Forfattere: Trine Baumbach
Udgivelsesdato: 05. august 2008
ISBN: 9788757419344
- Side 237 -
...pålagt en bøde for tilsidesættelse af god advokatskik, f.eks. gældende, at han var blevet dømt i en straffesag efter straffebud, der ikke eksisterede på tryk, eller efter fortilfælde, der ikke var oplyst, hvilket efter advokatens opfattelse ikke var i overensstemmelse med straffelovens § 1 og konventionen. Til dette anbringende bemærkede Højesteret:
(...)
...tilsidesættelse af god advokatskik kan ikke antages at være omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 7 om tiltale og straf for kriminelle forhold. Anvendelse af en disciplinær sanktion som følge af den handlemåde, der er udvist af … [advokaten] i den foreliggende sag, er heller ikke i strid med princippet i straffelovens § 1.”
(...)
...indgrebsret til strafferet, s. 291, fortolker Højesterets bemærkning om ”princippet i straffelovens § 1” anderledes, idet han anfører: ”Det er uklart, om Højesteret mener, at legalitetsprincippet ikke gælder, eller at det pågældende forhold, som Højesteret selv karakteriserede som en omgåelse, lå inden for den efter § 1 tilladte fuldstændige analogi.”
- Side 245 -
Som nævnt ovenfor i kapitlet om straf og andre retsfølger af den strafbare handling vedrørende udvidet konfiskation er artikel 7’s ”strafbegreb” videre end straffelovens § 1’s, og dermed yder artikel 7 vedrørende visse retsfølger borgerne en større beskyttelse end det danske strafferetlige legalitetsprincip.
- Side 253 -
Indholdet af straffelovens § 1, som det blev beskrevet ovenfor i kapitlet om det strafferetlige hjemmelskrav, bliver i et vist omfang gentaget og suppleret af det (menneskeretlige) strafferetlige legalitetsprincip i artikel 7 med tilhørende praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
(...)
...bebyrdende retsfølge ikke er en straf eller strafferetlig retsfølge i straffelovens forstand, kan den godt være omfattet af artikel 7’s anvendelsesområde. I det omfang den bebyrdende retsfølge falder ind under konventionens strafbegreb, er den domfældte beskyttet af konventionens rettigheder og garantier uanset rubriceringen af retsfølgen i national ret.
(...)
- Side 254 -
...artikel 7’s rettigheder og garantier uanset det danske strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i § 1. Modsat kan det eksplicitte lovkrav i straffelovens § 1 ikke fraviges under henvisning til artikel 7’s bredere ”law”-krav. Strafbarheden skal have hjemmel i lov – en retsforskrift tilbleven i overensstemmelse med lovgivningsproceduren.
(...)
- Side 255 -
...kunne bl.a. på dette grundlag spørge, hvorfor det samme ikke er tilfældet for så vidt angår straffelovens § 1. Efter min opfattelse skyldes forskellen frem for alt karakteren af straffelovens § 1 (og konventionens artikel 7). § 1 er som nævnt en retskilderegel. En retskilderegel er af en ganske anden beskaffenhed end en materiel straffebestemmelse.
(...)
...for mange år siden, har det stadig betydning for fortolkningen af straffelovens § 1 – ikke mindst fordi en indfortolkning af et tilbagevirkningsforbud i § 1 ikke vil være udtryk for en fortolkningsudvikling, men for en nyskabelse, der sprogligt set ikke kan rummes inden for bestemmelsen selv (der stiller krav om hjemmel på pådømmelsestidspunktet).
(...)
...ikke. Artikel 7 indeholder eksplicit et tilbagevirkningsforbud – det gør § 1 ikke. Man skal gøre gevaldigt vold på ordlyden af straffelovens § 1 og på dens historie for at kunne fortolke artikel 7-kravene ind i § 1. Der ville med andre ord være tale om et ”festfyrværkeri” af indfortolkninger, der ikke har nogen støtte i ordlyden af § 1, og som ikke
(...)
- Side 256 -
...om side – således at en straffedomfældelse både skal overholde de krav, der kan udledes af straffelovens § 1, og de krav, der kan udledes af menneskerettighedskonventionens artikel 7. Jeg vil ikke forfølge spørgsmålet videre, da det må anses for givet, at resultatet i praksis vil blive det samme, uanset hvilken model man finder der har mest for sig.