Redaktører: Karsten Engsig Sørensen og Ulla Neergaard
Udgivelsesdato: 02. januar 2023
ISBN: 9788757448139
- Side 305 -
...Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten blev antaget til prøvelse efter en helt ny standard for adgang til sådan prøvelse (U 1996.1300 H). For det andet blev der i forlængelse heraf gennemført domstolsprøvelse af en helt ny karakter gennem Højesterets vurdering af, om tiltrædelsesloven var i overensstemmelse med Grundlovens § 20 (U 1998.800 H).
(...)
...tiltrædelsesloven var blevet vedtaget. Sagen blev anlagt med henblik på at få den planlagte vedtagelse af tiltrædelsesloven efter proceduren i Grundlovens § 20 underkendt. Sagsøger mente, at det ville kræve grundlovsændring at tiltræde EF. Landsret og Højesteret afviste sagen med stort set enslydende begrundelser. Med Højesterets ord: 8 8. U 1972.903 H.
(...)
- Side 307 -
...altså uden virkning: Det var ikke muligt at få domstolene til at forholde sig til spørgsmålet om medlemskabets grundlovsmæssighed. Der skulle gå to årtier, før EF-medlemskabets overensstemmelse med Grundloven igen blev bragt op som et spørgsmål for domstolene. Fra midt 90’erne og frem skete der så til gengæld en betydelig udvikling af retspraksis.
...baggrund skulle først Østre Landsret og herefter Højesteret tage stilling til, om sagsøgerne havde den fornødne retlige interesse i at få sagen afgjort ved en domstol (U 1996.1300 H). Østre Landsret henholdt sig til Højesterets afgørelse fra 1973 (se ovf.) og afviste sagen med samme begrundelse, som Højesteret havde anvendt dengang: Sagsøgerne havde
(...)
- Side 308 -
...konkret og aktuelt berører deres forhold. Der er herved tillige lagt vægt på, at et krav herom ikke ville være egnet til at sikre en bedre oplysning af det spørgsmål om grænserne for anvendelsen af Grundlovens § 20, som appellanterne har rejst. Højesteret finder herefter, at appellanterne har fornøden retlig interesse i at få deres påstande prøvet.«
(...)
- Side 309 -
...Rasmussen : Folkestyre, Grundlov og Højesteret – Grundlovens § 20 på prøve, 1996 kap. 1-2 og Henrik Zahle : EU og den danske grundlov, 1998 kap. 17. For en bredere analyse af prøvelsesrettens udvikling der også inkluderer domme fra andre retsområder, se Pernille Boye Koch, ’Retlig interesse – Et begreb i forvandling’, Ugeskrift for Retsvæsen, 2001B.283.
(...)
...Grundlovens rammer kunne tiltræde konventionen, og subsidiært at tiltrædelsen var grundlovsstridig, fordi Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen ikke var gyldigt vedtaget efter den procedure, der er foreskrevet i Grundlovens § 20. Spørgsmålet var indledningsvis, om sagsøgerne overhovedet havde den fornødne retlige interesse i at få prøvet spørgsmålet.
(...)
- Side 311 -
...tiltrådt af Danmark ved lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union. Umiddelbart herefter tikkede et søgsmål ind hos den danske statsminister, med påstand om at tiltrædelsesloven var vedtaget i strid med Grundloven, fordi proceduren i Grundlovens § 20 ikke var fulgt.
(...)
- Side 312 -
gjort sig i forbindelse med vurderingen af, om loven lå inden for eller uden for Grundlovens § 20. Højesteret opsummerer problemstillingen i følgende passage, der klart illustrerer, på hvilken måde sagen adskiller sig fra Maastricht -sagen: 18 18. U 2011.984 H, s. 1004.
(...)
...der følger af Lissabon-traktaten. Denne uenighed angår lovgivningskompetencen inden for en række almene og væsentlige livsområder og dermed forhold, som er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. På grund af tvistens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstand prøvet.«
- Side 313 -
...aktive modstandere mod traktaten lagde herefter sag an mod statsministeren med påstand om, at tiltrædelsesloven var i strid med Grundlovens § 20, fordi de overladte kompetencer ikke opfyldte betingelserne om at skulle være af »nærmere bestemt omfang«. Som der er redegjort for ovenfor, afgjorde Højesteret i 1996, at sagen skulle realitetsbehandles.
(...)
- Side 314 -
...stort set et rent politisk spørgsmål. Det er vanskeligt at forestille sig, at en specifik ordlyd i Grundloven i sådan en situation skulle få nogen højesteretsdommer til at stemme for en underkendelse. Dertil kommer, at den tyske forfatningsdomstol forud for Højesterets dom havde afsagt dom i en lignende sag, hvor traktaten blev fundet forenelig med
(...)
- Side 316 -
...følger ansvar’, Juristen 2013 s. 216; Helle Krunke i Jørn Vestergaard, Kristian Lauta & Helle Krunke : Rettens magt. Magtens ret. Festskrift til Henning Koch, 2014; Henrik Palmer Olsen, ’The Danish Supreme Court’s decision on the constitutionality of Denmark’s ratification of the Lisbon Treaty’, Common Market Law Review, Vol. 50(5), 2013 s. 1489.
(...)
- Side 319 -
...fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-Domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven«, Højesteret tilføjede endvidere hertil, at »Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-Domstolens praksis.«
(...)
- Side 321 -
...« traktatbestemmelse. Det fremgår ikke tydeligt, om Højesteret mener, at denne fortolkning er baseret på en generel forståelse af Grundlovens § 20, hvorefter kravet om »i nærmere bestemt omfang« indebærer at domstolspraksis fra EU-Domstolen kun kan blive gældende ret i Danmark, hvis denne udspringer af bestemte identificerbare traktatbestemmelser.
- Side 323 -
...valgte at tilsidesætte EU-Domstolens præjudicielle afgørelse med en begrundelse, der begrænser gennemslagskraften af EU-Domstolens retspraksis i dansk ret. Denne dom sætter måske en ny standard for, hvordan Danmark fremover kan og vil forholde sig til internationalt samarbejde, der udvikler sig dynamisk på grundlag internationale domstoles retspraksis.