Tjenestemandspensionsloven § 4

Denne konsoliderede version af tjenestemandspensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om tjenestemandspension

Lov nr. 292 af 18. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017

§ 4

En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket den pågældende har været statstjenestemand eller tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands landsråd eller hjemmestyre før den 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om tjenestemænd.

Stk. 2 Ministeren for offentlig innovation kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand har været ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som denne lov.

Stk. 3 Den tid, i hvilken en tjenestemand har haft nedsat tjenestetid, indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen.

Stk. 4 Ministeren for offentlig innovation træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om, hvorvidt perioder, i hvilke der gives en tjenestemand tjenestefrihed uden løn, kan indgå i pensionsalderen.

Stk. 5 Såfremt en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer, kan ministeren for offentlig innovation efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at pensionsalderen forhøjes med indtil 10 år. Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat pension eller fratrædelsesgodtgørelse til De Europæiske Fællesskaber efter §§ 24-26 medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.