Forarbejder til Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 § 7

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter nødloven) blev gennemført en rammelov for at tage højde for den særlige situation, der opstod i marts 2020 som følge af covid-19 og de tiltag, der blev iværksat i henhold til lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (herefter epidemiloven) i den anledning. Loven gælder indtil den 1. marts 2021 og der skal fremsættes forslag til revisionen af loven inden udgangen af november 2020.

På baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering af at smitteudviklingen er bekymrende, har regeringen den 23. oktober 2020 udmeldt en række initiativer, hvorved restriktionerne blev forlænget, og samtidig blev der indført nye og skærpede restriktioner foreløbig med virkning til den 2. januar 2021. Der er risiko for en stigende smitte i efteråret og vinteren, hvilket også kan sætte sundhedsvæsenet under stigende pres. Den 5. november 2020 er der endvidere udmeldt en række helt særlige foranstaltninger i syv kommuner i Region Nordjylland med henblik på den meget ekstraordinære smittesituation i disse kommuner, der er opstået som følge af mutation af coronavirus fra smittede mink. Foranstaltningerne for dagtilbud og skoler i de 7 kommuner har efterfølgende kunnet ophæves.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at nødloven i den vanskelige og usædvanlige situation, som covid-19 har skabt også for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. og deres brugere, elever og medarbejdere, har sikret rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekter af nedlukning eller foranstaltninger efter genåbningen som følge af covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner. Nødloven har skabt rammer for håndtering af en situation, hvor der ikke er mulighed for, at elever, kursister og deltagere kan møde på skoler og uddannelsessteder, men hvor der gennemføres nødundervisning med henblik på i videst muligt omfang at sikre deres fortsatte læring. Endvidere skaber nødloven rammer for gennemførelsen af prøver og eksamener, vejledning og optagelse og for økonomiske forhold, hvor dagtilbud og undervisningen har været berørt af nedlukning m.v. Et særligt formål med nødloven er at sikre, at udsatte børn og unge, herunder elever med særlige behov, i videst muligt udstrækning ikke bliver påvirket af nødlukninger m.v. Det er vurderingen, at loven ikke under de helt særlige forhold har haft negative konsekvenser for retssikkerheden.

Med lovforslaget foreslås derfor, at ophævelsen af nødloven udskydes til den 16. november 2021. Børne- og Undervisningsministeriet vil til efteråret 2021 vurdere, hvorvidt der til den tid stadig er behov for en særlig lovgivning på de områder, som nødloven gælder for, til håndtering af en eventuelt fortsat eksisterende covid-19-situation og vil i givet fald fremsætte lovforslag herom.

Børne- og undervisningsministeren har hidtil anvendt bemyndigelserne i nødloven til at fastsætte en række bekendtgørelser for i videst muligt omfang overfor for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner at afbøde effekter af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til epidemilovens § 22 for at inddæmme eller forebygge udbredelse af covid-19. Det gælder eksempelvis nærmere regler om nødundervisning og efter sommerferien tillige regler om procedurer for de lokale beslutninger om iværksættelse af nødundervisning. Det gælder endvidere regler om prøver, herunder om central og lokal aflysning af prøver og ophøjelse af standpunktskarakterer til prøvekarakterer. For erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser er der særskilt fastsat regler, som giver institutionerne adgang til på forskellige områder at fravige reglerne i lovgivningen om disse uddannelser, herunder bl.a. om midlertidig bedre adgang til skolepraktik. Disse regler er fastsat i tæt samspil med de regler, som løbende er fastsat af sundheds- og ældreministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og kulturministeren i medfør af § 22 i epidemiloven ved lukningen i marts 2020 af skoler og institutioner m.v. og ved den efterfølgende gradvise og kontrollerede genåbning af skoler og institutioner m.v. Indenfor reglerne er endvidere håndteret de særlige forhold i sensommeren og efteråret 2020, f.eks. ved det lokale smitteudbrud i Aarhus og ved indførelsen i oktober af pligt til at anvende mundbind eller visir på skoler og institutioner, samt i november 2020 ved iværksættelsen af helt særlige foranstaltninger i syv kommuner i Region Nordjylland som følge af mutation af coronavirus fra smittede mink.

Børne- og undervisningsministeren har i sin anvendelse af nødlovens bemyndigelser haft en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i en politisk følgegruppe med partiernes ordførere på børne- og undervisningsområdet. Samtidig har der været tæt dialog og kontakt med relevante interessenter, bl.a. ved ugentlige virtuelle fællesmøder og høringer om udkast til de regler, som der efter ministeriets vurdering – ofte på baggrund af input fra interessenterne eller direkte fra kommuner, institutioner, ledere, lærere, forældre og deltagere i undervisning - var brug for at udstede i medfør af loven.

Børne- og Undervisningsministeriet har løbende under coronakrisen haft en særlig telefonisk hotline, hvor alle har kunnet henvende sig med spørgsmål m.v. Herudover har ministeriet løbende løftet en ekstraordinær informationsopgave over for offentligheden, bl.a. ved offentliggørelse af spørgsmål-svar, så snart nye regler er blevet annonceret eller offentliggjort.

Der har således efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering været en meget høj grad af åbenhed og involvering i forbindelse med anvendelsen af nødloven selvom situationen har været præget af en ofte uforudsigelig og udfordrende smittesituation, der har haft indvirkning på undervisning og prøver og på skolernes og institutionernes dagligdag. Det gælder også for forældre og familier og for borgere, der som følge af krisens alvorlige effekter for virksomheder og deres medarbejdere, eller som på grund af ledighed, bl.a. har haft brug for tilgængelige og gode undervisnings- og uddannelsestilbud.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af lovens gyldighed

2.1.1. Gældende ret

Med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 er gennemført en rammelov for at tage højde for den særlige situation, der opstod i marts 2020, og som desværre fortsat foreligger.

Det er fastsat i nødlovens § 12, stk. 3, at den ophæves den 1. marts 2021.

Med nødloven blev der etableret hjemmel til at sikre rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekterne af coronakrisen for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed.

Nødloven tager ligeledes sigte på så vidt muligt at undgå eller afbøde negative økonomiske konsekvenser for kommuner, skoler og institutioner m.fl., herunder for samfundsøkonomien generelt, samt potentielle beskæftigelsesmæssige effekter for borgerne. Der er således med de tiltag, som med loven allerede er iværksat, og som fremover kan sættes i værk i medfør af loven, søgt skabt og vil blive søgt skabt størst mulig balance mellem disse hensyn. Navnlig af hensyn til udsatte børn og unge, herunder elever med særlige behov, er der med hjemmel i loven iværksat foranstaltninger, som i videst muligt udstrækning sikrer, at børn og unge i mindst muligt omfang blev påvirket af den aktuelle coronakrise.

Bestemmelserne i nødloven gælder, hvor der er eller har været iværksat foranstaltninger efter § 22 i epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Formålet med nødloven er, at sikre muligheden for, at elever, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af en lukkeperiode og de tiltag og foranstaltninger, som i øvrigt iværksættes efter epidemiloven, herunder at der er mulighed for nødvendige tiltag efter foranstaltninger er ophævet, og indtil situationen er normaliseret.

§ 1 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til for dagtilbud, der er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven at fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud, forældrebetaling, egenbetaling samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder for tilbud efter dagtilbudsloven.

§ 2 i nødloven indeholder bestemmelser om nødundervisning på private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven

§ 3 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis skole eller uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarakterer el.lign., skal gives sådanne for elever, kursister eller deltagere.

§ 4 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om vejledning til og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde følgerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offentlige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven.

§ 5 i nødloven bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af ydelser, med henblik på at ydelser kan udbetales til arbejdsgivere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.

§ 6 i nødloven indeholder bestemmelser om, at der kan ydes særlige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter, hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven. Der er endvidere bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf om de statslige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.

