Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 162

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

§ 162

En virksomhed, der er omfattet af § 1, stk. 1, og som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 165 og 166, hvis virksomhedens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Stk. 2 Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 3 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne.