Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. § 53, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Et medlem, der har ret til dagpenge efter § 54, kan modtage dagpenge med satsen efter § 49, stk. 5, i sammenlagt 1 år inden for en periode på 2 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 8.
Stk. 2 Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.
Stk. 3 Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 4 Forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1 år efter stk. 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes
-
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
-
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
-
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
-
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
-
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
-
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
-
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets dagpengeperiode.
Stk. 5 Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke
-
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
-
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og
-
3) perioder med støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag efter ældreloven til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse, herunder regler om, at der under særlige omstændigheder ikke skal ske indplacering i en dagpengeperiode, og om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5. Bekendtgørelse om dagpengeperioden
Lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser § 1, stk. 1, nr. 7 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100, stk. 1 Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 7, stk. 2 Sygedagpengeloven § 32, stk. 1, nr. 2 Bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser § 9, stk. 1 Bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser § 14, stk. 2