§ 7 i nødloven indebærer, at deltagerbetaling opkræves efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område. Det gælder i situationer, hvor skolerne og institutionerne er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19-foranstaltninger, som betyder, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, nødundervisning eller tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, Det indebærer således bl.a., at virksomheder, elever, kursister m.v. fortsat skal betale deltagerbetaling vedrørende kurser og uddannelsesaktivitet, de har tilmeldt sig, selvom de i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, men hvor den erstattes af nødundervisning. Tilsvarende vil forældre skulle betale for plads i kommunale skolefritidsordninger og elever og kursister fortsat skal betale for kost og logi på kostafdelinger, selvom adgangen til kost og logi er begrænset. Kommunerne skal ligeledes betale for aktivitet, der var aftalt gennemført under reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2019, under en periode med midlertidig lukning af tilbuddene. Loven indebærer, at deltagerbetalingen m.v. dog højest kan udgøre skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning eller det tilbud om kost og logi deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelse til den 1. marts 2021.

§ 8 i nødloven indebærer, at finder børne- og undervisningsministeren, at virksomhed på en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af sine undervisningsaktiviteter, ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter lovens § 2, § 3 eller § 4, kan ministeren udstede påbud til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den pågældende virksomhed. For sådanne påbud gælder bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

§ 9 i nødloven indebærer, at har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Der er endvidere bemyndigelsen til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.

§ 10 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud om kurser og undervisning efter lov om folkehøjskoler, som er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om folkehøjskoler og regler fastsat i medfør heraf, herunder om beregning af statstilskud, elevbetaling, beregning af årselever m.v.

§ 11 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud inden for den frie folkeoplysende virksomhed, herunder den folkeoplysende voksenundervisning og det frie folkeoplysende foreningsarbejde samt for tilbud inden for distriktsforeninger, daghøjskoler og Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven, fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunale tilskud og statslige tilskud.

Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med nødlovens ophævelse fastsætte overgangsordninger med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Det kan omfatte ordninger, hvor der som følge af ophør af en periode, hvor skolen m.v. har været helt eller delvist lukket, opstår særlige behov for fleksible løsninger. Det kan fx gælde særlige rammer for erhvervsuddannelseselevers tilbagegang til skoleundervisning, i det omfang de i lukkeperioden i stedet har haft mulighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver, eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der ikke længere er lukning.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den aktuelle situation i coronakrisen og forventningerne og udsigterne til krisens udstrækning i tiden frem mod dens fulde afslutning gør det efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering påkrævet at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det foreslås derfor at forlænge gyldighedsperioden til den 16. november 2021.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ophævelsen af nødloven først sker den 16. november 2021. Baggrunden herfor er, at forholdene i efteråret 2020 stadig nødvendiggør foranstaltninger med henblik på at nedbringe smitten af covid-19. De iværksatte foranstaltninger har sådanne konsekvenser for de berørte elever, kursister og deltagere og deres uddannelsesinstitutioner m.v., at der stadig er behov for at have adgang til at kunne iværksætte nødundervisning eller fastsætte regler, der supplerer eller fraviger bestemmelserne i lovgivningen om dagtilbud, om undervisning, beviser, prøver, eksamener, vejledning, optagelse, ydelser, tilskud mv. på Børne- og Undervisningsministeriets område og lovgivningen på folkehøjskoleområdet og om den frie folkeoplysende virksomhed.

Det bemærkes, at udskydelsen af den automatiske ophævelse ikke ændrer ved, at det er hensigten nødloven alene vil skulle gælde i den periode, hvor der er iværksat foranstaltninger efter epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Det skyldes, at der uanset en forlængelse af nødlovens gyldighedsperiode må forventes at kunne blive behov for at fastsætte særlige overgangsordninger i forbindelse med nødlovens ophævelse.

Med hensyn til deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19-foranstaltninger, indebærer forslaget, at rammerne for deltagerbetaling under en lukning også videreføres frem til den 16. november 2021.

For nærmere om forlængelsen af lovens gyldighedsperiode henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer en uændret videreførelse frem til den 16.november 2021 af de rammer, der blev etableret med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.

Lovforslaget har ingen nye økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da det helt op til fremsættelsen har været nødvendigt at tage hensyn til udviklingen i situationen med covid-19. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 4. januar 2020 hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, BUPL, BUPL Lederforening, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De private sociale tilbud, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet

Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TAT (Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd), Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser