Pas skal afhentes personligt hos kommunen ved forevisning af dokumentation for pasansøgerens identitet efter § 7, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 I særlige tilfælde kan pas afhentes hos kommunen på vegne af pasansøgeren mod forevisning af dokumentation for pasansøgerens identitet efter § 7.
Stk. 3 Sikre digitale identifikationsmidler, herunder to faktor identifikation med NemID/MitID og telefonkode vil være at betragte som anden egnet legitimation, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 4 Pas, som ikke afhentes på kommunen inden for seks måneder efter tidspunktet for ansøgningen om pas, kan annulleres og på forsvarlig vis bortskaffes af kommunen.