Warrant
Definition af warrant
En warrant er en ret til at tegne en eller flere kapitalandele ved en senere kapitalforhøjelse.
En warrant kan eksempelvis give indehaveren ret til at tegne en kapitalandel i et selskab til en bestemt kurs og i en bestemt periode eller hvis en bestemt begivenhed indtræder. Ofte er warrantordninger skruet således sammen, at medarbejderen optjener/tildeles warrants løbende (optjeningsperiode).
Almindeligvis adskiller en warrant sig fra en option ved, at en option giver indehaveren ret til at købe en eller flere allerede udstedte kapitalandele, mens warranten giver indehaveren ret til at tegne en eller flere nye kapitalandele. Så hvor udnyttelsen af optionen ikke medfører ændringer i selskabskapitalen, medfører udnyttelsen af warrants en udvidelse af selskabskapitalen. Og følgelig, hvor indehaveren af en option ved en udnyttelsen af optionen betaler til den hidtidige ejer af kapitalandelen, betaler indehaveren af warranten til selskabet ved udnyttelsen af warranten.
Generalforsamlingens udstedelse af warrants reguleres i selskabslovens § 167. Når warrants benyttes som led i aflønningen af medarbejdere, sker det ofte ved at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at udstede warrants, jf. § 155, stk. 2, og at bestyrelsen derefter udnytter bemyndigelsen til at udstede warrants, jf. § 169.
Udstedelse af warrants til lønmodtagere reguleres at aktieoptionslovens regler om arbejdsgivererklæringer, § 3, samt reglerne i §§ 4 og 5 om, i hvilke situationer lønmodtageren beholder allerede tildelte warrants og fremtidige tildelinger ved sin egen opsigelse eller selskabets opsigelse eller bortvisning af lønmodtageren.
Den skattemæssige behandling af warrants udstedt til medarbejdere reguleres i ligningslovens §§ 28 og 7P.
Der er en del forvirring omkring, hvordan man flertalsbøjer ordet warrant. Nogle skriver warranter, men de fleste skriver nu warrants, hvilket også er den bøjning, der anvendes i selskabsloven, men som efterlader spørgsmålet om, hvordan warrants skrives i bestemt flertal ("warrantsene"?). Warrants kaldes undertiden tegningsoptioner eller tegningsretter, hvilket leder til en del forvirring og forveksling med optioner og fortegningsretter.
En warrant kan eksempelvis give indehaveren ret til at tegne en kapitalandel i et selskab til en bestemt kurs og i en bestemt periode eller hvis en bestemt begivenhed indtræder. Ofte er warrantordninger skruet således sammen, at medarbejderen optjener/tildeles warrants løbende (optjeningsperiode).
Almindeligvis adskiller en warrant sig fra en option ved, at en option giver indehaveren ret til at købe en eller flere allerede udstedte kapitalandele, mens warranten giver indehaveren ret til at tegne en eller flere nye kapitalandele. Så hvor udnyttelsen af optionen ikke medfører ændringer i selskabskapitalen, medfører udnyttelsen af warrants en udvidelse af selskabskapitalen. Og følgelig, hvor indehaveren af en option ved en udnyttelsen af optionen betaler til den hidtidige ejer af kapitalandelen, betaler indehaveren af warranten til selskabet ved udnyttelsen af warranten.
Generalforsamlingens udstedelse af warrants reguleres i selskabslovens § 167. Når warrants benyttes som led i aflønningen af medarbejdere, sker det ofte ved at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at udstede warrants, jf. § 155, stk. 2, og at bestyrelsen derefter udnytter bemyndigelsen til at udstede warrants, jf. § 169.
Udstedelse af warrants til lønmodtagere reguleres at aktieoptionslovens regler om arbejdsgivererklæringer, § 3, samt reglerne i §§ 4 og 5 om, i hvilke situationer lønmodtageren beholder allerede tildelte warrants og fremtidige tildelinger ved sin egen opsigelse eller selskabets opsigelse eller bortvisning af lønmodtageren.
Den skattemæssige behandling af warrants udstedt til medarbejdere reguleres i ligningslovens §§ 28 og 7P.
Der er en del forvirring omkring, hvordan man flertalsbøjer ordet warrant. Nogle skriver warranter, men de fleste skriver nu warrants, hvilket også er den bøjning, der anvendes i selskabsloven, men som efterlader spørgsmålet om, hvordan warrants skrives i bestemt flertal ("warrantsene"?). Warrants kaldes undertiden tegningsoptioner eller tegningsretter, hvilket leder til en del forvirring og forveksling med optioner og fortegningsretter.
08. october 2016