Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, hvis den samtidig træffer beslutning om den kapitalforhøjelse, der hører hertil, jf. § 154.
Stk. 2 Generalforsamlingens beslutning skal indeholde de nærmere vilkår for udstedelsen, herunder størstebeløbet af den kapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på baggrund af værdipapiret, og til hvilken klasse de nye kapitalandele skal høre.
Stk. 3 Generalforsamlingens beslutning efter stk. 1 skal endvidere tage stilling til modtagerens retsstilling, hvis generalforsamlingen træffer beslutning om en eller flere af følgende forhold, inden modtageren har konverteret gældsbrevet eller udnyttet en tildelt warrant:
-
1) Kapitalforhøjelse,
-
2) kapitalnedsættelse,
-
3) udstedelse af nye warrants,
-
4) udstedelse af nye konvertible gældsbreve,
-
5) opløsning,
-
6) fusion eller
-
7) spaltning.
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 214, stk. 6 Lov om finansiel virksomhed § 272, stk. 6 Bekendtgørelse om kapitalselskabers forpligtelser ved registrering af konvertible gældsbreve i en værdipapircentral § 1, stk. 4 Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 47, stk. 1 Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 59b, stk. 1