Kapitel 5. Almindelige bestemmelser.
Spørgsmålet om lovligheden af en afgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf eller anordning af tilsyn her i landet kan af den, som afgørelsen vedrører, begæres indbragt for retten. Begæringen er ikke til hinder for fuldbyrdelsens eller tilsynets iværksættelse eller fortsættelse, medmindre retten bestemmer det.
Stk. 2 Sagen indbringes for den underret, i hvis kreds den pågældende bor eller opholder sig, eller, hvis han ikke opholder sig her i landet, for den ret, i hvis kreds han sidst havde bopæl eller ophold. Sagen behandles i strafferetsplejelovens former. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Når der efter regler i denne lov er truffet bestemmelse om fuldbyrdelse af straf eller anordning af tilsyn her i landet, kan der ikke rejses tiltale til straf for forhold, som er omfattet af den i Finland, Island, Norge eller Sverige trufne afgørelse.
Beføjelser efter denne lov udøves af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 2 Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet efter §§ 17 og 22, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager.
For Grønland gælder loven med de afvigelser, der følger af kriminalloven for Grønland.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til ét eller nogle af de lande, loven vedrører.