Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 161

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

De omfattede virksomheder og filialer
§ 161

En modervirksomhed, der er omfattet af § 1, stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 165 og 166, hvis koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke hvis:

  • 1) Modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere ændringer.

  • 2) Modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer, udelukkende er etableret eller har deres faste forretningssted eller permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark.

  • 3) Modervirksomheden er omfattet af § 163.

Stk. 3 Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 4 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne.