Straffuldbyrdelsesloven (nordisk) § 15

Denne konsoliderede version af straffuldbyrdelsesloven (nordisk) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om samarbejde med finland, island, norge og sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.

Lov nr. 214 af 31. maj 1963,
jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 25. maj 2011

§ 15

Personer, der her i landet løslades på prøve efter udståelse af fængselsstraf, kan undergives tilsyn i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Stk. 2 Er tilsynet med en prøveløsladt i henhold til stk. 1 overført til myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige, finder borgerlig straffelovs regler om overtrædelse af vilkårene for prøveløsladelse kun anvendelse, såfremt han her i landet findes skyldig i strafbart forhold eller myndighederne i tilsynslandet overlader til den danske justitsminister at træffe afgørelse vedrørende andre overtrædelser af vilkårene.

Stk. 3 Såfremt myndighederne i det land, til hvilket tilsynet er overført, træffer bestemmelse om ændring af de for prøveløsladelsen fastsatte vilkår, har denne bestemmelse virkning her i landet.