Lovforslaget som vedtaget nr. 2020/1 LSV 114 af 24. februar 2021

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Den fulde tekst

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. februar 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19

(Forlængelse af lovens gyldighed)

§ 1

I lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt undervisning), når pligten til at give nødundervisning efter stk. 1 er ophørt, og når behovet for sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod covid-19 og nødundervisning, jf. stk. 1, har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige undervisning.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »i den forbindelse« til: »i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. og 2. pkt.«

3. I § 7, 2. pkt., ændres »den 1. marts« til: »lovens ophævelse«.

4. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »1. marts 2021« til: »31. juli 2021, jf. dog stk. 4«.

5. I § 12 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan under særlige omstændigheder fastsætte, at lovens ophævelse helt eller delvis udskydes til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 16. november 2021.«

§ 2

Loven træder i kraft den 28. februar 2021.

Folketinget, den 23. februar 2021

Trine Torp

/ Christian Juhl