hjemsendelser og afskedigelser.
Uden G-dage vil det være omkostningsfrit for virksomheder – f.eks. som led i deres produktionsplanlægning – kortvarig at afskedige deres medarbejdere, hvilket kan være omkostningsfuldt for både den afskedigede i form af manglende indkomst og for samfundet i form af manglende skatteindtægter og øget udgifter til dagpenge. Fordelene ved G-dage er, at de sætter et værn op mod, at virksomhederne bruger dagpengesystemet til at hyre og fyre. Ulempen er, at det er en afgift på brugen af arbejdskraft, som dermed kan medvirke til at reducere virksomhedernes tilskyndelse til at ansætte medarbejdere.
Udfasningen af G-dagene ved under 3 måneders ansættelse betyder, at G-dage reelt afskaffes for en stor del af de ansættelsesforhold, det reelt er muligt at påvirke. Ordningen mister derved i nogen grad sit hovedformål.
Dagpengekommission anbefaler på den baggrund, at afskaffelsen af G-dage for korttidsansættelser rulles tilbage, så reglerne for G-dage for alle typer af ansættelser harmoniseres.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissions anbefaling .
2.10.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås således at antallet af G-dage harmoniseres til 2 dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende regler for G-dage.
Med harmoniseringen ligestilles beskæftigede uanset ansættelsesforholdets varighed. Herved modvirkes det, at arbejdsgivere i særlig grad tilskyndes til kortvarige ansættelser fremfor længerevarende ansættelser.
Ved harmoniseringen er afskedigelser i et ansættelsesforhold af mere end 3 måneders varighed, der i dag er pålagt op til 3 G-dage, fremover være pålagt 2 G-dage. I disse tilfælde bliver det relativt billigere at afskedige og hjemsende medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Omvendt vil korte ansættelsesforhold (under 3 måneder, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt, jf. den gældende lovs § 84, stk. 2) blive pålagt op til 2 G-dage.
Dagpengegodtgørelsen fastsættes som efter gældende regler som højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede per dag. Som konsekvens af, at dagpengene fremover udbetales per måned, henvises der til den bestemmelse, hvori der teknisk er fastsat en dagpengesats per dag for fuldtidsforsikrede. Der henvises til § 1, nr. 90.
Det forventes, at den positive effekt ved at genindføre 2 G-dage for korttidsansættelser omtrent opvejer de negative effekter ved at gå fra 3 til 2 G-dage for længerevarende ansættelser. Udgifterne til G-dage for virksomheder forventes derfor at blive omtrent de samme.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke omfattet af udfasningen af ophævelsen af G-dage for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. Det betyder, at der efter gældende regler skal betales op til 3 G-dage for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Betingelserne for hvornår der skal betales G-dage til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse svarer til betingelser på dagpengeområde. Det foreslås i overensstemmelse med harmoniseringen af G-dage på dagpengeområde, at denne harmonisering også skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Som følge af, at reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves, jf. forslaget til § 1, nr. 22, sker det lovteknisk ved, at der fastsættes en særlig regel herom i overgangsbestemmelsen vedrørende ophævelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 15, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 88 og 92.
2.11. Øvrige ændringer af dagpengesystemet
2.11.1. Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes
2.11.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler har medlemmer, som modtager førtidspension, en begrænset ret til dagpenge. Dagpengeperioden er begrænset til sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Førtidspensionisters ret til en ny dagpengeperiode på 12 måneder er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962 løntimer til indkomstregisteret, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal inden for de sidste 18 måneder have fået indberettet mindst 629 løntimer til indkomstregisteret. Et deltidsforsikret medlem kan ikke optjene dagpengeret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, da beskæftigelsen ikke kan anses for at være udøvet i væsentligt omfang (det vil sige i over 30 timer om ugen).
2.11.1.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Der er fastsat særlige regler om dagpengeperiodens længde for førtidspensionister, som tager et arbejde og siden får behov for dagpenge i en periode. Endvidere gælder der et særligt beskæftigelseskrav. Dagpengekommissionen vurderer, at særreglerne vedrører en meget lille gruppe personer (formentlig under 10 personer). Dagpengekommissionen foreslår, at særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes, så kravene til og mulighederne for at modtage dagpenge sidestilles med øvrige ledige.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens forslag om, at afskaffe særreglerne for dagpenge til førtidspensioner.
2.11.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at særreglerne om dagpenge til førtidspensionister afskaffes, og at gruppen får dagpenge på samme vilkår som andre ledige dagpengemodtagere.
Ledige førtidspensionister skal efter forslaget – ligesom i dag – opfylde de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder kravet om at stå til rådighed for fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det vurderes, at den foreslåede lempelse vil berøre en meget lille gruppe personer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 60.
2.11.2. Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse
2.11.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person blive optaget som medlem i en arbejdsløshedskasse, når personen er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Efter gældende regler ophører medlemskabet af en arbejdsløshedskasse senest ved udgangen af den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen efter lov om social pension, eller ved medlemmets død. Det betyder, at lovens regler ikke længere finder anvendelse for disse personer, når medlemskabet er ophørt.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling. Arbejdssøgende, herunder pensionister, har dermed altid mulighed for at få hjælp til jobsøgning i jobcenteret.
2.11.2.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne på baggrund af ændringer anbefalet af Dagpengekommissionen er enige om, at folkepensionister kan få et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse, således at folkepensionister får mulighed for at få eller bevare et medlemskab af en arbejdsløshedskasse og få hjælp til jobsøgning. Medlemsskabet giver ikke ret til dagpenge og forudsætter ikke indbetaling af statsbidrag, men giver ret til hjælp til jobsøgning af jobcenteret som i dag og fremover ligeledes i arbejdsløshedskassen.
2.11.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som noget nyt foreslås det, at en person kan blive medlem af en arbejdsløshedskasse, når personen har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Det foreslås også, at et medlem kan bevarer sit medlemskab, selv om medlemmet har nået folkepensionsalderen efter lov om social pension og skulle have været meldt ud af arbejdsløshedskassen ved udgangen af måneden, hvor medlemmet nåede folkepensionsalderen.
Der vil være tale om et nyt, særligt seniormedlemskab for folkepensionister, som giver seniormedlemmer ret til hjælp til jobsøgning, men som ikke giver dem ret til ydelser efter loven, og som ikke pålægger dem pligter, bortset fra betaling af administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. nedenfor.
Der er tale om en ny foranstaltning, der har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer, som har nået folkepensionsalderen, og som ønsker at bevare tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked. Det forudsættes herved, at arbejdsløshedskasserne med deres kendskab til de forskellige faglige områder, vil kunne give seniormedlemmerne en individuel og målrettet hjælp til jobsøgning. Dermed får denne gruppe bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet.
Det foreslås således, at et medlem med seniormedlemskab ikke har ret til dagpenge eller andre ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Medlemmer, som har været medlem forud for folkepensionsalderen, og som efter de gældende regler har ret til ydelser frem til udgangen af den måned, hvor medlemmet har nået folkepensionsalderen, bevarer dog denne ret.
Det foreslås, at et seniormedlem kan få hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal yde hjælp og vejledning på seniormedlemmets anmodning. Arbejdsløshedskassen får således ikke pligt til af egen drift at hjælpe og vejlede seniormedlemmer om jobsøgning på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer. Arbejdsløshedskassen kan selv fastlægge hvilken hjælp, der ydes, og hvordan arbejdsløshedskassen tilrettelægger dette, herunder at hjælpen kan ydes på samme måde og i samme omfang, som arbejdsløshedskassen tilbyder øvrige medlemmer i forbindelse med jobsøgning, der kan styrke deres muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. De nærmere regler vil blive fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 65, stk. 6.
Det er dermed seniormedlemmet, der vurderer, om og hvornår pågældende har behov for hjælp til og vejledning om jobsøgning, og det vil ikke kunne få konsekvenser for seniormedlemmet, hvis seniormedlemmet ikke følger arbejdsløshedskassens vejledning om jobsøgning.
Seniormedlemskabet adskiller sig således grundlæggende fra medlemskabet for medlemmer under folkepensionsalderen, hvor der er ret til ydelser, når de nærmere betingelser herfor er opfyldt, hvor arbejdsløshedskassen i vidt omfang har pligt til af egen drift at vejlede medlemmet med henblik på, at medlemmet kan opnå og bevare ret til ydelser, og hvor det kan få konsekvenser for medlemmets ret til ydelser, hvis medlemmet ikke følger arbejdsløshedskassens vejledning, f.eks. om jobsøgning.
I overensstemmelse med gældende regler vil folkepensionister – lige som andre arbejdssøgende – kunne få bistand af jobcenteret med at finde arbejde, herunder f.eks. hjælp til jobsøgning.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne ikke skal indbetale statsbidrag for medlemmer med seniormedlemskab, da seniormedlemmerne ikke kan få dagpenge eller andre ydelser, som arbejdsløshedskassen kan få refusion fra staten for.
Det foreslås videre, at seniormedlemmer kun skal betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen. Det betyder, at seniormedlemmet ikke skal betale det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Seniormedlemmet skal heller ikke betale bidrag til arbejdsløshedskassen til finansieringen af indbetalinger til ATP.
Arbejdsløshedskasserne kan efter reglerne i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser selv fastsætte administrationsbidraget, herunder vælge at fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige medlemsgrupper efter nogle overordnede retningslinjer, som skal fremgå af arbejdsløshedskassernes vedtægt.
Der vil blive fastsat regler om, at seniormedlemmer ikke vil indgå i opgørelsen efter den gældende lovs § 61, stk. 3, om hvornår en arbejdsløshedskasse skal lukke for udbetaling af dagpenge på grund af konflikt. Reglerne vil blive fastsat med hjemmel i den gældende § 61, stk. 4. Dermed sikres det, at folkepensionister, som i dag ikke tæller med i opgørelsen, heller ikke fremover tæller med i opgørelsen.
Det foreslås, at en arbejdsgiver ikke skal betale dagpengegodtgørelse efter § 84 til seniormedlemmer. Dermed sikres det, at arbejdsgiveren ikke pålægges at betale dagpengegodtgørelse til folkepensionister, som de i dag ikke skal betale dagpengegodtgørelse til.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer, således at de gældende regler for optagelse og overflytning m.m. af medlemmer, der ikke har nået folkepensionsalderen, i nødvendigt omfang også skal gælde for seniormedlemmer.
Det vil i overensstemmelse med gældende regler bl.a. blive fastsat, at ved optagelse som seniormedlem skal personen skal have bopæl og ophold i Danmark på optagelsestidspunktet, at optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, og at optagelse tidligst kan ske fra den dato, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse. Disse krav vil ikke blive stillet, når en person, der er medlem forud for, at pågældende opnår folkepensionsalderen, direkte overgår til et særligt seniormedlemskab. Det vil i overensstemmelse med gældende regler endvidere blive fastsat, at man ikke må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse, og at reglerne om muligheden for at blive overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse også gælder for seniormedlemmer.
Det foreslås endeligt, at der vil blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at vejlede deres medlemmer, der nærmer sig folkepensionsalderen, om mulighederne for at bevare medlemskabet som et særligt seniormedlemskab og om rettigheder for seniormedlemmer. Reglerne vil blive fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 65, stk. 6.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, 29, 81, 84, 85 og 89.
2.11.3. Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed
2.11.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, hvis det skyldes, at pågældende nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v. Med hjemmel i lovens § 63, stk. 5, er det i bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj 2015 om selvforskyldt ledighed fastsat, at det også gælder for tilfælde, hvor medlemmet afslår eller ophører i et tilbud. Det betyder, at et medlem i en sådan situation ikke anses for at være selvforskyldt ledig og dermed kan få dagpenge, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
Efter lovens § 71 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem en fyldestgørende grund til at afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde. Med hjemmel i lovens § 63, stk. 5, er det i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at det også gælder for tilfælde, hvor medlemmet ophører i et arbejde eller afslår eller ophører i et tilbud. Det betyder, at et medlem i en sådan situation ikke anses for at være selvforskyldt ledig og dermed kan få dagpenge, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
En ”fyldestgørende grund”, jf. § 63, stk. 3, og § 71 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kaldes i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og i daglig tale for ”gyldige grunde”.
Der er med hjemmel i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat regler for hvilke gyldige grunde, der gælder for, at man kan sige et arbejde op eller undlade at deltage i den aktive indsats uden at få en sanktion. De gyldige grunde fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Udover de grunde, der er fastsat i loven - fremstilling af krigsmateriel og deltidsforsikredes arbejdstid - drejer det sig om yderligere 23 gyldige grunde:
– Helbred
– Passiv rygning
– Transporttid
– Pasning af familie
– Overgang til efterløn
– Tab af supplerende dagpenge
– Arbejdsfordeling
– Manglende frigørelsesattest
– Arbejde i udlandet
– Pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående
– Arbejdspladsen
– Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.
– Fratrædelsesgodtgørelse
– Fysisk vold
– Det henviste arbejde
– Overtagelse af arbejde mv., som medlemmet selv har fundet
– Overtagelse af henvist arbejde
– Mindre intensiv indsats
– Flere arbejdsforhold
– Sammenfald mellem arbejde og bolig
– Rimeligt tilbud mv.
– Aftjene værnepligt mv.
– Arbejde, som efter sin art normalt ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.
Hovedparten af de gyldige grunde finder anvendelse både i forbindelse med manglende deltagelse i den aktive indsats og egen opsigelse. Der er dog nogle gyldige grunde, der kun finder anvendelse i nogle situationer f.eks. ved ophør i tilbud eller opsigelse af arbejde, ligesom der i nogle situationer er forskellige betingelser knyttet til den gyldige grund alt efter, om der er tale om afslag eller ophør.
De gyldige grunde er udtømmende. Såfremt et medlem ikke har en gyldig grund, vil medlemmet blive anset for selvforskyldt ledig, og dermed få en karantæne på 3 uger. Hvis et medlem anses for at være selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder mister pågældende retten til dagpenge. Medlemmet kan få ret til dagpenge igen, når medlemmet har haft arbejde i et nærmere fastsat omfang.
Efter gældende regler kan et medlem klage over afgørelser om selvforskyldt ledighed efter klagerreglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det bemærkes, at selv om et medlem har en gyldig grund til et afslag eller et ophør, er det ikke ensbetydende med, at medlemmet kan få dagpenge. Det kan således være, at medlemmet efter regler i bekendtgørelse nr. 701 af 27. maj 2015 om rådighed ikke kan få dagpenge, f.eks., hvis medlemmet som følge af børnepasningsproblemer ikke kan overtage fuldtidsarbejde på normale vilkår med dags varsel.
2.11.3.1.1. Særligt om henvist arbejde og tilbud samt klageregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Efter de gældende regler i § 5 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et jobcenter henvise et medlem af en arbejdsløshedskasse til et konkret arbejde. Ligeledes kan en arbejdsløshedskasse henvise egne medlemmer til et konkret arbejde.
Efter den gældende § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder om henvisning til tilbud efter kapitel 10-12.
Efter § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om »Min Plan«, herunder om indhold og udformning af planen.
Efter gældende regler i § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse - inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg – ved klage over jobcenterets afgørelser om tilbud til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om rådighedsafprøvende tilbud og om, at beskæftigelsesindsatsen for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal varetages af en anden aktør.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område modtager Ankestyrelsen klagen over tilbud fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold.
Efter gældende regler i § 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et medlem klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om jobrettet uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15. Afgørelsen kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen inden 4 uger efter medlemmet har fået meddelelse om afgørelsen. Klagerreglerne i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder anvendelse.
2.11.3.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anfører i sin anbefaling, at mange af de gyldige grunde for selvforskyldt ledighed mangler relevans, at en del af dem er overlappende, og at andre er forældede. Dagpengekommissionen anfører derudover, at mange af dem er overflødige, idet de burde være reguleret i andre regelsæt. Dette gælder blandt andet de gyldige grunde, der omhandler den indsats, som jobcenteret tilbyder den ledige, og hvor der skal tages de samme hensyn, som i dag ligger bag reglerne om de gyldige grunde. Dette medvirker også til, at arbejdsløshedskassen ikke skal tage stilling til sager om forhold som jobcenteret, f.eks. ved afgivelsen af et tilbud, bør tage hensyn til.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling om at reducere omfanget af gyldige grunde for afslag og ophør i arbejde eller aktivering med henblik på forenkling og afbureaukratisering.
2.11.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem reduceres omfanget af gyldige grunde for afslag og ophør i arbejde eller aktivering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, samt arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
2.11.3.3.1. Den gyldige grund om at nægte at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel
Det foreslås, at det fremover ikke skal være en gyldig grund til at undlade at overtage et arbejde eller ophøre med arbejde, eller afslå eller ophøre et tilbud, at man nægter til at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 58.
2.11.3.3.2. Den gyldige grund om deltidsforsikredes arbejdstid
Det foreslås, at det fremover ikke skal være en gyldig grund i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde.
Der vil i stedet i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med hjemmel i de gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt blive fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at henvisning til arbejde og tilbud samt udarbejdelse eller revidering af »Min Plan« skal ske i overensstemmelse med reglerne om arbejdstiden for deltidsforsikrede.
Det vil endvidere i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med hjemmel i § 63, stk. 5, der bliver stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrativt blive fastsat i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed at, »Deltidsforsikredes arbejdstid« fortsat vil være en gyldig grund for at opsige et arbejde eller ophøre med et tilbud.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65.
2.11.3.3.3. De øvrige gyldige grunde
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens øvrige anbefalinger vedrørende de gyldige grunde.
Disse anbefalinger kræver ikke lovændringer. De kan gennemføres administrativt.
Der vil med hjemmel i § 63, stk. 5, der bliver stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt ske en tilpasning af henholdsvis bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats i overensstemmelse med Dagpengekommissionens øvrige anbefalinger om de gyldige grunde.
2.11.3.3.3.1. Særligt om den fremtidige regulering i reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats
Formålet med fremover at regulere visse forhold, som hidtil har været gyldige grunde, i reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, er, at det allerede ved tilrettelæggelsen og henvisning til arbejde/tilbud sikres, at der er overensstemmelse med de hensyn, som hidtil har været baggrunden for reglerne om de gyldige grunde, f.eks. at henvisning skal ske til arbejde/tilbud inden for de geografiske område, som dagpengemodtageren har pligt til at stå til rådighed for efter rådighedsreglerne. Det geografiske område kan dog udvides, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Dermed vil et ledigt medlem fra starten af få en indsats, som pågældende har pligt til at deltage i.
Der vil derfor administrativt blive fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter henvisning af arbejde, afgivelse af tilbud og udarbejdelse eller revidering af »Min Plan«, skal ske under hensyn til de forhold, som i dag er gyldige grunde for afslag på henvist arbejde og tilbud, ophør i tilbud og udarbejdelse/revision af »Min Plan«, men som fremover reguleres i reglerne om den aktive indsats.
Der vil således med hjemmel i den gældende § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blandt andet blive fastsat regler om, at henvisning til arbejde og tilbud skal ske i overensstemmelse med den transporttid, som medlemmet skal acceptere efter rådighedsreglerne samt at et tilbud skal ophøre, f.eks. hvis tilbudsstedet flytter, og den ledige dermed får en længere transporttid, end pågældende har pligt til at acceptere efter rådighedsreglerne, medmindre pågældende selv accepterer den længere transporttid.
Der vil også med hjemmel i de gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat regler om, at henvisning til arbejde og tilbud samt udarbejdelse eller revidering af »Min Plan« skal ske under hensyntagen til medlemmets oplysninger om manglende pasningsmulighed. Det gøres fremover til en betingelse, at medlemmet på forhånd har orienteret jobcenteret om den manglende pasningsmulighed.
2.11.3.3.3.2. Særligt om klager over henvisninger til arbejde og tilbud
Afgørelser vedrørende de forhold, hvor klagen er begrundet i de hidtidige gyldige grunde, der foreslås reguleret i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive omfattet af gældende klageregler vedrørende tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Som følge af forslaget om, at henvisninger til arbejde fremover skal ske under de samme hensyn som lå bag til de hidtidige gyldige grunde, som herefter bliver reguleret i reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - også inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - træffer afgørelse ved klage over jobcenterets afgørelser om henvisninger til arbejde til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Det betyder, at disse klager skal følge den klageadgang, der i dag gælder for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil derudover blive præciseret i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen skal modtage klagen over henvisning til arbejde fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold.
Det foreslås ligeledes, at klager over arbejdsløshedskassens henvisninger til arbejde skal følge den klageadgang, der i dag gælder for afgørelser om jobrettet uddannelse og befordringsgodtgørelse. Dermed sikres det, at et medlem kan klage over, at henvisningen ikke er sket i overensstemmelse med de hensyn, som tidligere var reguleret i de gyldige grunde.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9 og 10.
Det bemærkes, at hvis et medlem klager over henvisningen og får medhold sin klage, kan medlemmet uden sanktion ophøre i det henviste arbejde eller undlade at tage det henviste arbejde, hvis medlemmet får afgørelsen inden arbejdet skal overtages.
Det vil i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed blive præciseret, at såfremt medlemmet afslår eller ophører i et henvist arbejde, inden der er truffet afgørelse i klagesagen, vil en pålagt sanktion for selvforskyldt ledighed blive annulleres, hvis medlemmet efterfølgende får medhold i sin klage.
2.11.4. Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret
2.11.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal et deltidsforsikret medlem lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, hvis medlemmet har beskæftigelse på mere end 390 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger til indkomstregister eller har haft beskæftigelse på mere end 360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger til indkomstregister.
Et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal ligeledes lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.
Det er medlemmet, som skal anmelde ændringen i arbejdstiden til arbejdsløshedskassen, og medlemmet kan udelukkes fra dagpenge, hvis medlemmet undlader at anmelde ændringen til arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse er der fastsat nærmere regler om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring i bekendtgørelse nr. 561 af 4. juli 2002 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring, som ændret ved bekendtgørelse nr. 350 af 27. april 2011. Der er bl.a. fastsat regler om, at et deltidsforsikret medlem, som får fuldtidsarbejde, skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis kravet til beskæftigelse er opfyldt, samt at overflytningen tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning, eller fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i arbejdstiden. Der er endvidere fastsat regler om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og andre ydelser fra arbejdsløshedskassen for de første 20 timers dagpengeberettigede ledighed, hvis arbejdsløshedskassen modtager medlemmets meddelelse om ændringen i arbejdstiden, eller konstaterer ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger efter, at betingelserne for overflytning var opfyldt. Det er dog en forudsætning for udelukkelsen fra dagpenge og andre ydelser, at medlemmet kan overflyttes på dette tidspunkt. Der er endelig fastsat regler om, at sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for overflytningen.
2.11.4.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at der skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som har et timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring. Efter gældende regler er det den enkelte forsikredes eget ansvar at omforsikre sig til fuldtidsforsikring, hvis vedkommende går op i tid og begynder at arbejde mere end 30 timer om ugen. Det kan fremover ske på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og kan dermed automatiseres og digitaliseres.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i dagpengekommissionens anbefalinger om automatisk omforsikring fra detidsforsikret til fuldtidsforsikret.
2.11.4.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen har anbefalet, at der skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som har et timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring. Det kan fremover ske på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og kan dermed automatiseres og digitaliseres.
Aftalepartierne har tilsluttet sig Dagpengekommissionens anbefaling.
Det foreslås derfor, at et deltidsforsikret medlem skal omforsikres (overflyttes) til fuldtidsforsikring, når arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysningerne om løntimer i indkomstregistret konstaterer, at medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger ved henholdsvis månedsindberetninger eller uge- eller 14-dages-indberetninger til indkomstregisteret.
Det foreslås dog, at det fortsat påhviler et deltidsforsikret medlem at oplyse til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet er påbegyndt selvstændig virksomhed mere end midlertidig i væsentligt omfang, og derfor skal overflyttes til fuldtidsforsikring, idet arbejdsløshedskassen ikke kan konstatere dette på baggrund af oplysningerne i indkomstregistret.
Som konsekvens af, at arbejdsløshedskasserne fremover automatisk skal overflytte medlemmer med mere end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger, foreslås det, at et medlem fremover ikke udelukkes fra dagpenge og andre ydelser som følge af manglende oplysninger om ændring af arbejdstid til arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse vil de administrativt fastsatte regler blive ændret således, at arbejdsløshedskassen automatisk skal overflytte deltidsforsikrede medlemmer til fuldtidsforsikring, når betingelserne er opfyldt herfor, dog således at deltidsforsikrede fortsat skal oplyse om selvstændig virksomhed, som de er påbegyndt mere end midlertidig og i væsentligt omfang. Det vil videre blive fastsat, at den automatiske overflytning får virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne er opfyldt.
Der vil endelig blive fastsat nærmere regler om et medlems mulighed for at blive fuldtidsforsikret ved henvendelse til arbejdsløshedskassen, når medlemmet går op i arbejdstid, herunder om at overflytningen kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
De gældende administrativt fastsatte regler om sanktion ved manglende oplysning om ændring i arbejdstid vil samtidig blive ophævet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 61 og 62.
2.11.5. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
2.11.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger/3 måneder forud for ledighed har haft merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse såkaldte ”overskydende timer”, før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet, hvis de har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen.
Reglerne skal sikre, at der ikke kan udbetales dagpenge til personer der arbejder i turnus, f.eks. 56 timer i én uge efterfulgt af en uge med ingen timer, eller ved sæsonarbejde, hvor arbejdet i løbet af et år er baseret på, at der arbejdes væsentligt mere i begrænsede perioder efterfulgt af perioder uden arbejde, f.eks. fiskere og tivoliarbejdere.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse eller holder fri for egen regning.
Fuldtidsforsikrede kan afvikle overskydende timer op til 37 timer pr. uge. Deltidsforsikrede kan dog pr. uge højst afvikle overskydende timer op til medlemmets hidtidige gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Overskydende timer, der ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, bortfalder.
Reglerne om overskydende timer finder tilsvarende anvendelse på reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Dog skal der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.11.5.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at reglerne om overskydende timer afskaffes. Det skyldes, at reglerne vil være unødvendige, når det anbefalede fuldt månedsbaserede dagpengepengesystem indføres. Retten til dagpenge optjenes og opgøres ved første indplacering i dagpengesystemet på baggrund af indtægt i stedet for timer. Spørgsmål om for mange eller for få timer mister dermed sin relevans, da der alene ses på indtægt i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelseskravet.
I et digitaliseret månedsbaseret dagpengesystem, hvor fradrag er baseret på timer, vil der ske en indirekte udligning af eventuelle overskydende timer inden for måneden, hvorfor reglerne om overskydende timer vil blive overflødige.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens anbefaling.
2.11.5.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen peger i sine anbefalinger på, at der er tale om komplekse regler, hvilket skaber et unødigt bureaukrati, som gør reglerne svære at administrere og kontrollere, og at reglerne vil være unødvendige, hvis der indføres et fuldt månedsbaseret dagpengesystem.
Dagpengekommissionen anbefaler derfor, at reglerne afskaffes. Aftalepartierne har tilsluttet sig Dagpengekommissionens anbefaling.
Det foreslås derfor, at reglerne om overskydende timer ophæves.
Afskaffelsen af reglerne om overskydende timer vil medføre en afbureaukratisering af dagpengereglerne og medvirke til, at dagpengereglerne bliver mere gennemskuelige og lettere at forstå for den ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette medvirker også til, at fejl i udbetalingen af dagpenge mindskes.
Desuden vil afskaffelsen af reglerne om overskydende timer medvirke til en øget digitalisering og automatisering af udbetaling af dagpenge samt øge arbejdskraften.
For så vidt angår § 52 l om overskydende timer for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse henvises til lovforslagets § 15, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 52-54 og 66.
2.11.6. Ændring af reglerne om efterløn
2.11.6.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for efterlønsordningen
Siden efterlønsordningen blev indført har der været en tæt sammenhæng mellem dagpengereglerne og reglerne om efterløn.
Ændringerne af reglerne om dagpenge i dette lovforslag vil få umiddelbar betydning for efterlønsordningen. Det skyldes, at henvisningerne til dagpengereglerne i de gældende regler om efterløn er tilstrækkeligt bredt formuleret til, at de foreslåede ændringer af dagpengereglerne som udgangspunkt også finder anvendelse for efterlønsordningen uden, at der er behov for at ændre reglerne om efterløn.
Blandt andet er det efter de gældende regler i § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. en forudsætning for ret til efterløn, at medlemmet ved udstedelsen af et efterlønsbevis eller overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet om 1924 løntimer inden for de seneste 3 år (fuldtidsforsikrede).
Ændringerne af dagpengereglerne betyder, at et medlem, som ved udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn ikke har været indplaceret i dagpengesystemet eller har opbrugt beskæftigelseskontoen, skal opfylde beskæftigelseskravet på baggrund af lønindkomst i indkomstregisteret, som for et fuldtidsforsikret medlem mindst er på 212.400 kr. (2014), svarende til 218.616 kr. i 2016, inden for de seneste 3 år. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1.
Et medlem, der ved udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn modtager dagpenge eller efter udløbet af dagpenge fortsat har løntimer på beskæftigelseskontoen, vil skulle opfylde beskæftigelseskravet om 1924 løntimer inden for de seneste 3 år. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.3.
Efter den gældende lovs § 74 e finder reglerne for fradrag i dagpenge for arbejde og indtægter som udgangspunkt også anvendelse for efterløn, ligesom reglerne om overskydende timer også finder anvendelse for efterløn. Efter de gældende regler er definitionen af kontrollabelt arbejde også gældende i forbindelse med efterløn.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges oplysningerne om løntimer i indkomstregistret til grund. Foreligger der ikke oplysninger om løntimer betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Det gør sig også gældende, hvis beskæftigelsesforholdet er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer. I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel, beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr. pr. time. De omregnede antal timer bruges efter gældende regler i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet, satsberegning og fradrag for arbejde i efterløn. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2.
I forhold til definitionen af kontrollabelt arbejde betyder ændringerne af reglerne om dagpenge, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes timer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Det betyder, at der kun kan være tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke skal foreligge oplysninger om løntimer i indkomstregisteret. Reglen om, at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til indkomstregisteret, afskaffes. Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke vurdere, om beskæftigelsesforholdet i øvrigt er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle tilfælde kan lægges til grund. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.4.
For så vidt angår reglerne om overskydende timer i lovens § 59 foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 53, at reglerne om overskydende timer ophæves i forbindelse med dagpenge. Ophævelsen vil også få betydning i forhold til efterløn.
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau). Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.
I forhold til beregning af efterlønnens størrelse indebærer ændring af dagpengereglerne bl.a. følgende:
– Indtægtsgrundlaget udgøres af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, i de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).
– Indtægtsgrundlaget deles med 12, svarende til gennemsnitsindtægten i en måned.
– Månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer for fuldtidsforsikrede til 160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales efterløn for i en måned).
– Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen til efterløn foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det beregnede indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måned med indtægt. Det beregnede beløb svarer til 160,33 timer. Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
– Muligheden for udbetaling af efterløn med en fast sats eller mindstesats bortfalder som udgangspunkt som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.
Efter den gældende lovs § 74 l, stk. 5-8, kan et medlem opnå ret til efterløn med en højere sats, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og opfylder et beskæftigelseskrav på 30 løntimer om ugen i gennemsnit i udskydelsesperioden. Et medlem, der opfylder udskydelsesreglen og som fortsætter med at arbejde, kan efter den gældende lovs § 74 m opnå ret til at optjene en skattefri præmie. Medlemmer, der er født før 1956, kan efter den gældende lovs § 74 j, stk. 12, derudover opnå et lempeligere fradrag i efterlønnen for pensionsordninger, hvis medlemmet opfylder udskydelsesreglen. Efter bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn sker opgørelsen af løntimer, som medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen og til optjening af skattefri præmie, efter reglerne for opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere.
Ændringerne af reglerne om dagpenge får ikke umiddelbart konsekvenser for opgørelse af opfyldelsen af beskæftigelseskravet for udskydelsesreglen og optjeningen af skattefri præmie, idet opgørelsen fortsat vil ske på grundlag af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret.
På enkelte områder er der dog behov for at fastsætte ændringer af reglerne om efterløn, jf. pkt. 2.11.6.1.1., 2.11.6.1.2., 2.11.6.1.3. og 2.11.6.1.4. ad lovforslagets § 1, nr. 70-73 og 75-81.
2.11.6.1.1. Timegrænse for lempeligt fradrag
2.11.6.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 e, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er udgangspunktet for fradrag i efterløn for kontrollabelt arbejde samtidig med efterløn, at der sker fradrag for et beløb svarende til en times efterløn for hver times arbejde. Hvis arbejdet ikke er kontrollabelt sker fradraget i efterlønnen ved at omregne indtægten til timer ved hjælp af den omregningssats, der er fastsat i medfør af lovens § 52.
For at give efterlønsmodtagere et større incitament til at tage lavtlønnet arbejde ved siden af efterlønnen er der i lovens § 74 e, stk. 3, fastsat regler om at fradraget i efterlønnen lempes, hvis en efterlønsmodtager har indtægt fra kontrollabelt arbejde, hvor timelønnen er mindre end den til enhver tid gældende omregningssats. Fradraget sker for det antal timer, der fremkommer ved at dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. En person med en timeløn under omregningssatsen får dermed fradraget et mindre beløb pr. arbejdstime end ved et time-for-timefradrag. I praksis sker det ved, at efterlønsmodtageren får fradrag for færre timer, end den pågældende har arbejdet. Lavtlønnede får således et mindre fradrag og mere udbetalt af deres efterløn. Det lempeligere fradrag finder anvendelse op til en samlet indtægt på 36.840 kr. (2016-niveau) inden for kalenderåret. Herefter sker fradraget i efterlønnen time-for-time.
For at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes ved, at en efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder at den pågældende arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen, er det fastsat, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.
2.11.6.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 79, om månedsvis acontoudbetaling af efterløn og følgende efterregulering foreslås det, at grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til bortfald af udbetaling af efterløn i forbindelse med fradrag for arbejde efter de lempeligere regler ændres i overensstemmelse hermed.
Det foreslås, at der ikke kan udbetales efterløn for en måned, hvis den faktiske arbejdstid i måneden overstiger 128 timer. Dette svarer til den gældende timegrænse på 29,6 timer pr. uge opregnet til en måned, og det svarer også til grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til udbetaling af fleksydelse, som også er en ydelse, der udbetales månedsvis. Det foreslås også, at der for deltidsforsikrede ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid i måneden overstiger 104 timer. Timegrænsen gælder alene i forhold til fradrag efter reglerne om lempeligt fradrag.
2.11.6.1.2. Beregning af efterløn
2.11.6.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Hvis medlemmet inden for de seneste 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgangen til efterløn ikke har et beregningsgrundlag, som opfylder betingelserne, eller har fået udbetalt dagpenge, udbetales efterlønnen med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.
2.11.6.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er foreslået i § 1, nr. 9, at reglerne om beregning af dagpenge sker på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag i de indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder. Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt Endvidere foreslås det, at der ikke længere skal være mulighed for at få udbetalt efterløn med en mindstesats.
Efter den gældende lovs § 74 a, stk. 8, kan et medlem, der før efterlønsalderen har opbrugt retten til dagpenge, få ret til efterløn, uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er en betingelse, at medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og at medlemmet ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag vil kunne opfylde kravet om anciennitet ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Det er også en betingelse for at blive fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen. Medlemmer, der er omfattet af bestemmelsen, vil f.eks. være medlemmer i seniorjob.
Som en konsekvens af forslaget om at ændre reglerne om beregning af dagpenge, herunder forslaget om at der ikke skal gælde en fast sats på 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, vil der være medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, der ikke vil have et beregningsgrundlag, og de vil dermed ikke kunne få beregnet en efterlønssats.
For at sikre, at medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil kunne få en efterlønssats, foreslås det, at de gældende principper for beregning af efterløn bevares for denne gruppe.
Det betyder, at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer.
Hvis medlemmet ikke har haft indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnen, og som inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen ikke har fået udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede henholdsvis deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 eller 70, som ændret ved § 1, nr. 8, 63 og 64.
Med hjemmel i lovens § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 78, vil der blive fastsat nærmere regler om beregning af efterløn efter de foreslåede regler, herunder om medregning af dokumenteret fravær. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af dagpenge.
2.11.6.1.3. Udbetaling af efterløn
2.11.6.1.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 n, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales efterløn bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.
Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn samt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser, at en efterlønsmodtager skal sende et ydelseskort til arbejdsløshedskassen umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Efterlønsmodtageren skal oplyse om indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv m.v. forud for arbejdsløshedskassens udbetaling af efterløn, jf. bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i den pågældendes pengeinstitut. Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i udbetalingsperioden på dagpengekortet.
2.11.6.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i udmøntningen af Aftale om et tryggere dagpengesystem er det foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4-7, at dagpenge fremover skal udbetales månedsvis bagud med efterfølgende regulering på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret.
Et månedsbaseret system er en af forudsætningerne for at arbejdsløshedskasserne i højere grad kan benytte indkomstregistret i administrationen af efterlønsordningen. En månedsbaseret acontoudbetaling af efterløn vil bl.a. kunne imødegå de udfordringer, som arbejdsløshedskasserne har i det gældende ugebaserede udbetalingssystem i forbindelse med gentagne reguleringer som følge af justeringer i medlemmernes løbende pensionsudbetalinger.
En overgang til en månedsbaseret acontoudbetaling af efterløn vil indebære en enklere administration, så arbejdsløshedskasserne ikke, som efter de gældende regler, skal foretage en ugebaseret efterregulering af pensionsudbetalinger, men kan foretage en regulering, når oplysning om ændret pensionsudbetaling fremgår af indkomstregisteret, da disse indberettes månedsvis. Endvidere vil en månedsbaseret acontoudbetaling af efterløn betyde en enklere administration for arbejdsløshedskasserne, da den kan samordnes med en månedsbaseret udbetaling af dagpenge.
Det foreslås derfor, at efterløn udbetales månedsvis bagud. Det foreslås endvidere, at de foreslåede § 46, stk. 1, 5 og 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, finder tilsvarende anvendelse. Det foreslås også, at regler, som fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for efterløn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.5.3.2. og 2.5.3.3. og til bemærkningerne til § 1, nr. 79.
Beskæftigelsesministeren vil efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om fravigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 80.
2.11.6.1.4. Fradrag i efterlønsbidrag som betales tilbage
2.11.6.1.4.1. Gældende ret
Det er en betingelse for at kunne få efterløn, at der i en nærmere fastsat periode er indbetalt efterlønsbidrag. Efter den gældende § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der årligt et bidrag, der svarer til 7 gange dagpengenes højeste beløb efter lovens §§ 47 og 70.
Efter den gældende lovs § 77 a kan et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, få betalt bidragene tilbage, hvis medlemmet skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lovens §§ 47 og 70, der er indbetalt i efterlønsbidrag.
Et medlem, der er gået på efterløn, har også mulighed for at fravælge efterlønsordningen og få udbetalt de indbetalte bidrag. Tilbagebetalingen fradrages dog med 5 dagpengesatser for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet, jf. lovens § 77 a, stk. 6.
2.11.6.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 79, om månedsvis acontoudbetaling af efterløn og følgende efterregulering foreslås det, at ændre fradragsbestemmelsen i lovens § 77 a, stk. 6, således, at der fradrages 20 dagpengesatser, jf. lovens § 47 og 70, for hver måned, der er udbetalt efterløn til medlemmet. Dette svarer til reglen om fradrag i tilbagebetalingen af fleksydelsesbidrag for fleksydelsesmodtagere, der fravælger fleksydelsen og anmoder om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.
Der vil med hjemmel i den gældende lovs § 77 a, stk. 9, blive fastsat regler om forholdsmæssig deling af fradraget i tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i de tilfælde, hvor medlemmet træder ud af efterlønsordningen i løbet af en udbetalingsmåned.
2.11.6.1.5. Ophør af retten til efterløn
2.11.6.1.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 75 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophører retten til efterløn, når medlemskabet ophører, jf. lovens § 43. For efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død.
2.11.6.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der indføres et særligt seniormedlemskab for personer, der har nået folkepensionsalderen. Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, er det foreslået i § 1, nr. 2, at det ikke længere skal fremgå af lovens § 43, at medlemskabet ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at præcisere lovens § 75 a således, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører og senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke ændringer i retstilstanden med hensyn til ophør af retten til efterløn, og omfatter således også efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81.
2.11.6.2. Undtagelse for fradrag i efterløn og fleksydelse for pensionsudbetalinger mellem det 60. år og efterløns- og fleksydelsesalderen
2.11.6.2.1. Gældende ret
Som led i Velfærdsreformen fra 2006, som blev udmøntet ved lov nr. 1540 af 20. december 2006, blev efterlønsalderen gradvist forhøjet fra 60 år til 62 år for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Med Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011, som blev udmøntet ved lov nr. 1365 af 28. december 2011, blev den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen fremrykket 5 år, og ved en gradvis forkortelse af efterlønsperioden bliver efterlønsalderen forhøjet yderligere, så efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen. Det vil sige, at efterlønsalderen gradvist forhøjes fra 60 år til 65 år.
Forhøjelsen af efterlønsalderen ville umiddelbart betyde, at personer, der før 2007 havde indgået en aftale om pension (kapitalpension, ratepension, pension med løbende livsvarig udbetaling) kunne få udbetaling fra pensionsordningen efter det 60. år, men inden efterlønsalderen, uden at dette ville få konsekvenser for størrelsen af efterlønnen.
For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning, før medlemmet kan gå på efterløn, er det fastsat i § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der sker der fradrag i efterlønnen, hvis et medlem får udbetaling fra en pensionsordning mellem det 60. år og efterlønsalderen.
For at undgå dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling, er det i fastsat i lovens § 74 k, stk. 2, at der ikke sker fradrag i efterlønnen for udbetalingen, hvis den har medført fradrag i udbetalte arbejdsløshedsdagpenge.
Tilsvarende sker der efter den gældende § 18, stk. 9, i lov om fleksydelse fradrag i fleksydelsen, hvis et medlem får udbetaling fra en pensionsordning mellem det 60. år og fleksydelsesalderen. Der sker dog ikke fradrag, hvis pensionen i perioden mellem det 60. år og fleksydelsesalderen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, jf. § 18, stk. 10, i lov om fleksydelse.
2.11.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter at forhøjelsen af efterlønsalderen er indtrådt i 2014 er der afdækket et behov for at udvide bestemmelsen om fritagelse for fradrag for pensioner i efterløn.
Det foreslås, at beskyttelsen mod dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling i § 74 k, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gøres generel. Det foreslås derfor, at § 74 k, stk. 2, ændres således, at der ikke sker fradrag i efterløn for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, hvis pensionsudbetalingen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 74.
Den tilsvarende situation gør sig også gældende i forhold til fradrag i fleksydelse for udbetalt pension. Det foreslås derfor, at § 18, stk. 10, i lov om fleksydelse ændres således, at der ikke sker fradrag i fleksydelse for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, hvis pensionsudbetalingen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Der henvises til lovforslagets § 7.
2.11.7. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles til rådighed på tværs af arbejdsløshedskassen, kommunen og medlemmet
2.11.7.1. Fælles tællere
2.11.7.1.1 Gældende ret
Efter den gældende § 50 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan beskæftigelsesministeren for at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og it-servicer.
Efter den gældende § 88, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsyn. Efter § 88, stk. 5, i samme lov fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet endvidere nærmere regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer og til beskrivelse af arbejdsløshedskassernes forretningsgange.
2.11.7.1.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Det fremgår i Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
I dag er det den enkelte arbejdsløshedskasse, der beregner og administrer de såkaldte tællere i dagpengesystemet, f.eks. opgørelsen af, hvor meget dagpengeret den ledige har tilbage og omfanget af beskæftigelse i forhold til genoptjening. Informationen bliver dog mest anvendt, hvor det er direkte relevant i forhold til sagsbehandlingen, og det er uensartet, hvor tilgængelig den type viden er for ledige. Lediges adgang til opdaterede data kan være vigtig i forhold til den enkeltes adfærd. Viden er en vigtig forudsætning for at kunne gennemskue konsekvenserne af, og eventuelt agere på, den situation, man befinder sig i.
2.11.7.1.2.1. Definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v.
Dagpengekommissionen har anbefalet, at den ledige, jobcenteret og arbejdsløshedskassen har samme viden om, hvor den ledige præcis står i sit ledighedsforløb. Det forudsætter, at et moderniseret dagpengesystem er mere digitalt, registerbaseret og automatisk.
Et digitaliseret dagpengesystem bør kunne honorere tre krav. Det drejer sig om at sikre, at:
– Data opgøres ensartet for alle medlemmer.
– Data stilles løbende til rådighed for alle interessenter.
– Data kan korrigeres af arbejdsløshedskasserne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget, herunder registeroplysninger.
Dagpengekommissionen anbefaler, at det sikres, at data opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Et centralt begreb i den sammenhæng er tællere. Altså f.eks. hvordan man tæller dage i en optjenings- eller referenceperiode, tæller indkomst til beregning af dagpengesats eller tæller forbrug af dagpengeret. Tællerne skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser, og alle interessenter skal have adgang til de samme oplysninger
Arbejdsløshedskasserne skal som hidtil have mulighed for at håndtere, at registeroplysninger kan indeholde fejl og mangler. Vigtige data kan være forkerte, forsinkede eller helt mangle i digital form (f.eks. oplysninger om udenlandsk indkomst). Arbejdsløshedskasserne skal – på baggrund af fælles retningslinjer – kunne foretage manuelle rettelser på baggrund af nye oplysninger samt registrere og dokumentere oplysningerne. Herefter skal tællerne beregnes på ny.
På den baggrund har Dagpengekommissionen anbefalet, at dagpengesystemet skal indrettes, så oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes i videst muligt omfang. Det betyder bl.a., at de forskellige tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og baseres på de samme oplysninger og opgørelses- og beregningsmetoder.
2.11.7.1.3 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 88, stk. 5, udvides til, at beskæftigelsesministeren også fastsætter regler om udvikling og vedligeholdelse af arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data skal stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplysningerne videregives fra det fælles it-baserede datagrundlag til kommunerne for egne borgere og relevante oplysninger vises for borgerne på Jobnet.
For at arbejdsløshedskasserne kan udvikle og vedligeholde it-løsninger, der opfylder aftalepartiernes krav om ens opgørelser på tværs af arbejdsløshedskasser vil der i medfør af denne bemyndigelse blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskassernes i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder fælles retningslinjer, hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og omsættes således, at de kan indgå i kravspecificeringen til it-understøttelsen i hver af arbejdsløshedskassernes it-systemer af tællere m.v. og til indberetning af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Beskæftigelsesministeren vil også fastsætte regler om hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, om vilkår herfor, og om anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder og it-servicer.
Forslaget er begrundet i, at det af hensyn til en sammenhængende og konsolideret vejledning af medlemmerne er vigtigt, at de samme oplysninger tidstro er til rådighed for medlemmerne uanset, om de logger på arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger eller på Jobnet. Der vil blive fastsat regler om, at oplysninger om forbrug af dagpenge, genoptjening m.v. alene må vises i arbejdsløshedskassens egen selvbetjeningsløsning, hvis oplysningerne samtidig er stillet til rådighed for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvorfra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udstiller oplysningerne til jobcentrenes it-systemer og til Jobnet.
Forslaget er endvidere begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet og til tidspunktet for forventet og faktisk ophør i dagpengesystemet. Endelig er forslaget begrundet i, at der til brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er behov for, at data er opgjort og indberettet efter ensartede metoder og definitioner.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissionens anbefaling om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Det foreslås derfor, at § 100 a, stk. 3, affattes på ny således, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan rumme den påtænkte anvendelse i forbindelse med den påtænkte administrative udmøntning i bekendtgørelsesform. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration, er det hensigten, at beskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler vedrørende:
– Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal give til de i § 100 a, stk. 2 nævnte registre.
– Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration.
– På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter § 100 a, stk. 3, nr. 1 og 2 skal gives.
– Hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
– Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder og it-servicer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 98 og 107.
2.11.7.2. Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes administration
2.11.7.2.1 Gældende ret
Efter den gældende § 90 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Arbejdsløshedskasserne har efter den gældende § 90 b, stk. 2, terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, for egne medlemmer. Arbejdsløshedskasserne kan efter bestemmelsen benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen.
Oplysningerne er efter lovens § 90 b, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Efter den gældende § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan der bl.a. udveksles oplysninger mellem offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der er nødvendige til brug for bl.a. varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.
2.11.7.2.2. Dagpengekommissionens anbefalinger
Dagpengekommissionen har anbefalet, at dagpengesystemet i højere omfang baseres på tilgængelige registeroplysninger. Dagpengekommissionen bemærker, at arbejdsløshedskasserne vil kunne gøre flere dele af sagsbehandlingen til fuldautomatiserede processer, som kan foretages direkte på baggrund af registerdata, hvis dagpengesystemet i højere grad afpasses efter de data, der er tilgængelige i registre. Det vil give mulighed for administrative lettelser både for de forsikrede og arbejdsløshedskasserne.
Dagpengekommissionen bemærker, at en ekstra gevinst vil være, at man i langt højere grad end hidtil kan skabe gennemsigtighed og gøre de samme informationer tilgængelige for både den ledige, jobcenteret og arbejdsløshedskassen.
2.11.7.2.3 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår i Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Regeringen og aftalepartierne tilslutter sig Dagpengekommissionens anbefalinger. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne fortsat anvender oplysninger i indkomstregisteret og oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav ved indplacering i dagpengesystemet og ved genoptjening af retten til dagpenge. Da der i indkomstregisteret ikke sondres mellem støttet og ustøttet beskæftigelse anvendes oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse således, at det alene er ustøttet beskæftigelse, der indgår i beregningen af optjening og genoptjening af dagpenge.
Det foreslås endvidere, at der ved administrationen af den foreslåede månedsbaserede beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening anvendes registeroplysninger. På beskæftigelseskontoen fremgår omfanget af beskæftigelsestimer som indberettet til indkomstregisteret for ordinær ustøttet beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet. Da der i indkomstregisteret ikke sondres mellem støttet og ustøttet beskæftigelse anvendes som nævnt ovenfor også oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse således, at det alene er ustøttet beskæftigelse, der indgår i beskæftigelseskontoen.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver. Der henvises til forslaget til ændringer til lovens § 90 b, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 100.
Det foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne får adgang til nødvendige oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om støttet beskæftigelse for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til ved lov pålagte opgaver. Denne del foreslås udmøntet på bekendtgørelsesniveau i medfør af den gældende bemyndigelse i § 52, nr. 2, i lov om organisering og understøtte beskæftigelsesindsatsen m.v.
Datatilsynet vil, jf. persondatalovens § 57, blive hørt i forbindelse med fastsættelsen af de administrative regler, der vil blive udstedt som følge af den nævnte lovændring.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 100.
2.11.7.3. Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Personoplysninger skal efter persondatalovens § 5 behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det indebærer bl.a., at:
– Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål.
– Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
– Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.
– Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger.
– Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
– Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger som led i administrationen af dagpengeregler m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil fortsat skulle ske i overensstemmelse med disse regler.
Oplysninger om lønindkomst og løntimer vurderes at være oplysningstyper omfattet af persondatalovens § 6. Det vurderes, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. Efter denne bestemmelse kan der således ske behandling af oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
For oplysninger i indkomstregisteret gælder, at myndigheder m.fl. alene kan få adgang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister. Arbejdsløshedskasserne og SKAT skal ajourføre de konkret indgåede aftaler om, hvilke nødvendige oplysningstyper, der er behov for, at arbejdsløshedskasserne har adgang til. I forbindelse med udarbejdelsen af fælles retningslinjer, jf. pkt. 2.11.7.1.3, hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og omsættes vil det blive fastlagt hvilke oplysningstyper, der er nødvendige til brug for administrationen af dagpengereglerne. Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles nødvendige, relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.
Det gælder bl.a. i forhold til arbejdsgivernes nye, særskilte indberetning af lønmodtagerens eget pensionsbidrag og arbejdsgivers pensionsbidrag til indkomstregisteret og i forhold til kodeangivelser for indkomst i forbindelse med forskellige former for borgerlige ombud og hverv.
Til brug for arbejdsløshedskassens afgørelse af, om der er udbetalt sygedagpenge i mere end 6 uger, vil arbejdsløshedskassen skulle behandle oplysninger om medlemmets sygefraværsforhold registreret i det fælles it-baserede datagrundlag eller registeroplysninger om sygedage. Oplysninger om sygefravær og sygedagpenge vurderes, at være ikke-følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 6, idet oplysningerne ikke i sig selv indeholder oplysninger om sygdomme og diagnoser. Arbejdsløshedskassernes behandling og videregivelse af oplysninger til arbejdsløshedskasserne vurderes at kunne ske uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.
Hvis medlemmet har givet oplysninger om helbredsmæssige forhold til sin arbejdsløshedskasse kan behandlingen ske efter forudgående samtykke fra medlemmet, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.
Behandling af oplysninger om personnummer kan finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Private kan efter persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1, behandle oplysninger om personnummer, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Arbejdsløshedskasserne kan efter § 33, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forudsætningsvis samt efter skattekontrollovens § 8 u, stk. 1, behandle oplysninger om personnummer om egne medlemmer.
2.11.8. Regulering af udbetalinger
2.11.8.1. Gældende ret
Efter gældende regler afleverer medlemmet ydelseskortet den næstsidste søndag i måneden med oplysninger om arbejdstimer og indtægter i den seneste 4 eller 5 ugers periode. Arbejdsløshedskassen behandler ydelseskortet og udbetaler ydelser til medlemmet på det grundlag. Udbetalingsforløbet er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 4-7, ad § 46.
Hvis et medlem uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser, skal ydelsesbeløbet betales tilbage, hvis medlemmet har givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget. Videre gælder, at et medlem, der har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra arbejdsløshedskassen, skal ydelsesbeløbet betales tilbage til arbejdsløshedskassen.
Hvis medlemmet har gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for arbejdsløshedskassen, kan arbejdsløshedskassen pålægge medlemmet en karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Har medlemmet gjort sig skyldig i en anden forseelse, kan arbejdsløshedskassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en karantæne på højst 37 timer.
Der er ikke hjemmel til, at arbejdsløshedskassen kan kræve tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser i andre situationer end de, der er beskrevet i § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med urette, har arbejdsløshedskassen ikke krav på refusion fra statskassen, med mindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold.
Der sker en kvartalsvis kontrol af alle medlemmer, der har været tilmeldt som ledige i hele undersøgelsesperioden, hvor arbejdsløshedskassen elektronisk samkører arbejdsgiverens oplysninger i indkomstregisteret med medlemmets egne oplysninger (Indkomstregisterkontrollen). Viser kontrollen, at antallet af timer i indkomstregisteret er større end det antal timer, medlemmet har oplyst, skal arbejdsløshedskassen undersøge sagen nærmere. Der er dog en bagatelgrænse, som indebærer, at kontrollen ikke gennemføres, hvis forskellen er mindre end 37 timer pr. kvartal eller hvis indtægten ved beskæftigelsen er på 1000 kr. eller derunder.
2.11.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 6, ad nye § 46, stk. 5 og 6, at udbetaling af dagpenge skal ske på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, og forskellen i antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.
Det foreslås i en ny § 85 e, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 94, at sker der ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for eventuel efterregulering, jf. en ny § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden, skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden. Denne regulering skal ske uanset timetallets størrelse. Reguleringen kan både være efterbetaling og tilbagebetaling af ydelser.
Videre foreslås i en ny § 85 e, stk. 2, at arbejdsløshedskassen skal give meddelelse til medlemmet om den forventede regulering med en begrundelse og en vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre indsigelse inden for en nærmere angiven frist. Det gælder både, når reguleringen sker i forhold til situationen i en ny § 46, stk. 6, og når reguleringen sker i forhold til senere ændringer i indkomstregisteret, jf. forslaget til en ny § 85 e, stk. 1.
Hvis medlemmet gør indsigelse over for en regulering, skal arbejdsløshedskassen behandle indsigelsen. Medlemmet har pligt til selv at medvirke til oplysning af sagen. Fastholder arbejdsløshedskassen efter at have behandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en regulering, skal arbejdsløshedskassen træffe en afgørelse, som skal meddeles medlemmet, og arbejdsløshedskassen skal herefter gennemføre reguleringen. Afgørelsen skal opfylde kravene i bekendtgørelsen om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Afgørelsen kan påklages efter reglerne i gældende lovs § 98 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Kravet om, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse gælder både, når reguleringen fører til efterbetaling og tilbagebetaling af ydelser.
Der vil med hjemmel i forslaget til en ny § 85 e, stk. 5, blive fastsat administrative regler om, at medlemmet som udgangspunkt skal have en frist på 1 uge til at gøre indsigelse i forhold til reguleringer over for arbejdsløshedskassen.
Videre vil der blive fastsat regler om administrationen af reguleringerne, herunder hvordan arbejdsløshedskassen skal forholde sig, hvis medlemmet ikke længere er medlem af arbejdsløshedskassen.
Udbetalinger af acontobeløb, jf. ny § 46, stk. 5, og reguleringer, der gennemføres efter ny § 46, stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, betragtes som udbetalinger omfattet af gældende lovs § 79, stk.1, det vil sige ydelser, der er udbetalt med rette. Arbejdsløshedskassen har dermed ret til refusion fra staten for såvel udbetalingen som den efterfølgende regulering.
Med en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned for, at der skal ske en regulering af for meget udbetalte ydelser, jf. ny § 46, stk. 5, kan der opstå et misbrug i form af, at et medlem bevidst oplyser færre timer på ydelseskortet, end medlemmet har arbejdet. Et misbrug kan ligeledes opstå ved, at medlemmet, uanset bagatelgrænsen, oplyser færre timer, end medlemmet har arbejdet.
For at imødegå sådanne misbrug foreslås det i ny § 85 e, stk. 3, at arbejdsløshedskassen i konkrete situationer skal vurdere, om et medlem med forsæt til at opnå en ydelse med urette, har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser. Kassen skal foretage vurderingen når en regulering, jf. ny § 46, stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, helt eller delvist skyldes, at medlemmet på tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end medlemmet indberettede, eller, når reguleringer ikke gennemføres på grund af bagatelgrænsen på 12 timer, jf. den ny § 46, stk. 6 og medlemmet systematisk har indberettet færre timer end medlemmet har arbejdet eller forventede at arbejde. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter gældende lovs § 86, stk. 1 og § 87.
Efter den ny § 46, stk. 5 skal medlemmet på ydelseskortet oplyse om alt arbejde mv, som medlemmet har haft, men også om arbejde og indtægter, som medlemmet forventer at have i den sidste del af udbetalingsperioden. Der henvises til bemærkningerne til 2.5.3.2.
Bestemmelsen i ny § 85 e, stk. 3, indebærer, at hvis medlemmet har oplyst om færre arbejdstimer end medlemmet faktisk har haft i den del af måneden, som er forløbet på indberetningstidspunktet, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder for at opnå en ydelse med urette. I givet fald skal kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling efter gældende lovs § 86 og sanktion, jf. § 87.
Bestemmelsen ny § 85 e, stk. 3, betyder videre, at arbejdsløshedskassen skal holde øje med sager, der på grund af bagatelgrænsen ikke fører til reguleringer. Optræder sådanne tilfælde flere gange inden for en kortere periode, skal arbejdsløshedskassen også her vurdere, om medlemmet bevidst har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne og i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter gældende lovs § 86 og sanktion, jf. § 87. Der vil med hjemmel i forslaget til § 85 e, stk. 5, blive fastsat nærmere regler herom på bekendtgørelsesniveau.
I forslaget til ny § 85 e, stk. 4, fastsættes, at er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. ny § 46, stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af gældende § 86, stk. 10 og 11. Beløbet forrentes ikke. Der vil blive udstedt regler på bekendtgørelsesniveau, der sikrer, at arbejdsløshedskassen kan opkræve reguleringer på samme måde, som arbejdsløshedskassen opkræver tilbagebetalingskrav og oversender kravene til Restanceinddrivelsesmyndigheden, såfremt kravet ikke bliver betalt, eller der bliver indgået frivilligt forlig om tilbagebetalingen. Medlemmet vil ikke kunne blive slettet som medlem på grund af gæld til arbejdsløshedskassen som følge af reguleringer.
Endelig fastsættes i forslaget til ny § 85 e, stk. 5, en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om administrationen af den foreslåede § 85 e.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 95.
2.11.9. Tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser – tilsyn med kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision
2.11.9.1. Gældende ret
Efter gældende regler omfatter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser tilsyn med kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Det gælder pengestrømmene mellem arbejdsløshedskasserne og staten, kassernes administration i forhold til medlemmerne og arbejdsløshedskassernes økonomi og regnskabsvæsen, ligesom det gælder kravene til kassernes revisorer.
Der er med hjemmel i den gældende lovs § 88, stk. 4, på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet med arbejdsløshedskasserne. Det er bl.a. i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2005 om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. og bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revision af de anerkendte a-kasser.
2.11.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem på grundlag af Dagpengekommissionens anbefalinger er der taget et afgørende skridt i bestræbelsen på at gøre forvaltningen af dagpengesystemet mere digital, registerbaseret og automatisk end i dag, idet dagpengeretten og beregningen af ydelsen bliver baseret på ensartede digitale oplysninger, der kommer fra indkomstregisteret.
Brugen af indkomstregisteret øger gennemsigtigheden i dagpengesystemet, idet oplysninger om optjening og forbrug lettere kan gøres tilgængelige for medlemmerne, og data kan korrigeres af arbejdsløshedskasserne og medlemmerne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget. Disse ændringer får væsentlig indvirkning på kassernes udbetalingstilrettelæggelse.
Den øgede digitalisering af udbetalingen af ydelser giver også nye muligheder for at automatisere og digitalisere kontrolindsatsen og at gentænke en lang række af de manuelle kontroller, man foretager i dag.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 97, at det i den gældende lovs § 88, stk. 1, som opregner, hvad tilsynet omfatter, præciseres, at det tilsyn, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører med de anerkendte arbejdsløshedskasser også omfatter tilsynet med arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol, og at tilsynet i forlængelse heraf nytænkes og baseres på en ny tilsynsmodel, som tager udgangspunkt i den øgede digitalisering af arbejdsløshedsforsikringsordningen, som udmøntningen af Aftale om et tryggere dagpengesystem vil medføre, såfremt lovforslaget vedtages.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 97, at også bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 88, stk. 4, udvides, således hjemlen til at fastsætte nærmere regler også gælder arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol.
Den nye tilsynsmodel vil under forudsætning af lovforslagets vedtagelse blive fastsat i medfør af den udvidede bemyndigelsesbestemmelse.
En ny tilsyns- og kontrolmodel, som kan gennemføres administrativt, skal i praksis fungere som pejlemærke for tilrettelæggelsen af kontrolaktiviteterne i arbejdsløshedskasserne, også når arbejdsløshedskassernes IT-leverandører udvikler den fremtidige it-understøttelse af digitale a-kasseydelser.
Den udvidede bemyndigelsesbestemmelse vil blive benyttet således, at det fremtidige tilsyn baseres på en model, hvor de registerbaserede oplysninger så vidt muligt lægges til grund for administrationen af dagpengesystemet og hvor kontrollen placeres tidligst muligt i processen. Der indgår i modellen en række egenkontroller i arbejdsløshedskassen.
Den nye tilsynsmodel har tre trin og svarer dermed i sin opbygning helt til de administrations- og kontrolmodeller, der også anvendes i forhold til f.eks. kommunernes og Udbetaling Danmarks forvaltning af digitaliserede kontante ydelser.
Tilsynsmodellens 3 trin er:
– Kontroltrin 1 vedrører ansøgningsprocessen. I forbindelse med medlemmets ansøgning om ydelser præsenteres alle relevante registeroplysninger for medlemmet af arbejdsløshedskassen. Medlemmet kan godkende disse oplysninger eller kan gøre indsigelser mod dem. I de tilfælde, hvor der ikke eksisterer data fra autoritative datakilder, skal der lægges vægt på medlemmets egne oplysninger.
– Afhængig af de samlede oplysninger skal arbejdsløshedskassen udtage sager til kontrol. Yderligere skal der gennemføres stikprøver af sager, hvor der indgår oplysninger afgivet på tro og love.
– Kontroltrin 2 vedrører den løbende kontrol i forbindelse med udbetalingen af dagpenge m.v. og i forbindelse med, at der sker ændringer i medlemmets forhold. Forhold, der har betydning for den fortsatte ret til ydelse, skal løbende oplyses. Det kan ske på samme måde som i kontroltrin 1, således at registerbaserede oplysninger løbende indhentes, valideres af medlemmet og at medlemmet supplerer med egne oplysninger. Videre skal der gennemføres stikprøver af acontoudbetalingerne, både i de tilfælde, hvor der sker en efterfølgende regulering og i de tilfælde, hvor der ikke sker regulering af acontoudbetalingen. Såfremt der er forhold, der ændrer sig i et omfang, der har betydning for den oprindelige afgørelse, kan arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om at stoppe eller ændre ydelsen, eller sagen kan udtages til manuel kontrol.
– Kontroltrin 3 vedrører efterfølgende kontrol af udvalgte sager. I dette trin kontrolleres forhold, der ikke har kunnet oplyses i de tidligere trin, fordi oplysningerne ikke har været til rådighed, eksempelvis grundet sen registrering. Sagerne identificeres dels ved anmeldelser fra myndigheder, dels ved samkøring af data inden for gældende regler og sagerne behandles derefter manuelt.
Det er en forudsætning for modellen, at medlemmet forud for kontroltrinene vejledes om rettigheder og pligter, så medlemmet er klar over, hvad den pågældende selv skal bidrage med og har ansvar for, herunder at de oplysninger, medlemmet selv giver, afgives under ansvar og kontrolleres. Det er også i denne fase, at oplysninger om medlemmet præsenteres på medlemmets ”Min side” og hvor medlemmet også skal kunne se sin beskæftigelseskonto.
I tilsynsmodellen ligger også, at der i alle 3 kontroltrin opsamles data om kontrolindsatsen og kontrolindsatsens resultater og at arbejdsløshedskasserne afrapporterer disse data til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er helt grundlæggende for modellen, at dette ”feedback loop” indgår i alle kontroltrin, således at resultater fra og mønstre i den løbende kontrol kontinuerligt anvendes til at justere og styrke den samlede kontrolmodel. De opsamlede data analyseres og resultaterne heraf af vil indgå i den løbende kvalificering og forbedring af den samlede kontrolmodel.
Der vil blive fastsat nærmere regler om rollefordelingen i tilsynsmodellen således, at arbejdsløshedskassen har ansvaret for at gennemføre kontrollerne før, under og efter udbetalingerne, og arbejdsløshedskassens revisor har ansvaret for at påse, at arbejdsløshedskassen gennemfører kontrollerne og har reageret på fejl og uhensigtsmæssigheder. Resultaterne af disse kontroller indrapporteres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen kan udmelde fælles kontroltemaer til arbejdsløshedskasserne og kan i øvrigt fastsætte krav til kassernes fremtidige kontrol.
Tilsynsrådets kompetence foreslås udvidet til også at omfatte arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og hjemle Tilsynsrådets medvirken til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 104.
Der vil med hjemmel i lovens § 88, stk. 4, som ændret ved § 1, nr. 97, blive fastsat nærmere regler om tilsynet med arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol på bekendtgørelsesniveau, herunder regler, der udmønter tilsynsmodellen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 97.
2.11.10. Ændringer i statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskassers brug af forsikringssystemet m.v.
2.11.10.1. Ændringer i arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra indkomstregistret, CPR og CVR
2.11.10.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal administrationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Arbejdsløshedskasserne har til brug for administration af forsikringssystemet og til kontrol med, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag imidlertid også behov for visse oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) og Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
I dag har arbejdsløshedskasserne uden samtykke fra medlemmet en begrænset adgang til oplysninger fra CPR-registeret i form af oplysninger om navn og adresse. Arbejdsløshedskassen har ikke efter gældende ret adgang til beskyttede navne- og adresseoplysninger, oplysninger om statsborgerskab og oplysninger om slægtsforhold for så vidt angår børn i CPR, og disse oplysninger afgives derfor af medlemmet ved en tro og love erklæring til arbejdsløshedskassen. Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private, jf. dog CPR-lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45.
Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af lovgivningen bede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente beskyttede navne- og adresseoplysninger, oplysninger om statsborgerskab og oplysninger om slægtsforhold for så vidt angår børn i CPR, og styrelsen kan med hjemmel i lovens § 91, stk. 9, videregive oplysningerne til arbejdsløshedskassen for så vidt angår arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Oplysninger fra CVR anvendes i forbindelse med arbejdsløshedskassens vurdering af, om medlemmet driver selvstændig virksomhed og derfor muligvis ikke er berettiget til ydelser.
Arbejdsløshedskasserne har i dag via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering adgang til oplysninger fra CVR-registret, men adgangen er alene baseret på enkeltopslag. Dette betyder, at arbejdsløshedskassen skal foretage opslag for hvert enkelt medlem, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at oplysningen er nødvendig for en vurdering af, om - og i hvilket omfang - et medlem driver selvstændig virksomhed.
Det bemærkes, at det kun er ved ledighedens indtræden, at medlemmet bliver bedt om at angive på tro- og love, om medlemmet driver selvstændig virksomhed. Hvis medlemmet på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet starter drift af selvstændig virksomhed, vil dette kun blive bekendt for arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet af egen drift oplyser herom f.eks. på ydelseskortet.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysninger indhentet fra såvel CPR og CVR til registersamkøring i kontroløjemed, og oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Begrænsningerne i arbejdsløshedskassernes muligheder for at tilgå oplysninger fra CPR og CVR uden først at indhente samtykke fra medlemmet eller at indhente oplysningerne via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ikke hensigtsmæssig. Muligheden for en effektiv administration af arbejdsløshedsforsikringen og kontrolindsatsen for at forhindre fejludbetalinger er ikke optimal og vanskeliggøres unødigt ved at hindre en effektiv udnyttelse af de digitale værktøjer.
2.11.10.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Dagpengekommissionens anbefaling, at dagpengesystemet skal indrettes således, at der sikres videst mulig digitalisering, så dagpengesystemets administration hovedsageligt sker på baggrund af registeroplysninger. Aftale om et tryggere dagpengesystem baseres derfor i endnu større omfang end tidligere på udnyttelse af digitale værktøjer. Dette betyder, at arbejdsløshedskassernes administration skal gøres mere registerbaseret.
Med aftalen skal indkomstregisteret danne grundlag for opgørelse af dagpengeretten, satsberegningen, forbruget af dagpengeretten og genoptjeningen af en ny periode med ret til dagpenge. Den forslåede udvidelse af arbejdsløshedskassernes adgang til nødvendige oplysninger fra CPR om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab for så vidt angår børn muliggør, at arbejdsløshedskasserne digitalt og registerbaseret vil kunne udføre de dele af administrationen, hvor der er behov for de konkrete oplysninger, uden at arbejdsløshedskassen skal indhente samtykke fra medlemmet hertil eller indhente oplysningerne via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tilsvarende udvides arbejdsløshedskassernes adgang til at indhente nødvendige oplysninger om registreringer uden samtykke om medlemmet i Det Centrale Virksomhedsregister.
Hermed lettes arbejdsløshedskassernes administration, og kontrollen med, at udbetaling af ydelser sker på korrekt grundlag, effektiviseres.
Det foreslås i § 1, nr. 100, ad § 90 b, stk. 1, at det grundlag, som administrationen af forsikringssystemet sker på grundlag af, udvides, således at det kommer til at fremgå af § 90 b, stk.1 at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af de relevante registeroplysninger, der findes, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Videre foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til at indhente oplysninger i forslagets § 1, nr. 96, ad § 90 b, stk. 3, nyaffattes, således at arbejdsløshedskasserne, ud over adgangen til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret får adgang til uden samtykke at indhente oplysninger i CPR om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab for så vidt angår børn i det omfang, det er nødvendigt for arbejdsløshedskassernes administration af forsikringssystemet, herunder kontrol med, at udbetalinger af ydelser sker på et korrekt grundlag. Herudover foreslås, at arbejdsløshedskasserne uden samtykke får adgang at indhente nødvendige oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister. Det foreslås i forslagets § 1, nr. 98, vedrørende § 90 b, stk. 4, at arbejdsløshedskassernes adgang til CPR er underlagt Social- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.
Det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i CPR udvides til at omfatte de nævnte oplysningstyper således, at dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra personen, herunder også i kontroløjemed.
Endelig foreslås i § 1, nr. 100, ad § 90 b, stk. 5, at oplysninger, jf. forslagets stk. 3, kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Med forslagene i § 1, nr. 100, udvides arbejdsløshedskassernes adgang til registerbaseret administration og kontrol via oplysninger fra CPR og CVR uden forhåndsindhentelse af samtykke fra medlemmet, og uden, at oplysningerne skal indhentes via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne får adgang til nye typer af oplysninger, men om, at arbejdsløshedskassernes adgang til de nævnte typer af oplysninger gøres mere smidig.
Udvidelsen betyder, at arbejdsløshedskasserne vil kunne få oplysninger om navn og adresse, også når medlemmet har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Udvidelsen i medfør af forslaget vedr. § 90 b, stk. 3, nr. 2, 1. led, vil give arbejdsløshedskasserne mulighed for at kunne hente oplysninger i CPR, hvis medlemmet ikke efterlever pligten til efter gældende regler om at oplyse sin adresse og melde bopælsændring til arbejdsløshedskassen– også når medlemmet har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR efter § 28 i Lov om Det Centrale Personregister.
Videre kan arbejdsløshedskasserne med udvidelsen i medfør af forslaget vedrørende § 90 b, stk. 3, nr. 2, 2. led, uden samtykke indhente oplysninger fra CPR om statsborgerskab. Disse oplysninger er nødvendige for, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger om arbejds- og opholdstilladelse i Udlændinge Informations Portalen (UIP) til brug for vurdering af, om et medlem, som er statsborger i et tredjeland, kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes, at man skal have en opholds- og arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark, hvis man er statsborger i et land uden for Norden/EU/EØS.
I Aftale om et tryggere dagpengesystem foreslås dagpengenes størrelse i visse situationer gjort afhængig af, om et medlem har forsørgerpligt over for børn. Det gælder for den faste sats til dimittender, satsen til tidligere værnepligtige og satsen til unge under 25 år. Der henvises til udmøntningen af aftalen i lovforslaget § 1, nr. 12, 13 og 20. Med den foreslåede bestemmelse i § 90 b, stk. 3, nr. 2, 3. led, får arbejdsløshedskasserne en ny adgang til nødvendige oplysninger i CPR om slægtskab for så vidt angår børn til brug for administrationen af satsen for ydelser til dimittender, tidligere værnepligtige og unge under 25 år.
Endelig indebærer forslaget vedrørende § 90 b, stk. 3, nr. 3, at arbejdsløshedskassen ved registersamkørsel med CVR vil kunne identificere de medlemmer, der driver selvstændig virksomhed og derved skærpe den nuværende kontrol med, at udbetaling af ydelser sker på korrekt grundlag.
2.11.10.1.2.1. Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L 50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at de anerkendte arbejdsløshedskasser er ansvarlige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og de skal derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte personer søger om arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledighedserklæring, medlemmet skal udfylde, på dagpengekortet eller evt. i digitale selvbetjeningsløsninger, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed i forbindelse med indgivelse af dagpengekort m.v.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.
I forhold til vurderingen af forsørgerpligt vil arbejdsløshedskasserne få oplyst CPR-nummer på medlemmets børn. Arbejdsløshedskassen vil ud over CPR-nummer ikke skulle indhente og behandle andre oplysninger om andre personer end medlemmet.
Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende oplysninger om medlemmets børn og statsborgerskab kan finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, nr. 6, idet arbejdsløshedskasserne med den foreslåede bestemmelse pålægges at foretage behandlingen. Efter persondatalovens § 6, nr. 6, kan der således behandles personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det skal om behandlingen af oplysninger om statsborgerskab bemærkes, at oplysningen ikke vurderes at være en oplysning om etnisk baggrund, der ville skulle behandles efter persondatalovens § 7. Oplysningerne om statsborgerskab indeholder således ikke oplysninger om, hvilken etnisk gruppering inden for et givent land personen tilhører.
Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.
2.11.10.2. Udvidelse af arbejdsløshedskassernes mulighed for at indhente oplysninger om medlemmer og tidligere medlemmer af en arbejdsløshedskasse for aktuelle og tidligere medlemsskabsperioder
2.11.10.2.1. Gældende ret
Efter gældende § 90 b, stk. 2, 2. pkt., § 90 c, stk. 1, § 91, stk. 2 og § 91, stk. 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen terminaladgang til at indhente de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret. Adgangen er begrænset til kun at angå arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Af bemærkningerne til de omtalte bestemmelser, jf. lovforslag L 120 af 11. januar 2006 (Folketingstidende tillæg A side 3506), fremgår ikke, hvad der forstås ved ”arbejdsløshedskassens egne medlemmer”.
I dag sker kontrollen af udbetaling af dagpenge dels løbende og dels kvartalsvist, typisk i forhold til aktuelle udbetalinger og nuværende medlemmer. I disse situationer kan oplysninger fra indkomstregisteret indhentes uden problemer og benyttes ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder i kontroløjemed, hvis der er tale om egne medlemmer og en aktuel medlemsperiode.
Kontrol og eventuel efterfølgende regulering af udbetalingerne finder imidlertid også sted i forhold til tidligere medlemmer, f.eks. hvis medlemmet har udmeldt sig på tidspunktet for kontrollen, eller hvis medlemmet er overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse. Tilsvarende vil en arbejdsløshedskasse have behov for et aktuelt medlems indkomstregisteroplysninger, der ligger forud for medlemskabet, det vil sige for perioder, hvor medlemmet har været medlem af en anden arbejdsløshedskasse.
I disse situationer er der som udgangspunkt ikke mulighed for at indhente og benytte oplysninger fra indkomstregisteret, med mindre der indhentes et samtykke fra pågældende til, at arbejdsløshedskassen kan indhente og benytte oplysninger fra indkomstregisteret. Det bemærkes, at en sådan tilladelse kan være vanskelig at få, når der er tale om en kontrolsituation, hvor der er mistanke om, at der er udbetalt ydelser med urette. Arbejdsløshedskassen kan dog anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente oplysningerne og videregive dem til den relevante arbejdsløshedskasse.
Ovennævnte begrænsning i arbejdsløshedskassernes muligheder for at indhente og benytte oplysninger fra indkomstregisteret for så vidt angår tidligere medlemmer er ikke hensigtsmæssigt. Muligheden for en effektiv administration og kontrol af arbejdsløshedsforsikringen er ikke optimal og vanskeliggøres unødigt ved at hindre en effektiv udnyttelse af digitale værktøjer i forbindelse arbejdsløshedskassernes arbejde. Især i relation til kontrolindsatsen medfører begrænsningen i arbejdsløshedskassens muligheder for at indhente oplysninger på tidligere medlemmer øget administration, idet kontrol af rigtigheden af ydelsesudbetalinger og eventuel regulering af udbetaling altid er bagudrettet. Dette betyder, at arbejdsløshedskassen i en lang række tilfælde, hvor medlemmet ikke er medlem af arbejdsløshedskassen på kontroltidspunktet, skal indhente samtykke fra det tidligere medlem eller anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om de nødvendige oplysninger fra indkomstregistret.
2.11.10.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 100, ad § 90 b, stk. 5, jf. stk. 3, at der gives lovhjemmel til, at en arbejdsløshedskasse kan indhente og benytte oplysninger i indkomstregisteret, nødvendige oplysninger om beskyttede navne- og adresseoplysninger, statsborgerskab og slægtskab for så vidt angår børn i CPR og nødvendige oplysninger i CVR for nuværende og tidligere medlemmer samt mulighed for at indhente og benytte oplysninger for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 101, ad § 90 c, stk. 1, at der gives lovhjemmel til, at en arbejdsløshedskasse kan indhente og benytte oplysninger fra FerieKonto for nuværende og tidligere medlemmer samt mulighed for at indhente og benytte oplysninger for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 102, ad § 91, stk. 2, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskassen adgang til at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Endelig foreslås i lovforslagets § 1, nr. 103, ad § 91, stk. 9, at der gives lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere medlemmer og for oplysninger for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Med gennemførelsen af Aftale om et tryggere dagpengesystem, der i endnu større omfang end tidligere baseres på udnyttelsen af digitale værktøjer, forstærkes den problemstilling, at en arbejdsløshedskasse alene har adgang til oplysninger fra indkomstregistret for egne, nuværende medlemmer. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen i det nye dagpengesystem forudsættes at anvende oplysninger fra indkomstregisteret i op til 8 år bagudrettet i forbindelse med administrationen. Hertil kommer, at en arbejdsløshedskasses kontrol af udbetaling af ydelser og eventuel regulering af udbetalingen altid vil være bagudrettet og derfor forudsætter adgang til oplysninger fra indkomstregistret for tidligere medlemmer.
Den foreslåede ordning vil muliggøre, at arbejdsløshedskasserne kan udføre administrationen uden at indhente samtykke fra det enkelte medlem eller anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om oplysningerne. Det samme gør sig gældende i forhold til arbejdsløshedskassernes brug af de konkrete oplysninger fra CPR og CVR. Hermed lettes arbejdsløshedskasserne administration.
Arbejdsløshedskassernes behandling af oplysningerne som led i administrationen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil fortsat skulle ske i overensstemmelse med Persondatalovens § 5, hvorefter personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Efter gældende bekendtgørelsen nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, skal de statsautoriserede revisorer særligt kontrollere, at arbejdsløshedskassen udelukkende har hentet oplysninger om arbejdsløshedskassens egne medlemmer. Kontrollen er en totalkontrol af samtlige opslag foretaget af arbejdsløshedskassen, og revisor skal i arbejdsløshedskassens årlige revisionsprotokollat afgive revisorerklæring om, at arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på egne, nuværende medlemmer.
Ved den foreslåede ændring vil kravet i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration til de statsautoriserede revisorers totalkontrol af arbejdsløshedskassens logninger i forbindelse med brug af indkomstregistret blive ændret således, at totalkontrollen omfatter, at arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på nuværende og tidligere medlemmer. Tilsvarende vil gælde for arbejdsløshedskassernes anvendelse af oplysninger fra CPR og CVR.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 100-103.
2.11.11. Udvidelse af Tilsynsrådets kompetence og medlemmer
2.11.11.1. Gældende ret
Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed, og Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter og følger i øvrigt styrelsens tilsynsvirksomhed.
Der er i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om udpegning af rådets medlemmer, udpegningsperioden mv. Efter bestemmelsen udpeges Tilsynsrådet af beskæftigelsesministeren, og rådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen.
2.11.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynsrådet har siden det blev oprettet i 1996 været rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende ministeriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasserne. Rådet har behandlet tilsynsrapporter og har fulgt den øvrige tilsynsvirksomhed. Rådet har dermed en meget lang erfaring med tilsynet med arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 105, ad § 92 a, stk. 2, at Tilsynsrådets kompetence udvides, således at rådet også bliver det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskasserne kontrolindsats. Rådet skal på baggrund af afrapporteringerne fra arbejdsløshedskasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og kan medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet.
Der er i lovforslagets § 1, nr. 97 og 98, ad lovens § 88, beskrevet, at den fremtidige tilsyn- og kontrolindsats vil blive baseret på en model, hvor de registerbaserede oplysninger i videst muligt omfang lægges til grund for administrationen og hvor kontrollen placeres tidligst muligt i processen. Der indgår i modellen en lang række egenkontroller i arbejdsløshedskassen.
Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse vil resultaterne af disse kontroller skulle afrapporteres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og til Tilsynsrådet. På den baggrund skal Tilsynsrådet rådgive styrelsen om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes opgaveløsning og kan medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 105, ad § 92 a, stk. 3, at Tilsynsrådet udvides med 1 medlem til i alt 8 medlemmer, og at det nye medlem indstilles af brancheorganisationen Arbejdsløshedskassernes Samvirke. Med udvidelsen af Tilsynsrådets kompetencer i forhold til a-kassernes kontrolindsats er det hensigtsmæssigt, at også arbejdsløshedskassernes særlige synspunkter bliver varetaget i rådet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 104 og 105.
2.11.12. Ophævelse af reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse – Konsekvensrettelser
2.11.12.1. Gældende ret
I kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat nærmere regler om midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis 2-årige dagpengeret udløber/er udløbet.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse, der udbetales til ledige, hvis dagpengeret udløber/er udløbet som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og 60 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede for andre personer.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse administreres af a-kasserne og udbetales i hovedreglen efter de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Der er imidlertid i kapitel 9 b fastsat en række særregler/undtagelser i forhold til dagpengereglerne. Det gælder udover ydelsens størrelse, jf. ovenfor, at der ved opgørelsen af overskydende timer medregnes arbejdstimer optjent forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og at der ved opgørelsen af supplerende arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes periode med supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Optjente feriedagpenge ydes med satsen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse og retten til ferie med ydelse er 15 dage i et ferieår.
Personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af den aktive indsats efter kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den sidste person, som kan blive omfattet af kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er en dagpengemodtager, som opbruger sin dagpengeret på 2 år (+ evt. midlertidig forlængelse af dagpengeperioden) den 3. juli 2016.
Hvornår den sidste person forlader ordningen og tidshorisonten herfor afhænger bl.a. af komplicerede overgangsregler fra andre særordninger, der gennem årene er gennemført med henblik på at hjælpe de ledige, hvis dagpengeret som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år er udløbet. En af disse særordninger er bl.a. den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden med ½ år, som omfattede ledige, som opbrugte deres 2-årige dagpengeret i 2. halvår af 2012.
Særordningerne og overgangsordningerne betyder, at den sidste (teoretiske) person forlader ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018. Det vil ikke være muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.
Dagpengereformen indfører en lang række nye regelsæt og principper og skal for langt de flestes vedkommende træde i kraft den 1. juli 2017. Disse forhold har indflydelse på reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder reformens meget store betydning for a-kassernes administrative og it-tekniske systemer og de omfattende ændringer, der er behov for.
Det er vurderingen, at omfanget af personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter den 1. juli 2017, vil være meget beskedent. Det er ikke muligt at foretage en egentlig vurdering heraf, da det er afhængigt af den fremtidige beskæftigelsesmæssige situation (afgang fra ordningen til arbejde), men også, at der er tale om personer, som kan være omfattet af de ovenfor beskrevne særordninger og overgangsordninger.
2.11.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen har ikke forholdt sig til dagpengereformens betydning for midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftale om et tryggere dagpengesystem forholder sig heller ikke hertil.
Det er vurderingen, at dagpengereformens betydning for a-kassernes administrative og it-tekniske systemer vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse og de omfattende ændringer, der er behov for, ikke står mål med ordningens omfang efter den 1. juli 2017.
Det foreslås derfor, at reglerne i kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves den 1. juli 2017.
Det foreslås videre som en overgangsregel, at de indtil den 1. juli 2017 gældende regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse – inklusiv de på dette tidspunkt gældende dagpengeregler - fortsat skal finde anvendelse.
På ikrafttrædelsestidspunktet vil langt de fleste modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse have forladt ordningen. Tilbage vil der udelukkende være de (teoretisk) beskrevne overgangspersoner.
Personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil fortsat være omfattet af reglerne om aktive tilbud efter kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke bliver omfattet af den månedsvise udbetaling, men at udbetalingen fortsat er ugebaseret, at der ikke bliver tale om acontoudbetaling med efterfølgende regulering, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke bliver omfattet af reglerne om karens eller tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet.
Dagpengereformens øvrige elementer vurderes at være uden betydning, idet modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af en samlet ydelsesperiode på 4 år. Samtidig bevarer modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse mulighed for at udskyde perioden med ret til ydelse med op til 6 måneder, som følge af arbejde mm.
2.11.13. Forholdet til lov om frikommuner
Dagpengekommissionen har ikke afgivet anbefalinger vedrørende kommissionens øvrige anbefalingers forhold til lov om frikommuner.
Efter gældende regler i § 7 c i lov om frikommuner m.v. kan medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har bopæl i en frikommune, udføre frivilligt, ulønnet arbejde for offentlige, kommunale virksomheder og for frivillige foreninger, organisationer og lign. uden fradrag i deres arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Det frivillige arbejde skal foregå i Danmark, og arbejdet skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.
Der foretages ikke ændringer af frikommuneforsøget om frivilligt ulønnet arbejde med ændringerne af reglerne om dagpenge som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem.
2.12. Indsats i den forlængede dagpengeperiode
Dagpengekommissionens anbefalinger forudsætter, at der gennemføres visse tilpasninger af den aktive beskæftigelsesindsats. Der skal fastsættes regler om, hvilken indsats – kontaktforløb og tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – de ledige, der gør brug af en opnået ret til at forlænge dagpengeperioden, skal have i den forlængede dagpengeperiode.
Nedenfor under punkterne 2.12.1-2.12.4 og 2.12.7. er beskrevet, hvilken betydning implementeringen af Aftale om et tryggere dagpengesystem vil have for forskellige områder i den aktive beskæftigelsesindsats. I forhold til de nævnte områder stilles der ikke forslag om ændring.
I punkterne 2.12.5. og 2.12.6. foreslås gennemført visse ændringer af den aktive beskæftigelsesindsats.
2.12.1. Målgruppen dagpengemodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
I den gældende § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opregnet en lang række målgrupper, som er omfattet af loven. Målgruppen i § 2, nr. 1, er ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil sige ledige, der er omfattet af den gældende 2 årige dagpengeperiode og modtager dagpenge.
Ledige, der gør brug af en opnået ret til at forlænge dagpengeperioden og modtager dagpenge, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, vil også blive omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Udvidelsen kræver ikke ændring af ordlyden i den gældende § 2, nr. 1, idet disse personer også vil modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Over alt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der henvises til målgruppen i § 2, nr. 1, vil den således omfatte ledige, der modtager dagpenge i den ordinære 2 årige dagpengeperiode og i en eventuel forlænget dagpengeperiode, med mindre andet særskilt fremgår. De bestemmelser, der specifikt vedrører dagpengemodtagere i den første del af deres ledighedsperiode, f.eks. reglerne om det fælles intensiverede kontaktforløb inden for de første 6 måneders ledighed, vil i sagens natur ikke omfatte dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode.
2.12.2. Kontaktforløbet i den forlængede dagpengeperiode
Efter gældende regler i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastlægges det individuelle kontaktforløb for dagpengemodtagere.
Efter gældende regler i § 15 skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, tilbydes et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.
Efter gældende regler i § 16, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Som led i kontaktforløbet skal det påses, at de oplysninger, som dagpengemodtageren har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Efter gældende regler i § 16 a, skal der efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed afholdes jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder. Jobsamtaler kan dog afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der dog afholdes mindst seks jobsamtaler og efterfølgende mindst fire jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder. Jobsamtaler kan afholdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12. Dagpengemodtageren skal selv booke jobsamtaler på »Min side« på Jobnet bortset fra jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. lovens § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer, vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Efter gældende regler om mindre intensiv indsats i kapitel 7 a, er dagpengemodtageren ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler eller af pligten til tilbud, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. I stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakten telefonisk, digitalt eller ved brev.
Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud.
Reglerne om det individuelle kontaktforløb for dagpengemodtagere i kapitel 7 og 7 a vil også gælde for dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode. Kontaktforløbet i den forlængede dagpengeperiode fastlægges således på samme måde, som det gælder for dagpengemodtagere i den ordinære dagpengeperiode med mere end seks måneders ledighed, og dermed i overensstemmelse med reglerne for perioden efter det intensiverede kontaktforløb.
Der skal således i overensstemmelse med gældende regler for den ordinære dagpengeperiode afholdes individuelle jobsamtaler hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder med mulighed for den fleksibilitet, der ligger i de gældende regler om, at samtalerne kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. Der skal afholdes mindst fire jobsamtaler hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder. Dagpengemodtageren skal selv booke jobsamtaler på »Min side« på Jobnet.
I overensstemmelse med gældende regler skal der under jobsamtalerne være fokus på konkrete job og jobsøgning, og jobsamtalerne skal som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. De regler om kontaktforløbet for dagpengemodtagere, der er udstedt med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil også gælde for dagpengemodtagere i en forlænget dagpengeperiode.
Udvidelsen af reglerne om det individuelle kontaktforløb til også at gælde for dagpengemodtagere i en forlænget dagpengeperiode kræver ikke ændringer af ordlyden i kapitlerne 7 og 7 a, idet der i bestemmelserne henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som med forslaget udvides til også at omfatte ledige dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.1.
2.12.3. Den intensiverede indsats
Efter gældende regler i § 16 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der, senest når en dagpengemodtager har været ledig i sammenlagt 16 måneder, afholdes en jobsamtale ud over de jobsamtaler, der skal afholdes hver 3. måned. Jobcenteret skal ved denne samtale tilbyde dagpengemodtageren en intensiveret indsats. Der er ikke fastsat et sluttidspunkt for den intensiverede indsats.
Den intensiverede indsats kan efter § 37 i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden, som hjælper i alle led af jobsøgningen. Jobformidleren kan i samarbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater, voksenlærlingepladser og løntilskudsjob. Jobformidleren kan endvidere hjælpe personen med kompetenceafklaring, at brede sin jobsøgning ud, at søge uopfordret, etablere netværk, jobsamtaletræning m.v. Den intensiverede indsats kan også bestå af f.eks. hyppige samtaler og virksomhedsrettede tilbud.
Jobcentret skal i den forlængede dagpengeperiode fortsætte den intensiverede indsats, som er igangsat ved 16 månederssamtalen. Indholdet af den intensiverede indsats skal også i den forlængede dagpengeperiode kunne bl.a. bestå af mulighed for tildeling af en personlig jobformidler, hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Udvidelsen af reglerne om en intensiveret indsats til også at gælde for dagpengemodtagere i en forlænget dagpengeperiode kræver ikke ændring af ordlyden i § 16 a, idet der i bestemmelserne henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som foreslås udvidet til også at omfatte ledige dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.1. Der er ikke i de gældende regler indsat noget sluttidspunkt for den intensiverede indsats, der er således ikke noget til hinder for, at ordlyden også kan omfatte den forlængerede dagpengeperiode.
2.12.4. Aktive tilbud i den forlængede dagpengeperiode
Efter den gældende § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret til dagpengemodtagere give tilbud om følgende:
– Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b.
– Vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.
– Virksomhedspraktik og nytteindsats efter lovens kapitel 11.
– Ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.
Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
De nærmere regler om tilbuddene er beskrevet i lovens kapitel 9 b-12. Heraf fremgår bl.a. regler om med hvilket sigte, tilbuddene kan gives og om maksimal varighed for de enkelte tilbud, samt om dagpengemodtageres ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
Tilbud til dagpengemodtagere kan efter lovens § 24, ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge.
Ledige, der gør brug af en opnået ret til at forlænge dagpengeperioden og modtager dagpenge, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, vil kunne få tilbud som i den ordinære dagpengeperiode efter de regler, der i dag gælder for dagpengemodtagere.
Udvidelsen kræver ikke ændring af ordlyden i lovens bestemmelser, idet der i bestemmelserne henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som foreslås udvidet til også at omfatte ledige dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.1.
De gældende regler om tilbuddenes varighed i den ordinære dagpengeperiode vil også gælde for den forlængede dagpengeperiode. Tilbud til dagpengemodtagere kan således række ud over den ordinære dagpengeperiode og ind i den forlængede dagpengeperiode, hvis det af personens beskæftigelseskonto fremgår, at personen vil være berettiget til forlængelse af dagpengeperioden, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.1. Tilbud kan gives i den periode, som personen ved anvendelse af hele sin beskæftigelseskonto vil være berettiget til en forlænget dagpengeperiode. Såfremt dagpengemodtagerens ret til dagpenge forlænges under deltagelse i tilbud, kan tilbuddet forlænges inden for de varighedsbegrænsninger, der gælder for det enkelte tilbud. Tilbudsperioden regnes fra det tidspunkt tilbuddet afgives.
Tilbud til dagpengemodtagere, som gives i den forlængede dagpengeperiode, vil efter formuleringen af de gældende regler ikke kunne række ud over den dato, hvortil personen vil være berettiget til dagpenge ved konvertering af hele beskæftigelseskontoen.
Spørgsmålet om personens dagpengeret i den forlængede dagpengeperiode afgøres af arbejdsløshedskassen ved opgørelsen af beskæftigelseskontoen ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Har jobcentret givet den ledige et tilbud, der rækker ud over den opgørelse, som arbejdsløshedskassen har foretaget, følger den lediges dagpengeret arbejdsløshedskassens opgørelse, og den ledige må ophøre i tilbuddet i overensstemmelse med gældende regler.
2.12.5. Ret og pligt til tilbud i den forlængede dagpengeperiode
2.12.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 84 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtageren pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden.
Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, fordi de inden for 6 uger skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgår til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Der henvises til pkt. 2.12.2., hvor kriterier for reglerne om mindre indsats beskrives nærmere.
Efter gældende regler kan tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, jf. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbud, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
2.12.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af den foreslåede mulighed for ledige for at forlænge dagpengeperioden, findes det hensigtsmæssigt, at dagpengemodtagere også skal have ret og pligt til at tage imod tilbud under en eventuelt forlænget dagpengeperiode, på samme måde som de i dag har ret og pligt til at tage imod tilbud i den 2 årige dagpengeperiode.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtageren vil have pligt til at tage imod tilbud i den forlængede dagpengeperiode. Det foreslås endvidere, at pligten til tilbud under den forlængede dagpengeperiode bortfalder efter de samme kriterier, der gælder for den ordinære dagpengeperiode , f.eks. når dagpengemodtageren er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, m.v.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6.
2.12.6 Lønniveau under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
2.12.6.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal lønnen til dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag m.v. ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Alle, der har en individuel dagpengesats, der er mindre end 82 pct., får således i dag en løn svarende til 82 pct. af højeste dagpengesats.
Arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver fastsættes under hensyn til lønnen. Dagpengemodtagere på 82 pct. af højeste dagpenge arbejder således i dag 31 timer om ugen i offentligt løntilskudsansættelse.
2.12.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at dagpengemodtagere ikke skal kunne få en indkomstfremgang ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, foreslås det, at minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge afskaffes for dagpengemodtagere i offentligt løntilskud, og at de i stedet skal have løn, der svarer til deres individuelle dagpenge. Arbejdstiden vil blive fastsat i overensstemmelse hermed.
Dagpengemodtagere, der er i offentligt løntilskudsansættelse med en løn svarende til på 71,5 pct. af højeste dagpenge, vil skulle arbejde 27 timer om ugen. Dagpengemodtagere, hvis dagpenge udgør 50 pct. af højeste sats, vil skulle arbejde 19 timer om ugen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.
2.12.7. Principper for beregning af sammenlagt ledighed
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår der i forbindelse med en række tiltag og tilbud til dagpengemodtagere et krav om sammenlagt ledighed. Det gælder i forbindelse med kontaktforløbet, jobrettet uddannelse, vejledning og opkvalificering, ansættelse med løntilskud, ret og pligt til tilbud, jobrotation, voksenlærlinge, og opkvalificering ved ansættelse
Sammenlagt ledighed opgøres med hjemmel i gældende § 4, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter reglerne i §§ 138 og 140 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats. Opgørelsen foretages således, at der medregnes perioder, hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Al ledighed i dagpengeperioden siden seneste indplacering medregnes.
I opgørelsen medregnes som hele uger de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller været i tilbud om ansættelse med løntilskud. I opgørelsen medregnes dog ikke uger, hvor pligten til tilbud bortfalder, fordi personen har ordinær beskæftigelse, der fast udgør 20 timer ugentligt eller mere eller fordi personen er omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De gældende regler er således harmoniseret med bestemmelsen i § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter forbrug af dagpengeretten opgøres i uger.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i § 4, stk. 1, vil der blive fastsat nye regler om opgørelsen for dagpengemodtagere af sammenlagt ledighed i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 41, skal modregning og forbrug af dagpenge fremover beregnes i timer frem for uger.
Fremover vil den ordinære dagpengeperiode være 3.848 timer (104 uger x 37 timer) i stedet for 104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15 timer i stedet for en hel uges dagpengeret (37 timer). Tilsvarende vil 15 timers løntilskud til en arbejdsgiver medføre et forbrug på 15 timer.
Bestemmelserne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om beregning af sammenhængende ledighed justeres i overensstemmelse hermed. Et krav om 6 måneders sammenlagt forudgående ledighed vil således fremover betyde, at den ledige skal være ledig i sammenlagt 962 timer. Ledighed i den forlængede dagpengeperiode indgår på samme måde som ledighed i den ordinære periode.
Ændringen betyder, at reglerne for forbrug af ledighed og beregning af sammenhængende ledighed fortsat er harmoniseret ved at der regnes i timer.
I forhold til tidspunktet for afgivelse af aktive tilbud i forhold til i dag, vil det betyde, at en ledig, der som følge af beskæftigelse eller andet fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, i en uge ikke får fulde dagpenge, vil få tilbuddet senere end efter gældende regler.
Det vurderes, at forslaget vil betyde, at ledige i gennemsnit vil opnå 6 måneders sammenlagt forudgående ledighed 2 uger senere end i dag.
2.12.8. Ophævelse af regler og konsekvensrettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som følge af ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
2.12.8.1. Gældende ret
Med lov nr. 790 af 28. juni 2013 om bl.a. forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, blev der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsat regler om tilbud til personer omfattet af denne uddannelsesordning. De ledige fik således mulighed for virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og under deltagelsen i disse tilbud kunne de modtage befordringsgodtgørelse efter de gældende regler herom. Endvidere blev det mulig at medregne perioder på uddannelsesordningen de steder i loven, hvor der kræves en vis forudgående ledighed.
2.12.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret er ikke længere aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og er omfattet af uddannelsesordning, ophæves. Det foreslås videre, at det udgår af en række bestemmelser i loven, at perioder på uddannelsesordningen kan medregnes i opgørelsen af krav om forudgående ledighed, da der ikke har været personer på ordningen siden udgangen af 2014, og det derfor ikke er relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4, 5 og 7.
2.13. Udskydelse af seniorjob
2.13.1. Gældende ret
Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob har medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har opbrugt dagpengeretten tidligst 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage efterløn ved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik på overgang til efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er også en betingelse, at personen fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler medlems- og efterlønsbidrag til arbejdsløshedskassen.
Efter den gældende lovs § 2 er det en betingelse for ret til seniorjob, at medlemmet rettidigt har ansøgt om seniorjob. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet af retten til dagpenge. Medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, kan først ansættes i seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Medlemmer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal ansøge om seniorjob efter samme regler, som gælder for personer, der ansøger om seniorjob efter udløb af dagpengeperioden. Det betyder, at ansøgningen skal være modtaget af kommunen senest to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er udløbet.
2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem indføres en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Timer med beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, som er indsat på beskæftigelseskontoen, kan konverteres til en forlængelse af retten til dagpenge, når den toårige dagpengeperiode er opbrugt. Timer med beskæftigelse i den forlængede dagpengeperiode kan på tilsvarende vis forlænge dagpengeperioden (yderligere). Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, og forlængelsen kan højst være på et år, således at den samlede dagpengeperiode inkl. forlængelse ikke kan overstige 3 år. Forlænget ret til dagpenge kan ydes i op til 1 år inden for 1,5 år, jf. forslaget til § 1, nr. 39.
Beskæftigelse, som ligger efter udløbet af dagpengeretten (den toårige ydelsesperiode plus eventuelle forlængelser), kan ikke bidrage til at forlænge dagpengeperioden. Det gælder også, hvis referenceperiodeperioden ikke er udløbet, når der ikke længere er ret til dagpenge, fordi ydelsesperioden er opbrugt. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af forlængelsesmuligheden ved at konvertere de optjente timer med beskæftigelse til en forlængelse af dagpengeperioden. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 39, 49 og 50, og bemærkningerne hertil samt pkt. 2.1.3.
Målsætningen med dagpengesystemet er, at ledige så vidt muligt skal i ordinær beskæftigelse, inden retten til dagpenge ophører, og ledige har således efter gældende regler ikke ret til seniorjob, før retten til dagpenge er ophørt.
Det foreslås derfor, at retten til seniorjob først indtræder, når alle timer på beskæftigelseskontoen er opbrugt. Det vil sige, at den ledige ikke har nogen valgmulighed i denne situation, men skal udnytte sin ret til at forlænge sin dagpengeperiode med timer fra beskæftigelseskontoen mest muligt før retten til seniorjob kan udnyttes.
Forslaget indebærer således, at det ikke er tidspunktet for udløb af den toårige dagpengeperiode, der er afgørende for, om den ledige har ret til seniorjob, men derimod tidspunktet for udløb af den med eventuelle timer fra beskæftigelseskontoen forlængede dagpengeperiode. Retten til seniorjob er således betinget af, at den forlængede dagpengeperiode udløber 5 år eller mindre før efterlønsalderen.
Forslaget indebærer endvidere, at medlemmet løbende skal tilkendegive på dagpengekortet, at dagpengeretten ønskes forlænget frem til det tidspunkt, hvor der ikke er flere timer på beskæftigelseskontoen. Først på dette tidspunkt er det muligt at opfylde betingelsen for ret til seniorjob i forhold til udløb af dagpengeperioden.
Det er foreslået i § 1, nr. 49, ad § 56, at den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden træder i kraft den 2. januar 2017. Da det månedsbaserede dagpengesystem og beskæftigelseskontoen først foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden frem til dette tidspunkt skulle opgøres på ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret. Se almindelige bemærkninger punkt 2.1.2.2 og specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 49.
Arbejdsløshedskassen skal være opmærksom på, at forslaget således medfører, at en person ikke kan ansøge om seniorjob efter gældende regler forud for ikrafttrædelsen af lovforslaget den 2. januar 2017, hvis personens ret til dagpenge først ophører efter ikrafttrædelse af lovforslaget. Vedkommende vil være omfattet af de nye regler om ret til seniorjob og betingelsen om, at dagpengeperioden skal forlænges mest muligt. Personen skal således opbruge eventuelle timer til forlængelse af retten til dagpenge og kan ansøge om seniorjob efter gældende regler om ansøgningsfrister i forhold til dette tidspunkt for udløb af retten til dagpenge.
Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede om retten til seniorjob, herunder om forlængelsen af dagpengeretten og dennes betydning for tidspunktet for retten til seniorjob. I den forbindelse skal arbejdsløshedskassen være opmærksom på de personer, som står til at miste retten til dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. tidligere end 5 år før efterlønsalderen, og hvor en eventuel forlængelse umiddelbart vil kunne føre til, at personen opnår ret til seniorjob.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.
2.14. Beregningen af sygedagpenge og barselsdagpenge for ledige
2.14.1 Gældende ret
2.14.1.1. Sygedagpenge
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et fuldt ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcentret, fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, henholdsvis § 52 h. Ved sygdom ud over 14 dage overgår medlemmet til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge. Det fremgår af sygedagpengelovens § 51, stk. 1, at sygedagpengene udgør samme beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.
Det betyder f.eks. at hvis et medlems arbejdsløshedsdagpenge er nedsat på grund af tjenestemandspension, har medlemmet ikke ret til udbetaling af sygedagpenge med et højere beløb end arbejdsløshedsdagpengene, jf. Ankestyrelsens principafgørelse D-21-08.
Beregningen af sygedagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skal ske efter sygedagpengelovens § 51, uanset om modtageren var meldt ledig inden, eller først bliver ledig under sygeperioden, jf. således principafgørelser D-23-04 og 140-09. Bestemmelsen gælder alene i forhold til lønmodtagere, der bliver ledige under sygefraværet, og ikke personer, der ophører med drift af selvstændig virksomhed under sygefraværet, jf. principafgørelse 70-13.
Efter gældende regler udgør sygedagpengene til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb. Ved fastsættelse af beregningsgrundlaget for sygedagpenge har det ikke betydning, at arbejdstiden i et løntilskudsjob hos en offentlig arbejdsgiver er på reduceret tid, fordi sygedagpengene i dette tilfælde udgør et beløb svarende til den aktuelle indtjening i løntilskudsjobbet.
Sygedagpenge for personer, som deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage. Derved er sikret, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Arbejdsløshedskassen oplyser ved indberetningen af medlemmets sygefravær, om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret, om medlemmet deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt med hvilken sats, medlemmet har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Er der tale om et medlem, som i perioden op til sygefraværet har været delvist ledig, oplyses om antallet af timer, som medlemmet har modtaget arbejdsløshedsdagpenge for. Denne oplysning anvendes til beregning af, hvor mange timer kommunen skal udbetale sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge for.
En sygemeldt person, der forud for sygemeldingen har modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge, overgår til at modtage sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag. Personen kan både have ret til løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen på baggrund af sin lønindtægt, og ret til sygedagpenge fra kommunen for bortfald af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, udgør efter sygedagpengelovens § 51, stk. 1, samme beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage. For personer, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, beregnes den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de seneste 4 uger før sygdommens indtræden.
Sygedagpenge udbetales - som arbejdsløshedsdagpenge - for en uge og udgør maksimalt 4.180 kr. om ugen (2016 niveau). Både syge- og arbejdsløshedsdagpengebeløbet satsreguleres den første mandag i januar måned efter sygedagpengelovens §§ 64 og 64 a og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 47 og 47 a.
2.14.1.2. Barselsdagpenge
Efter gældende regler i barselslovens § 36 udgør barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter barselsloven.
Efter gældende regler udgør barselsdagpenge for personer, som deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet. Derved er sikret, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under barsel i forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Arbejdsløshedskassen oplyser ved indberetningen af medlemmets fravær som følge af barsel, om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret, om medlemmet deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt med hvilken sats, medlemmet har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Er der tale om et medlem, som i perioden op til barselsfraværet har været delvist ledig, oplyses om antallet af timer, som medlemmet har modtaget arbejdsløshedsdagpenge for. Denne oplysning anvendes til beregning af, hvor mange timer Udbetaling Danmark skal udbetale barselsdagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge for.
En ledig, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret til en ydelse af tilsvarende størrelse i barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Hvis en kvinde, der ikke har født, modtager 60 pct. af dagpengemaksimum i midlertidig arbejdsmarkedsydelse som ikke-forsørger, sættes ydelsen den første mandag efter fødslen op til 80 pct. af dagpengemaksimum.
Barselsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge udbetales for en uge og udgør maksimalt 4.180 kr. om ugen (2016 niveau). Både barsels- og arbejdsløshedsdagpengebeløbet satsreguleres den første mandag i januar måned efter barselslovens §§ 38 og 38 a og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 47 og 47 a.
2.14.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover beregnes pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede, mens syge- og barselsdagpenge fortsat beregnes ugebaseret, foreslås, at udbetalingen af et ledigt medlems sygedagpenge fra kommunen eller dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark fremover sker med den dagpengesats pr. dag, som arbejdsløshedskassen beregner for den ledige, jf. §§ 47-49, 51 a og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. inden der foretages teknisk belægning af medlemmets dagpengekort.
Derved vil et ledigt medlem, der modtager sygedagpenge fra kommunen, få den samme sats pr. dag i sygedagpenge, som vedkommende på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Det samme vil være tilfældet i forhold til udbetalingen af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Ændringen vil f.eks. betyde, at et fuldtidsforsikret ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse fremover vil modtage arbejdsløshedsdagpenge for op til 160,33 timer for både juli og august måned 2017, mens syge- og barselsdagpenge vil udgøre dagssatsen efter §§ 47-49 og 51 a i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v., ganget med antallet af (arbejds-) dage, hvor personen er sygemeldt/på barsel – i juli måned 2017 op til 21 dage, og i august måned 2017 op til 23 dage.
Der ændres ikke på, at personer, som deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får beregnet sygedagpengene og barselsdagpengene med samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet. Det vil sige, at deres sats pr. dag vil blive beregnet til samme sats pr. dag i sygedagpenge eller barselsdagpenge, som hvis personen ikke deltog i tilbuddet.
Der ændres heller ikke på, at en sygemeldt, der bliver ledig i fraværsperioden, kan få udbetalt sygedagpenge som ledig. Det foreslås således, at sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En tilsvarende regel foreslås indført i forhold til barselsloven.
For personer, som ville kunne modtage mindre end højeste dagpengesats, f.eks. en dimittend eller en ikke-forsørger under 25 år, udgør sygedagpenge en forholdsmæssig andel af højeste dagpengesats i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., idet alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb for en måned og derved også i forhold til dagpengesatsen i §§ 47-49 og 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme vil være tilfældet for satser udregnet for deltidsforsikrede, jf. § 70, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, hvorefter arbejdsløshedsdagpengene for dimittender og tidligere værnepligtige, der bliver ledige, fremover vil modtage arbejdsløshedsdagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis de har forsørgerpligt, og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgerpligt, og af at satsen som følge af skift af forsørgerstatus sker fra den første i den efterfølgende måned, foreslås, at den sats, personen har fra starten af modtagelsen af sygedagpenge, som hovedregel anvendes under hele fraværsperioden, ligesom tilfældet er for lønmodtagere, jf. sygedagpengelovens § 47.
Forslaget skal ses i lyset af, at kommunerne ikke administrerer efter reglerne om arbejdsløshedsdagpenge og dermed ikke har mulighed for at vide, hvornår og til hvilket beløb den sygemeldte dagpengesats evt. ville blive ændret, hvis personen fortsat modtog arbejdsløshedsdagpenge.
Der foreslås som konsekvens heraf indført en hjemmel til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der efter ansøgning fra den sygemeldte kan ske en regulering af sygedagpengesatsen med virkning fra den første mandag efter ansøgningen, f.eks. når en person skifter status fra ikke-forsørger til forsøger, eller når en ung under 25 år, som inden overgangen til sygedagpenge modtager arbejdsløshedsdagpenge med 50 pct. sats, fylder 25 år og derved efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ville blive berettiget til en højere sats. Det er en betingelse, at den pågældende fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen. Det forudsættes, at reguleringen kun sker på foranledning af den sygemeldte. Det forudsættes endvidere, at kommunen ikke skal regulere sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge eller i tilfælde, hvor den sygemeldte f.eks. ophører med at have forsørgerpligt, f.eks. fordi barnet dør eller fylder 18.
Tilsvarende regler foreslås indført på barselsområdet, men dog med den ændring, at hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af barselsdagpenge, som fra starten af en periode - f.eks. graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel - er udbetalt efter sats som ikke-forsøger, automatisk skal omregne til forsørger-satsen fra den første mandag efter fødslen, svarende til den nugældende praksis i forhold til personer, som er overgået til barsel fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse på 60 pct. som ikke-forsøger.
Der vil således, som udgangspunkt, kun ske regulering i ovenstående tilfælde.
For at personer, der modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge, ikke får udbetalt dobbelt syge- eller barselsdagpenge for de timer, hvor den pågældende ville have arbejdet, hvis personen ikke var fraværende på grund af sygdom eller barsel, skal de syge- eller barselsdagpenge, der udbetales på grundlag af arbejdsløshedsdagpengene, fortsat beregnes i forhold til de syge- eller barselsdagpenge, der kan udbetales på grundlag af arbejdet. Da arbejdsløshedsdagpengene fremover foreslås ydet for op til 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden, vil antallet af timer, som medlemmet har modtaget arbejdsløshedsdagpenge for pr. uge ikke fremover blive opgjort.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregningen af den del af syge- og barselsdagpengene til et ledigt medlem, som udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som medlemmet modtog forud for fraværet. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den del af syge- og barselsdagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, fremover beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer, personen modtager arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 160,33 timer som fuldtidsforsikret eller 130 timer som deltidsforsikret, og det gennemsnitlige antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet under fraværet, eller – for personer med varierende timetal - har arbejdet i de seneste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom eller barsel. Antallet af arbejdstimer oplyses af personen i forbindelse med ansøgningen om syge- eller barselsdagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 5 om ændring af sygedagpengeloven og § 6 om ændring af barselsloven.
2.15. Ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere
2.15.1. Gældende ret
Med lov nr. 1033 af 7. november 2012 blev der efter aftale mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og DA, KL og Danske Regioner indført en særlig indsats for ledige, hvis dagpengeret udløb inden for højst 13 uger i perioden 1. oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (30. juni 2013). Indsatsen indeholdt følgende 3 lovgivningsmæssige initiativer samlet i ovennævnte lov:
– Opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
– Fortrinsadgang for ledige fra målgruppen til akutjob, der oprettes med fortrinsadgang i den offentlige sektor.
– Jobpræmie til arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere), der ansætter en ledig fra målgruppen.
Akutjob m.v. var et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen og var afgrænset af definitionen af målgruppen og længden af den periode, hvori akutjobbet kunne vare og hvornår, det senest skulle være påbegyndt.
Akutjobbet skulle være påbegyndt senest den 1. juli 2013 med en maksimal længde på 52 uger, som ville give arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere) adgang til 2 gange jobpræmie (hver af 26 uger) på tilsammen 25.000 kr. Det seneste aktutjob med ret til jobpræmie, ville således udløbe med udgangen af juni måned 2014.
Den særlige fortrinsadgang til akutjob i den offentlige sektor er alene begrænset af definitionen af målgruppen, jf. ovenfor.
Administrationen af akutjobopslag skete via Jobnet.dk og reglerne om administrationen af jobpræmie til arbejdsgivere – arbejdsgiverens ansøgning, vurdering heraf og udbetaling af jobpræmie – foregik i den arbejdsløshedskasse, som den akutjobansatte var medlem af.
2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om akutjob, fortrinsadgang til job i det offentlige og jobpræmie til arbejdsgivere er ikke længere aktuelle for målgruppen for ordningerne. Det foreslås derfor, at lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere, ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 8.
2.16. Ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
2.16.1. Gældende ret
Med lov nr. 1374 af 23. december 2012 som bl.a. ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, fik ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som opbrugte deres dagpengeret i perioden 30. december 2012 og senest den 5. januar 2014, mulighed for at få uddannelse og opkvalificering, en særlig uddannelsesydelse og - ved en udvidelse af ordningen - tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ordningen blev administreret i kommunerne.
Hensigten var at styrke dagpengemodtagernes muligheder for at få et arbejde igen og var et led i finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten. Ordningen blev forlænget, og der blev indført nye tilbud som følge af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013.
De ledige, der ønskede at benytte sig af deres ret til uddannelse m.v. under ordningen, kunne modtage en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder fra dagpengeperiodens udløb. Denne periode blev ved aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænget med yderligere 6 måneder inden for 12 måneder. Den særlige uddannelsesydelse var ægtefælle- og formueuafhængig.
2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, er ikke længere aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.8. og bemærkningerne til § 2, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, vedrørende ophævelse af reglerne om tilbud til målgruppen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til lovforslagets § 9.
2.17. Ændringer vedrørende indberetning til indkomstregistret
2.17.1. Gældende ret
Indkomstregisteret er et fælles offentligt register med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Idéen med indkomstregisteret er, at arbejdsgivere m.v. indberetter oplysningerne én gang til dette register, og offentlige myndigheder, som skal bruge de pågældende oplysninger, skal så hente oplysningerne i indkomstregisteret frem for at hente dem hos borgerne eller arbejdsgiverne m.v. Dette indebærer en administrativ lettelse for borgerne, arbejdsgiverne og de offentlige myndigheder. Registeret drives af SKAT.
Arbejdsgivere skal efter skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 1, indberette oplysninger om hver enkelt ansats bruttoløn. Bruttolønnen omfatter den samlede lønudbetaling til den pågældende ansatte tillagt de indbetalinger, arbejdsgiveren foretager til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger for den pågældende. Det er dog alene arbejdstagerens eget bidrag, der skal medregnes. Arbejdsgiverens bidrag medregnes ikke.
Oplysningerne om bruttolønnen benyttes ikke af SKAT, men bruges inden for Beskæftigelsesministeriets lovgivning.
2.17.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen har i sine samlede anbefalinger af oktober 2015, pkt. 3.2., anbefalet, at indberetningerne til indkomstregisteret ændres, så arbejdsgivere m.v. får pligt til at indberette lønmodtageres eget pensionsbidrag og arbejdsgiverbidrag. Til gengæld bortfalder indberetningen af bruttoindkomst.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling om, at indberetningerne til indkomstregisteret ændres, så lønmodtagerens eget pensionsbidrag og arbejdsgiverbidrag indberettes, og at indberetningen af bruttolønnen bortfalder.
2.17.3. Ministeriets overvejelser og den forslåede ordning
Ved beregningen af den lediges individuelle arbejdsløshedsdagpengesats medtages alle skattepligtige lønandele. Løn m.v. skal være indberettet til indkomstregisteret i de indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningen – typisk de seneste sammenhængende 3 indberetningsperioder forud for ledigheden, hvor der er arbejdet i et nærmere bestemt omfang. I nærværende lovforslag vil dagpengesatsen blive beregnet på baggrund af indkomst i de bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, indgår i opgørelsen. Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag, medregnes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10.
Ved beregningen af en individuel dagpengesats – efter såvel gældende regler som i det foreslåede fremtidige dagpengesystem - skal lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, indgå i opgørelsen af indtægten. Dette sker i dag ved, at arbejdsløshedskasserne enten indhenter oplysningerne direkte hos arbejdsgiverne eller udleder det af oplysningsfeltet ”bruttoindkomst” i indkomstregisteret.
Det vil være en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne, at oplysningen om pågældendes eget pensionsbidrag kan indhentes direkte og entydigt i indkomstregisteret. Det vil også mindske omfanget af fejl i oplysningerne om eget pensionsbidrag indhentet enten direkte hos arbejdsgiverne eller udledt af oplysningsfeltet ”bruttoindkomst” i indkomstregisteret. Der vil dermed også være tale om en mindre, administrativ lettelse for arbejdsgiverne, der ikke i samme omfang skal besvare henvendelser fra arbejdsløshedskasserne herom, samt indberette ”bruttoindkomsten” til indkomst-registeret – en indkomstopgørelse, som arbejdsgiverne i øvrigt ikke benytter i deres lønsystemer.
I dag sker beregningen af fleksløntilskud, fradrag i ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse på baggrund af oplysninger om lønindtægter i indkomstregisteret for henholdsvis A- og B-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt oplysninger fra borgeren selv vedrørende eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, da oplysningerne om pensionsbidraget ikke kan ses entydigt i indkomstregisteret i dag.
Kommunerne er derfor afhængige af, at borgerne selv oplyser pensionsbidragene, for at kunne foretage en korrekt beregning af ydelsen, hvilket er tidskrævende for kommunerne og borgerne, da kommunerne i nogle tilfælde skal have oplysninger hver måned om pensionsbidraget, da borgerens løn kan ændres som følge af forskelligt timetal.
Det vil derfor være en administrativ lettelse i forhold til beregningen af de nævnte ydelser, hvis eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag kan trækkes direkte fra indkomstregisteret.
Beregning af timesatsen for sygedagpenge sker digitalt. I sager, hvor der indbetales til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, betyder den digitale beregning, at beregningen ikke kan foretages helt nøjagtigt, idet der ikke kan tages højde for evt. pensionsbidrag vedrørende feriepenge, søgnehelligdags- og/eller feriefridagsopsparing. I nogle af disse sager medfører dette, at timesatsen for sygedagpenge (og dermed arbejdsgiverens refusion) kan blive beregnet til en lavere sats.
Tilsvarende vil gøre sig gældende vedrørende beregning af satsen for barselsdagpenge, når denne beregning bliver digitaliseret i den nærmeste fremtid.
Forslaget om, at arbejdsgivere pålægges at indberette arbejdstagers bidrag til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning til indkomstregisteret, vil betyde, at beregningen af timesats på sygedagpengeområdet og senere barselsdagpengeområdet vil blive mere præcis, idet disse oplysninger kan indhentes direkte i den digitale løsning på områderne.
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i de anerkendte arbejdsskadesager en årsløn. Denne bruges dels til at beregne størrelsen af den konkrete erstatning, og dels indgår den som et vigtigt element i vurderingen af den tilskadekomnes indtjeningsevne før skaden.
Årslønnen udgør den tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden og fastsættes med udgangspunkt i indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT, jf. § 24 i lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 om arbejdsskadesikring.
Indeholdt i ”den samlede arbejdsfortjeneste” er også tilskadekomnes indbetalinger til pension, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen i dag enten skal foretage beregninger af pensionsbidraget ud fra de oplysninger om den ansattes eget pensionsbidrag, som er indberettet til indkomstregisteret, eller skal foretage ekstra sagsoplysning hos den tilskadekomne eller dennes arbejdsgiver for at få pensionsbidragets størrelse oplyst.
Beregningen af den tilskadekomnes eget pensionsbidrag på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret er forbundet med nogen usikkerhed, ligesom omregningen til det samlede pensionsbidrag (arbejdsgivers og tilskadekomnes pensionsbidrag) kan forstørre denne ikke korrekte beregning, idet arbejdsgiverens pensionsbidrag typisk beregnes som en brøk (hvor tilskadekomnes bidrag eksempelvis udgør 1/3 og arbejdsgiverens 2/3).
Indberetning fra arbejdsgiveren om den tilskadekomnes og arbejdsgiverens indbetalte pensionsbidrag vil dermed lette sagsbehandlingen i forbindelse med fastsættelsen af årslønnen i arbejdsskadesagerne en del og ligeledes understøtte en mere korrekt fastsættelse af årslønnen. Oplysningerne kan også benyttes ved vurderingen af skadelidtes lønnedgang som følge af skaden.
Det foreslås derfor, at reglerne for indberetning til indkomstregisteret af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ændres. Det foreslås således, at arbejdsgivere m.v. skal indberette dels den ansattes eget bidrag og dels arbejdsgiverens bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Til gengæld vil arbejdsgiverne ikke længere skulle indberette bruttolønnen. Dog foreslås det, at bidrag til ATP undtages fra denne indberetning. Årsagen er, at i de tilfælde, hvor en arbejdsløshedskasse m.v. skal bruge arbejdstagers eget bidrag til ATP-opsparingen, da udgør den altid 1/3 af det samlede ATP-bidrag, som allerede i dag indberettes til indkomstregisteret. Oplysningerne om bidraget og fordelingen mellem arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag kan derfor allerede i dag udledes af indkomstregisteret.
Ud over denne ændring foretages der nogle yderligere tilpasninger af indberetningerne til indkomstregisteret. Disse ændringer kræver dog ikke lovændring, men kan gennemføres administrativt. Det drejer sig om følgende:
Der indføres en kode for udbetaling af vederlag i forbindelse med ombud og hverv. Disse oplysninger vil kunne indgå direkte i arbejdsløshedskassernes administration for modregning af lønindkomst og andre indkomster.
Der indføres herudover koder for udbetaling af sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service (til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse), samt plejevederlag efter § 120 i lov om social service (til pasning af døende, der ønsker at dø i eget hjem). Disse oplysninger vil kunne indgå direkte i arbejdsløshedskassernes administration af forlængelse af den periode på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være opfyldt (beskæftigelseskravets referenceperiode), samt forlængelse af den periode på 3 år, inden for hvilken dagpengeperioden på 2 år skal være opbrugt.
Der henvises til lovforslagets § 10.
2.18. Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.18.1. Gældende ret
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 32, stk. 4, for egne medlemmer adgang til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om medlemskab af de anerkendte arbejdsløshedskasser i forbindelse med administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere.
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 44, stk. 2, terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, for egne medlemmer. Arbejdsløshedskasserne kan efter § 53, stk. 2, benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen. Oplysningerne er efter § 44, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
2.18.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om medlemskab af de anerkendte arbejdsløshedskasser udvides således, at arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger om medlemskab for tidligere medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til administrationen af ved lov pålagte opgaver.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 100.
Der henvises til lovforslagets § 4.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at den indebærer samlede strukturelle offentlige merudgifter på 300 mio. kr. årligt i varig virkning efter skat og tilbagebeløb i PL 2015 svarende til ca. 303 mio. kr. i PL 2016. De samlede justeringer skønnes at reducere antallet af personer, der opbruger dagpengeretten med godt 2.000 personer strukturelt i et fuldt indfaset toårigt dagpengesystem, hvilket er en reduktion på knap 25 pct. i forhold til det nuværende skønnede strukturelle niveau.
Det skønnes, at aftalen svækker den strukturelle beskæftigelse med godt 800 personer.
Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbagebeløb) på 10,0 mio. kr. i 2016, 35,3 mio. kr. i 2017, 140,1 mio. kr. i 2018, 307,2 mio. kr. i 2019 og 325,6 mio. kr. i 2020. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 10,0 mio. kr. i 2016, -73,9 mio. kr. i 2017, -81,7 mio. kr. i 2018, -47,3 mio. kr. i 2019 og -46,8 mio. kr. i 2020, og kommunerne vil have merudgifter på 109,1 mio. kr. i 2017, 221,8 mio. kr. i 2018, 354,6 mio. kr. i 2019 og 372,5 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1 nedenfor.
De økonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag og af de enkelte elementer af lovforslaget er opgjort inkl. de forventede adfærdsmæssige konsekvenser og de forventede beskæftigelseseffekter.
De økonomiske konsekvenser af forslagene om harmonisering af antallet af G-dage og af hovedparten af forslagene om supplerende dagpenge, som indgår i Aftalen om et tryggere dagpengesystem, indgår ikke i tabel 1, idet disse forslag først kan træde i kraft efter et folketingsvalg som følge af forligsbindinger.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hertil kommer direkte merudgifter til efterløn som følge af lovforslagets del om dobbelt fradrag for pensioner i efterløn og fleksydelse på 2,0 mio. kr. i 2017, 3,7 mio. kr. i 2018, 5,3 mio. kr. i 2019 og 8,2 mio. kr. i 2020. Disse merudgifter er ikke indeholdt i tabel 1. ovenfor.
Det skal derudover bemærkes, at forslaget, om at udbetaling af dagpenge og efterløn sker bagud for en måned med virkning fra og med juli 2017, indebærer en regnskabsteknisk fremrykning af to ugers dagpenge og efterløn til regnskabsåret 2017 på i størrelsesordenen 620 mio. kr. for dagpenge og i størrelsesordenen 410 mio. kr. for efterløn. I 2018 og frem vil regnskabsåret for dagpenge og efterløn bestå af 12 måneder.
3.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Der indføres en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Af beskæftigelseskontoen fremgår omfanget af løntimer i ordinær støttet beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet. Der optjenes som i dag ret til en ny dagpengeperiode på to år inden for tre år på baggrund af beskæftigelse, svarende til 12 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for tre år.
Medlemmer som ikke har genoptjent ret til en ny ordinær dagpengeperiode ved dagpengeperiodens udløb, får mulighed for at konvertere indestående på en beskæftigelseskonto til forlængelse af dagpengeperioden, hvilket vil ske i forholdet 1:2 op til et loft på et år, så dagpengeperioden inklusiv forlængelse ikke kan overstige tre år.
Dagpengeperioden kan således forlænges med op til et år (til maksimalt tre år) i forhold til det nuværende dagpengesystem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 3.500 helårspersoner og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 1.000 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.2. Optjening af dagpengeret i indkomst
Lovforslaget indebærer, at optjening af dagpengeret første gang et medlem anmoder om dagpenge eller efter opbrug af beskæftigelseskontoen sker på baggrund af lønindkomst i indkomstregistret. A- og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for tre år skal udgøre mindst 212.400 kr. årligt (2014 niveau), svarende til 218.616 kr. årligt i PL 2016. Der kan højst medregnes 17.700 kr. pr. måned (2014 niveau) svarende til 18.218 kr. pr. måned i PL 2016.
Genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode forinden dagpengeperioden er opbrugt og den nye fleksible genoptjening vil fortsat være baseret på timer indberettet til indkomstregistret.
I forslaget er endvidere indeholdt en begrænsning i antallet af de situationer, hvor optjeningsperioden kan forlænges (udover de tre år). Således kan optjeningsperioden kun forlænges med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 350 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget skønnes samtidig at medføre en mindre stigning i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 80 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede merudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.3. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan i det nye dagpengesystem opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, så længe den studerende har fulgt uddannelsens gældende studieplan.
Uddannelses kan tidligt anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Kravet om, at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan bevirker, at en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder pga. meritoverførsel, ikke vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på dimittendvilkår.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 300 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 150 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.4. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
Det foreslås, at fastsættelse af dagpengenes højeste beløb månedligt vil udgøre 18.113 kr. (2016 niveau), hvilket skal ses i sammenhæng med, at dagpenge fremadrettet ydes for indtil 160,33 timer pr. måned, hvilket svarer til det gennemsnitlige antal timer for en fuldtidsforsikret pr. måned (jf. 1.924 timer årligt/12 måneder). Beløbet vil være det samme hver måned uanset antallet af arbejdsdage i måneden.
Således beregnes højeste dagpenge pr. måned, og vil udgøre et beløb svarende til 160,33 timer. Som udgangspunkt vil der ikke længere blive opgjort en uge- eller dagssats.
Af hensyn til udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og fastsættelse af forskellige andre offentlige ydelse som følger dagpengesatsen beregnes teknisk en dagpengesats, der svarer til højeste beløb for 7,4 timer. Beregningen sker ved, at gældende højeste dagpengebeløb pr. måned divideres med 160,33 timer og herefter ganges med 7,4 timer.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
3.5. Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
Dagpengeretten opgøres i det nye dagpengesystem i timer – frem for i uger. Dette betyder, at dagpengeperioden kun forbruges med det antal timer, som den ledige har modtaget dagpenge, og ikke som i dag med en hel uge, uanset hvor mange dage i ugen, den ledige havde modtaget dagpenge.
Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes månedsvis.
I lighed med begrænsningen af de situationer, der kan medføre forlængelse af optjeningsperioden, vil det fremover kun være muligt at forlænge referenceperioden (forbruget af dagpengeperioden) med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 2.875 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 1.175 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Endelig skønnes forslaget at medføre en begrænset reduktion i antallet af sygedagpenge, barselsdagpenge og efterløn, og dermed i udgifterne til disse ydelser.
Forslaget er fuldt indfaset i 2020.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.6. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
3.6.1. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning
Lovforslaget indebærer, at dagpengesatsen for lønmodtagere beregnes på baggrund af lønindtægten fra ustøttet beskæftigelse i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste 24 måneder. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder. Mens der i de tilfælde, hvor der ikke foreligger indkomst i 24 måneders perioden, udvides beregningsperioden til 36 måneder.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 400 helårspersoner, og dermed tilsvarende merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.6.2. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Lovforslaget indebærer, at dimittender uden forsørgelsespligt modtager dagpenge med 71,5 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret, og ikke 82 pct. som i det nuværende system.
Dimittender med forsørgelsespligt modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtidsforsikret, hvilket er det samme som i det nuværende system.
Tilsvarende vilkår gælder endvidere for tidligere værnepligtige, som bliver ledige, samt for unge under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 1.925 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.6.3. Afledte virkninger for beregning af øvrige ydelser
De nye regler for beregning af dagpengesats for lønmodtagere, samt ny reduceret dimittendsats for dimittender uden forsørgelsespligt har afledte virkninger for beregninger af øvrige ydelser. Således skønnes de nye regler at medføre begrænsede mindreudgifter til feriedagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge.
Forslaget om nye regler for beregning af dagpengesats for lønmodtagere træder i kraft den 1. juli 2017, mens forslaget om reduceret sats for dimittender uden forsørgelsespligt træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.7. Supplerende dagpenge
Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge i sammenhæng med det månedsbaserede dagpengesystem. Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer om måneden (fuldtidsforsikrede).
I forhold til den nuværende lovgivning afskaffes reglen om, at der ikke kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge førend den eksisterende periode er opbrugt. Og der indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til 12 uger.
Ved udløb af retten til supplerende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med 4 uger for hver måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år, dog højst tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende dagpenge. Ved udløb af forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse for at genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.
I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger, udløber, behandles den resterende del af kalendermåneden som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge. De gældende muligheder for genoptjening af ret til supplerende dagpenge for personer med løn i uge- eller 14-dagesindberetninger videreføres, idet timekravene tilpasses kravet på 146 timer for månedslønnede.
Hjemsendte og personer i arbejdsfordeling er undtaget fra varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge.
Det samlede forslag skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtager på ca. 300 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge.
Det samlede forslag skønnes fuldt indfaset at medføre offentlige merudgifter til dagpenge på samlet 56,6 mio. kr. i PL 2016.
Det samlede forslag kan som følge af forligsbinding ikke træde i kraft før efter et folketingsvalg.
Delelementerne vedrørende timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge, der forhøjes fra 130 til 146 timer om måneden, og elementet vedrørende håndteringen af dagpengeudbetalinger i den måned, hvor et medlem opbruger retten til supplerende dagpenge, træder dog allerede i kraft fra 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af disse elementer fordelt på stat og kommuner.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.8. Karens ved høj ledighed
Der indføres en karensdag hver fjerde måned, hvor der ikke udbetales dagpenge, for personer med høj ledighed, svarende til tre karensdage om året for fuldtidsledige. Har der været mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse inden for de fire måneder, bortfalder førstkommende karensdag.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 900 helårspersoner. Der er i sammenhæng hermed mindreudgifter til dagpenge og begrænsede mindreudgifter til aktivering af dagpengemodtagere i løntilskud.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
For medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på fire år inden for en otteårig periode, reduceres dagpengeretten (og hermed dagpengeudbetalingen) med én måned. Alternativt, hvis den aktuelle samlede dagpengeperiode inkl. evt. forlængelse har mindre end én måned tilbage, vil sanktionen udløses ved, at medlemmet ved efterfølgende genoptjening i stedet for to år får en dagpengeperiode på et år og elleve måneder.
