Apotekerloven Kapitel 15

Denne konsoliderede version af apotekerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om apoteksvirksomhed

Lov nr. 279 af 6. juni 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 1778 af 28. december 2023 og lov nr. 646 af 11. juni 2024

Kapitel 15 Straffebestemmelser m.v.
§ 72

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

§ 73

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen i nærmere angivne sager om straf efter § 72, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2 Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3 Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

§ 74

Undlader en apoteker i rette tid at efterkomme de pligter, som påhviler den pågældende i henhold til lovens kapitel 9 eller forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, kan Lægemiddelstyrelsen som tvangsmiddel pålægge apotekeren daglige eller ugentlige bøder.