Straffuldbyrdelsesloven (nordisk) Kapitel 5.

Denne konsoliderede version af straffuldbyrdelsesloven (nordisk) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om samarbejde med finland, island, norge og sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.

Lov nr. 214 af 31. maj 1963,
jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 25. maj 2011

Kapitel 5. Almindelige bestemmelser.
§ 17

Fuldbyrdelse af straf m.v. eller anordning af tilsyn her i landet efter reglerne i §§ 1, 3, 7 eller 12 kan kun finde sted efter begæring af vedkommende myndighed i Finland, Island, Norge eller Sverige. Justitsministeren afgør, om begæringen bør imødekommes.

§ 18

Bestemmelse efter § 17 kan kun træffes, såfremt den afgørelse, begæringen vedrører, kan fuldbyrdes i det land, hvor den er truffet.

§ 19

Spørgsmålet om lovligheden af en afgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf eller anordning af tilsyn her i landet kan af den, som afgørelsen vedrører, begæres indbragt for retten. Begæringen er ikke til hinder for fuldbyrdelsens eller tilsynets iværksættelse eller fortsættelse, medmindre retten bestemmer det.

Stk. 2 Sagen indbringes for den underret, i hvis kreds den pågældende bor eller opholder sig, eller, hvis han ikke opholder sig her i landet, for den ret, i hvis kreds han sidst havde bopæl eller ophold. Sagen behandles i strafferetsplejelovens former. Afgørelsen træffes ved kendelse.

§ 20

Fuldbyrdelse af straf m.v. efter §§ 1 og 3 sker i overensstemmelse med dansk ret, hvis regler om prøveløsladelse og benådning finder tilsvarende anvendelse. Med hensyn til forældelse af adgangen til at fuldbyrde straf gælder dog alene reglerne i det land, hvor straffen er pålagt.

§ 21

Når der efter regler i denne lov er truffet bestemmelse om fuldbyrdelse af straf eller anordning af tilsyn her i landet, kan der ikke rejses tiltale til straf for forhold, som er omfattet af den i Finland, Island, Norge eller Sverige trufne afgørelse.

§ 22

Begæring til myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige om fuldbyrdelse af straf m.v. eller anordning af tilsyn i et af disse lande efter reglerne i §§ 2, 5, 10 eller 15 fremsættes af justitsministeren.

§ 23

Justitsministeren kan bestemme, at de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, kan udøves af rigsadvokaten, statsadvokaterne eller politiet.

§ 24

For Grønland gælder loven med de afvigelser, der følger af kriminalloven for Grønland.

§ 25

Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til ét eller nogle af de lande, loven vedrører.