Ved reduktionen nulstilles regnskabet, og medlemmet kan herefter først få reduceret dagpengeperioden igen efter yderligere fire års samlet dagpengeforbrug inden for otte år.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca. 150 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget skønnes samtidig at medføre en mindre stigning i antallet af kontant og uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 50 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede merudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.10. Harmonisering af antallet af G-dage
I forbindelse med Reform af beskæftigelsesindsatsen blev der vedtaget en gradvis udfasning af dagpengegodtgørelse (G-dage) for ansatte med mindre end tre måneders ansættelse, hvilket betød, at arbejdsgiverne fra 2018 og frem ikke længere skal betale G-dage i forbindelse med ansættelsesforhold af en varighed mindre end tre måneder.
Med de nye regler, der følger af Dagpengekommissionens anbefalinger, rulles dette tilbage og erstattes i stedet af en harmonisering af antallet af G-dage, sådan, at der for alle ansættelsesforhold fremover gælder, at der udbetales to G-dage.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca. 65 helårspersoner, svarende til offentlige mindreudgifter til dagpenge på samlet 12,7 mio. kr. i PL 2016.
Forslaget kan som følge af forligsbinding ikke træde i kraft før efter et folketingsvalg.
3.11. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
Efter nugældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger / 3 måneder forud for ledighed har haft et merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse såkaldte ”overskydende” timer før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet, hvis de har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse eller holder fri for egen regning.
Reglerne om overskydende timer ophæves med nærværende lovforslag.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 500 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 300 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.12. Øvrige afledte konsekvenser af Aftale om et tryggere dagpengesystem
3.12.1. Administrative konsekvenser for kommunerne
Der er på tværs af lovforslagets enkelte forslag beregnet konsekvenser for antallet af samtaler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og for den intensive indsats i den forlængede dagpengeperiode i form af jobformidlere i kommunerne.
De administrative konsekvenser vedrørende ekstra samtaler er beregnet på baggrund af forventeligt ca. 3.400 flere helårsmodtagere af dagpenge, og ca. 2.000 færre helårsmodtagere af kontant- og uddannelseshjælp.
De administrative konsekvenser af den intensive indsats i den forlængede dagpengeperiode til jobformidlere er beregnet på baggrund af forventeligt ca. 2.800 flere helårsmodtagere af dagpenge vil være omfattet af den intensive indsats sidst i dagpengeperioden.
De administrative konsekvenser er fuldt indfaset i 2020.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.12.2. Afledte virkninger for kontantydelse
En person, der har opbrugt den samlede ret til dagpenge (herunder perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse) har ret til kontantydelse, hvis personen er ledig og har søgt om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En eventuel forlængelse af dagpengeperioden som følge af de nye regler om fleksibel genoptjening vil have konsekvenser for, hvornår personen er berettiget til kontantydelse. Således kan personer først overgå til kontantydelse i 1. halvår 2017, hvis de har opbrugt deres dagpengeret, inklusive eventuelle forlængelser som følge af fleksibel genoptjening.
Personer, der ved ophør af dagpengeretten i 1. halvår 2017 har haft en samlet ydelsesperiode på mere end 2 ¼ år, vil således ikke være berettiget til kontantydelse. Udbetalte dagpenge i den forlængede dagpengeperiode vil indgå i opgørelsen af det samlede forbrug af ydelser.
Personer, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2017, vil - uændret - ikke have ret til kontantydelse.
Ændringerne som følge af muligheden for fleksibel genoptjening skønnes at medføre en reduktion i antallet af personer på kontantydelse i 2017 på ca. 275 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til kontantydelse og til aktivering af kontantydelsesmodtagere. Samtidig skønnes ændringerne at medføre en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca. 100 helårspersoner i 2017, og dermed merudgifter til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere.
Ændringerne har alene virkning i 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.12.3. Afledte konsekvenser vedrørende ATP-bidrag for dagpengemodtagere og modtagere af kontant- og uddannelseshjælp
Lovforslagets enkelte forslag påvirker antallet af dagpengemodtagere og antallet af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, hvilket har betydning for statens samlede udgifter til ATP-bidrag for disse persongrupper.
Det skønnes, at de enkelte forslag fuldt indfaset samlet set øger antallet af fuldtidspersoner med dagpenge med 3.500 personer, mens antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtager øges med ca. 450 personer.
Konsekvenserne er fuldt indfaset i 2020.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.12.4 Økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol
Forslaget indebærer statslige omkostninger til udvikling og drift af it-understøttelse, kontrol og tilsyn med den fælles tæller mv., samt implementering af aftalen.
De statslige omkostninger til it-understøttelse vedrører primært omkostninger forbundet med tilpasninger i den eksisterende it-platform, herunder:
– Det fælles it-baserede datagrundlag og Jobnet.dk
– Det statistiske datavarehus
– Jobindsats.dk
– Ledighedsregisteret
Hertil kommer omkostninger til tilsyn med etableringen og driften af de decentrale tællere. Tilsynet vil blive udmøntet gennem fastsættelse af dokumentationskrav, beregnings- og dokumentationsprincipper i lovgivningen, ligesom revisorerklæringer med eventuelle bemærkninger behandles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Samlet forventes forslaget at medføre merudgifter på 38,6 mio.kr. i perioden 2016-2024 på Beskæftigelsesministeriets ressort. Merudgifterne er fordelt på følgende hovedområder:
20,6 mio.kr. vedrører nødvendige IT-tilpasninger, heraf er de 4,8 mio.kr lønsum til projektledelse 18,0 mio.kr. vedrører drift og etablering af kontrol og tilsynsmulighed, hvoraf de 3,0 mio.kr. er lønsum.
De 8,5 mio.kr. forventes afholdt i 2016.
Forslaget medfører ydermere ændringer i e-Indkomstregistret, der skal tilpasses således at der skabes mulighed for indberetning af arbejdsgiverens bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensioner, samt mulighed for kunne identificere af særskilte typer af indkomster. Lovforslaget vurderes at medføre engangsomkostninger i SKAT på 5,2 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. afholdes i 2016. Lovforslaget vurderes endvidere at medføre løbende omkostninger på i alt ca. 1,1 mio. kr. årligt i perioden til og med 2019, heraf 1 årsværk (svarende til ca. 0,6 mio. kr.) og it-drift på ca. 0,5 mio. kr., hvoraf 0,8 mio. kr. afholdes i 2016. Samlet vurderes lovforslaget således at medføre omkostninger i SKAT på 9,3 mio. kr. i perioden 2016-2021, hvoraf de 2,4 mio. kr. er lønsum.
Foruden de ovennævnte økonomiske konsekvenser forventes der merudgifter for arbejdsløshedskasserne i forbindelse med etablering af et digitaliseret dagpengesystem, herunder til blandt andet implementering af de decentrale tællere i a-kassernes it-systemer.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser.
|
||||||||||||||||||||||||||||||
De samlede økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol finansieres af de generelle reserver inden for de eksisterende rammer for finansloven for 2016 samt ved prioritering af råderum inden for regeringens finanslovforslag for 2017.
3.13. Dobbelt fradrag for pensioner i efterløn og fleksydelse
Efter gældende regler kan a-kassemedlemmer få fradrag i deres efterløn for pension, som er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, selv om der er sket fradrag i anden forsørgelsesydelse end arbejdsløshedsdagpenge for udbetaling af den samme pension.
For fleksydelse gør problemstillingen sig gældende i forhold til anden forsørgelsesydelse end kontanthjælp, ledighedsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at der ikke skal ske fradrag i efterløn eller fleksydelse for udbetalt pension, der har medført fradrag i anden forsørgelsesydelse. Det vil sige, at der ikke skal ske fradrag i efterløn eller fleksydelse for en pensionsudbetaling, der har medført fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en årlig merudgift til efterløn på 9,8 mio. kr., mens de økonomiske konsekvenser for fleksydelse skønnes ubetydelige.
Merudgifterne til efterløn som følge af forslaget, finansieres indenfor rammerne af finansloven for 2017.
Forslaget træder i kraft 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have indflydelse på de økonomiske og administrative konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Aftalen om et tryggere dagpengesystem medfører ændringer i forhold til antallet af dage med dagpengegodtgørelse, idet arbejdsgiverne efter de nye regler skal betale to G-dage til en medarbejder, der afskediges eller hjemsendes, såfremt medarbejderen er medlem af en arbejdsløshedskasse. Dette gælder uanset ansættelsesforholdets længde. Forslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for arbejdsgiverne.
De enkelte forslag i Aftale om et tryggere dagpengesystem medfører samlet set en forøgelse af antallet af dagpengemodtagere med ca. 3.500 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter for de private arbejdsgivere til ATP-bidrag for modtagere af dagpenge. Merudgifterne skønnes til 8,1 mio. kr. i PL 2016 fuldt indfaset.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiverne som noget nyt månedligt skal indberette de ansattes eget bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger til indkomstregisteret. Til gengæld borfalder pligten til at indberette de ansattes bruttoløn.
Oplysningerne om den ansattes eget bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er oplysninger, som arbejdsgiveren kender. Derimod er bruttolønnen ikke nødvendigvis et beløb, som arbejdsgiveren opgør med andre formål end indberetningen til indkomstregisteret. Det må dermed antages, at ændringen samlet set vil medføre en nettolettelse af arbejdsgivernes løbende byrder til indberetning til indkomstregisteret. Nettolettelsen vil dog være af beskeden størrelse.
Forslaget vil derudover medføre omstillingsbyrder til ændring af lønsystemer og ændring af rutiner. Disse forventes ligeledes at være af beskeden størrelse.
Der forventes kun i begrænset omfang at være administrative konsekvenser for arbejdsgiverne i forbindelse med ændringen af antallet af dage, hvor arbejdsgiverne skal betale dagpengegodtgørelse (G-dage).
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), som har vurderet, at det samlede lovforslag medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
De anerkendte arbejdsløshedskasser vil hver især eller i samarbejde skulle it-understøtte Aftale om et tryggere dagpengesystem. Der er tale om en omfattende opgave for arbejdsløshedskasserne – både i forhold til it-understøttelse og tilpasninger i administrationen. Omkostningerne afholdes af arbejdsløshedskasserne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at forslaget som helhed medfører en vis administrativ lettelse for borgerne, idet borgerne ikke skal fremlægge dokumentation i form af lønsedler, ansættelseskontrakter mv. i forbindelse med blandt andet udbetaling af dagpenge, idet relevante oplysninger i større omfang end i dag kan hentes i indkomstregisteret m.v.
Det vurderes endvidere, at forslaget vil betyde, at det bliver lettere for det enkelte medlem af en arbejdsløshedskasse – blandt andet gennem fælles tællere og it-services – at få overblik over, hvilke rettigheder pågældende har. Det gælder blandt andet forbrug af dagpengeret, optjening af timer og udløb af retten til dagpenge.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Optjening af dagpengeret
Efter artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning 883/04) kan tilbagelagte perioder med arbejdsløshedsforsikring og beskæftigelsesperioder i et andet EU/EØS-land, medregnes til opgørelse af tilsvarende perioder tilbagelagt i Danmark ved vurderingen af, om pågældende kan opnå ret til dagpenge. Forordning 883/04 er en udmøntning af artikel 48 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF).
I bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland er der fastsat nærmere nationale regler vedrørende betingelse for ret til medregning af ovennævnte perioder.
Det følger videre af bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, at udenlandske perioder med beskæftigelse indgår i opgørelsen af beskæftigelseskravet på 1.924 løntimer inden for 3 år for fuldtidsforsikrede (deltidsforsikrede 1.258 løntimer). Det er en betingelse, at medlemmet fremlægger dokumentation herfor, og beskæftigelsen skal være udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 23, at beskæftigelseskravet ved indplacering første gang med virkning fra den 1. juli 2017 opfyldes på baggrund af indtægt svarende til 18.218 kr. pr. måned/ 218.616 kr. pr. år (2016-niveau). Beskæftigelseskravet ved genoptjening af retten til dagpenge, herunder muligheden for forlængelse af dagpengeperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og § 1, nr. 49, vil kunne ske på grundlag af løntimer som efter de gældende regler.
EU-retten begrænser ikke medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger. Imidlertid skal det sikres, at vandrende arbejdstagere fra andre EU/EØS-lande behandles i overensstemmelse med artikel 4 om ligebehandling i forordning 883/04. Der vil således i overensstemmelse med de EU-retlige forpligtelser, blive fastsat nærmere nationale regler om, hvorledes udenlandsk indtægt fremover kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indtægt optjent i et andet EU/EØS-land, herunder om mulig indeksering, hvorved den udenlandske indtægt købekraftskorrigeres til dansk niveau.
7.2. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
Efter artikel 62 i forordning 883/04 fastsættes den danske dagpengesats udelukkende på grundlag af den løn eller erhvervsindtægt, som den ledige senest har haft i Danmark.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland, at beskæftigelseskravet for ret til at medregne tilbagelagte forsikringsperioder fra et andet EU/EØS-land med henblik på at opnå ret til danske dagpenge er betinget af, at den ledige har tilbagelagt danske beskæftigelsesperioder, svarende til 296 løntimer inden for de sidste 12 uger eller 3 måneder (deltidsforsikrede 148 løntimer). Det er i øvrigt en betingelse at optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse og påbegyndelse af ovennævnte beskæftigelse er sket inden 8 uger efter at pågældende er ophørt med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EU/EØS-land. Kravet til beskæftigelse i Danmark svarer til den periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 10, at perioden for beregning af dagpengesatsen med virkning fra den 1. juli 2017 dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. Det betyder, at kravet til beskæftigelse i Danmark ikke længere svarer til den periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen.
I overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger, som aftalepartierne har erklæret sig enige i, bør der fastsættes nye danske regler, som giver vandrende arbejdstagere mulighed for at få beregnet en dansk dagpengesats helt eller delvist på grundlag af dansk indtægt suppleret med udenlandsk indekseret indkomst. Da forordning 883/04 som nævnt forudsætter, at beregning alene skal ske på baggrund af indtægten i det seneste beskæftigelsesland, vil denne løsning kræve en nærmere drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissionen eventuelt fremsætter forslag til ændring af bilag XI til forordningen, som indeholder særlige bestemmelser for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning. Såfremt Europa-Parlamentet og Rådet vedtager en ændring af bilag XI, som gør det muligt at beregne dagpengesatsen helt eller delvist på grundlag af dansk indtægt suppleret med udenlandsk indekseret indkomst, vil der ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10 og 16.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. februar 2016 til og med den 4. marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ældreråd, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det centrale Handicapråd, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frikommunerne (Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg kommuner), Frivilligrådet, FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Statsforvaltningerne, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Lovforslagets §§ 5 og 6 har været sendt i supplerende høring fra den 8. april 2016 til den 13. april 2016 til samme myndigheder og organisationer m.v. som ovenfor. Den supplerende høring skyldes, at lovforslagets §§ 5 og 6 er udarbejdet efter udløbet af ovennævnte høringsperiode.
|
|||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter gældende regler i 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg. Dog sker der ikke udbetaling af sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. sygedagpengelovens § 53 a.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover fra 1. juli 2017 beregnes pr. måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, foreslås, at beregningen af et fuldtidsforsikret ledigt medlems sygedagpenge fra kommunen sker på grundlag af den sats, som medlemmet på første dag med ret til sygedagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke havde været syg.
For et medlem, som har ret til højeste dagpengesats efter § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpengene herefter udgøre 4x den beregnede dagpengesats.
Det samme gælder for et deltidsforsikret ledigt medlem, hvor beregningen vil tage udgangspunkt i, at dagpengenes størrelse for den deltidsforsikrede efter § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., højst er 2/3 af den teknisk beregnede dagpengesats. Det vil sige, at for en deltidsforsikret sygemeldt udgør sygedagpengene for 4 dage som udgangspunkt 4 x 2/3 af den beregnede dagpengesats.
For et medlem, som ikke har ret til højeste dagpengesats efter §§ 47 - 49 og 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikringslov m.v., eksempelvis en person, som kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge med en sats på 82 pct. for forsørgere, og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpenge udgøre 4 x (højeste dagpengesats x 0,82).
I perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017 er den foreslåede ændring til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 8 ikke trådt i kraft. I denne periode vil arbejdsløshedskassen som hidtil kunne oplyse den ugesats, en ledig sygemeldt eller barslende kunne have fået i arbejdsløshedsdagpenge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75, 77-84, 86, 87, 90, 91, 95, 98-103 og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3. §§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat ved denne lovs § 1, nr. 49, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93, 97 og 104.
§ 15
Stk. 1. § 1, nr. 34, finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere.
Stk. 2. § 1, nr. 39, og § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, finder anvendelse for medlemmer, som har ret til dagpenge den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 59 og 66, finder ikke anvendelse for medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde eller tilbud forud for den 2. januar 2017.
Stk. 4. § 1, nr. 6, 7, 83 og 99, finder anvendelse for udbetaling af dagpenge og efterløn for ydelsesperioder fra den 1. juli 2017.
Stk. 5. § 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. For medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017, foretages der ikke en genberegning af dagpengesatsen.
Stk. 6. § 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017.
Stk. 7. § 1, nr. 23-28, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 8. § 1, nr. 30, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 9. § 2, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud, der er påbegyndt før den 2. januar 2017. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10. § 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere.
Stk. 11. § 10 har virkning for indberetninger til indkomstregisteret vedrørende januar 2017 og senere.
§ 16
Stk. 1. For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder de hidtil gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog undtaget § 52 h, stk. 2, og § 52 l og de med hjemmel heri fastsatte regler, fortsat anvendelse. For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil gældende regler i § 74 a, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 3. Et medlem, som forud for den 2. januar 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som var omfattet af de hidtil gældende regler om begrænset dagpengeret for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, omfattes fra og med den 2. januar 2017 af de almindelige regler om dagpengeperiodens længde, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden, hvis medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet før den 2. januar 2017.
Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere regler om opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter fredag den 30. juni 2017. I denne periode ydes der dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede ydes der dagpenge og efterløn for op til 30 timer pr. uge. Beskæftigelse lørdag den 1. juli eller søndag den 2. juli 2017 medfører fradrag i udbetalingen af dagpenge for juli måned 2017.
Stk. 5. For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til dagpenge omregnes til timer til brug for anvendelsen af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 41. Omregningen sker, ved at uforbrugte uger pr. 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Den periode, inden for hvilken dagpengeperioden skal være forbrugt, er ikke omfattet af omregningen i 1. og 2. pkt. For medlemmer, som den 1. juli 2017 er omfattet af § 52 a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, og § 52 e, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes uforbrugte uger af de angivne perioder efter 2. pkt.
Stk. 6. For medlemmer, der har påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017, medregnes kun måneder og indberettede løntimer m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af, om der skal ske nedsættelse af medlemmets dagpenge, jf. § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49.
Stk. 7. Ved opgørelsen af, om den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes, jf. § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes perioder med dagpenge forud for den 1. juli 2017, jf. den hidtil gældende regel i § 55. Opgørelsen af dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017 sker på baggrund af indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag. Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret sker, ved at det indberettede dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for 1 time i det pågældende år, og opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag sker, ved at antallet af uger ganges med 37 timer. Opgørelsen af et medlems dagpengeforbrug for den dagpengeperiode, medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017, jf. den hidtil gældende regel i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker dog på baggrund af arbejdsløshedskassens opgørelse af det faktiske dagpengeforbrug.
Stk. 8. Overskydende timer opgjort efter de hidtil gældende regler i § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, og § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er afviklet eller bortfaldet forud for den 1. juli 2017, bortfalder denne dato.
Stk. 9. For medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017, medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler, i opgørelsen af tidsbegrænsningen efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 67.
Stk. 10. For medlemmer, som skifter status som forsørger efter § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 12 og 20, i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge.
Stk. 11. Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere sker udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der følger af de hidtil gældende regler i § 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller de hidtil gældende regler i § 36, stk. 1 og 2, i barselsloven. Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk. 4, i barselsloven som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4.