Arbejdsløshedsforsikringsloven § 56

Denne konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 295 af 20. marts 2023 og lov nr. 725 af 13. juni 2023

Fleksibel genoptjening
§ 56

Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a, stk. 1.

Stk. 2 Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Stk. 3 Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, og om, at den periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge