Kapitel 2 Værgemåls- og værgesager
Hvis en lægeerklæring skal indhentes til brug for en sag, skal lægeerklæringen så vidt muligt indeholde oplysninger om,
-
1) den pågældende befinder sig i en helbredstilstand omfattet af værgemålslovens § 5, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1,
-
2) tilstanden må anses for varig eller forbigående,
-
3) hvilken betydning tilstanden skønnes at have for den pågældendes evne til at tage vare på sine anliggender,
-
4) den pågældende med nytte kan udtale sig om et eventuelt værgemål, herunder om den pågældende har tilkendegivet sin mening herom, og
-
5) grundlaget for udarbejdelsen af lægeerklæringen, herunder om lægens kendskab til den pågældende.
Lægeerklæringen kan afgives af den pågældendes sædvanlige læge.
Stk. 2 Hvis den pågældende på tidspunktet for lægeerklæringens afgivelse er eller kort forinden har været indlagt på et hospital, kan lægeerklæringen afgives af en af de læger, der har deltaget i behandlingen på hospitalet.
Stk. 3 Hvis afgivelse af lægeerklæringen forudsætter en viden eller erfaring, som den pågældendes sædvanlige læge eller en læge efter stk. 2 ikke har, afgives lægeerklæringen af en speciallæge.
Stk. 4 Har ingen læge fornødent kendskab til den pågældende, afgives lægeerklæringen af embedslægen.
Statsforvaltningen giver snarest muligt og senest samtidig med underretning efter værgemålslovens § 20 den, som sagen angår, meddelelse om en anmodning efter lovens § 5 eller §§ 7-12, medmindre den pågældende er bekendt med anmodningen.
Stk. 2 I sager om værgemål efter værgemålslovens § 5, stk. 2, eller § 7 indkalder statsforvaltningen den, som sagen angår, til et møde. Statsforvaltningen skal under mødet vejlede den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og søge anmodningen om værgemålet bekræftet.
Stk. 3 Inden statsforvaltningen træffer afgørelse i andre sager om værgemål og værger end sager efter lovens § 5, stk. 2, eller § 7, skal statsforvaltningen anmode den, som sagen angår, om en skriftlig eller mundtlig udtalelse, og gøre den pågældende bekendt med, at denne har ret til et møde om sagen. Statsforvaltningen kan dog undlade dette, hvis den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet. Anmodning om en udtalelse og oplysning om retten til et møde skal ske senest samtidig med, at den pågældende gøres bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, jf. lovens § 19, stk. 1.
Underretning efter værgemålslovens § 20 skal ske snarest efter, at anmodningen er modtaget.
Ved iværksættelse eller ændring af værgemål, som medfører, at der skal indleveres midler til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. § 34 eller § 35 i værgemålsbekendtgørelsen, giver statsforvaltningen meddelelse om afgørelsen, herunder om hvem der er beskikket som værge, til en forvaltningsafdeling, der udpeges af værgen, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Peger værgen ikke på nogen forvaltningsafdeling, beslutter statsforvaltningen, hvilken forvaltningsafdeling meddelelsen skal sendes til.
Stk. 2 Bestyres der allerede midler i en forvaltningsafdeling, giver statsforvaltningen meddelelse til forvaltningsafdelingen om afgørelser efter værgemålslovens § 9 eller § 10. Statsforvaltningen giver endvidere forvaltningsafdelingen meddelelse om beskikkelse af en ny værge eller af en særlig værge.
I sager om værger for børn og unge, jf. værgemålslovens kapitel 1, finder reglerne i §§ 2-4 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse.
Stk. 2 I sager om foreløbige værgemål efter lovens § 21 finder reglerne i §§ 2-6 kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter.
Stk. 3 I sager om særlige værgemål, jf. lovens kapitel 8, finder reglerne i § 2, § 3 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse, og reglerne i § 4 og § 5 finder kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter.