Tjenestemandspensionsloven § 2

Denne konsoliderede version af tjenestemandspensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om tjenestemandspension

Lov nr. 292 af 18. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017

§ 2

En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10 fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag, er ikke berettiget til egenpension, medmindre den pågældende har fået inddraget en pension efter § 10.

Stk. 2 Uanset ansættelsestidens længde har en tjenestemand dog ret til egenpension efter §§ 7-8, såfremt afsked finder sted på grund af nedsættelse af erhvervsevnen som nævnt i § 7 eller skyldes følger af tilskadekomst under udførelse af tjenesten.

Stk. 3 Har en tjenestemand forud for sin ansættelse i tjenestemandsstilling været omfattet af en pensionsordning, der har været knyttet til beskæftigelse, som efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b ikke kan medregnes i pensionsalderen, kan ministeren for offentlig innovation efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at sådan beskæftigelse medregnes som ansættelsestid efter stk. 1 med indtil 10 år.